Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2542771_0001.png
14. marts 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 81 af 7. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om grundlaget for Skatteministeriets vurdering af den nødvendige indrettelsestid for de mange berørte aktører, til skatteministeren
2542771_0002.png
Spørgsmål
Ministeren har givet udtryk for forståelse for, at der skal være tid til at indrette sig på
de omfattende ændringer, som forslaget medfører. Ministeren bedes derfor oplyse grund-
laget for Skatteministeriets vurdering af den nødvendige indrettelsestid for de mange be-
rørte aktører, og hvad der gør rimeligt, at forslaget allerede skal træde i kraft med virkning
fra udgangen af indeværende kalenderår?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Alle EU-lande er forpligtet til at tilrette deres nationale lovgivning efter fortolkninger af
gældende EU-regler foretaget af EU-Domstolen. Dette skal ske
”hurtigst muligt”,
idet der
dog ikke er præcise retningslinjer for, hvad der er en rimelig frist. Finder EU-Kommissio-
nen, at et EU-land ikke har tilrettet sin nationale lovgivning
”hurtigst muligt”,
kan den
åbne en traktatkrænkelsessag mod det pågældende EU-land.
I henhold til den nuværende tidsplan for lovforslaget vil det foreslåede ikrafttrædelsestids-
punkt for de nye regler den 1. januar 2023 give de berørte parter 9 måneder til at indrette
sig. Jeg vurderer, at denne frist er rimelig og tilstrækkelig.
Side 2 af 2