L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til præsentationerne fra høringen den 2. februar 2022 om konsekvenserne af moms på kunstneriske rettigheder, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt

1. marts 2022

J.nr. 2021 - 2113

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 106 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om

forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse

for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 3. februar 2022.

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til præsentationerne fra høringen den 2. februar 2022 om konsekvenserne af moms på kunstneriske rettigheder, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere præsentationerne fra høringen den 2. februar 2022 om

konsekvenserne af moms på kunstneriske rettigheder, jf. L 106 - bilag 5.

Svar

Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven

for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en

ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen

ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark

er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når

forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.

Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi

for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-

sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor

–

også

i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.

Under Skatteudvalgets høring den 2. februar 2022 blev der fremlagt 5 præsentationer, jf.

L 106

–

bilag 5.

Den første præsentation

blev foretaget af Forenede Danske Antenneanlæg (FDA). I

præsentationen lægges der vægt på, at lovforslaget om momspligt ved antenneforeningers

indkøb af licenser til ophavsrettigheder handler om økonomi, men også om mere end

økonomi. FDA anfører bl.a., at prisen på en tv-pakke vil stige med gennemsnitlig 15-20

kr., hvilket FDA mener vil medføre opsigelser af tv-abonnementer til fordel for abonne-

menter på streamingtjenester. FDA mener, at dette vil føre til en reduktion i anvendelsen

af danske ophavsretsbelagte produkter, i kunstnernes indtægter fra rettigheder og i pro-

duktionen af dansk indhold.

FDA opfordrer til, at der sikres en minimal implementering og helst sådan, at den foreslå-

ede momspligt ikke indføres. Endvidere opfordrer FDA til, at en eventuel momspligt træ-

der i kraft så sent som muligt.

Kommentar

Det forventes, at forslaget om moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil føre

til højere forbrugerpriser på tv-abonnementer. Det afspejler, at en række tv-udbydere ikke

har faktureret en samlet salgspris med moms til forbrugerne, men i stedet har faktureret

licenserne særskilt uden moms. Fremover vil det ikke være muligt at momsfritage denne

del af prisen på tv-abonnementer. Prisstigningen forventes alt andet lige at reducere efter-

spørgslen efter tv-abonnementer. Dette kan have afledte negative konsekvenser for efter-

spørgslen efter licens til ophavsrettigheder, hvilket indirekte kan påvirke kunstnerne.

Denne adfærdsvirkning vurderes dog ikke at have nævneværdig betydning for de prove-

numæssige konsekvenser. Dette skyldes, at den sparede forbrugerudgift fra et reduceret

Side 2 af 7

forbrug af tv-abonnementer må påregnes anvendt på andet forbrug, som vil indebære

omtrent tilsvarende moms- og afgiftsprovenu som den moms, der ellers ville være blevet

betalt fra forbrug af tv-abonnementer.

På denne baggrund har Skatteministeriet ikke konkret skønnet over størrelsen af den af-

ledte nedgang i forbrug af tv-abonnementer, ligesom det samtidig bemærkes, at et skøn

herfor vil være forbundet med betydelig usikkerhed.

Med hensyn til opfordringerne fra FDA skal jeg anføre, at det er min opfattelse, at dette

lovforslag er blevet grundigt behandlet, og at det fremsatte forslag kun udvider moms-

pligten, hvor det er strengt nødvendigt for at efterleve EU-retten. Jeg har dog forståelse

for, at en ændring fra momsfritagelse til momspligt, når forvaltnings- og medlemsorgani-

sationer meddeler licens til ophavsrettigheder, kræver tilpasninger hos de berørte. Af

denne årsag foreslås de nye regler først at træde i kraft den 1. januar 2023.

Derudover kan jeg henvise til, at det i forbindelse med aftalen om kriminalforsorgens

økonomi 2022-2025 er besluttet, at der nedsættes en ministeriel arbejdsgruppe, som inden

vedtagelse af lovforslaget skal redegøre for, at implementering følger retningslinjerne for

minimumsimplementering, herunder de bagvedliggende EU-retlige momsregler samt

Danmarks stand still bestemmelse.

Den anden præsentation

blev foretaget af Deloitte. I præsentationen konkluderer Delo-

itte, at lovforslaget ikke er udtryk for en nødvendig lovændring for at opnå minimumsim-

plementering af EU’s momsregler som følge af dommen vedrørende UMCR

–

ADA. De-

loitte begrunder bl.a. dette med, at dommen ikke har betydning for spørgsmålet om,

hvorvidt en forvaltningsorganisation kan være omfattet af momsfritagelsen for kunstne-

risk virksomhed. Deloitte er af den opfattelse, at den danske momsfritagelse for kunstne-

risk virksomhed ikke er personlig, når det drejer sig om meddelelse af licenser/rettighe-

der. Derfor vurderer Deloitte, at forvaltningsorganisationerne altid har været og kan fort-

sætte med at være momsfritaget efter momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed.

Kommentar

EU-Domstolen fastslår i dommen i sag C-501/19, UCMR

–

ADA, at en kollektiv forvalt-

ningsorganisations meddelelse af licens til kunstneres ophavsrettigheder i eget navn for

kunstnernes regning, er omfattet af momsreglernes anvendelsesområde, da denne trans-

aktion er en levering mod vederlag i momsmæssig forstand og derfor som udgangspunkt

momspligtig. Dommen vedrørte en rumænsk sag, og da Rumænien ikke anvender en

momsfritagelse på området, tog dommen ikke stilling til sammenspillet med en momsfri-

tagelse som den danske stand-still.

Danmark anvender en momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet,

som gælder for kunstnere og forfattere. Ydelser leveret af forvaltningsorganisationer har

hidtil været momsfritaget, da ydelserne ikke har været anset for at udgøre en levering mod

vederlag og dermed har været udenfor momslovens anvendelsesområde. Den nævnte

dom fastslår, at ydelserne udgør levering mod vederlag, og derfor skal der fortages en

Side 3 af 7

vurdering af, om forvaltningsorganisationerne kan anses som omfattet af momsfritagelsen

for kunstnere og forfattere. Hvis ikke dette er tilfældet bevirker dommen, at forvaltnings-

organisationerne mv. bliver momspligtige, når de meddeler ophavsretslicenser til fx slut-

brugere.

Som anført i bemærkningerne til L 106 omfatter den gældende momsfritagelse i momslo-

vens § 13, nr. 7

–

som baserer sig på den særlige standstill-bestemmelse i bilag X, del B,

nr. 2

–

kun ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere.

Med andre ord vurderes det, at fritagelsen er personlig. Dette præciseres med L 106.

Som det fremgår af min besvarelse af SAU L 106

–

spm. 58 (2021-2022), er det på bag-

grund af bl.a. EU-Domstolens retspraksis Skatteministeriets opfattelse, at momsfritagel-

sen er personlig og derved har et særkende, som begrunder en indskrænkning af anven-

delsesområdet for formidlingsreglen i artikel 28. Hermed følger, at fritagelsen ikke kan

finde anvendelse på andre end de aktører, som er nævnt i fritagelsen og dermed ikke på fx

en formidler, der handler i eget navn (dvs. forvaltningsorganisationen).

Den tredje præsentation

blev foretaget af Danske mediedistributører (DMD). I præsen-

tationen anfører DMD, at forvaltningsorganisationerne er omfattet af momsfritagelsen

for kunstnerisk virksomhed. DMD påpeger, at den rumænske dom (UMCR

–

ADA) ikke

forholder sig til momsfritagelsen, idet den kun slår fast, at når en kunstner er momspligtig

–

som i Rumænien

–

skal forvaltningsorganisationen også opkræve moms. DMD fremfø-

rer, at EU-domstolen tidligere har fastslået, at en momsfri ydelse fortsætter med at være

momsfritaget, når den videresælges af en formidler (fx en forvaltningsorganisation).

DMD mener, at forslaget vil svække dansk tv, herunder svække konkurrenceforholdet til

udenlandske streamingtjenester. Konkret har DMD vurderet, at hvis forslaget fører til op-

sigelse af tv-abonnementer fra ca. 3 pct. af kunderne, vil tabet for dansk tv overstige sta-

tens provenu fra forslaget. DMD skønner desuden, at selv om der indføres et streaming-

bidrag på 5 pct. på fx Netflix, skal der for hver tabt tv-kunde tegnes mere end 70 nye

Netflix abonnementer for at sikre en uændret indtægt for danske broadcastere og ret-

tighedsindehavere.

Kommentar

For så vidt angår spørgsmålet om konsekvenserne af den rumænske dom (UMCR

–

ADA), vurderingen af den danske momsfritagelse og reglen om formidling i eget navn,

henvises til bemærkningerne til Deloittes præsentation ovenfor.

Indførelse af moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil gælde alle købere af

disse licenser, herunder streamingtjenester. Samtidig bemærkes, at momspligtige virksom-

heder har fradrag for evt. købsmoms, herunder for moms på deres indkøb af licenser.

Det antages, at streamingtjenesterne allerede inkluderer deres køb af licenser til ophavs-

rettigheder i deres momspligtige priser, hvorfor forslaget i L 106 om, at de som moms-

pligtig virksomhed skal betale moms af licenserne ved købet, ikke ændrer deres

Side 4 af 7

omkostninger ved køb af licenser og dermed heller ikke ændrer deres forbrugerpriser. År-

sagen til, at forslaget i L 106 om moms på meddelelse af licenser til ophavsrettigheder

skønnes at medføre højere forbrugerpriser for tv-abonnementer, er, at en række tv-udby-

dere ikke har faktureret en samlet salgspris med moms til forbrugerne, men i stedet har

faktureret licenserne særskilt uden moms. Fremover vil licenserne ikke kunne viderefaktu-

reres til forbrugerne uden moms.

På den baggrund kan det ikke udelukkes, at nogle forbrugere vil opsige deres tv-abonne-

ment og i stedet anvende streamingtjenester, og herved øge den allerede eksisterende ten-

dens, hvor tv-abonnementer fravælges til fordel for fx streamingabonnementer. Det er

ikke muligt at sige, hvor mange opsigelser, der skyldes en prisstigning eller andre forhold.

Skatteministeriet har ikke foretaget beregninger af, hvor mange abonnementer fra stre-

amingtjenester, der skal til, for at et eventuelt streamingbidrag vil fastholde indtægter for

danske broadcastere og rettighedshavere. Skatteministeriet har som udgangspunkt ikke

forudsætninger for at foretage sådanne beregninger, ligesom det samtidig bemærkes, at et

skøn herfor vil være forbundet med betydelig usikkerhed.

Den fjerde præsentation

blev foretaget af Copydan Tekst & Node (CTN). CTN anfø-

rer, at lovforslaget har en forudsætning om 1:1 overdragelse af rettigheder, og da denne

forudsætning ikke er til stede, vil forslaget medføre store udfordringer for forvaltningsor-

ganisationerne i relation til udbetalinger til rettighedsindehaverne. CTN anfører endvi-

dere, at der er mange forskellige rettighedsindehavere, herunder fx kunstnere og arvinger,

at mange rettighedsindehavere modtager vederlag fra flere forvaltningsorganisationer,

herunder udenlandske, og at den momsfri grænse på 50.000 kr. vil være svær at håndtere.

CTN skønner, at forslaget vil betyde, at mere end 10.000 rettighedsindehavere skal

momsregistreres, hvilket giver en økonomisk risiko, fx fordi forvaltningsorganisationer-

nes indberetningspligt forsvinder ved momspligt.

CTN anbefaler, at de mange problemstillinger afklares, før lovforslaget vedtages, og at en

ikrafttrædelse bør udskydes til 1. januar 2025 eller senere.

Kommentar

For det første kan det oplyses, at der i lovforslag L 106 ikke er en forudsætning om 1:1

overdragelse af rettighederne. I lovforslaget fastslås, at der er tale om to leveringer i

momsmæssig forstand. Først en levering fra en kunstner til fx en forvaltningsorganisation

og derefter en anden levering fra forvaltningsorganisationen til fx en slutbruger. Priserne

for disse leveringer fastlægges mellem parterne, og det er momsmæssigt ikke afgørende,

om leveringen til en slutbruger fra forvaltningsorganisationen består af én kunstners op-

havsret eller en pakke af ophavsrettigheder på vegne af flere kunstnere.

For det andet erindres om, at forslaget er ændret mellem høring og fremsættelse. I det

fremsatte lovforslag er kunstneren som rettighedsindehaver momsfritaget, når vedkom-

mende meddeler licens til sine ophavsrettigheder. Det vil sige, at der er momsfrihed ved

kunstnerens meddelelse af licensen til fx en forvaltningsorganisation, dvs. udbetalingen

Side 5 af 7

fra organisationen til kunstneren vil være momsfri. Med andre ord ændrer lovforslaget

ikke på de enkelte kunstneres momsforhold, og lovforslaget bevirker derfor heller ikke, at

forfattere eller kunstnere skal momsregistreres for meddelelse af licens til ophavsrettighe-

der.

Da momsfritagelsen er personlig, og det kun er forfattere og kunstnere, herunder udø-

vende kunstnere, der er momsfritaget, vil der dog være rettighedsindehavere som fx ar-

vinger, der vil blive momspligtige af indtægterne fra rettighederne, hvis de er over 50.000

kr. årligt. Det er de enkelte arvinger, der i givet fald har ansvaret for at lade sig momsregi-

strere. Momsregistrerede arvinger behøver ikke selv at udstede fakturaer med moms til

forvaltningsorganisationerne, idet forvaltningsorganisationerne vil kunne indføre et sy-

stem, som kan håndtere, at forvaltningsorganisationerne i stedet udsteder afregningsbilag.

CTN antager, at forvaltningsorganisationernes indberetningspligt

–

formodentlig af B-

indkomst

–

forsvinder ved udbetalinger til momsregistrerede rettighedsindehavere. Dette

er ikke korrekt. Forvaltningsorganisationer mv. vil fortsat skulle indberette B-indkomst i

relation til vederlag for ophavsrettigheder, uanset om udbetalingerne sker til ikke-moms-

registrerede kunstnere og arvinger, eller til momsregistrerede arvinger.

Jeg har forståelse for, at CTN er bekymret for de administrative byrder ved en ændring af

reglerne fra momsfritagelse til momspligt, når forvaltnings- og medlemsorganisationer

meddeler licens til ophavsrettigheder til fx slutbrugere: Netop fordi ændringen forudsæt-

ter tilpasninger hos organisationerne, er der foreslået en ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Den femte præsentation

blev foretaget af KPMG. I præsentationen sammenligner

KPMG den foreslåede minimumsimplementering i L 106 med andre lande, under den

forudsætning, at moms er en transaktionsbaseret afgift, hvilket vil sige, at momssituatio-

nen skal vurderes for hver enkelt handling på baggrund af det, der skaber handlingen. Af

KPMGs præsentation fremgår, at 11 EU-lande har haft mulighed for at anvende direkti-

vets mulighed for at momsfritage kunstnere (via en standstill-bestemmelse). På baggrund

af oplysninger indsamlet af KPMG fra andre EU-lande, er det kun Danmark og Letland,

der i dag anvender momsfritagelsen. I andre lande anvendes enten landets almindelige

momssats eller en nedsat momssats. KPMG stiller spørgsmål ved, hvad der i EU-landene

reelt vil være minimumsimplementering.

Kommentar

Det er Skatteministeriets opfattelse, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7,

er personlig og ikke finder anvendelse, når andre (i eget navn)

–

fx forvaltningsorganisati-

oner

–

meddeler licens til ophavsrettigheder, fx til brug for TV-abonnementer.

Skatteministeriet har indhentet oplysninger fra de øvrige EU-lande, herunder om det er

nødvendigt at ændre deres nationale lovgivning som følge af dommen. Skatteministeriet

har i skrivende stund modtaget svar fra 10 EU-lande. I samtlige svar oplyses, at dommen

ikke nødvendiggør en ændring af national ret. Det fremgår af svarene, at man på linje

med dommen har anset det at meddele licens til kunstneres ophavsrettigheder for at

Side 6 af 7

udgøre en ydelse mod vederlag. Den omhandlede ydelse har derfor i udgangspunktet væ-

ret en momspligtig ydelse

–

også før EU-Domstolens dom (i modsætning til i Danmark).

Ni af landene oplyser desuden, at ydelsen er momspligtig i de respektive momslovgivnin-

ger, uanset hvem der meddeler licensen

–

dvs. at ydelsen er momspligtig, uanset om det

fx er en kunstner selv eller en forvaltningsorganisation, der leverer den. Letland oplyser,

at de (ligesom Danmark) udnytter den særlige standstill-bestemmelse i momssystemdirek-

tivets bilag X, del B, nr. 2, til at momsfritage selve kunstnernes meddelelse af licens ved-

rørende ophavsrettigheder, hvilket svarer til det foreslåede i L 106.

Som det fremgår af præsentationen fra KPMG, gør en række EU-lande

–

hvor den om-

handlede ydelse anses for momspligtig

–

brug af muligheden for at pålægge en nedsat

momssats

på ”ydelser leveret af eller royalties til forfattere, komponister og udøvende

kunstnere”, jf. momssystemdirektivets bilag III, nr. 9.

Det er Skatteministeriets opfattelse,

at anvendelsesområdet for denne bestemmelse i direktivet er bredere end standstill-be-

stemmelsen i bilag X, del B, nr. 2. Bestemmelsen i bilag III, nr. 9 kan udstrækkes til for-

valtningsorganisationer, når de meddeler licens til kunstnernes ophavsrettigheder jf. ord-

lyden

”eller royalties til”, som ikke indgår i

den stand-still bestemmelse i bilag X, del B, nr.

2, som Danmark (og Letland) anvender.

At andre EU-lande ikke skal ændre deres regler på baggrund af EU-dommen og retsprak-

sis betyder således ikke, at de danske regler ikke behøver at blive ændret. Derimod har de

danske regler i en længere årrække været for lempelige i og med, at forvaltningsorganisati-

oners ydelser i form af levering af licens til ophavsrettigheder har været anset for undtaget

for moms, fordi det ikke har været anset for at være en levering mod vederlag.

Side 7 af 7