Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 104 Bilag 17
Offentligt
2535812_0001.png
Kommentarer fra Foreningen Mor til svar fra
beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vedrørende
lovforslag L 104 lov om ændring af Barselsloven
1.3.2022
Tak for svarene på vores spørgsmål!
I dag er der 2. behandling af forslag til ændring af barselsloven.
Loven burde ikke blive vedtaget, da den fratager kvinder de gode
barselsrettigheder, som tidligere generationer har kæmpet for af
hensyn til os selv og fremtidige generationer.
Det gælder både i EU og i Danmark. Det er et tilbageskridt for
ligestillingen, selv om det modsatte har været fremført.
Lovforslaget strider imod flere EU-direktiver og burde ikke blive
vedtaget. Det er en ulovlig lov, som er på vej.
Der er blevet advaret om dette siden oktober 2021, men
regeringen har alligevel valgt at loven skal gennemføres uden at
rette fejlene.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skriver den 15.
februar 2022 i et svar til Foreningen Mor i anledning af vores
spørgsmål 21. februar 2022 blandt andet:
”Jeg skal indledningsvist slå fast, at den måde regeringen foreslår at
gennemføre orlovsdirektivet på er i overensstemmelse med både direktivet og
EU-retten
i øvrigt.”
Hertil må siges, at regeringens forslag til ændring af barselsloven ikke kun
vedrører orlovsdirektivet, men også graviditetsdirektivet. Ingen af direktiverne
ser ud til at være overholdt, idet begge har som forudsætning, at mor har
mindst 14 ugers barselsorlov, der ligesom fars ret til mindst 2 ugers
fædreorlov og begge forældres ret til 9 ugers øremærket forældreorlov til hver
IKKE kan deles.
Både i forhold til orlovsdirektivet og i forhold til graviditetsdirektivet giver
lovforslaget færre orlovsuger til mor, end hun har ret til.
Lovforslaget synes at give far positiv særbehandling i strid med lov om
ligebehandling og EU-retten. Man må ikke diskriminere en kvinde i forbindelse
1
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0002.png
med graviditet og fødsel. Far får flere uger med forældreorlov samt mulighed
for at få op til 8 uger af mors barselsorlov overført, hvilket formentlig er til en
højere ydelse end de 8 ugers forældreorlov, som mor tilsvarende kan få fra far.
Endelig stiller lovforslaget kvindelige lønmodtagere ringere end før, hvilket er
forbudt både ifølge orlovsdirektivet og graviditetsdirektivet.
Beskæftigelsesministeren mener at have EU-Kommissionens opbakning, men
dokumenterer det dog ikke og fortæller heller ikke, om lovforslaget er
godkendt i EU-Kommissionen, hvilket det næppe er:
”Regeringen har været i løbende
dialog med EU-Kommissionen både forud for
og under de politiske forhandlinger om fortolkningen af direktivet og det
juridiske råderum i øvrigt.”
Hvem præcis, ministeren har været i kontakt med, fremgår ikke. Vi ved derved
ikke, hvem der kan stilles til ansvar og vi har intet EU-journalnummer eller
viden om hvilken instans, der har rådgivet ministeren og om personen havde
bemyndigelse til det, vedkommende gjorde. Der findes et enkelt dokument på
engelsk. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/LIU/bilag/102/2434913.pdf
Det er alt, hvad man kan få af information. Det, der står i dokumentet, afviger
på flere punkter fra hvad der står i direktiverne og er flere steder direkte
misvisende. Derfor spørger jeg nu, om de originale dokumenter kan blive lagt
frem offentligt med angivelse af hvem og hvilke instanser, som er ansvarlige
for hvad der skrives. Jeg har desværre mistanke om, at der er en eller flere i
EU-Kommissionen, som misbruger deres stilling og politiserer frem for at tolke
Europa-Parlamentets beslutninger loyalt.
Papiret fremkom efter pres fra Enhedslisten og SF, som også har kontakter i
EU-systemet. Det kan dokumenteres, at personer fra Enhedslisten og SF aktivt
har arbejdet for at begrænse moderens orlovsmuligheder og at Institut For
Menneskerettigheder også har arbejdet på at finde smuthuller i EU-retten, så
man kunne undgå at give mødrene så meget orlov, som EU-direktiverne giver
dem ret til.
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/343/svar/1780642/239106
8.pdf
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2020-004883_DA.html
https://www.dr.dk/nyheder/politik/pres-paa-regeringen-stoettepartier-
kraever-lige-meget-barsel-til-maend-og-kvinder
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Juridisk
%20notat_Barsel_tilg%C3%A6ngelig.pdf
2
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0003.png
Beskæftigelsesministeren skriver videre:
I forhold til Foreningen Mors bemærkninger om, at regeringen
overimplementerer orlovsdirektivet og dermed begrænser mors orlov mest
muligt og giver far ekstra uger, skal jeg påpege, at lovforslaget tværtimod
minimumsimplementerer direktivet. Der øremærkes ikke flere uger, end den
bundne opgave i direktivet kræver.
-
Problemet er, at mor ikke får så mange øremærkede uger, som hun har
krav på, mens far får mulighed for at få 8 uger overført fra mor, som
reelt er hendes barselsorlov og dermed højere betalt, mens mor ikke får
en tilsvarende mulighed.
Med lovforslaget ligestiller vi forældres ret til orlov efter fødslen med 24 ugers
orlov med dagpengeret til hver.
-
Den ligedeling sker ved at fratage mor hendes barselsorlov efter fødslen
på nær to uger. Derved tvinges hun til at bruge forældreorlov i stedet for
barselsorlov og får samlet for lidt og mindre end før.
-
”Ligedelingen er ikke en konsekvens af orlovsdirektivet, men et politisk ønske
hos et flertal af Folketingets partier.”
-
Ja, det er korrekt. Man har bøjet sig for et politisk ønske, som kun kan
gennemføres ved at bryde loven og angribe kvindens grundlæggende ret
til barsel. Man går efter en kønsneutral lovgivning, så man kan angribe
kvinden som mor ved at usynliggøre hende og negligere det særlige
bånd i mellem mor og barn, som barselsdirektivet skulle sikre. Derved
sender man et budskab om at en mor ikke er vigtig for den nyfødte og at
en anden end mor lige så vel kan give det spæde barn den nødvendige
omsorg.
Lovgivning danner normer. Derfor vil denne lov være med til at påvirke
fremtidige generationer af mødre til at holde kortere barsel. Dertil
kommer at det også bliver sværere for mødrene at forene moderskab og
arbejdsliv, hvilket er det modsatte af hvad der er intentionerne i
orlovsdirektivet og graviditetsdirektivet.
-
-
For fædre udgør to af de 24 uger fædreorlov, hvilket svarer til den ret, de
har i dag. Når ligedelingen skal gennemføres indebærer det, at fædre får en
forholdsmæssig større andel af de uger, som i dag er fælles. Dette har også
været drøftet med EU-Kommissionen, som er enig i, at dette ikke udgør
forskelsbehandling, fordi forældrene samlet set får lige rettigheder.
3
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0004.png
-
Her er det så at EU-Kommissionen tager grueligt fejl. Forældrene får jo
ikke lige rettigheder, når moderen skal bruge forældreorlov der, hvor
hun skulle have haft barselsorlov. Så får far jo flere uger med
forældreorlov end hun får. De burde nærlæse direktiverne!
I forhold til Foreningen Mors bemærkninger om, at regeringen tager
orlovsuger fra mor, og at dette er i strid med EU-retten, skal jeg bemærke,
at orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6, eksplicit giver medlemslande, der har
nationale orlovsrettigheder, der går ud over de EU-retlige minimumskrav,
mulighed for at inddrage eller medregne disse rettigheder, når
orlovsdirektivet skal gennemføres.
-
Ja, men læser man den fulde ordlyd, står der også i artikel 20, stk. 6
”forudsat at mindstekravene for en sådan orlov er opfyldt, og det
generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de områder, der er
omfattet af disse direktiver,
ikke sænkes.”
Har regeringen med sit lovforslag opfyldt mindstekravene?
–
Nej, hverken mindstekravene i orlovs- eller graviditetsdirektivet er
opfyldt.
Kan regeringen nøjes med at opfylde mindstekravene?
Nej, for det generelle niveau for beskyttelse må ikke sænkes. Det gælder
den enkelte borger. Det skal ikke tolkes som at man gerne må tage
barselsrettigheder fra kvinder og give mere orlovsret til mænd og
derefter sige, at der ingen forringelse er sket. Det er ikke sådan,
direktivet, skal tolkes. Men det er hvad der står i skrivelsen fra EU-
Kommissionen. Det er derfor jeg skriver, at de politiserer.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om
denne tilgang, blandt andet fordi Kommissionen selv har peget på, at det
netop er en mulighed i Danmark at indregne fire af de i alt 18 uger, som
kvinder har ret til omkring fødslen, når orlovsdirektivet skal
gennemføres, da minimumskravet i graviditetsdirektivet er 14 ugers
orlov før og eller efter fødslen.
- Hvis EU-Kommissionen hævder, at danske kvinders barselsorlov kan
nedskæres fra 18 til 14 uger, tager de fejl. Man må ikke lave lovgivning i
henhold til graviditetsdirektivet, som nedskærer barselsorloven. Det er
kun hvis der også indgår forældreorlov i barselsorloven, at man må
forkorte barselsorloven. Det gjorde man i Danmark i 2002, hvor 28 ugers
barselsorlov blev til 18 ugers barselsorlov og 32 ugers forældreorlov til
deling. Det var i fuld overensstemmelse med EU, da det betød en
4
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0005.png
forbedring for EU-borgerne. Generelt må EU-direktiver ikke bruges til at
forringe den enkelte EU-borgers sociale rettigheder.
I forhold til Foreningen Mors spørgsmål om, hvorfor al orloven i lovforslaget
kaldes fravær, skal jeg bemærke, at barselsloven allerede i dag som
udgangspunkt omtaler orlov som fravær, med undtagelse af lovens § 9,
hvor begrebet forældreorlov er anvendt. Lovforslaget er derfor i
overensstemmelse med barselslovens eksisterende terminologi.
-
-
Den eksisterende terminologi i EU-direktiverne, som også har været
gældende i Danmark, findes fx her på en hjemmeside hos Dansk Industri
Forældre har i alt ret til 4 uger graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov, 2
ugers fædreorlov og 32-46 ugers forældreorlov
Det viser, at det er ret nyt, at loven afskaffer de hidtil gældende begreber.
Udviklingen begyndte i 2006, hvor fædreorlov blev indskrevet i barselsloven.
Den var før i ligestillingsloven.
Siden har bestemte politiske kræfter kaldt mandens orlov for ”barsel” for at
fratage kvinderne ejerskabet over dette ord, så man lettere kan fratage
kvinderne deres rettigheder. Det er en sproglig krig, som er blevet ført imod
kvinder og mødre, hvor mors rolle i forhold til barnet er blevet talt ned.
Det er en trist udvikling, da det skubber mødre væk fra deres børn, som
derved får mindre moderlig omsorg end tidligere generationer af børn. I
forvejen er der mange børn og voksne, som ikke trives og har psykologiske
problemer. En god tryg start
–
gerne med adgang til at kunne die, når det er
barnets ønske og behov, kunne forebygge mange problemer.
En god start med baby er også godt for moderens og familiens trivsel.
Faderens orlov skulle gerne styrke denne trivsel. I stedet bruges faderen til at
skubbe moderen væk fra barnet ved at man lokker med betalt orlov for at fars
orlov skal være mere attraktiv for familien end mors orlov.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skriver den 15.
februar 2022 i et svar til Foreningen Mor i anledning af vores
spørgsmål 24. februar 2022 blandt andet:
Jeg er helt klar over, at de nye orlovsregler, som vi foreslår i L 104, af mange
vil opleves som en stor omvæltning, som vil kræve omstilling ikke bare i
familierne, men også ude på arbejdspladserne. Jeg tror dog fuldt ud på, at der
5
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0006.png
er behov for, at vi tænke på orlov på en anden måde end vi gør i dag, og det
er det, der er hensigten med lovforslaget.
Men hvad er fremtidsperspektivet ved at forhindre mødre i at give deres
spædbørn den omsorg, som de helt naturligt længes efter at give det barn,
som har boet i deres krop igennem ni måneder? Handler det om at samfundet
vil bryde sammen uden kvindernes arbejdskraft? OECD ønsker målrettet at
presse kvinder til at yde flere arbejdstimer ude fremfor hjemmet og det
samme gør EU.
”I forhold til Foreningen Mors to første
spørgsmål omkring graviditetsdirektivet,
så er jeg enig i, at vi er forpligtet til at efterleve det og at direktivet giver
kvindelige lønmodtagere ret til barselsorlov. ”
Tak
–
men så burde ordet barselsorlov også fremgå af loven frem for
newspeak i form af ordet fravær. EU bruger ordet. Så bør Danmark også gøre
det. Borgerne skal kunne kende de rettigheder, de har i EU. Det undergraves,
når en medlemsstat bevidst skriver de ord ud af lovgivningen, som definerer
borgernes rettigheder.
”Barselsorlov
er dog en ret, som kvinder har, men med undtagelse af to uger,
er det ikke en pligt.”
Ja, to uger af barselsorloven er obligatorisk, men hele
barselsorloven tilhører kvinden alene ligesom hele fædreorloven tilhører
manden. De to orlovsformer svarer til hinanden, men kvindens barselsorlov er
på mindst 14 uger, mens mandens er på mindst 2 uger.
”Graviditetsdirektivet er fortolket af EU-Domstolen
i en lang række afgørelser,
og de afgørelser er lige så bindende som direktivet. ”
Nej. Den dømmende magt bestemmer ikke hvad der skal stå i lovene. Den
tolker eksisterende love i forhold til konkrete sager. Det ville være et skråplan
at tilsidesætte ordlyden i EU-direktiver, når de skal implementeres, til fordel
for udtalelser man finder i EU-domme. Disse domme kan ikke sammenlignes
med fx en højesteretsdom i Danmark, hvor en sag har været igennem tre
retsinstanser. EU-dommenes udfald afhænger i høj grad af hvilke dommere,
som havde den pågældende sag og hvor velbelyst sagen er.
Vor egen justitsminister Nick Hækkerup har på et samrådsmøde udtrykt kritik
af de domme, som afsiges af EU-Domstolen idet han mener domstolen somme
tider optræder aktivistisk, hvilket jeg mener også er tilfældet i den EU-dom,
som der her henvises til af beskæftigelsesministeren. Nick Hækkerup er i en
artikel hos Mandag Morgen
6
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0007.png
https://www.mm.dk/artikel/nej-nick-haekkerup-eu-domstolen-staar-ikke-paa-forbrydernes-side
citeret for at sige følgende:
”Vi har med en domstol at gøre, der insisterer på at operere politisk –
som den
også har gjort i den sag, som vi har med
at gøre her”.
”Jeg ville da ønske, at vi havde en EU-domstol,
som var en almindelig domstol
og som ikke var aktivistisk. Jeg ville i øvrigt også ønske, at det samme var
tilfældet for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”
”Der er solid dokumentation for,
at domstolen er aktivistisk, og derfor kan vi
ikke præcist vide, hvor det ender”.
Jeg mener virkelig at han har ret og tror også samme kritik kunne rettes imod
EU-kommissionen. Jeg har konstateret flere faktuelle fejl i det papir, som
angiveligt er fra EU, som blev fremlagt i folketingets ligestillingsudvalg LIU
Alm.del - Bilag 102: Svar fra Kommissionen af 19. juli 2021
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/LIU/bilag/102/2434913.pdf
Domstolen har i 2013 afsagt den dom, som lovforslaget henviser til. Dommens
præmisser (præmis 58 og 59) slår fast, at der ifølge Domstolens praksis er tale
om en rettighed for arbejdstagerne, som de kan give afkald på, dog med
undtagelse af de to ugers obligatorisk barselsorlov. Graviditetsdirektivet er
derfor ikke til hinder for, at moren til barn, der har status som arbejdstager,
beslutter at lade faren til barnet, der ligeledes har status som arbejdstager,
afholde hele eller en del af barselsorloven i perioden efter den obligatoriske
barselsorlov.
Montull-dommen
https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-5/12
https://www.eu.dk/samling/20121/almdel/EUU/bilag/570/1281079/index.htm
https://www.jurabibliotek.dk/view/book/9788771982183/back-4.xml
I tilfældet fra Spanien, der refereres til, havde man en barselslovgivning, hvor
forældreorlov indgår i barselsorloven. Det havde vi også i Danmark til 2002.
Indtil da havde en mor 28 uger og kunne overføre 10 af ugerne til far. Disse
uger var så reelt forældreorlov. Samme system havde man i Spanien, som
eksemplet er fra.
Det virker dog ikke til at graviditetsdirektivet var fuldt indarbejdet i spansk
lovgivning. Det kan man godt undre sig over at EU-domstolen ikke forholdt sig
til eller redegjorde for, når de alligevel udtalte sig om barselsdirektivet.
Men uanset alt står der intet i barselsdirektivet om, at en del af barselsorloven
skulle kunne overføres. Det er grebet ud af luften, når man i dommen skriver,
at fordi det er frivilligt hvor meget orlov mor holder, så skulle den ikke
7
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0008.png
benyttede orlov kunne holdes af far. Det er ikke sådan barselsorloven er skruet
sammen i EU-reglerne. Men der findes ordninger fra før EU definerede klare
regler for fædre- og forældreorlov, hvor dele af barselsorloven kan overføres.
Det betyder ikke, at lande, som har en lovgivning som følger EU
–
som
Danmark
–
kan begynde at behandle barselsorlov som om det var
forældreorlov og en rettighed, man kan overføre. Det kan man ikke.
Det er en personlig rettighed, hvilket også gælder fædreorlov. Den er der jo
heller ingen som taler om skal kunne overføres til mor. Men det kunne man
godt, hvis den nævnte Montull-dom stod til troende. Men det gør den ikke.
Argumentationen er noget vrøvl og uden evidens. Og konklusionen i dommen
forholder sig ikke til noget konkret, da den spanske sag ikke vedrørte
barselsdirektivet idet moderen var selvstændig og ikke lønmodtager. Sagen er
fra 2006.
At bruge denne dom til at gøre moderens barselsorlov delbar er ikke ordentligt.
Beslutningsgrundlaget er ikke i orden og der er derudover heller ikke redegjort
ordentligt for dommen. Man har ikke så meget som fremlagt den som
dokument eller bragt links til den.
Der foreligger intet juridisk dansk notat om dommen, som relaterer til hvordan
man mener den kan bruges i forhold til den danske barselslov. Vi har ikke fået
at vide, hvilke bestemmelser i de eksisterende direktiver, som dommens
udsagn bygger på.
Årsagen er, at dommeren tog fejl og udtalte sig uden at der var noget som
helst lovgrundlag for hans påstand. Derved viser det hvad vores justitsminister
også er opmærksom på
–
at EU-domme sommetider mere afspejler
dommerens subjektive opfattelse end hvad direktiver vedtaget i EU-
parlamentet tilsiger.
Dette mener jeg er meget alvorligt, da det undergraver demokratiet såvel som
borgernes og de enkelte landes retssikkerhed. Velerhvervede rettigheder som
moderens ret til barsel kan trædes under fode ligesom lande kan blive idømt
bøder af en dommerstand, som ikke er tilstrækkeligt pligtopfyldende i forhold
til det lovgrundlag, som de har ansvaret for bliver fortolket korrekt.
”Det
er vigtig for mig at understrege, at overdragelse af orlov er en mulighed,
som en mor kan gøre brug af, hvis hun ønsker det. Det er udelukkende hendes
valg, om hun vil overdrage en del af sin orlov til den anden forælder eller en
social forælder.”
Men der er som nævnt ikke hjemmel til at devaluere beskyttelsen af gravide,
mødre som lige har født eller som ammer på denne måde. Barselsorloven er
8
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0009.png
kun for lønmodtagere i denne situation
–
ikke andre og kan ikke overdrages.
Og skulle man endelig følge Montull, så skulle der tages hensyn til moderens
helbred i hvert enkelt tilfælde. Det står der intet om i lovforslaget.
Montull-sagen indebar at moderen havde 6 ugers orlov efter fødslen, som ikke
kunne deles. Regeringens lovforslag giver kun 2 uger til moderen som
minimum og vil lade fædre få mulighed for at få resten af moderens barsel.
Det er meget brutalt
–
mere brutalt end det eksempel, man bruger som
forbillede.
”Ingen kan tage barselsorloven fra en mor.”
Jo, hvis loven tillader at en anden kan få hendes barselsorlov, kan hun blive
tvunget til at overlade den til sin mandlige partner og dermed blive udnyttet og
misbrugt og udsat for økonomisk vold og kontrol, som er almindelige og
udbredte former for vold, som kvinder kan opleve. Vold mod kvinder starter
ofte i graviditeten. Omkring fødslen kan det være svært for en kvinde at slippe
væk fra en voldelig mand. Han kan let tvinge hende til at overlade barsel og
orlov til ham. Han kan let kue hende ved at tage barnet eller true med det.
Han kan også manipulere hende til at overlade barsel og orlov til ham.
Det sker allerede i dag at mænd ikke respekterer kvindens behov for barsel og
efterfølgende orlov. Jeg har hjulpet voldsramte kvinder i årevis og kender
bagsiden af medaljen. Mangel på orlovsrettigheder vil være et stort
tilbageskridt for især kvinder i disharmoniske relationer. De har ikke styrken til
at stå på deres ret. En del er udlændinge og dermed ekstra sårbare.
Nogle har mænd, som vil binde kvinden til hjemmet. At tage hendes orlov er et
middel til dette, for så risikerer hun fyring og derved får hun svært ved at
vende tilbage til sit arbejde. Regeringen har selv sagt, at man vil have
indvandrerkvinder i job. Men med en kortere barselsorlov og øgede
kontrolmuligheder for manden, spænder man selv ben for at unge
erhvervsaktive indvandrerkvinder kan beholde deres plads på
arbejdsmarkedet, når de bliver mødre.
”Men vi giver mødre en udvidet ret til at bestemme, hvordan
orloven skal
udnyttes.”
For nogle vil det sikkert passe fint at kunne overdrage barselsorlov til manden.
Men hensynet til svagere grupper bør her veje tungere. Vi risikerer at nogle
kvinder og børn bliver tabt på gulvet og oplever social nød, fordi moderen
mister sit forsørgelsesgrundlag ved at tage sig af barnet eller ikke tager sig
nok af barnet fordi hun er nødt til at arbejde.
Børn i bunden af samfundet har nok mere brug for deres mødre, da mænd i
bunden af samfundet kan have mange problemer, som kan gå ud over
9
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0010.png
børnene. Det er velkendt, at øremærket orlov oftere benyttes af mænd højere
oppe i samfundshierarkiet.
”Som reglerne er i dag vil en mor, som fx vælger at gå tidligt tilbage på
arbejde, ikke kunne gemme orloven til senere
–
den går tabt, hvis hun ikke
bruger dem.”
–
I dag kan en mor godt strække sin barselsorlov over en længere periode,
men mange kender ikke muligheden. Den nye lov er svær at læse, så det
bliver endnu sværere at afholde sin orlov i kombination med arbejde på en
fleksibel måde. Men var der mere forældreorlov, var det ikke et problem. Men
det er desværre ikke planen med den nye lov. Tværtimod.
”Personligt mener jeg, at vi med de nye regler giver mødre en langt større
frihed til at vælge end de har i dag.”
Det ville være godt, hvis det virkelig var tilfældet, men desværre sker det
modsatte, når det gælder moderens egen orlov.
”I forhold til solomødre vil jeg gerne understrege, at det alene er den orlov,
som ligger efter barselsperioden, som en mor kan overdrage til et nærtstående
familiemedlem. Og igen er det hendes suveræne beslutning, om hun ønsker at
gøre dette.”
–
Også her giver loven grobund for at andre kan drage fordel af en mors orlov
og presse hende til selv at afstå fra orlov samt til at spille en rolle i hendes liv,
som hun kan fortryde. Det advarede Foreningen Mor om i høringssvaret. Vi har
i Danmark en tradition for at hjælpe uden at skulle have penge for det. Den
tradition går flere hundrede år tilbage med barselsstuer mm.
”Med hensyn til Foreningens
Mors sidste spørgsmål vil jeg minde om, at
graviditetsdirektivet giver kvinder ret til minimum 14 ugers barselsorlov, ikke
18 uger.”
Det er korrekt, men da barselsorloven var på 18 uger, da direktivet trådte i
kraft i 1992 og direktivet forbyder, at man forkorter den, står de 18 uger ved
magt og kan ikke rokkes. Oven i havde en mor dengang 10 uger, hun selv
kunne benytte eller som faderen kunne benytte. Disse uger var det, vi i dag
kalder forældreorlov.
Derfor kan der argumenteres for, at det var lovligt at pille disse 10 uger ud ved
lovrevisionen i 2002. Men man kunne også argumentere for, at mødre burde
have de 28 ugers barselsorlov, som de havde i 1992 foruden de 18 ugers
forældreorlov, som orlovsdirektivet sikrer mødre og fædre hver især. Men
10
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0011.png
under alle omstændigheder er den nedbarbering, der sker nu, ikke acceptabel i
forhold til hvad der står i direktiverne.
”Orlovsdirektivet giver hver forælder ret til fire måneders forældreorlov (ca.
18 uger), hvoraf to måneder skal være øremærket og med en ydelse. Hver
forælder har allerede i dag ret til 32 ugers forældreorlov (ca. 7,5 måneder) og i
den periode har de en fælles ret til barselsdagpenge i 32 uger. Da de danske
regler allerede lever op til selve retten til forældreorlov, er det i de fælles 32
ugers dagpengeret, at orlovsdirektivet nu kræver en øremærkning af ni uger til
hver.”
Ja
–
korrekt. Men da der står at niveauet ikke må sænkes for den enkelte EU-
borger omfattet af direktivet, burde der være ekstra orlovsuger som
kompensation for øremærket orlov, som ikke benyttes. Det har mange rejst
krav om, men det mener regeringen ikke at kunne imødekomme.
”Kvinder har efter graviditetsdirektivet og orlovsdirektivet således samlet ret til
minimum 14 ugers barselsorlov omkring fødslen og 18 ugers forældreorlov,
hvoraf de ni skal være øremærkede og med en ydelse. Og det lever
lovforslaget og de danske regler i øvrigt op til.”
Nej, der skal mindst være 14 ugers øremærket barselsorlov med en ydelse og
18 ugers forældreorlov
–
heraf 9 uger øremærket med en ydelse. Det er 32
uger. Da 4 uger er graviditetsorlov, skal der mindst være 28 uger efter
fødslen. Så selv minimumskravene er ikke opfyldt med de 24 uger efter
fødslen, som fremgår af lovforslaget.
Læg dertil, at en mor i dag har 4 uger før og 14 ugers barselsorlov efter
fødslen plus 16 ugers forældreorlov (halvdelen af de 32 uger til deling). Det
giver 34 uger
–
heraf 30 ugers orlov efter fødslen
–
altså 6 uger mere end der
er i forslaget. Da der ikke må ske forringelser, burde loven minimum give en
mor mulighed for samme antal uger som nu. Øremærkningen på 9 uger er en
forringelse, som ikke er medregnet her i de tilfælde, hvor ugerne ikke
benyttes.
Følges EU-direktiverne korrekt i forhold til danske forhold, skal en mor have 18
ugers barselsorlov og 18 ugers forældreorlov
–
heraf 9 uger øremærket. Det
giver 36 uger i alt med 4 uger før fødslen og 32 uger efter fødslen. Vi skal altså
ifølge EU have 2 uger mere end vi har i dag og 8 uger mere end regeringen vil
give os i sit lovforslag!
Og hvad angår øremærket orlov skal en mor have 23 uger hvilket er 12 uger
mere end de sølle 11 uger, der tilbydes. Da der ofte er løndækning for de
øremærkede uger ville det give kvinder et vigtigt økonomisk løft at få disse 23
11
 L 104 - 2021-22 - Bilag 17: Henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor om deres kommentarer til ministerens svar på tidligere henvendelse
2535812_0012.png
øremærkede uger. Men kvinders økonomi tillægges ikke stor vægt, når der
tales om ligestilling. Hvorfor mon?
Ja, der er lidt at tænke over. Jeg håber at loven før eller siden ender med at
give fremtidens mødre orlovsrettigheder, som står mål med den kæmpe
indsats som mødre gør for deres børn og familier, som kommer hele
samfundet til gode. Børn fortjener en sund og tryg start på livet, hvor deres
forældre har de bedst mulige betingelser for at give dem den bedste omsorg.
Med venlig hilsen
Nanna Gersov
12