Skatteudvalget 2021-22
L 109
Offentligt
2536533_0001.png
1. marts 2022
J.nr. 2021- 7561
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske
Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 14. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 109 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget staten har tjent eller måtte indskyde i udligningsordningen fra henholdsvis Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri de sidste 6 år, til skatteministeren
2536533_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform redegøre for, hvor meget staten har tjent eller måtte
indskyde i udligningsordningen fra henholdsvis Danske Spil A/S og Det Danske
Klasselotteri de sidste 6 år?
Svar
Med L 109 gennemfører regeringen den politiske aftale fra juni 2021 mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance, hvor det er aftalt at arbejde videre på en sammenlægning
af de to statslige spilselskaber, Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, med
henblik på at opnå en række synergieffekter i form af bl.a. besparelser på driften og øget
overskud. Mere konkret foreslås det at gennemføre de ændringer i lovgivningen, som er
nødvendige for en sammenlægning af de to statslige spilselskaber, der hører under hen-
holdsvis Skatteministeriets, Kulturministeriets og Finansministeriets ressort.
Udlodningsloven, som der spørges til, er Kulturministeriets ressort. Jeg har derfor bedt
kulturministeren om et bidrag og har modtaget følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Med
udligningsordningen forstås det udligningsbeløb, som staten, jf. udlodningsloven,
tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis overskuddet/udbyttet fra Danske Spil og Klas-
selotteriet tilsammen er mindre end det fastsatte udlodningsloft.
Udligningsbeløbet beregnes af Økonomistyrelsen, som oplyser, at overskud/udbytte de
seneste 6 år har været mindre end udlodningsloftet, hvorfor staten har finansieret et ud-
ligningsbeløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Det statslige udligningsbeløb i perioden 2016-2021 (årets priser)
Udlodningsår
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Udligningsbeløb (mio. kr.)
397,8
459,5
553,3
475,2
423,6
392,4
Anm.: Udligningsbeløbet fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og Danske Spils og Klasselotteri-
ets sammenlagte overskud/udbytte. Udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset for det forudgående år.
Det vil sige, at forbrugerprisindekset for 2020 anvendes til at fastsætte udlodningsloftet for udlodningsåret 2021.
Kilde: Økonomistyrelsen.
Side 2 af 2