Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2522332_0001.png
2. februar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 14. januar 2022.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 106b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvis flere kunstnere går sammen i en organisation med ansatte og via organisationen udsteder en licens til en bruger, vil der så gælde momsfrihed for udstedelse af sådanne licenser, til skatteministeren
2522332_0002.png
Spørgsmål
Hvis flere kunstnere går sammen i en organisation med ansatte og via organisationen ud-
steder en licens til en bruger, vil der så gælde momsfrihed for udstedelse af sådanne li-
censer?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 22 til L 106, hvoraf fremgår, at medde-
lelse af licenser vil være momspligtige, hvis en række kunstnere danner en organisation,
og denne organisation i eget navn meddeler licenser på vegne af organisationens medlem-
mer. Dette gælder, uanset om organisationen har ansatte eller ej.
Side 2 af 2