Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 22.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet er vi glade for, at muligheden for at sikre en ordentlig velfærd i vores kommuner er blevet mere lige som følge af udligningsreformen og aftalen om kommunernes økonomi for 2022. Udligningsreformen har nemlig medvirket til, at kommuneskatten har kunnet nedsættes i visse kommuner med høje skatter, mens kommuner med lave skatter har kunnet sætte skatten op. Dermed er forskellen mellem kommunerne mindsket.

Kommuneskatten forventes på den baggrund samlet set at stige med ca. 122 mio. kr. uden for de rammer, der er aftalt i forbindelse med udligningsreformen og aftalen om kommunernes økonomi for 2022. Det har samtidig også været et mål, at skatten samlet set hverken skal stige eller falde i forhold til det aftalte, og det foreslås på den baggrund at kompensere alle borgere for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i 2022 og de følgende år med 0,01 procentpoint. Reduktionen på 0,01 procentpoint skønnes at indebære et mindre provenu i 2022 på ca. 125 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 90 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det er i øvrigt en kompensationstilgang, som er i fuld overensstemmelse med, hvad der tidligere er gjort. Samtidig sikrer vi med lovforslaget, at det er helt almindelige borgere, der oplever gevinsten af nedsættelsen, uden at det går ud over vores velfærd rundtomkring i landet. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm – efter lidt rengøring. Tak for det. Værsgo.

Tak. Det her er det årlige lovforslag om at sænke bundskatten som følge af, at kommunerne har hævet kommuneskatterne, og det går vi i Venstre selvfølgelig ind for. Det er noget, som vi har gjort, siden vi indførte skattestoppet i 2001, som jo så ikke gælder i øjeblikket, men der kompenserede vi borgerne gennem bundskatten, fordi skattestigningerne kom i kommunerne. Og gennem aftalen om udligningsreformen har vi fået videreført traditionen, og vi er selvfølgelig glade for, at vi kan kompensere borgerne, så det ikke bliver dyrere at være dansker.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Der er jo tit genfremsættelser af forslag i Folketinget. Det er det her ikke, men det er nok nærmere en genganger. Den kommer jo tilbage hvert år, som Venstres ordfører også sagde. For det har været et princip i rigtig mange år efterhånden, at når kommunerne sætter skatten op samlet, så kompenserer Folketinget ved at sætte bundskatten ned, så det giver det samme beløb. Den her gang er det så 122 mio. kr., som kommuneskatten samlet er blevet hævet med, og derfor bliver bundskatten så sat ned med den meget store sats på 0,01 procentpoint, altså fra 12,10 til 12,09. Så det er nok ikke noget, folk opdager specielt meget derude, men det er trods alt et fint princip. Så ligesom alle de andre gange, hvor vi har støttet det her lovforslag, så gør vi det også den her gang.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Jan Bjergskov Larsen, SF.

Mange tak for ordet. Jeg er her som vikar for skatteordfører hr. Carl Valentin. Lovforslaget, vi behandler her, lægger op til at sænke bundskatten i Danmark med 0,01 procentpoint, fordi man vil kompensere for den her stigning i kommuneskatterne. I lovteksten skriver regeringen, at den her lovændring er udmøntningen af dels deres egen aftale med KL, dels aftalen om kommunal udligning, som den har indgået med støttepartierne, Alternativet og Venstre i 2020. Men i SF læser vi ikke aftalen om udligningsreformen helt, som regeringen gør det. I aftalen om udligningsreformen var vi enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under et ikke skulle stige som følge af udligningsreformen, og derfor støttede vi også et lignende lovforslag for et år siden. Men hverken i udligningsreformen eller i SF's eget partiprogram har vi indskrevet et generelt princip om, at skatten fremover skal sænkes et sted, når den bliver hævet et andet.

Vi står som bekendt både i en klimakrise og coronakrise, og bl.a. derfor synes vi i SF, at de penge, der måtte komme fra de her små skattestigninger, isoleret set 122 mio. kr., alt andet lige kunne blive bedre brugt ude i de trængte kommuner på f.eks. folkeskole, dagtilbud, sundhedsvæsen, ældrepleje eller i kommunernes klimakamp. Så derfor kan SF ikke støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tusind tak, formand. Det skal også være en kort omgang herfra. Vi støtter naturligvis op om det her princip med at nedsætte bundskatten som følge af kommunernes hævelse af kommuneskatterne. Vi var med i udligningsreformen og er superglade for, at vi fik lagt det element ind, og det princip står vi naturligvis bag ved.

Så Radikale Venstre støtter op om forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten er vi grundlæggende uenige i det her lovforslag, fordi det fastholder dele af det borgerlige skattestop, som vi er grundlæggende imod.

De årlige nedsættelser af bundskatten for at kompensere for stigende kommuneskatter er en relativt dyr affære, når man ser, hvad der er besluttet i de senere år. Vi har fra Enhedslistens side ved udvalgsbehandlingen af de tidligere lovforslag stillet spørgsmål til, hvad provenuvirkningerne af disse tilsvarende nedsættelser i bundskatten er. Nedsættelserne, som er vedtaget fra 2018 til 2021, koster samlet set statskassen op imod 1 mia. kr. om året, og vi synes simpelt hen, det koster for mange penge at fastholde resterne af det borgerlige skattestop.

Ved at droppe de årlige besparelser er der på ingen måde tale om, at vi brandbeskatter borgerne. En annullering af nedsættelserne fra 2018 til 2021, som tilsammen er på 0,1 procentpoint, vil så betyde, at den disponible indkomst falder med 60 kr. til 190 kr. om året for den fattigste del af befolkningen, og selv for de 10 pct. rigeste begrænser faldet i disponibel indkomst sig ifølge Skatteministeriet til 510 kr. om året, hvilket jo svarer til ca. 43 kr. om måneden.

Der er kort sagt tale om en lille og meget marginal skattestigning, og fordelingsprofilen er i øvrigt fuldstændig neutral. Til gengæld afskriver vi et beløb på op imod 1 mia. kr. om året, som vi i den grad har brug for. Der er brug for disse penge, både i velfærden, hvor sundhedspersonale har udtrykt meget klart, at der er fuldstændig umulige vilkår og et enormt arbejdspres på alt for mange afdelinger, men også i forhold til den grønne omstilling, hvor vi også har brug for midler.

Alligevel skal vi så rituelt afskrive os penge ved at lave de her sænkelser af bundskatten. Vi mener fra Enhedslistens side, at der er brug for pengene til velfærd, og vi mener ikke, at det er fornuftigt med denne automatik, som er resterne af det borgerlige skattestop. Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Så blev det alligevel jul, og vi får gennemført en skattelettelse. Det er jo dejligt. Tusind tak for det. Det er desværre på baggrund af, at der er sket en skattestigning, så glæden er måske alligevel lidt begrænset, men det er en god, fornuftig regel, vi har, om at sætte bundskatten ned, når kommuneskatterne er steget. Det er der ikke så meget at sige til andet, end at det støtter vi selvfølgelig.

Der var én lille detalje i lovforslaget, som jeg undrede mig over, og som skatteministeren måske kan afklare. Det er, at der stod oplyst, at bundskatten på Christiansø, altså på Ertholmene, er 4 pct. Det vidste jeg faktisk ikke, og hvad baggrunden er for det. Det er jo herligt, at der findes et sted i Danmark, som er et decideret skattely, hvor man virkelig betaler lav skat og ikke betaler kommuneskat. Men jeg vidste faktisk ikke, at bundskatten kun var en tredjedel af, hvad den er i resten af landet. Man kunne jo spørge regeringen, om den var villig til at give andre områder af Danmark samme status. Jeg har altid overvejet, at det måtte være et dejligt sted at bo, men at man nok også skulle have råd til at have en helikopter, så man kunne komme på arbejde. Så derfor har jeg ikke ansøgt om at komme derud.

Men det er jo et godt lovforslag, og vi stemmer for.

Jeg vil bede hr. Rasmus Jarlov tørre af.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg synes, det er fremragende, hvis vi begynder at gøre dele af Danmark til lavbeskatningsområder. Nu var det så en ø, men jeg kan også komme med et andet forslag: Hvad med Jylland? Vi kunne også starte der, og så kunne vi se, hvordan det gik derfra.

I forhold til det her lovforslag vil jeg sige, at det er sjældent, vi får lov til at tale om skattelettelser heroppe fra talerstolen, og det er sjældent, at vi får lov til at stemme dem igennem, så når det er sådan, bider vi i Nye Borgerlige absolut til bolle. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, når nu alle står og roser det her gode princip med, at når kommunerne hæver skatten, sænker vi den herinde, at hvis vi nu udbredte det princip til at gælde samtlige skattestigninger, sådan at når vi herinde i Folketinget laver en eller anden form for skattestigning, så sænker vi automatisk bundskatten med det samme med det samme beløb, så kunne det jo også være dejligt. Vi skal senere i dag behandle en skattestigning, og der kunne vi jo passende sænke bundskatten på det også, således at vi aldrig kom til at hæve skatten. Vi har i Danmark verdens højeste skattetryk, og der er ingen grund til at gøre det højere. Og der hører man jo også fra venstrefløjen: Jamen det er bare en lille skattestigning. Ja, og det her er en lille skattesænkning, som man så ikke kan unde dem, der har mindst i samfundet. Og det forstår vi ganske enkelt ikke.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Danmark gennemgik en meget ekstrem udvikling fra 1960 til i dag. Når man hører socialdemokratiske historieinteresserede fortælle om, hvad der er sket i Danmark, så får man jo nærmest opfattelsen af, at det var Thorvald Stauning, der tilbage i 1920'erne opfandt den socialdemokratiske velfærdsstat, men i 1960, altså lang tid efter at Thorvald Stauning var statsminister i Danmark, havde Danmark et meget lavt skattetryk. Det var faktisk kun halvt så højt som i dag. Altså, 12 år før jeg blev født – og jeg er en ung mand – havde Danmark et skattetryk, der kun var halvt så højt som i dag, altså på 25 pct. af bnp.

Så steg det helt vildt fra 1960'erne til midten af 1980'erne, fordi den offentlige sektor blev større og større og flere og flere kom på overførselsindkomster og skulle have betalt deres indkomst af det offentlige i stedet for at tjene deres penge selv, og så er vi her i dag endt med, at Danmark er et ekstremistisk skatteland. Det er simpelt hen det land i verden, der har det højeste skattetryk af alle lande. Derfor synes vi, at man bør forfølge et generelt princip om, at skatterne er for høje i Danmark, og at de helst skal sænkes, og at de i hvert fald ikke skal hæves, og det her lille lovforslag fra regeringen er på en eller anden måde et udtryk for en mirakuløs enighed med Liberal Alliance i, at skattene altså ikke skal være højere, i hvert fald ikke når det er kommunerne, der vedtager skatteforhøjelserne, og at staten så bliver nødt til at kompensere borgerne med en sænkning af bundskatten. Som hr. Lars Boje Mathiesen sagde lige før mig, kunne det jo være rart, hvis også staten påtog sig at sænke skatterne, hver gang staten på andre områder har hævet skatter og afgifter. Men sådan noget kan man drømme om, og dertil er vi endnu ikke nået. Foreløbig er regeringen kun der, hvor staten, når kommunerne hæver skatten, tilsvarende skal sænke den. Og når en blind høne finder et korn, står vi gerne klar og klapper, og vi stemmer også for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige sikre mig, om hr. Uffe Elbæk er ordfører på denne sag. Nej, det er han ikke. Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. I al ubeskedenhed er jeg måske nok et af de folketingsmedlemmer, der kan skattestoppets historie bedst. Jeg var med hele vejen, fra det blev opfundet, til det blev udviklet. Jeg vil gerne gøre forsamlingen opmærksom på, at skattestoppet var et taktisk og strategisk værktøj. Sjovt nok, qua at den daværende politiske ordfører for Socialdemokratiet konstant kaldte det luftsteg og vindfrikadeller, blev vi nødt til at udvikle en hel del på det her skattestop, således at det i virkeligheden over tid kom til at sejre ad h til – for nu lige at tage mere end halvdelen af et ord ud, som jeg ikke må bruge her, men som dog er udtalt af en tidligere socialdemokratisk finansminister, men lad nu det ligge. På den måde kom det i virkeligheden til at blive en bæltefiksering af kommunerne.

I KD har vi været meget begejstrede over statsministerens nytårstale om frihed. Problemet er jo bare, at den der frihed bliver stærkt doseret herindefra. Og det her system, vi har, er et meget godt sindbillede på den der dosering af frihed, for det er muligt, at det er os, der kompenserer på bundskatten for det, kommunerne gør, men i virkeligheden handler det jo om, at vi har et skattestop i kommunerne, og at vi har et serviceloft i kommunerne – det er i sig selv en absurditet i den virkelige verden. I virkeligheden handler det om, at man filtrer tingene så meget ind i hinanden, at ingen har bevægelsesfrihed. Det synes vi er uhensigtsmæssigt.

Lad nu kommunerne træffe en beslutning om, hvad deres skattesats skal være, så de kan sikre en ansvarlig økonomi. Så længe der er penge i kassen, er det okay. Lad nu kommunerne træffe en beslutning om, hvad deres serviceramme skal være, så længe der er orden i økonomien. Lad nu kommunerne sammen med deres borgere og de nye byrådsmedlemmer, der lige er blevet valgt, træffe beslutningerne lokalt. To tredjedele af velfærdssamfundet administreres kommunalt. Hvorfor skal vi binde hinanden med alle mulige bælter, som dybest set ikke kommer ret mange til gavn?

Jeg respekterer, at der er indgået en aftale mellem regeringen og KL. Og på den baggrund skulle jeg jo principielt støtte op om det her lovforslag, men vi synes helt principielt, at det er forkert. Vi synes, det er en forkert binding, man laver på hinanden. Man må tage et ansvar lokalt for de beslutninger, man træffer – om det er højere eller lavere skat, er en lokal afgørelse, det kommer ikke det smør ved herinde og omvendt. Det er et helt principielt synspunkt, fordi vi har det synspunkt, at kommunerne skal sættes fri. Og det er en kamp, vi bliver ved med at føre herfra, og derfor stemmer vi imod dette lovforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg nyder at høre ordføreren deroppe fra talerstolen, for jeg er meget, meget enig i det, der bliver sagt. Når vi så skal sætte kommunerne fri, betyder det så også, i hvert fald ifølge KD, at udligningsordningen skal skrottes helt? Skal man flytte penge fra kommune til kommune, men bare ikke fra stat til kommune, eller skal udligningsordningen helt fuldstændig skrottes, eller skal der sættes noget andet i stedet for?

Ordføreren.

Nej, vi ønsker ikke at skrotte udligningsordningen, for den handler jo om, at der er nogle kommuner, som har et andet beskatningsgrundlag end andre, og for at sikre en balance i samfundet synes vi sådan set, at det er fint, at der er en udligningsordning. Men når det kommer til fastsættelsen af serviceniveauet, og når det kommer til fastsættelsen af skatten i den enkelte kommune, mener vi, at det er en kommunal beslutning. Det er ikke noget, vi skal blande os i her, bare der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik, og at pengene passer. Det har vi et overordnet ansvar for at tilse, men vi skal ikke sidde og diktere, hvad kommuneskatten skal være. Det er ikke vores politik.

Hr. Lars Boje Mathiesen? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for modtagelsen af forslaget her, som jo har været positiv fra næsten hele salen. Baggrunden for forslaget er, som det også har været fremme, at kommuneskatten samlet set forventes at stige med de her ca. 122 mio. kr. uden for de rammer, der er aftalt i forbindelse med henholdsvis udligningsreformen og aftalen om kommunernes økonomi for 2022. Udligningsreformen har jo medvirket til, at kommuneskatten har kunnet nedsættes i en række kommuner, som har vurderet at have for høje skatter. Omvendt er der nogle kommuner med lave skatter, som har sat skatten op. Det er selvfølgelig godt, for på den måde bliver forskellen i kommuneskatterne og på de kommuner jo så mindsket.

Det har imidlertid været målet, at skatten samlet set hverken skal stige eller falde i forhold til det aftalte, og derfor meddelte regeringen jo også, allerede da kommunernes budgetter var vedtaget, at vi ville søge opbakning til en nedsættelse af bundskatten, der modsvarer stigningen i kommuneskatten. Og det er helt rigtigt, som nogle har sagt, at det er en formulering, man har hørt tidligere fra denne talerstol og fra ikke bare mig som skatteminister, men også andre skatteministre. I forlængelse heraf indeholder lovforslaget så en nedsættelse af den statslige bundskat for at kompensere for det her, altså kompensere borgerne for den kommunale skattestigning, så ja, samlet set holdes skatterne her så i ro. Det foreslås konkret at nedsætte bundskatten, som det også har været fremme, med 0,01 procentpoint i 2022 og efterfølgende indkomstår, og den her kompensationsmodel, som det jo også har været fremme, er helt i tråd med, som jeg sagde tidligere, hvad der tidligere også har været gennemført.

Ellers vil jeg bare sige tak for en meget spændende debat, hvor vi kom helt over på den anden side af Bornholm. Det er ikke kun Christiansø, kan jeg sige, det er Ertholmene, som Christiansø jo er en del af, som har den her særlige ordning, og det hænger jo sammen med, at da vi lavede kommunalreformen, valgte man, at den sundhedsskat, som jo var en del af den beskatning, der lå i amterne, ikke skulle gælde for Ertholmene. Det er det, der er årsagen til det, og det står hr. Rasmus Jarlov frit for eksempelvis at flytte til Christiansø. Vi har jo fri placeringsret også her, så det kan man jo gøre, som man vil, hvis man synes, at det kunne være et eksperiment. Men indtil videre tror jeg faktisk, at hr. Rasmus Jarlov har det udmærket, er det i Lyngby, eller hvor er det? Jeg erindrer, at vi har haft lignende debatter med afsæt i Lyngby, men der er noget af et niveau ned til Ertholmenes skatteniveau; det indrømmer jeg dog alligevel.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.