L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 103 Bilag 1
Offentligt

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

3. december 2021

J.nr.: 21/24548-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 (sagsnr. 2021-0090-3234) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

1. december 2021

J.nr.: 21/24889-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 (sagsnr. 2021-0090-3234) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug).

I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet overvejende er af retspolitisk karakter og ikke giver

anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Byret

tits ministeriet

Præsidenten

Domhuset. Nytorv 25

1450 København K.

TIL 996870

CVR2I 659509

admLhIiQ’ dotiiswldk

J.nr. 21/24940

Den 26. november 202!

Ved en mail at 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger

til høring over udkast til torslag til lov om ændring at stratfeloven (Kriminalisering at identitets

misbrug).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til j.nr. 2021-0090-3234.

Med venlig

Sø re

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 16. november 2021

SAGSNR.: 2021 - 3487

ID NR.: 776148/JHP

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug) – Justitsministeriets j.nr. 2021-0090-3234

Ved brev af 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.

Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke følgende:

Advokatrådet kan overordnet set tiltræde, at der er behov for en strafferetlig

beskyttelse som anført i lovforslaget.

Advokatrådet finder dog, at den strafbare handling ikke skal beskrives som

”utilbørlig”, men som ”uberettiget”, da det er den uberettigede adfærd, der skal

beskyttes, jf. herved også bemærkningerne under punkt 2.1.3, og de særlige

bemærkninger til § 1 både litra 1 og litra 2.

Forslaget giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt sikkert til

[email protected]

12. november 2021

J.nr. 2021-11-0738

Dok.nr. 414632

Sagsbehandler

Anna Carolina Jensen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug)

Ved e-mail af 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet forudsætter generelt, at de databeskyttelsesretlige regler vil blive iagttaget i for-

bindelse med enhver behandling af personoplysninger foranlediget af ovennævnte udkast til

lovforslag.

Udkastet giver ikke i øvrigt Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anna Carolina Jensen

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

24. november 2021

Kriminalisering af identitetstyveri

Høringssvar

–

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med

bevismidler og udvidelse af politiklageordningen)

Ved en mail af den 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

Lovforslaget er først og fremmest et udtryk for, at man bestræber sig på, at lovgivningen skal følge den

teknologiske udvikling i samfundet. Det er vigtigt, at lovgivningen formår at adressere aktuelle

problemstillinger

–

særligt på internettet.

Med kriminaliseringen af identitetstyveri

forsøger man at lukke det ”hul”,

som den nuværende lovgivning

ikke finder strafbart

–

nemlig de tilfælde, hvor identitetstyveriet ikke er sket med et bestemt formål om fx

at skade den anden persons omdømme eller med henblik på økonomisk vinding. Forslaget lægger altså op

til, at der fremover ikke skal være krav om, at identitetstyveriet er sket med et bestemt formål, før det er

strafbart.

Omfanget af dette problem (hvor identitetstyveriet ikke er sket med et bestemt, strafbart formål) synes

imidlertid uklart. Endvidere er der risiko for, at forslaget vil ramme utilsigtet. DKR skal derfor anbefale, at

der bliver fulgt op på, i hvilket omfang lovgivningen bliver anvendt såvel som om den rent faktisk rammer

efter hensigten.

Lovforslaget adresserer også sletning af indhold på nettet. Vi ved, at det kan være en udfordring for ofrene

at få slettet ulovligt indhold fra nettet. Det kan betyde, at ofrene skal forholde sig til og konfronteres med

identitetsmisbruget over mange år. Derfor er det positivt, at der i forslaget sættes fokus på muligheden for

at få slettet materialet, og at denne forpligtelse kan pålægges andre personer eller selskaber, hvis ikke den

dømte selv råder over indholdet.

DKR skal endeligt påpege, at en ændring af lovgivningen ikke kan stå alene, hvis man ønsker at komme

identitetsmisbrug og andre digitale krænkelser til livs. Beslutter man at kriminalisere identitetsmisbrug er

det derfor væsentligt, at man samtidig styrker arbejdet med at forebygge digitale krænkelser

–

især blandt

børn og unge, så de undgår at blive ofre for eller udsætte andre for forbrydelser på nettet. Det er

afgørende, at børn fra en tidlig alder lærer hvad der er rigtigt, forkert og ikke mindst ulovligt på nettet.

DKR vil i fremtiden følge udviklingen på området og holde forebyggende tiltag af digitale krænkelser for øje.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Morten Jacob Leth

£Strafferetskontoret (951s18)

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -

j.nr. 2021-0090-3234DIGST (Id nr.: 1262222)

29. oktober 2021 14:23:10

InlineImage 1.png

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

E: [email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Fra:

Justitsministeriet ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -

j.nr. 2021-0090-3234

Sendt:

27-10-2021 11:41

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

24. november 2021

Rigensgade 5, kld. 1366 København K

[email protected]

- +45 42 63 62 94

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar vedr. forslag til

Lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug)

Foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation

for organisationer og forskere, der

arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser, har med stor interesse læst lovforslaget om

ændring af straffeloven (kriminalisering af identitetsmisbrug) og har følgende bemærkninger:

Indledende bemærkninger

Vi deler Justitsministeriet og regeringens opfattelse af, at der er behov for en ændring af straffeloven med

en særskilt kriminalisering af identitetsmisbrug.

Vi er enig i ministeriets begrundelse om, at en regulering af området vil være med til at sikre

”at

lovgivningen

på dette punkt følger med tiden. Det gælder særligt i relation til internettet, herunder sociale medier og

datingplatforme, da identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de tilfælde, hvor

identitetsmisbrug ikke foregår på internettet. ” (2.1.2.

Justitsministeriets overvejelser).

Vil gøre det nemmere at rejse tiltale og stoppe digitale krænkelser

Identitetsmisbrug anvendes ofte som middel til at begå digitale krænkelser. De seneste år har vi således set

sager, hvor ofre har givet private oplysninger, kodeord, intime billeder mv. til en gerningsperson, fordi

gerningspersonen havde udgivet sig for at være en anden. Efterfølgende er ofrene blevet udsat for

afpresning, sextortion, uberettiget deling mv. Det kan fx være sager, hvor ofrene har været i den tro, at de

kommunikerede med en ven eller veninde, men hvor det viste sig at være en, som havde hacket sig, eller via

såkaldt phishing, havde fået adgang til, vennen eller venindes sociale-medie profil.

Derudover er kriminalisering relevant i sager om grooming, hvor identitetsmisbrug gør det muligt for

gerningspersonen at få kontakt til og opnå en fortrolighed hos et offer, fordi offeret tror, at hun eller han

kommunikerer med en jævnaldrende eller en af samme køn. Dog skal det bemærkes, at kriminaliseringen

alene dækker misbrug af identiteter, som eksisterer og ikke opdigtede. Dermed kan § 264 e ikke ses som et

generelt værn mod (digital) grooming, og en selvstændig kriminalisering af grooming bør derfor

særskilt

overvejes.

Med følgende medunderskrivere på nærværende dokument: Børns Vilkår, Red Barnet , Center for Digital Pædagogik,

Foreningen Joan-Søstrene, Lise Linn Larsen direktør for Dansk Stalking Center, LOKK, Landsorganisationen for

Kvindekrisecentre,

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, StopChikane,

Mediesundhed for børn og unge, Offerrådgivningen i

Danmark, Sex & Samfund,

DR:

Mathilde udsat for ny digital kriminalitet: Hacker fik adgang til hendes Facebook og Messenger

Vi er opmærksomme på, at justitsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har til opgave at komme med anbefa-

linger vedrørende bekæmpelse af grooming.

1 af 3

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

24. november 2021

Rigensgade 5, kld. 1366 København K

[email protected]

- +45 42 63 62 94

Hvorvidt identitetsmisbrug sigter mod en konkret forbrydelse, kan være vanskeligt at afgøre, da det

forudsætter viden om gerningsmandens ærinde. I sager om digitale krænkelser kan gerningspersonens

endelige forsæt være svært at fastslå, og som nogle af sagerne viser, ændrer det sig i flere tilfælde undervejs

til at omfatte flere forskellige strafbare handlinger (afpresning, sextortion, ulovlig tvang, uberettiget

videregivelse mv).

I sager om digitale krænkelser må det derfor forventes at være en fordel, at gerningspersonen kan sigtes, og

at der kan rejses tiltale for misbrug af en identitet i stedet for, at politi og anklagemyndighed skal bevise

forsøg på en specifik forbrydelse, som endnu ikke er realiseret, som tilfældet er i dag. Dette lagde det norske

Justits- og Politidepartement også vægt på, da nordmændene introducerede en særskilt kriminalisering på

området

Kriminaliseringen af identitetsmisbrug må således antages at have en kriminalpræventiv effekt ved at færre

ofre rammes, hvis politiet hurtigere kan gribe ind i sager om digitale krænkelser, i og med, at politiet ikke skal

gennemføre efterforskning, for at finde ud af og bevise, hvad en formodet gerningsperson har eller havde til

hensigt at benytte identiteten til.

Positivt at forslaget tager højde for billedmanipulation

Det er positivt, at ministeriet har taget højde for, at også manipulation af en anden persons fremtræden skal

være strafbart. Hos Vi har vi kendskab til flere sager, hvor særligt unge mennesker (som er kendt i

offentligheden), får manipuleret deres billeder, så de fremstår i en seksuel eller pornografisk situation. I nogle

tilfælde sættes disse billeder eller videoer tilmed til salg på sociale medier. Dette opleves særdeles

ubehageligt for de forurettede, der ofte oplever, at fotomanipulationen er så professionelt udført, at det ikke

er til at se, at der er tale om manipuleret materiale. Det opleves særligt krænkende, når de forurettede

konfronteres hermed af deres familie eller nære relationer, som er blevet gjort bekendt med billedmaterialet

gennem internettet.

Det er derfor positivt, at ministeriet i lovforslaget har fremhævet, at der skal lægges vægt på den

potentielle

forventede

skadevirkning hos den forurettede, herunder om identitetsmisbruget foregår på flere sociale

medier, og om gerningspersonen har forsøgt at kontakte forurettedes nære relationer.

Positivt om pålæg om sletning af oplysninger

Vi deler ministeriets vurdering af, at det er relevant at tilføje en mulighed for at give pålæg om sletning af

oplysninger/indhold og forpligtelsen kan pålægges andre personer eller selskaber mv., i tilfælde af, at

domfældte ikke har den rådighed over oplysningerne eller indholdet. Især muligheden for at pålægges

digitale tjenester en forpligtelse til at nedtage privat indhold, som er uploadet uden samtykke vil understøtte

”retten til at blive glemt” jf. Databeskyttelsesforordningen.

Det er ofte tilfældet, at det er hjemmesider,

hosting-virksomheder og sociale medier, som ligger inde med indholdet.

www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningspuljen/2011/2009/Rap-

port_identitetstyveri.pdf

2 af 3

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

24. november 2021

Rigensgade 5, kld. 1366 København K

[email protected]

- +45 42 63 62 94

Bestemmelsens placering

Vi bifalder, at ministeriet har tilføjet den nye bestemmelse efter straffelovens § 264 d, da det er vores

vurdering, at bestemmelsen kommer til at have en tæt sammenhæng med denne.

Dette medfører, at den forurettede har mulighed for at fremsætte et erstatningskrav for tortgodtgørelse

efter erstatningsansvarslovens § 26, og at der ved fastsættelsens af tortgodtgørelsen kan lægges vægt på, at

krænkelse er begået ved en overtrædelse af bestemmelsen, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2,

næstsidste punktum.

Forslag om privat påtale.

Det fremgår af forslaget til ny § 275, stk. 2, nr. 1, at identitetsmisbrug vil være undergivet privat påtale

–

det

vil sige, at det er den forurettede, som skal sørge for, at der vil gennemføres en efterforskning og

strafforfølgning. Det anføres videre, at den forurettede

–

eller borgeren

–

har mulighed for at anmode om

offentlig påtale

–

dvs. at politi og anklagemyndighed får ansvaret for at efterforske sagen og træffe afgørelse

om tiltalerejsning.

Efter vores opfattelse bør ansvaret for, at en sag om identitetsmisbrug ikke hvile på den forurettede. Særligt

hvor forurettede er et barn eller en ung, kan man frygte, at forurettede ikke kan overskue eller har modet til

at stå frem - og gå til myndighederne og anmode om, at myndighederne iværksætter en straffesag. Vi vil

derfor anbefale, at forslaget ændres således, at udgangspunktet bliver, at der er offentlig påtale i sådanne

sager.

Terminologi

På side 21 benyttes ”sociale

medieplatforme”. Det foreslås

ændret til ”sociale medier”, som er den

betegnelse, som fremgår af resten af lovforslaget.

En generel overvejelse

er at bruge begrebet ”digitale tjenester”. Evt. første gang søgemaskiner og

sociale medier introduceres, eller i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. (Fx digitale

tjenester som eksempelvis sociale medier, hjemmesider og søgemaskiner). Betegnelsen digitale

tjenester er bredere og kan være med til at fremtidssikre lovforslagets ordlyd. Det er samme

betegnelse EU benytter i de kommende forordninger (DSA og DMA), som erstatter samlebetegnelsen:

informationssamfundstjenester.

Med venlig hilsen

Digitalt Ansvar

Børns Vilkår

Red Barnet

Offerrådgivningen i Danmark

Center for Digital Pædagogik

Foreningen Joan-Søstrene

Lise Linn Larsen, direktør for Dansk Stalking Center

LOKK, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre

3 af 3

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

24. november 2021

Rigensgade 5, kld. 1366 København K

[email protected]

- +45 42 63 62 94

Mediesundhed for børn og unge

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, StopChikane

Sex & Samfund

4 af 3

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

København, den 23. november 2021

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug), Deres sagsnr. 2021-0090-3234

Justitsministeriet har ved mail af 27. oktober 2021 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug).

Foreningen skal i den anledning meddele, at der ikke er bemærkninger til lovforslaget.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: [email protected]

På foreningens vegne,

René Bergfort

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til [email protected]

23. november 2021

Dok.nr.: 21/24597-7

Sagsbehandler: Asbjørn Hæstrup

Mail:[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af den 27. oktober 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identi-

tetsmisbrug).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at forslaget til lov om ændring af straf-

feloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) genererer årlige merudgifter ved domstolene på

mellem 0,6 og 1,1 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

Vurdering af økonomiske konsekvenser ved lovforslag (kriminalisering af identitetsmisbrug)

(mio. kr.)

2022

Udgift

minimum

Årlig merud-

gift

Løbende to-

tal

0,5

Udgift

maksi-

mum

0,9

2023

Udgift

minimum

0,6

1,1

Udgift

maksi-

mum

1,1

2,0

2024

Udgift

minimum

0,6

1,8

Udgift

maksi-

mum

1,1

3,1

2025

Udgift

minimum

0,6

2,4

Udgift

maksi-

mum

1,1

4,1

Note: Beregningen forudsætter implementering af lovforslag pr. primo marts 2022. Løbende totaler kan afvige mar-

ginalt fra simpel addering af årsvise beløb på grund af afrunding af decimaler.

Skønnet er baseret på Rigsadvokatens skøn af 12. maj 2021 om antallet af straffesager, som

forslaget forventes at generere. Domstolsstyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at der vil

være tale om mellem 24 og 41 domsmandssager, mellem 5 og 9 sager uden domsmænd, og

mellem 5 og 9 tilståelsessager.

Beregningerne er i øvrigt baseret på oplysninger om de gennemsnitlige udgifter i 2018 til 2020 til

straffesager ved byretterne og landsretterne, og den gennemsnitlige ankefrekvens ved byret-

terne. I opgørelsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsre-

laterede udgifter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelse mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter

til advokathjælp).

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dette bidrag til regeringssagen er udarbejdet med kort frist, hvorfor Domstolsstyrelsen forbehol-

der sig at genbesøge det på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

£Strafferetskontoret (951s18)

Jeppe Malinowski

VS: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering

af identitetsmisbrug)(ERST Sagsnr: 2021 - 27564)

24. november 2021 14:02:02

Kære modtager i justitministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug)

Fasttracksvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet

og har dermed ikke yderligere kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Justitsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er

relevante for nærværende lovforslag. OBR har ingen bemærkninger hertil.

OBR bemærker, at Justitsministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til

erhvervsrettet regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige

høring. OBR skal dels vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag

til den samlede erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets

vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Katrine Kirkholm Tosti Nielsen

Student

Tlf. direkte: 35 29 19 70

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

£Strafferetskontoret (951s18)

Jeppe Malinowski

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -

j.nr. 2021-0090-3234

24. november 2021 11:28:01

Til Justitsministeriet.

Tak for tilsendte høring. Finans Danmark har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Anne Aarup Fenger

Chefkonsulent

Direkte nr:

+45 3016 1136

[email protected]

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

27. oktober 2021 11:42

Til:

Undisclosed recipients:

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring om udkast til ændring af

straffeloven – ministeriets sagsnr. 2021-

0090-3234

Jeg har modtaget ministeriets mail af 27. oktober 2021 med bilag vedrørende

høring over udkast til ændring straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug).

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

3. november 2021

Dok.nr. 21/05305-2/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

23. november 2021

Dok. 223119

Forbrugerrådet Tænks høringssvar om kriminalisering af identitetsmisbrug

I det vi takker for modtagelsen af høringsbrevet d. 27. oktober 2021 skal Forbrugerrådet

Tænk hermed afgive sine bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk støtter til fulde forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i

straffeloven, som kriminaliserer misbrug af en anden persons identitet:

”For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på

utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person

eller

2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,

herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons

fremtræden”

Vi støtter tilmed, at forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. uanset om

misbruget sker digitalt eller i den fysiske verden.

Forbrugerrådet Tænk har gennem en årrække haft fokus på identitetsmisbrug, og peget på

behovet for at opdatere lovgivningen, så reglerne tager højde for den digitale udviklings øget

risiko for identitetsmisbrug.

I dag er det ikke i sig selv strafbart efter straffeloven at oprette en profil på sociale medier,

hvor man udgiver sig for at være en anden person. Heller ikke øvrig lovgivning

(databeskyttelseslovgivning, ophavsretslov, markedsføringslov og reklamebekendtgørelse)

findes at yde et tilstrækkeligt værn mod identitetsmisbrug.

Som det fremgår af lovbemærkningerne er formålet med forslaget at opdatere straffeloven,

så det bliver muligt at kriminalisere de krænkelser, vi ser på sociale medier i dag. Enhver kan

således risikere, at en anden person opretter en profil i ens navn eller ved brug af ens

billeder. Det være sig falske dating-profiler, falske annoncer/scam eller Facebook-profiler til

at udstille, chikanere eller mobbe andre. Da den såkaldte deepfake teknologi vinder frem i

kraft af den øgede brug af kunstig intelligens, er det fornuftigt også at lade manipulation af

billeder eller lyd være omfattet forbuddet.

Endelig finder vi det positivt, at der lægges op til, at der for overtrædelse af ovennævnte

regler kan bestemmes, at der skal ske sletning, således at domfældte vil kunne pålægges at

slette en profil på et socialt medie.

Afslutningsvis skal Forbrugerrådet Tænk foreslå, at lovforslag, som vedrører digitalisering og

databrug, underlægges en vurdering af dets eventuelle dataetiske konsekvenser (som i

nærværende forslag er positive). Indenfor de seneste år er listen over konsekvensvurderinger

som bekendt suppleret med vurderinger af et lovforslags klima-, miljø- og naturmæssige

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

konsekvenser. Man kan derfor overveje, i lyset af digitaliseringen og den regulering den

afføder, om ikke tiden er inde til at vurdere visse lovforslags dataetiske aftryk på vores

samfund.

I er naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede for opklarende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Politisk chef

Uffe Rabe Krag

Chefjurist

Anette Høyrup

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per email til

[email protected]

IT-Politisk Forening

c/o Jesper Lund

Carl Bernhards Vej 15, 2.tv

1817 Frederiksberg C

E-mail : [email protected]

Web : http://www.itpol.dk

Dato

: 24. november 2021

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om

ændring af straffeloven (Kriminalisering

af identitetsmisbrug)

IT-Politisk Forening vil anbefale, at dette lovforslag ikke

fremsættes. Der er efter vores opfattelse ikke behov for en

selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug.

Den foreslåede ordning med kriminalisering af

identitetsmisbrug vil ramme langt bredere end hvad der

formentlig er tilsigtet. Profiler på sociale medier oprettet

med henblik på kritik af en politiker eller en regering kan

blive omfattet, hvis der bruges et billede af en anden

person. Det samme kan være tilfældet for indlæg på

sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat

eller reportage tillægges en politiker eller en anden person

bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive

opfattet som en manipulering af denne persons

fremtræden.

Alene risikoen for at der kan ske kriminalisering af sådanne

aktiviteter kan have en betydelig ”chilling effect” på

ytringsfriheden.

Lovforslagets kriminalisering af identitetsmisbrug

indeholder visse undtagelser for at beskytte mod sådanne

situationer, men disse undtagelser er helt utilstrækkelige

til at beskytte ytringsfriheden. Det skyldes først og

fremmest, at begrebet ”identitetsmisbrug” i den

foreslåede § 264 e er formuleret meget bredt, mens

undtagelserne fra kriminalisering er relativt snævert

defineret, eksempelvis parodiprofiler på sociale medier.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Hvis Folketinget ønsker en yderligere kriminalisering af

identitetsmisbrug, udover det som allerede følger af de

eksisterende bestemmelser i straffeloven, bør det ske med

en bestemmelse som mere præcist definerer og afgrænser

de situationer, hvor anvendelse af oplysninger om en

anden persons identitet ikke er acceptabelt. Det vil typisk

være en indirekte regulering af identitetsmisbrug, hvor det

er kombinationen af identitetsmisbrug og en anden

(specifik) aktivitet som kriminaliseres.

Under alle omstændigheder bør der i lovforslaget

indsættes en langt mere robust beskyttelse af

ytringsfriheden, så den foreslåede § 264 e ikke kan

anvendes i tilfælde, hvor det vil virke som et indgreb i

ytringsfriheden. Lovforslagets bemærkninger har i øvrigt

ingen vurdering af forholdet til EMRK (artikel 10).

Disse synspunkter uddybes i den følgende.

Intet behov for en selvstændig kriminalisering af

identitetsmisbrug

Spørgsmålet om en selvstændig kriminalisering af

identitetsmisbrug har været overvejet en række gange,

blandt andet i Straffelovrådets betænkning om freds- og

ærekrænkelser fra 2017 (betænkning nr. 1563). Denne

betænkning omtales overhovedet ikke i lovforslagets

bemærkninger.

I betænkningens kapitel 4, afsnit 2.8 konstaterer

Straffelovrådet, at identitetsmisbrug (identitetstyveri) som

altovervejende hovedregel sker med henblik på at begå

anden kriminalitet, herunder navnlig

berigelseskriminalitet, hacking, samt chikane og trusler

eller strafbare freds- og æreskrænkelser.

Straffelovrådet nævner oprettelse af en Facebook-profil i

en andens persons navn som et eksempel på en handling,

der i dag ikke er strafbar. Selv om sådanne former for

identitetsmisbrug kan være meget generende for de

berørte personer, finder Straffelovrådet ikke, at der er

behov for en særskilt bestemmelse om identitetsmisbrug,

som er subsidiær i forhold til gældende relevante

strafbestemmelser. Straffelovrådet bemærker, at der vil

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

være uhensigtsmæssigheder forbundet med en generel

bestemmelse om identitetsmisbrug.

De almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 nævner nogle

eksempler fra nyhedsmedierne, hvor der er sket

identitetsmisbrug uden at der i tilknytning hertil er begået

bedrageri eller anden kriminalitet. Det er først og

fremmest profiler på sociale medier og datingsider med en

anden persons billede. Den omtalte dokumentarserie på

DR viste sig at handle om catfishing, et internetfænomen

hvor en person med en opdigtet (fiktiv) identitet tager

kontakt med andre mennesker for sin egen fornøjelses

skyld (”for the lulz”) eller søgen efter opmærksomhed,

uden at der er tale om forsøg på afpresning eller andre

strafbare forhold. Det vil være meget vidtgående, hvis

trivielle handlinger som catfishing fremover skal kunne

omfattes af en bestemmelse i straffeloven med en

strafferamme på op til 6 måneders fængsel.

Brug af en anden persons billede vil generelt stride mod

brugerbetingelserne for sociale medier og især

datingtjenester. I det omfang at den berørte person føler

sig krænket af eksempelvis brugen af et billede, vil denne

krænkelse kunne bringes til ophør ved at rette

henvendelse til det sociale medie eller datingtjenesten.

Mulighederne for at gøre indsigelse mod behandling af

personoplysninger (f.eks. brug af profilbillede) efter artikel

21 i databeskyttelsesforordningen og kræve sletning af

personoplysninger efter artikel 17, vil ligeledes kunne

anvendes over for sociale medier og datingtjenester. De

må antages af være dataansvarlige for behandlingen af

personoplysninger, uanset at brugerens selvstændige

behandling ved oprettelse og brug af profilen muligvis kan

falde ind under undtagelsen for personlige aktiviteter i

artikel 2, stk. 2, litra c. På den måde kan krænkelsen for

den berørte person bringes til ophør uden kriminalisering

af handlinger, som gerningspersonen med rimelighed kan

opfatte som banale (eksempelvis catfishing).

Det vil i mange situationer være langt hurtigere og mere

effektivt for den krænkede person at rette henvendelse

direkte til det sociale medie eller datingtjeneste, hvor den

meget milde form for identitetsmisbrug finder sted, end at

involvere politiet i forbindelse med offentlig påtale af en

krænkelse efter den foreslåede § 264 e i straffeloven.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

En politimæssig efterforskning af sådanne krænkelser vil i

mange tilfælde kræve assistance fra myndigheder i andre

lande, fordi onlinetjenesten, hvor identitetsmisbruget er

begået af en måske ukendt person, er etableret uden for

Danmark. Aftaler om gensidig retlig bistand har ofte et

krav om dobbelt strafbarhed, og hvis dansk ret med den

foreslåede § 264 e kriminaliserer identitetsmisbrug på en

måde som ikke er strafbart i tjenestens etableringsland,

kan det blive vanskeligt overhovedet at efterforske

forholdet som en dansk straffelovsovertrædelse.

Den foreslåede kriminalisering af identitetsmisbrug

Efter den foreslåede § 264 e er der tale om strafbart

identitetsmisbrug, hvis oplysninger om en person,

herunder navn og billede, uberettiget anvendes til på

utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person. Det

samme gælder hvis der videregives materiale, hvor der er

gjort brug af oplysninger om en anden person til på

utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Anvendelsen af oplysninger om en anden person vil være

uberettiget, hvis personen ikke har givet samtykke til

anvendelsen. Kravet om ”på utilbørlig vis” indebærer, at

der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke er strafbart efter

den foreslåede § 264 e at anvende oplysninger om en

anden person på den anførte måde. I bemærkningerne

nævnes anvendelse i rent private sammenhænge, parodi

og satire, anvendelse i anden kulturel eller kunstnerisk

sammenhæng, samt ganske bemærkelsesværdigt politiets

anvendelse af falske profiler ved efterforskning på

internettet (IT-Politisk Forening antager at politiets

identitetsmisbrug skal være specifikt hjemlet i en lov).

Der synes på denne måde at være tale om en generel

kriminalisering af anvendelsen af oplysninger om en anden

person uden dennes samtykke, og fra denne generelle

regel gælder kun visse undtagelser som anført i

bemærkningerne i forbindelse med kravet om at

anvendelsen skal være ”på utilbørlig vis”.

Forbuddet mod at udgive sig for at være en anden person

vil omfatte profiler på sociale medier, hvor en anden

persons navn eller billede anvendes (uden samtykke). Det

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kan, formentlig utilsigtet, komme til at ramme et stort

antal brugere af sociale medier, som af den ene eller den

anden grund ikke anvender deres eget navn eller

profilbillede. Det er eksempelvis ganske almindeligt, en del

af internettets kultur, at brugere på sociale medier som

profilbillede eller avatar anvender billeder af kendte

personer, for eksempel skuespillere, popstjerner eller

sågar politikere.

Det virker meget vidtgående, at en sådan uskyldig

anvendelse af en anden persons billede skal være omfattet

af en bestemmelse i straffeloven med en strafferamme på

6 måneders fængsel. Selvfølgelig kan der være en vis

risiko for forveksling med den berørte person, men sociale

medier består generelt af et stort antal ikke-verificerede

brugerprofiler. Uanset hvad man måtte mene om disse

forhold på sociale medier, kan et dansk lovforslag ikke

ændre på dette, da næsten alle tjenester er etableret uden

for Danmark. Formålet med sociale medier er ikke at indgå

juridiske bindende aftaler, så konsekvenserne af

forveksling med en anden person vil generelt være

beskedne.

Udover de mere trivielle ”falske” profiler med et billede af

en kendt person, er det særligt bekymrende, at den

foreslåede § 264 e kan ramme profiler på sociale medier,

som specifikt er oprettet med henblik på parodi, satire eller

kritik af en bestemt person. Sådanne profiler kan meget

vel være krænkende for den berørte person, men hensynet

til ytringsfrihed må veje tungere, medmindre der er tale

om deciderede æreskrænkelser. I så fald finder andre

bestemmelser i straffeloven end den foreslåede § 264 e

allerede anvendelse.

Undtagelserne fra strafbarhed qua kravet om anvendelse

”på utilbørlig vis” er ikke tilstrækkelige til at beskytte alle

situationer, hvor det vil være legitimt at anvende ”falske”

profiler på sociale medier. Parodi og satire er for det første

ikke veldefinerede begreber, så personen bag den ”falske”

profil kan meget vel have en anden (og bredere) opfattelse

af hvad der er parodi og satire end den berørte person,

som indgiver en anmeldelse til politiet om

identitetsmisbrug. For det andet dækker parodi og satire

langt fra alle anvendelser af ”falske” profiler, som eksplicit

bør beskyttes af hensyn til ytringsfriheden. Et eksempel

kunne være en Twitter profil med en ministers navn og

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

billede, hvor der med henblik på kritik tweetes udtalelser

fra ministeren på en måde, der for nogle (herunder

ministeren) fremstår som manipulerende.

Den samme problematik gør sig gældende i forhold til den

anden del af den foreslåede § 264 e, som omfatter

videregivelse af materiale om en anden person, herunder

denne persons navn og billede, med henblik på at

manipulere denne persons fremtræden. Efter IT-Politisk

Forenings vurdering vil denne ret generelle formulering

kunne omfatte artikler, blogindlæg eller indlæg på sociale

medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller

reportage tillægges en politiker eller en anden person

bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive

opfattet som en manipulering af denne persons

fremtræden.

Det vil efter lovforslagets bemærkninger være

manipulerende, hvis den berørte person kommer til at

fremstå på en måde, som ikke er retvisende. I den

offentlige debat vil man kunne finde mange indlæg, hvor

andre personer nævnes sammen med et billede evt.

tilføjet en taleboble (et manipuleret billede), og hvor

personen i indlægget tillægges bestemte synspunkter,

måske på en sådan måde, at det fremtræder som et

lettere manipuleret citat, som ikke er retvisende. Det

samme gælder antageligt for manipulerede

(sammenklippede) videoer, hvor en bestemt udtalelse fra

en politiker gentages et antal gange (eksempelvis ”med

overvågning stiger friheden” gentaget fem gange med

videoredigering), typisk for at fremhæve kritikken af denne

udtagelse. Resultatet er måske en meme-agtig video, hvor

personen fremstår på en måde som ikke er retvisende,

uden at det direkte er parodi eller satire.

Disse eksempler synes at opfylde de objektive betingelser i

§ 264 e, og vil i så fald efter omstændighederne kunne

udgøre strafbart identitetsmisbrug. Under gældende ret vil

der være tale om en lovlig aktivitet, medmindre ytringerne

er så grove at de falder ind under straffelovens

bestemmelser om freds- og æreskrænkelser (eller andre

strafbare ytringer).

Problemet er den generelle definition af identitetsmisbrug

med få og uklare undtagelser. Alene usikkerheden om

hvad der er strafbart kan have en betydelig ”chilling

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

effect” på udøvelsen af ytringsfriheden, hvilket vil være

særdeles uhensigtsmæssigt.

Hvis der skal indsættes en generel bestemmelse om

identitetsmisbrug i straffeloven, er det nødvendigt med

langt flere undtagelser for at beskytte ytringsfriheden.

Databeskyttelsesloven har i § 3, stk. 1 en langt bredere

undtagelse fra reglerne om beskyttelse af

personoplysninger i databeskyttelsesforordningen (og

loven) af hensyn til ytringsfriheden. Idet den foreslåede

§ 264 e i straffeloven har et betydeligt overlap med

databeskyttelsesforordningen (forudsat at behandlingen af

personoplysninger er omfattet af databeskyttelses-

forordningen) kunne § 3, stk.1 i databeskyttelsesloven

være et udgangspunkt for en mere robust undtagelse af

hensyn til beskyttelse af ytringsfriheden.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

£Strafferetskontoret (951s18)

Jeppe Malinowski

VS: Høringssvar fra KL - Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug)

23. november 2021 14:49:11

image001.png

Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug).PDF

Til strafferetskontoret

KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Mere uformelt bemærkes, at lovforslaget ses at indeholde forholdsvis fyldige bemærkninger om

at identitetstyveri også kan udgøre en mulig krænkelse af databeskyttelsesreglerne.

Justitsministeriet kunne i den forbindelse overveje at gøre tilføjelse om, at private aktiviteter

(som der formentlig ofte vil være tale om, når en fysisk person misbruger en andens identitet fx i

chikanøst øjemed) ikke er omfattet af databeskyttelsesreglerne, jf. GDPR art. 2, stk. 2, litra b, evt.

kombineret med bemærkninger om, hvornår enkeltpersoner kan være selvstændigt

dataansvarlige.

Med venlig hilsen

Karin Hoffmann-Hansen

Chefkonsulent

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3261

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Solbjergvej 3, 2.

Justitsministeriet

[email protected]

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1.

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

24. november 2021

2021-0090-3234, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identi-

tetsmisbrug)

Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvo-

katers (LFFA) eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering

af identitetsmisbrug).

Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse, som anerkender, at der kan være behov for kriminalisering

af visse former for identitetsmisbrug.

Herunder tiltræder LFFA, at ordningen er undergivet betinget offentlig påtale.

LFFA ﬁnder overordnet, at der er tale om et efter lovteksten meget bredt muligt anvendelsesområde for den

foreslåede ordning. LFFA’s bestyrelse ﬁnder herved lovteksten meget bredt formuleret og ﬁnder, at der der-

ved risikeres at kriminalisere en adfærd, der ikke i alle tilfælde er tilsigtet kriminaliseret.

Den foreslåede ordning i § 264 e, 1. pkt.:

LFFA ﬁnder, at formuleringen af den foreslåede § 264 e er meget bred. Undtagelser er ikke nærmere formu-

leret i lovteksten, men derimod til dels i bemærkningerne. LFFA ﬁnder det retssikkerhedsmæssigt betænke-

ligt med en strafbestemmelse indeholdende en ordlyd, der kriminaliserer en række forhold, som ikke tilsigtes

kriminaliseret, og hvor den ønskede ”afkriminalisering” heraf synes at afhænge af om adfærd falder indenfor

den eksempliﬁcering, som er fremhævet i forarbejderne.

Det fremgår således af bemærkningerne side 20, 3. afsnit:

”Det

drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af oplysninger-

ne i rent private sammenhænge i forbindelse med parodier og satire eller i anden kulturel eller

kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i den forbindelse, at der er en videre adgang til at

gøre brug af kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv.”

LFFA forstår herved lovforslagets bemærkninger således, at undtagelserne skal gælde ud fra et bagvedlig-

gende princip, der minder om princippet om materiel atypicitet.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

LFFA ﬁnder det problematisk, at disse undtagelser, der kan have et ganske stort og noget uklart anvendel-

sesområde, der ikke fremgår direkte af lovteksten. Bestemmelsen synes herved at kunne give anledning til en

række fortolkningsproblemer, i forbindelse med spørgsmål om tiltalerejsning og ved domstolsbehandlingen, i

forhold til hvornår et forhold er undtaget, selvom det falder indenfor den direkte ordlyd.

Der henvises her desuden til, at bemærkningerne ikke generelt undtager satire, parodier mv., men alene

anfører, at sådant efter omstændighederne, kan falde udenfor.

Den foreslåede ordning i § 264 e, 2. pkt.:

Som ved 1. pkt. vil den foreslåede ordning i 2. pkt. kriminalisere en lang række satireﬁlm, parodier mv.

Der henvises til lovforslaget side 21, 2. afsnit hvoraf fremgår:

”Den

foreslåede bestemmelse vil således efter omstændighederne kunne omfatte tilfælde, hvor

der gøres brug af såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig in-

telligens, så en person ﬁgurerer i videoer mv., hvor vedkommende gør eller siger noget, som

vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden………….. Det kan desuden f.eks. være til-

fælde, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i en video med lyd, hvor det fremstår, som om

forurettede siger noget, som vedkommende ikke har sagt.”

LFFA ﬁnder også her, at undtagelser omkring kunst, parodier, satire mv. bør fremgå direkte af lovteksten - og

at lovteksten i øvrigt er for bredt formuleret.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

£Strafferetskontoret (951s18)

Jeppe Malinowski

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -

j.nr. 2021-0090-3234 (SKM: 722345)

22. november 2021 15:59:57

image002.png

Fra:

Christian Bach Worsøe <[email protected]>

Sendt:

22. november 2021 09:52

Til:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Emne:

Vs: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234 (SKM: 722345)

Til Justitsministeriets strafferetskontor

Skatteministeriet har ikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af

straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug - j.nr. 2021-0090-3234).

Med venlig hilsen

Christian Bach Worsøe

Specialkonsulent

Administration og Kontrol

Mobil72370518

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Per Hvas ([email protected])

Christian Bach Worsøe ([email protected])

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234

Sendt:

22-11-2021 09:46

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Skatteministeriet har ikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af

straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug - j.nr. 2021-0090-3234).

Med venlig hilsen

Christian Bach Worsøe

Specialkonsulent

Administration og Kontrol

Mobil72370518

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234

Sendt:

27-10-2021 11:41

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom

afsenderadressen kan indikere det.

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

[email protected]

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

23. november 2021 • LKS

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af

identitetsmisbrug)

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende kriminalisering af

identitetsmisbrug.

Ældre Sagen bakker fuldt ud op om forslaget.

Vi mener, at det er nødvendigt med straffelovgivning, der følger med tiden og kriminaliserer den

adfærd, som har til formål at misbruge en anden persons identitet i alle tilfælde. Vi støtter derfor op

om forslaget og er ligeledes enige i, at det skal gælde generelt, dvs. både når misbruget foregår på og

uden for internettet.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050