Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 104 Bilag 2
Offentligt
Spørgsmål fra Foreningen Mor
til beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter
Hummelgaard
vedrørende lovforslag L 104 lov om ændring af Barselsloven
21. januar 2022
I anledning af at vi ikke rigtig fik tilstrækkeligt respons på vores
høringssvar tillader vi os at stille nogle spørgsmål, som vi håber vil
blive besvaret på en god og fyldestgørende måde.
1. Hvorfor overholder du ikke bestemmelserne i EU's barselsdirektiv, som
giver moderen ret til minimum 14 ugers barselsorlov, som kan fordeles
før og efter fødslen og som forbyder forringelser af allerede opnåede
rettigheder? Dit lovforslag nedskærer den samlede barselsorlov med 4
uger fra samlet 18 uger siden 1980-erne til nu samlet 14 uger. En sådan
forringelse er ikke tilladt hverken ifølge barselsdirektivet eller EU's
orlovsdirektiv. Moderens barselsorlov vedrører hende og er en
beskyttelse af hende som lønmodtager i forbindelse med fødsel og
moderskab. Den er undtaget fra bestemmelser om ligestilling netop af
denne årsag. Det fremgår mange steder, hvis man kender lidt til
lovgivning omkring ligestilling.
2. Hvorfor giver du fædre 22 ugers forældreorlov, mens du kun giver mødre
10 uger? Samlet giver du jo hver forælder 24 uger efter fødslen. Mor har
ret til 14 ugers barselsorlov jævnfør klippefaste regler i EU-direktiverne.
Derved har mor kun 10 ugers forældreorlov. Far har ret til 2 ugers
fædreorlov. De resterende 22 ugers orlov, som han råder over, er
forældreorlov.
3. Anerkender du, at det er diskrimination at du giver fædre 22 ugers
forældreorlov, mens mødre kun får 10 uger? Og hvis du gør
hvorfor er
dette ikke med i Beskæftigelsesministeriets ligestillingsvurdering? Hvor
findes i øvrigt evidens for de ting, som skrives i denne
ligestillingsvurdering?
L 104 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 21/1-22 fra Foreningen Mor vedrørende øremærket barsel
4. Ifølge EU's orlovsdirektiv skal hver forælder have 18 ugers forældreorlov
heraf skal 9 uger være øremærket. Ifølge dit lovforslag får mødre kun
10 ugers forældreorlov, mens fædre får 22 ugers forældreorlov. Erkender
du, at Danmark derved ikke lever op til kravene i EU's orlovsdirektiv
samt at Danmark snyder mødrene for hvad EU-parlamentet har bestemt
de skulle have?
5. Erkender du på baggrund at ovenstående, at du ikke følger reglerne om
minimumsimplementering af EU-direktiver, men tværtimod
overimplementerer ved at nedskære mors orlov mest muligt og give far
nogle ekstra uger oven i hatten ud over, hvad EU's orlovsdirektiv
kræver?
6. Hvorledes vil du forklare, at det er blevet din regerings politik at
overimplementere EU-direktiver? Hvorfor vendte i på en tallerken?
Socialdemokratiets politik udadtil var at man var imod øremærket barsel.
Man gav udtryk for at man mente, at familierne skulle bestemme selv.
Pludselig mener man noget helt andet. Pludselig vil man gøre alt for at
spænde ben for at familierne kan vælge den fordeling, de fleste vælger
og hvor mor tager så meget orlov som muligt i den første tid med den
nyfødte. Disse familier bliver væsentligt dårligere stillet fremover. Børn
forventes at komme tidligere i institution. Det har mange påpeget, men
intet gøres for at afbøde denne ulempe.
7. Du har fortalt at dit ministerium har fået grønt lys til dit lovforslag af
embedsmænd i EU-kommissionen. Men hvorfor har du så ikke lagt alle
papirer frem om dette, så de er oversat og offentligt tilgængelige?
8. Når et EU-direktiv implementeres i dansk lov
finder du det så rimeligt,
at man bygger loven på embedsmandsformuleringer frem for på selve
ordlyden i EU-direktivet? Når der er modstrid imellem en lov og
embedsmænds tolkning af denne lov
mener du så at
embedsmændenes ord står over lovgivernes ord?
9. Har EU-parlamentet givet udtryk for, at de ønskede at reducere mødres
barselsrettigheder? I givet fald
hvor?
Alle dokumenter fra EU-
parlamentet peger i modsat retning. De vil bevare kvinders
barselsrettigheder og samtidig sikre mulighed for en mere ligelig
fordeling af den orlov, som vedrører barnets pasning EFTER
barselsperioden. Det er FORÆLDREORLOV, som EU-parlamentet ønsker
at give mulighed for bliver delt mere ligeligt ved at give lige rettigheder.
L 104 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 21/1-22 fra Foreningen Mor vedrørende øremærket barsel
Der står udtrykkeligt, at der ikke skal røres ved barselsdirektivet, som
står ved magt og som orlovsdirektivet respekterer.
10.
Hvorfor kalder du al orlov for ”fravær” i dit lovforslag frem for at
bibeholde de begreber, som hidtil har været gældende og som bruges i
EU's barselsdirektiv og EU's orlovsdirektiv, som er de to direktiver, som
barselsloven skal følge? Gør du det for at skjule, at du snyder kvinderne
for de rettigheder de har ifølge direktiverne? Det drejer sig om
graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov
gode klare
begreber, som vores lovgivning bygger på og som kendes og bruges i
hele EU.
Med venlig hilsen
Foreningen Mor
v. Nanna Gersov