Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2535922_0001.png
1. marts 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 af 11. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Birgitte Bergman (KF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet nu finder det nødvendigt at ændre momsloven med den anførte begrundelse m.v., til skatteministeren
2535922_0002.png
Spørgsmål
Skatteministeriet giver i lovforslaget, der er fremsat den 22. december 2021, udtryk for, at
lovforslaget skal sikre, at den danske lov er i overensstemmelse med de bagvedliggende
EU-regler. Danmark har siden 1977 haft en forpligtelse til at sikre, at den danske lov er i
overensstemmelse med de bagvedliggende direktiver, og Europa-Kommissionen har i alle
disse år kunnet tage initiativ til en traktatkrænkelsessag mod Danmark, hvis kommissio-
nen er af den opfattelse, at Danmark har en forkert implementering af direktivet. En så-
dan procedure er, så vidt vides, ikke startet op, og det er derfor nærliggende og rimeligt at
drage den konklusion, at direktivet allerede er minimumsimplementeret i 1978 og 1994.
Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvorfor Skatteministeriet nu finder det
nødvendigt at ændre momsloven med den anførte begrundelse?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
At EU-Kommissionen ikke har indledt en sag mod Danmark for overtrædelse af moms-
direktivets regler, kan ikke føre til en konklusion om, at de danske regler siden 1977 har
været og fortsat vil være i overensstemmelse med direktivreglerne.
For det første er det op til EU-Kommissionen om, og i givet fald hvornår, den vil indlede
en sag mod et EU-land, og for det andet sker det med jævne mellemrum, at fortolkninger
fra EU-Domstolen fastlægger en fortolkning af en direktivbestemmelse, som hidtil har
været fortolket på anden måde af enten alle lande eller enkelte lande. I nogle tilfælde med-
fører en EU-dom, at nationale regler eller praksis skal ændres fra momsfritagelse til
momspligt, og i andre tilfælde fra momspligt til momsfritagelse. I sidstnævnte tilfælde til-
bagebetales der moms, også selvom EU-Kommissionen ikke har indledt en traktatkræn-
kelsessag.
Alle EU-lande er forpligtede til at tilrette deres nationale lovgivning efter fortolkninger af
gældende EU-regler foretaget af EU-Domstolen. Dette skal ske inden for en rimelig frist,
idet der dog ikke er præcise retningslinjer for, hvad der er en rimelig frist. Finder EU-
Kommissionen, at et EU-land ikke inden for en rimelig frist har indrettet sin nationale
lovgivning, kan den åbne en traktatkrænkelsessag mod det pågældende EU-land. Det er
Side 2 af 3
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet nu finder det nødvendigt at ændre momsloven med den anførte begrundelse m.v., til skatteministeren
2535922_0003.png
som sagt op til EU-Kommissionen, om og i givet fald hvornår den vil vælge at indbringe
en sådan sag.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 106, er det Skatteministeriets vurdering, at EU-
Domstolen med dommen i C-501/19, UCMR
ADA, har fastlagt en fortolkning af
momsdirektivets regler, der medfører, at det kun er forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, der er momsfritaget for meddelelse af licens til deres ophavsret-
tigheder, mens andre er momspligtige, hvilket præciseres i L 106.
Side 3 af 3