Til Skatteudvalget,
København 10. marts 2022.
Skatteministeren har i svar til Skatteudvalget den 1. marts kommenteret på
udvalgets spørgsmål nummer 58 fra den 3. februar. Spørgsmålet er foranlediget af
vores henvendelse til udvalget den 31. januar vedlagt notat fra
konsulentvirksomheden Deloitte.
Ministeren fastholder i sit svar, at den nuværende formulering i L106 er udtryk for
minimumsimplementering. Vi mener ikke, det er tilfældet, og vi opfodrer udvalget
til at søge emnet yderligere belyst.
Konklusionen i ministerens svar er baseret på følgende præmis:
1. Momsfritagelsen er personlig for kunstneren
2. Muligheden for at benytte en lavere momssats er bredere formuleret end
muligheden for at momsfritage. Derfor kan det faktum at andre lande
lægger reduceret sats på forvaltningsorganisationerne ikke bruges som
indikation på, at Danmark kan momsfritage forvaltningsorganisationerne
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes, men
det er der ikke rum til i denne situation
4. Forvaltningsorganisationerne er hidtil blevet anset for ikke at levere
ydelser mod vederlag
Vi må konstatere, at de væsentligste konklusioner i ministerens svar bygger på
skatteministeriets fortolkninger af andre – og ældre – domme end UCMR-ADA.
Samtidig forstår vi ikke, hvordan muligheden for en reduceret momssats er
bredere end momsfritagelse, når det eksplicit nævnes, at der kan indrømmes
reduceret sats på ”royalties
til
forfattere, komponister og udøvende kunstnere”.
Ministeriet kunne have argumenteret for, at det alene er royalties til kunstnere
m.fl. der kan være omfattet af reduceret sats – ikke royalties opkrævet af
forvaltningsorganisationer.
Endelig er den tvivl om grundlaget for forvaltningsorganisationernes hidtidige
momsfritagelse, som det kommer til udtryk i bemærkningerne til det fremsatte
lovforslag, ikke nævnt eller behandlet. På dette punkt er redegørelsen derfor også
udtryk for ministeriets egen fortolkning.