Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2542817_0001.png
14. marts 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 77 af 7. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 106 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm., om indsnævringen af ordlyden af § 13, stk. 1, nr. 7, ikke er en følge af den rumænske sag for EU-domstolen (C501/19, UCMR – ADA), som ministeren hidtil har brugt som begrundelse for, at der skal ske en ændring af dansk ret, til skatteministeren
2542817_0002.png
Spørgsmål
Lovforslaget indeholder en indsnævring af ordlyden af § 13, stk. 1, nr. 7, således at moms-
undtagelsen for kunstnerisk virksomhed gøres mere snæver. Er ministeren enig i, at ind-
snævringen af ordlyden af § 13, stk. 1, nr. 7, ikke er en følge af den rumænske sag for EU-
domstolen (C501/19, UCMR
ADA), som ministeren hidtil har brugt som begrundelse
for, at der skal ske en ændring af dansk ret? Såfremt ministeren mener, at ændringen af §
13, stk. 1, nr. 7, er en følge af den rumænske sag, bedes det oplyst, hvoraf i dommen dette
fremgår.
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Jeg vil gerne pointere, at lovforslaget ikke indsnævrer momsfritagelsen for forfattervirk-
somhed og kunstnerisk aktivitet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Der er alene tale om en
præcisering af ordlyden,
så den får samme ordlyd som EU’s stand still-bestemmelse,
som
den danske momsfritagelse beror på.
Præciseringen sker, fordi EU-Domstolens dom i C-501, UCMR
ADA gør det vigtigt at
tydeliggøre, at momsfritagelsen er personlig og alene omfatter ydelser leveret af forfattere
og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, hvilket har været gældende praksis og denne
praksis fortsætter uændret. Meddelelse af licens til forfatteres og kunstneres ophavsret-
tigheder, når meddelelsen foretages af forvaltningsorganisationer m.fl., kan imidlertid ikke
længere undtages fra momslovens anvendelsesområde grundet den nævnte EU-dom.
Lovforslaget ændrer ikke momsforholdene for forfattere og kunstnere, herunder udø-
vende kunstnere, og lovforslaget er udtryk for en nødvendig minimumsimplementering af
gældende EU-ret, jf. også den redegørelse, der er udarbejdet af en ministeriel arbejds-
gruppe og oversendt til Skatteudvalget, jf. SAU L 106
bilag 10 (2021-22).
Side 2 af 2