Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. (Ny forlængelse af det midlertidige børnetilskud).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Henrik Møller.

Det lovforslag, som vi nu skal i gang med at behandle, handler om at holde hånden under de børn i børnefamilier, hvor mor og far ikke er i arbejde. Men inden jeg vil begrunde Socialdemokratiets opbakning til lovforslaget, vil jeg lige starte et andet sted. For som det forhåbentlig er alle bekendt, går det faktisk rigtig godt med beskæftigelsen i Danmark. Rekordmange mennesker er en del af arbejdsmarkedet; de står op og bidrager til fællesskabet, og det er sådan set rigtig, rigtig godt. Så der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi som Socialdemokrater mener, at det bedste for alle børn er at se både mor og far stå op og gå på arbejde. Det er sådan set det, vi stræber efter.

Også beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere er nu rekordhøj. Faktisk blev beskæftigelsesfrekvensen blandt ikkevestlige indvandrere for nylig målt til at være den højeste i 13 år. Det er rigtig positivt, og vi skal blive ved med at kæmpe for, at vi får de allersidste med på vognen. Det gavner samfundet, men det gavner jo også den enkelte og den enkeltes familie. Men selv om beskæftigelsen er høj og rigtig mange er blevet løftet fra kontanthjælp til selvforsørgelse, mangler vi stadig væk at få de sidste med, og dem må vi ikke glemme. Og vigtigst af alt må vi ikke glemme børnene.

Der er tre væsentlige hensyn i det lovforslag, som vi behandler i dag, som vi vægter utrolig højt i Socialdemokratiet. Det ene handler om, at der altid skal være en gevinst ved at tage et arbejde. Det andet handler om, at vi ikke må øge tilstrømningen til Danmark gennem høje ydelser. Og det tredje handler om, at det aldrig må være børnene, der betaler prisen for, at mor eller far ikke er i arbejde. Derfor indgik vi tilbage i efteråret en aftale om et midlertidigt børnetilskud. Formålet med det midlertidige børnetilskud var at sikre børnene nogle rimelige vilkår og lige muligheder for at være en del af fællesskabet. I det her tilfælde stiller vi os på børnenes side. Det er nemlig sådan, at det har store konsekvenser, når børn udelukkes fra fællesskabet, f.eks. i den lokale fritidsforening. Derfor bad regeringen også Ydelseskommissionen om at udarbejde nogle anbefalinger til et nyt ydelsessystem, som kan balancere de to hensyn – et rimeligt forsørgelsesgrundlag og en tilstrækkelig gevinst ved at gå på arbejde.

Nu skal vi så til den svære del af opgaven. Vi skal blive enige om, hvordan vi fremadrettet indretter vores ydelsessystem, så det både bliver mere gennemskueligt og enkelt, men så det også får de rigtige balancer imellem en række hensyn. Det er ikke, fordi vi går og bilder os ind, at det her bliver nogen nem opgave, men jeg er sådan set heller ikke i tvivl om, at resultatet vil blive bedst, hvis vi lykkes med at samarbejde om opgaven på tværs af Folketingets partier. Derfor mener jeg også, det er nødvendigt at give processen den tid, den har brug for, og derfor er det også nødvendigt at forlænge det midlertidige børnetilskud. For det skal selvfølgelig ikke gå ud over børnene, at vi politisk har brug for mere tid til at blive enige om, hvordan et nyt ydelsessystem skal vægtes korrekt.

Socialdemokratiet støtter på den baggrund op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Den nuværende statsminister udtalte den 10. april 2019 til B.T. :

»Der bliver ikke lempet i udlændingepolitikken. Og ydelserne bliver ikke hævet.«

Hvordan synes ordføreren det harmonerer med, at lovforslaget, som vi behandler her i dag, jo netop cementerer, at ydelserne til indvandrere og flygtninge nu bliver hævet, og dermed også, at det de facto er en lempelse af udlændingepolitikken?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg sådan set synes, vi har gjort det, som vi sagde vi ville før valget i 2019. Vi giver en håndsrækning til hårdt trængte børnefamilier, og det midlertidige børnetilskud handler om at give børnene i Danmark nogle bedre forhold. Vi har – og det er sådan lidt, hvordan man gør det op – måske over 50.000 børn, som lever i fattigdom. Det synes vi sådan set ikke er okay, uanset hvilken form for etnicitet eller andet, der er. Det her er et spørgsmål om at give børnene nogle ordentlige muligheder, og derfor synes jeg sådan set, at vi lever op til det, vi sagde i 2019.

Hr. Hans Andersen.

Det var så ikke en kommentar til det, den nuværende statsminister sagde, nemlig at man ikke ønskede at lempe udlændingepolitikken, hvad der præcis sker med det her lovforslag.

Men så har jeg bare et helt konkret spørgsmål: Hvis nu ordføreren havde 132 mio. kr. i hånden, hvad ville ordføreren så helst bruge dem på – at hæve ydelserne til flygtninge og indvandrere eller at tilføre dem til vores sundhedsvæsen?

Ordføreren.

Altså, det er jo næsten det der spørgsmål: Er du holdt op med at slå din kone, og jeg vil have et klart svar, ja eller nej? Uanset hvad man svarer, vil det kunne bruges eller misbruges i den her forbindelse. Jeg synes sådan set, vi lever op til en aftale, som vi lavede, da vi lavede regeringen, med et fælles forståelsespapir, hvor vi siger, at vi vil gøre noget ved børnefattigdommen. Og det er sådan set det, vi gør her. Og det vil vi gøre, indtil vi har fået et nyt ydelsessystem, hvor vi skal kigge på forskellige balancer. Det skal vi give den tid, det skal have.

Men det er jo, som om det er et enten-eller, og det mener jeg ikke nødvendigvis det er. Der kommer også en masse sundhedspolitiske diskussioner. Det er jo ikke sådan, at fordi det her beløb ikke vil blive brugt her, vil det pr. automatik blive brugt til noget andet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg bemærkede, at ordføreren talte om, at der skal være tid til at kigge på det næste ydelsessystem – vi glæder os meget over, at der skal være tid. Kan ordføreren bekræfte, at ca. 63 pct. af de familier, der er på den her ordning, er ikkevestlige indvandrere?

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til igen at sige, at det her er et spørgsmål om børnene. Det er ikke et spørgsmål om etnicitet. Og der har vi ikke kigget på, hvilken baggrund man kommer fra; der har vi kigget på, hvad det er for nogle ydelser, der bliver givet, og hvad det er for en økonomi, de her børn er udsat for i den her familie. Nogle gange kommer det jo til at lyde, som om det er guld og grønne skove i de her familier, men det er jo nogle børn, der lever i børnefattigdom, og det er sådan set det, vi prøver at imødegå.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Godt, så spørger jeg ordføreren om noget andet, når han nu ikke vil svare på det her. Det er 717 kr. pr. barn, man kan få i skattefrit tilskud. Hvis man nu har to børn, hvor stor bliver forskellen så på at være på kontanthjælp og på at have et lavtlønsjob i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan ikke det endelige beløb, men der er ingen tvivl om, at der stadig væk også er en økonomisk gevinst ved at have et lavtlønsjob. Men det er jo præcis noget af det, vi skal kigge på i forbindelse med det ydelsessystem, der er, altså hvordan vi sikrer, at de her balancer er i orden. Jeg vil fastholde, at det her er et forsøg på at prøve at imødegå børnefattigdom, og det synes jeg sådan set vi er med til at løse. Men det er jo ikke en varig løsning. Det er jo det, vi skal finde i forhandlingerne om et ydelsessystem, og der håber jeg da også, at De Konservative vil byde ind og konstruktivt gå ind i forhandlingerne.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Lad os lige få nogle fakta på plads: Man hæver ydelserne her, og det gør man for en gruppe, som hovedsagelig er efterkommere af indvandrere. Nu håber jeg, at vi lige kan slå fast, at det er det, man gør. Så kommer man med en argumentation for, hvorfor man har gjort det – og det er fair nok, det er en argumentation – men man har hovedsagelig hævet ydelserne for en bestemt gruppe her. Kan man bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen bare nødt til at sige, at vi har gjort, hvad vi også sagde i 2019, nemlig at vi ville gøre noget i forhold til den børnefattigdom, der er, og det mener jeg faktisk vi med det her er med til at gøre noget ved.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, men så kan vi anbefale, at folk går ind og læser det svar, som kom, når nu ordføreren ikke vil forklare det og sige det, nemlig at man her hæver ydelserne hovedsagelig for indvandrere. Så undrer det mig bare, at hvis det er for at afskaffe børnefattigdom, som man snakker så meget om, hvorfor har man så, mens man har siddet som regering, gjort den gruppe, som har allermindst, relativt mest fattigere i forhold til de andre grupper? Det er jo stik imod det, som man nu står og siger man vil gøre.

Regeringens indtil nu førte politik har jo gjort, at beløbet for dem, der har mindst, er faldet i forhold til dem, der har mest. Så hvorfor har man ført den politik? Det er jo stik imod, hvad man står og siger nu.

Ordføreren.

Når vi snakker om det her med, at der ligger nogle enorme økonomiske gevinster i forbindelse med det her, så må man bare sige, at kontanthjælpsloftet for ægtefæller, hvor en eller begge modtager integrationsydelse og ikke opfylder 225-timerskravet, og for en forsørger med to eller flere børn er 9.400 kr. om måneden; at det på en eller anden måde skulle animere og inspirere til, at man ikke kommer ud og får et arbejde eller andet, kan jeg simpelt hen ikke se.

Tak til den socialdemokratiske ordfører – der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Vi står lige nu i en situation, hvor mangel på arbejdskraft er den største udfordring, som vi som samfund står over for. Det er meget enkelt: Virksomhederne kan ikke få den arbejdskraft, de har brug for, og derfor må de takke nej til ordrer. Derfor virker det jo paradoksalt, at vi i dag behandler et lovforslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud, som holder især arbejdsløse flygtninge og indvandrere ude af arbejdsmarkedet, selv om vi virkelig har brug for dem. Det midlertidige børnetilskud udgør 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned. Det er en forkert – helt forkert – retning i beskæftigelsespolitikken, der er med til at mindske incitamentet til at tage et job; i stedet for vælger man at gøre det attraktivt at være på passiv forsørgelse, hvilket ikke gavner nogen.

I dag er halvdelen af ikkevestlige indvandrerkvinder i Danmark ikke i job, mens syv ud af ti etnisk danske kvinder i arbejdsstyrken er i beskæftigelse. I Venstre mener vi, at flest mulige mennesker skal bidrage til fællesskabet, og vi mener, at vi skal føre en politik, der får mennesker op om morgenen for at passe et arbejde. Det er den indstilling, der får samfundet til at køre rundt; det er det, som vi skal motivere mennesker til at gøre – det gør lovforslaget ikke.

I statsministerens nytårstale nævner statsministeren også, at Danmark har brug for, at flere kvinder med ikkevestlig baggrund kommer i arbejde. Det bedste er at få et arbejde, lød budskabet. Hvis statsministeren mener det, klinger denne forlængelse jo noget hult, for på den ene side gisnes der om et opgør, mens der på den anden side så igen føres en politik, som forhindrer hensigten.

Da Venstre sidst havde regeringsmagten, stod vi i spidsen for at indføre kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen. Dengang oplevede 87.000 børn, at en af deres forældre forlod kontanthjælpssystemet, og det betyder meget for børn og deres fremtid, at de ser forældre, som har noget at stå op til om morgenen. Det er netop en motivation for dem at se, og det er det, som vi skal bygge videre på. Børn har tre gange så stor risiko for at havne på kontanthjælp, hvis blot en af deres forældre er på ydelsen – det skal vi undgå.

12.000 personer forventes at modtage det midlertidige børnetilskud. Det giver på ingen måde et klart incitament til at tage et arbejde og er ikke ligefrem med til at lukke hullet i arbejdsudbuddet, som regeringen har skabt med Arnepensionen. Venstre har fremlagt et udlændingeudspil, hvor vi vil afskaffe det midlertidige børnetilskud; vi vil nemlig skabe rammer for indvandrere, som gør det attraktivt at arbejde, så de bliver en del af det arbejdende fællesskab og bidrager til fællesskabet.

Lovforslaget gør præcis det modsatte, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, som det ligger i dag. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, og således kan jeg give ordet til den næste ordfører, som kommer fra Dansk Folkeparti. Velkommen til hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Det er altid dejligt, når nogen sætter pris på, at man går på talerstolen, så tak til formanden.

Det her lovforslag kan Dansk Folkeparti ikke støtte. Da det blev lavet i sin tid, som jeg har forstået det, var det i forbindelse med det her specielle forståelsespapir, hvor regeringen lovede, jeg tror, det var Enhedslisten, måske et parti eller to mere – det kan jeg ikke lige huske – at den her ydelseskommission skulle nedsættes, og i den forbindelse aftalte man, at indtil Ydelseskommissionen kom med et resultat, skulle man hæve ydelsen for kontanthjælpsmodtagere, hjemsendelsesydelsesmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og overgangsydelse, som hovedsagelig er indvandrere, der egentlig skulle sendes hjem. Det lovede man dengang. Så blev Ydelseskommissionen udskudt, og så skal man have forlænget den her aftale, fordi de har fået for lidt penge.

Samtidig har regeringen så barslet med en 37-timersaktiveringsordning, hvor de samme personer, som får den her ydelse, skulle ud i aktivering, og der slog regeringen hårdt fast, at hvis ikke man mødte op, mistede man sin ydelse. Og så er det nærliggende spørgsmål jo, om man, hvis det var sådan, at regeringen fik de 37 timer igennem – det ved jeg ikke om den gør; Dansk Folkeparti er i hvert fald ikke med – og de her mennesker mistede ydelsen, så ville komme med en ekstra hævelse af ydelserne for at tilgodese dem, der så mister nogle penge, fordi de ikke er mødt op til den aktivering, som de skulle møde op til. Det kan man altid begynde at tænke over.

Nu løber den her til foråret, og så regner man med, at der nok er kommet en ydelseskommission, hvor man kan se på ydelserne. Men hvad sker der så, hvis Ydelseskommissionen nu kommer med et forslag om, at ydelserne søreme ikke skal hæves? Vil man så stå i en situation, hvor der er nogen, der siger, at så må vi forhøje de børnepenge, børneydelsen, igen? Det er det, vi ikke ved; det er så uafklaret. Man skubber det bare fremad, i stedet for, som det har været, at man sørger for at få de her personer ud at arbejde.

Der er nogle af dem her, der slet ikke skal være i Danmark. De skal måske hjemsendes. Der er måske nogle, der skal ud at have et arbejde i stedet for bare at få hævet ydelserne. Der er da godt nok også mange andre familier, der ikke er en del af det her, og som gerne ville have haft nogle højere børneydelser. Der laver man en stor forskelsbehandling, men det var for at tilgodese sine aftalepartnere i den her forbindelse. Så for at få fred og ro, indtil Ydelseskommissionen kom, hævede man den her sats, og det kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke være med til, for det er at gå den helt gale vej i den forbindelse. Så Dansk Folkeparti siger selvfølgelig nej til det her forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Så må vi jo til det igen igen, altså endnu en gang at forlænge det midlertidige børnetilskud, som jo egentlig blot er et foreløbigt plaster på det forståelsespapir, som støttepartierne aftalte med regeringen. Det var tilbage i august-september 2019, at vi aftalte, at det midlertidige ekstraordinære børnetilskud skulle træde i kraft i stedet for den egentlige aftale omkring et nyt ydelsessystem. Jeg synes ikke, at det har været overdrevent elegant, altså den måde, som vi nu igen skal behandle det samme lovforslag på, ved igen at udskyde det. Men det er så det, vi har foran os.

SF's mål er til gengæld fortsat fuldstændig det samme, nemlig at rive loftet ned over kontanthjælpen; at lægge en ambitiøs plan for, hvordan vi mærkbart og målbart får færre fattige børn i Danmark; at vi tilfører systemet flere penge og skaber et mere enkelt og gennemskueligt system for de samlede offentlige ydelser.

Det er godt at se på det samlede system med ydelser og se på, hvordan de indbyrdes spiller sammen. Men det er altså svært at vente på, at forhandlingerne ender med et resultat – men det er da helt umuligt at vente på for børn i fattige familier. Det er nødvendigt at skærme børnene så godt som muligt i ventetiden, og derfor er det jo godt, at vi i dag forlænger det midlertidige ekstraordinære børnetilskud.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Karsten Hønge, så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Børn er børn, og børns fremtid skal ikke afgøres af forældrenes økonomiske baggrund. Børn skal slet ikke vokse op i fattigdom, for det at vokse op i fattigdom har ikke bare konsekvenser i barndommen, men kan jo også have det senere i livet. Det kan medføre, at man har en lavere løn end ellers, får en kortere uddannelse eller står med dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det jo vigtigt at sikre økonomisk trængte børnefamilier en håndsrækning.

Siden flertallet skiftede i 2019, har vi haft det midlertidige børnetilskud, som skal sikre lige præcis den ro, der gør, at børn fra de her familier ikke ramler ind i de konsekvenser, som jeg netop har nævnt. Men som navnet på ydelsen indikerer, er der netop tale om et midlertidigt børnetilskud. Derfor kan jeg da heller ikke lade være med at ærgre mig over, at vi nok engang står her og skal forlænge det midlertidige børnetilskud i stedet for at præsentere en permanent løsning.

I Radikale Venstre har vi med stor interesse fulgt Ydelseskommissionens arbejde og synes også, at der er kommet nogle rigtig gode anbefalinger. Det kribler i vores fingre for at komme i gang med de egentlige forhandlinger. Vi vil rigtig gerne have afskaffet bl.a. kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Vi vil jo netop gøre op med midlertidigheden og sikre permanente løsninger. Indtil da er der selvfølgelig ikke noget andet for, end at vi selvfølgelig skal forlænge tilskuddet, sådan som vi gør det med lovforslaget i dag. Så Radikale Venstre bakker op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de også bakker op. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. I Det Konservative Folkeparti har vi jo naturligvis den holdning, at hvis man kan arbejde, så skal man arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, og ligesom vi sagde sidst, trækker det her forslag Danmark i en forkert retning. Baggrunden for forslaget ligger jo i papiret »Retfærdig retning for Danmark«, og jeg synes personligt, at det er dybt uretfærdigt og en hån mod de mennesker, der går på arbejde hver dag, at der er folk, der får flere penge for ikke at lave noget. Børn har godt af at se deres forældre gå på arbejde hver dag og bidrage til fællesskabet. Vi står ikke kun i en sundhedskrise, vi står også i en krise på arbejdsmarkedet med danske virksomheder, der virkelig er pressede og skriger på arbejdskraft. Derfor skal vi have alle ud og søge job. Det gør vi ikke ved at hæve eller forlænge de sociale ydelser, og vi synes på alle måder, at forlængelsen er skadelig, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Vil hr. Niels Flemming Hansen prøve at dokumentere, hvilken sammenhæng der er mellem ydelserne og det arbejdsudbud, der er? Altså, hvad er det for en dokumentation, De Konservative bygger deres politik på?

Jeg kan jo bare nævne to konkrete ting. Det er, at da man indførte loftet over kontanthjælpen, havde man beregnet, at på en god dag med medvind på cykelstierne og solskin kom der 450 mennesker i arbejde, selv om man ramte 30.000 familier med det. Og i sidste måned kom der 17.000 mennesker ekstra i arbejde – bare i sidste måned – uden at der var indført en eneste reform, der forsurede livet for almindelige mennesker. Så hvad er det for en fantasiverden, hr. Niels Flemming Hansen lever i?

Ordføreren.

Ja, det er jo i hvert fald en meget fantasifuld verden. Det er jo sådan, hr. Karsten Hønge, at hvis du giver en familie 2.000 kr. mere om måneden skattefrit – skattefrit – hvilket du jo skal tjene i omegnen af 3.500 kr. for at få, så er det bare der, hvor ydelsen kommer over den minimumsløn, der er på markedet. Og derfor er vi jo i en situation, hvor det desværre ikke kan betale sig at arbejde.

Hr. Karsten Hønge.

Det lyder rigtigt, men det er det jo bare ikke. Vi kom ikke en millimeter nærmere en dokumentation. Det er jo rene fantasier, hr. Niels Flemming Hansen står og for så vidt spilder Folketingets tid med. Jeg beder om et svar på noget. Man har forsøgt at gå den vej ved markant at nedsætte ydelserne, da man indførte loftet over kontanthjælpen. Man ramte 30.000 familier, og på en god dag fik det 450 mennesker i arbejde. Altså, kan vi blive enige om, at det stort set ingen effekt havde på arbejdsudbuddet? I sidste måned kom der 17.000 mennesker i arbejde, uden at man har indført forringelser.

Så det er uden kontakt med den virkelighed, som hr. Niels Flemming Hansen ellers mener at kunne etablere, i forhold til hvad der er brug for ude på arbejdsmarkedet.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen, det er så dybt usagligt at bringe det her ind, alene – alene! – fordi arbejdsudbuddet jo i dag er væsentlig mere påkrævet, end det var på det tidspunkt, da man indførte kontanthjælpsloftet. I dag er det jo sådan, at virksomheder ansætter på livet løs. Der bliver endda ansat folk, som ikke er kvalificeret til de stillinger, bare for at få nogen ind. Så vidt jeg husker tallet, er det faktisk sådan, at 27 pct. af dem, der bliver ansat i dag, er ude igen efter 6 måneder.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Lad os først lige slå nogle ting fast: Det her er en lempelse af udlændingepolitikken. Man hæver ydelserne, og det gør man for en gruppe, som hovedsagelig består af indvandrere og efterkommere. Det er faktuelt, og selv om ordføreren for Socialdemokratiet helst ikke vil tale om det, kan man bare slå det op i det svar, som man har fået fra regeringen af. Så siger man: Ja, det kan godt være, at det her er lempelser af udlændingepolitikken, og ja, det kan godt være, at det her så betyder højere ydelser til indvandrere, men vi gør det, fordi vi gerne vil bekæmpe børnefattigdom. Og det undrer mig, at det er det argument, man bruger. For hvis man kigger på S-regeringens egne svar, som også er kommet i forbindelse med dens økonomiske politik fordelt på indkomstdeciler som andel af den disponible indkomst, så kan man sige, at indkomsten, siden man lavede opgørelsen i 2020, er faldet mest for den laveste indkomstdecil, altså de mennesker i samfundet, som har mindst. Sagt på en anden måde: Regeringens politik har økonomisk ramt dem, som har mindst i forvejen.

Så begynder argumentationen om at bekæmpe børnefattigdom jo at lyde rigtig, rigtig hul. Så dækker den reelt set over, at det, man har ønsket, var at sidde med magten, og der havde man brug for at please venstrefløjen, og det her var så det, man betalte dem med. Jeg synes bare, man skulle være ærlig over for den danske befolkning i stedet for at komme med alle de bortforklaringer, vi har hørt i dag.

Tak, og Nye Borgerlige kan selvfølgelig ikke stemme for.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg kan forstå på hr. Lars Boje Mathiesen, at han i dag såvel som så mange andre gange føler sig vældig provokeret, når nogle midler tilfalder familier med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen: Skal vi indføre sådan et nyt fordelingssystem i Danmark til bekæmpelse af børnefattigdom, som ikke går ud fra en vurdering af familiernes økonomi, men farven på kinderne på børnene?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en mærkelig racistisk insinuering. Hvis man brugte lidt tid på at læse op på Nye Borgerliges politik, kunne man se, at vores politik er, at vi mener, at offentlige ydelser kun skal være for danske statsborgere. Det er altså baseret på nationalitet. Men det siger nok mere om, hvordan SF's ordfører tænker, end hvordan vi andre gør.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, som sædvanlig kommer vi ikke meget tættere på et svar, når hr. Lars Boje Mathiesen svarer på noget. Men jeg vil da prøve igen. Når man nu skal fordele penge i Danmark, skal vi så gå ud fra økonomiske modeller, hvor vi ser på, hvad familierne har til rådighed, eller skal vi gå ud fra den farve, som børnene har på kinderne, når vi bekæmper børnefattigdom?

Ordføreren.

Den eneste, der kommer med racistiske bemærkninger i Folketingssalen lige nu, er ordføreren for SF. Så det andet gider jeg ikke nedlade mig til at svare på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Så er der ikke flere ordførere, som har bedt om ordet, og den sidste, der så skal på talerstolen, er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for bemærkningerne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den her regering tager børnenes parti. Børn i Danmark skal vokse op under ordentlige vilkår; de skal gå til fritidsaktiviteter, deltage i børnefødselsdage og i det hele taget nyde godt af de mange muligheder, som det danske samfund tilbyder. Derfor gav vi Ydelseskommissionen den opgave at komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der indeholder en balance mellem et rimeligt forsørgelsesgrundlag og en tilstrækkelig tilskyndelse til at søge arbejde. Samtidig skulle den tage højde for, at børn i Danmark skal vokse op med muligheden for at tage aktivt del i fællesskabet.

Regeringen indgik i efteråret 2019 en aftale om et midlertidigt børnetilskud. Det skulle sikre børn rimelige vilkår og lige muligheder for at være en del af fællesskabet, indtil Ydelseskommissionen havde fremlagt sine anbefalinger og et nyt ydelsessystem kunne træde i kraft. Nu er regeringen i gang med at følge op på Ydelseskommissionens arbejde, og det er stadig regeringens og min klare ambition at lande en bred og balanceret aftale, så der kan komme ro om kontanthjælpssystemet.

Men jeg vil også gerne være helt ærlig og sige, at det er en vanskelig opgave. For det første er kontanthjælpssystemet i sig selv en stor og kompleks størrelse, og for det andet tager det tid at arbejde sig hen imod de helt rigtige balancer mellem de mange forskellige hensyn, der skal tages. For på den ene side skal børn vokse op under rimelige forhold, også de børn, hvis forældre ikke har et arbejde; på den anden side skal vores offentlige ydelser jo heller ikke øge tilstrømningen til Danmark, og samtidig skal der være en klar og tydelig gevinst ved at stå tidligt op og hoppe på cyklen for at tage hen på arbejdet i stedet for at gå derhjemme på offentlig forsørgelse.

Diskussionen om fremtidens ydelser er med andre ord lige så vanskelig, som den er vigtig, men vi skylder at bruge den tid og de kræfter på arbejdet, som der er behov for. De børn, hvis mor og far er på kontanthjælp, fortjener, at vi tager opgaven alvorligt, og lad mig slå én ting fast: Børnene skal ikke betale prisen, mens vi politikere diskuterer. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om at videreføre det midlertidige børnetilskud til og med juni 2022. En videreførelse af det midlertidige børnetilskud skal holde hånden under de familier, som modtager de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet, så de har mulighed for at give deres børn de samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater i skoler og daginstitutioner.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen her i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.