Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 104 Bilag 16
Offentligt
2535317_0001.png
Opfølgende henvendelse til Beskæftigelsesudvalget vedr. manglende lovhjemmel i Forældreansvarsloven i
anledning af lovforslag L 104 lov om ændring af Barselsloven
27. februar 2022
Til
Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU) og formand for BEU
Kopi til Social- og Ældreudvalget (SOU) og Ligestillingsudvalget (LIU) samt formænd for SOU og LIU
I forlængelse af min henvendelse af 22. februar 2022 til Beskæftigelsesudvalg (BEU) og med kopi til Social-
og Ældreudvalget (SOU) bad Beskæftigelsesudvalget ved formand MF Bjarne Laustsen ministeren om at
kommentere henvendelse af 22. februar 2022 fra Søren Brønchenburg om manglende lovhjemmel i
Forældreansvarsloven, jf. L 104 - bilag 10.
Ministeren skriver bl.a. i svar på spørgsmål 5, jf. j.nr. 2021 – 11303, at uenighed omkring afholdelse af
barsel og forældreorloven mellem forældrene også efter de gældende regler kan få betydning for, hvordan
og om orloven (barselsorlov, forældreorlov og udskudt forældreorlov) med et barn kan afvikles.
Det er korrekt, og de lovgivningsmæssige hindringer er og har været kendt viden i Beskæftigelsesministeriet
og i Folketinget i over 12 år. En tidligere Beskæftigelsesminister har for anerkendt problemerne, og
Regeringens barseludvalg har problemstillingerne med i dets rapport fra september 2013. Der er endvidere
mig bekendt allerede for 12 år siden tilgået ministeriet konkrete forslag til, hvordan orlov kan afvikles.
Det er i dag i år 2022 generelt anerkendt, at der er to store årsager til, at så få mænd i Danmark tager barsel
og forældreorlov, nemlig at de: 1) hindres via deres arbejde (overenskomst el. holdninger) og 2) de hindres
hjemme privat via uenighed med deres partner om fordeling og afholdelse af barsel og forældreorloven.
Hertil kommer de lovgivningsmæssige hindringer, som ministeren selv tilkendegiver eksistensen af i sit svar.
Ministeren forholder sig fortsat ikke til mit spørgsmål om:
”Hvordan tænker beskæftigelsesministeren mon, at samlivsramte ikke-bopælsforældre m/k med ændringen
af Barselsloven og implementeringen af EU lovgivningen fremover sikres mulighed for i praksis at afholde
barselsorlov, forældreorlov eller udskudt forældreorlov, såfremt bopælsforælderen modsætter sig dette?”
Det bemærkes til spørgsmål, at der kun er tale om én forældre, som modsætter sig og udøver hindring.
Ministeren skriver om, hvad der er foreslået i L 104, nemlig at
”L 104 er det foreslået, at de 9 ugers orlov
efter orlovsdirektivet kan holdes inden for 3 år efter barnets fødsel, hvis der er en orlovshindring.”
Hertil kan
jeg tilføje, at udskudt orlov i dag kan afholdes af begge forældre med barnet til, det fylder 9 år, hvorfor der i
praksis er tale om en forringelse ifht. gældende lovgivning, hvis det er sådan ministerens svar skal forstås?
I min henvendelse af 22. februar 2022 oplyser jeg, at det familieretslige system, dvs. Familieretshuset under
Social- og Ældreministeriet er bekendt med den manglende lovhjemmel, og at den manglende lovhjemmel
ikke klart og tydeligt fremgår af Social- og Ældreministeriet/Familieretshusets høringssvar.
Både Familieretshusets direktion og Social- og Ældreministeriet er ved skriftlige henvendelser gjort
opmærksom på den manglende lovhjemmel, og hverken styrelse eller ministerium er fremkommet med
oplysninger eller juridisk dokumentation for, at lovhjemmel er til stede. De kan derfor ej hjælpe forældrene.
Nu skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard så i svar til Beskæftigelsesudvalget, at:
”Forældreansvarsloven regulerer ikke forældres ret til orlov efter barselsloven, og henvendelsen giver mig
heller ikke anledning til at overveje dette. Forældreansvarsloven hører desuden under social- og
ældreministerens ressort, og ændringer heri vil således skulle drøftes med social- og ældreministeren.”
Det er en væsentlig indrømmelse fra Beskæftigelsesministeren i en igangværende lovgivningsproces.
1
 L 104 - 2021-22 - Bilag 16: Opfølgende henvendelse af 28/2-2022 fra Søren Brønchenburg om manglende lovhjemmel i forældreansvarsloven
For de forældre, der igennem tiden har været berørt af disse lovgivningsmæssige hindringer i Barselsloven
og Forældreansvarsloven, og som har været igennem tunge og konfliktskabende sagsforløb på 2,5 år eller
mere, hvor mange personer omkring barnet har været involveret for at afgive deres mening og subjektive
syn på, om forælder m/k og barn skal have mulighed for at afholde barselsorlov, forældreorlov og udskudt
forældreorlov, der er det her en væsentlig indrømmelse fra en nuværende beskæftigelsesminister. Tak !
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skriver til beskæftigelsesudvalget, at denne manglende
regulering ikke giver ham personligt anledning til at overveje at fjerne disse lovgivningsmæssige hindringer.
Herefter belærer ministeren udvalget med, at Forældreansvarsloven hører under Social- og
ældreministerens ressort, og at ændringer i denne lov vil skulle drøftes med Social- og ældreministeren.
Spørgsmål til Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesministeren
Jeg vil tillade mig at spørge, hvordan kan det være, at Beskæftigelsesministen, når han nu er bekendt med,
at arbejdstagere omfattet af den politiske aftale og EU's orlovsdirektiv og fordi de er samlivsramte og ikke-
bopælsforældre m/k med ændringen af Barselsloven og implementeringen af EU lovgivningen fortsat vil i
praksis vil blive forhindret i at afholde barselsorlov, forældreorlov eller udskudt forældreorlov, såfremt
bopælsforælderen modsætter sig dette, at ministeren så ikke ønsker at drøfte den manglende lovhjemmel
med Social- og ældreministeren? Hvad er årsagen til, at de to ministrere ikke taler sammen om det?
Ministerierne taler sammen og koordinerer lovforberedende arbejde og lovændringer
Det er mig bekendt helt normalt, at hvis Folketinget ændrer en lov i et ministeriums resort, så kan
Folketinget godt lave lovjusteringer i anden lovgivning i andre ministerier (her Barselsloven, og mindre
ændringer i Forældreansvarsloven). Jeg forstår derfor ikke, hvad medarbejdere i Social- og ældreministeriet
får ud af at tilbageholde oplysninger om manglende lovhjemmel i Forældreansvarsloven i denne
lovgivningsproces omkring L 104, sådan som det aktuelt ser ud til at ske her.
Den manglende lovhjemmel i Forældreansvarsloven vil være ensbetydende med lovgivningsmæssige
hindringer for de forældre m/k, som kommer i den situation, at en ”bopælsforældre” hindrer en ”ikke-
bopælsforældres” adgang til at afholde barselsorlov, forældreorlov eller udskudt forældreorlov. Hertil
kommer, at jo ældre barnet er på det tidspunkt, hvor forældreorlov rent faktisk kan gennemføres i
dagtimerne fx i mellem 8 og 16, der vil det familieretslige system have tendens til at inddrage rigtig mange
personer omkring barnet, fx vuggestuepersonale, børnehavepersonale, børnesagskyndige i det
familieretslige system mfl. Det i sig kan meget hurtigt blive både tungt, besværligt, konfliktskabende og
skade samarbejdet om barnet på sigt. Er det sådan, det faktisk sker i dag, svaret er desværre JA.
Jeg har selv prøvet denne sagsbehandling i det familieretslige system. Den tog 2,5 år, og sagsbehandlingen
gav samvær i dagtimerne 2 x 1 uge, da barnet var 3 år. De 2 uger måtte ikke hænge sammen. Orlov kunne
kun gennemføres, hvis bopælsforælderen ønskede at samarbejde herom, og det gjorde bopælsforælderen
ikke. Derfor kunne forældreorlov ikke gennemføres, og både Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
tilkendegav i den efterfølgende klagesag, at der ikke var lovhjemmel til fastsættelse af konkret og
tidsbegrænset samvær til afholdelse af forældreorlov, hvis bopælsforælderen var imod dette.
Evaluering og Folketingets oplysning via høringsnotat, lovbemærkninger og udkast til betænkning
Jeg er overrasket over, at ovenstående oplysninger og overvejelser ikke indgår i det materiale, som
ministeren og Beskæftigelsesministeriet allerede har fremlagt, og som der senere skal evalueres på.
Folketinget, mener jeg, det har krav på at få en sag oplyst, inden Folketinget både 1., 2. og 3. behandler et
lovforslag. Det vil derfor være meget relevant, som Beskæftigelsesministeren også selv foreslår, at
”… vi har
aftalt at evaluere de nye orlovsregler tre år efter de er trådt i kraft, og her vil erfaringerne fra konfliktramte
familier også kunne indgå.”
Tak til ministeren for dette konkrete forslag og løfte, det ser jeg frem til sker.
Venlig hilsen
Søren Brønchenburg, Frederiksberg C.
2