Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2575252_0001.png
16. maj 2022
J.nr. 2021-2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 3. maj 2022.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-22 fra FDA, Forenede Danske Antenneanlæg om præsentation til foretræde den 4. maj 2022, til skatteministeren
2575252_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2022 fra FDA, Forenede Danske
Antenneanlæg om præsentation til foretræde den 4. maj 2022, jf. L 106 - bilag 18.
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet.
FDA anfører i henvendelserne af 3. maj og 5. maj (L 106
bilag 18 og 20), at det efter
vurderingen fra Gorrissen Federspiel er klart, at der ikke skal indføres momspligt på for-
valtningsorganisationers meddelelse af licens til kunstneres ophavsrettigheder.
FDA anfører videre, at momspålæggelsen vil gøre det dyrere for den enkelte forbruger at
købe tv-abonnement, og i de tilfælde, hvor en husstand nedgraderer eller fravælger en tv-
pakke, vil omsætningen falde. FDA anfører desuden, at forslaget vil reducere danskernes
adgang til dansk public service-indhold, og at et fravalg af tv-pakker vil betyde, at adgang
til DR1 mv. vil kræve streaming via en app, som vil kræve, at ældre skal vænne sig til ny
teknologi.
FDA anviser et eksempel på, hvad forslaget kan betyde for en antenneforening og anfø-
rer, at med udgangspunkt i 2020 vil et merprovenu fra tv-abonnementer (ekskl. fradrag
for købsmoms) udgøre godt 300 mio. kr.
Hertil bemærkes:
Det er fortsat Skatteministeriets vurdering, at den foreslåede ændring er nødvendig for, at
de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Jeg henviser til min besvarelse af
spørgsmål 87 til L 106, hvor der i detaljer er kommenteret på redegørelsen fra Gorrissen
Federspiel af 22. april 2022.
Skatteministeriet er enig i, at pålæggelse af moms på meddelelse af licens til ophavsret-
tigheder vil føre til højere forbrugerpriser på tv-abonnementer, hvilket vil inkludere tv-
pakker i antenneforeninger.
En højere pris forventes alt andet lige at reducere efterspørgslen efter tv-abonnementer,
herunder tv-pakker i antenneforeninger. Denne adfærdsvirkning vurderes ikke at have
nævneværdig betydning for de provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes, at den spa-
rede forbrugerudgift fra et reduceret forbrug af tv-abonnementer må påregnes anvendt på
andet forbrug, som vil indebære omtrent tilsvarende moms- og afgiftsprovenu som den
moms, der ellers ville være blevet betalt fra forbrug af tv-abonnementer. På denne bag-
grund har Skatteministeriet ikke konkret skønnet over størrelsen af den afledte nedgang i
forbrug af tv-abonnementer, ligesom det samtidig bemærkes, at et skøn herfor vil være
forbundet med betydelig usikkerhed. Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål
10 til L 106.
Side 2 af 3
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-22 fra FDA, Forenede Danske Antenneanlæg om præsentation til foretræde den 4. maj 2022, til skatteministeren
2575252_0003.png
For så vidt angår
FDA’s bemærkninger om statens merprovenu
ved forslaget kan jeg hen-
vise til besvarelsen af SAU alm. del
–spm.
129 (2021-22).
I forhold til danskernes adgang til public service er det er min opfattelse, at der fortsat vil
være adgang til dansk public service-indhold, inkl. adgang via platforme som ikke nød-
vendigvis kræver et tv-abonnement. Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af spørgs-
mål 79 til L 106.
Side 3 af 3