Kære Peter Hummelgaard
Tak for din besvarelse i forbindelse med: Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 4 (L 104 – bilag 8), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4: ”Ministeren bedes
kommentere henvendelse af 8/2-2022 fra Kvindeøkonomien og herunder de forslag til evaluering af
lovforslaget, der fremgår af henvendelsen, jf. L 104 - bilag 8.”
Kvindeøkonomien glædes ved den fælles konsensus om, at den skæve fordeling af orlov mellem mænd og
kvinder bidrager markant til forskellen i mænds og kvinders livstidsindkomst samt at det giver anledning til,
at der skal rykke ved den traditionelle orlovsfordeling.
Vi kommer til at følge udviklingen tæt samt ser frem til evaluering af de nye orlovsreglers betydning for
lønmodtagere, selvstændig og ledige – herunder særligt fordeling i de enkelte familier samt det samlede
antal af afholdte uger.
Vi vil dog fortsat plædere for, at der etableres yderligere tiltag end eksisterende i forhold til at sikre den
barslende en tilstrækkelig pensionsindbetaling.
Som ministeren også selv pointerer, har Kvindeøkonomien et stort ønske om at fordeling af barsel tænkes
ind i større analyse af den økonomiske ligestilling, da det er kendt viden, at netop barsel og efterfølgende
omsorgspligter spiller en afgørende en uomtvistelige rolle i kvinder muligheder for karriere- og lønudvikling
og i sidste ende ligestillingen på arbejdsmarkedet.
For intentionen med de nye orlovsregler er jo netop, at den kønsmæssige ligestilling på arbejdsmarkedet
øges. Derfor er det også vigtigt, at evalueringen af de nye orlovsregler reelt forholder sig til parametre, der
viser, hvorvidt ligestillingen forbedres. Vi skal vide om loven har den ønskede effekt eller ej.
I den forbindelse vil vi gerne bede ministeren svare på to forhold:
For det første er vi bekymrede over, at lovforslaget ikke konkretiserer, hvilke parametre man vil evaluere
på. De nye orlovsregler forsøger at regulere en adfærd (fordeling af barsel) for at mindske adfærdens
negative konsekvenser på arbejdsmarkedet (u-ligestilling). Evaluering af reglerne må derfor nødvendigvis se
på om de negative konsekvenser reelt mindskes for at vurdere om loven har den ønskede effekt. Ellers er
en evaluering meningsløs.
Derfor foreslår vi konkret, at der i loven præciseres, at der skal evalueres på de negative konsekvenser af
barselsfordelingen. Det er heldigvis meget målbare parametre, som fx andel af kvinder i ledelse og
bestyrelser, lønforskellen mellem mænd og kvinder, ulighed i pensionsindbetalinger, antal børns sygedage
og andelen af husligt arbejde.
For det andet ønsker vi, at Kvindeøkonomien og andre relevante parter bliver inddraget i evalueringen af
lovgivningen når den tid kommer.
Vi ser frem til ministerens svar på ovenstående og er i øvrigt altid til ministerens rådighed i forhold til at øge
ligestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Kvindeøkonomien