L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 103 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2021-0090-3234

2234266

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug)

Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2021 til den 24.

november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Copenhagen Business School (CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik

og Filosofi), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Digi-

taliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Fol-

ketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltnings-

jurister, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Forsikringsmæglernes Brancheforening, Institut for Menneskerettigheder,

IT-branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Retshjælp,

Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Retspo-

litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SikkerhedsBranchen, Skatte-

styrelsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Ældre Sagen, Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Ju-

ridisk Institut).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Datatilsy-

net, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Digitalt Ansvar,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fi-

nans Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, IT-Poli-

tisk Forening, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Skatteministeriet

og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II.

Høringssvarene

Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Datatilsynet, Digi-

taliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Finans Danmark,

Folketingets Ombudsmand, KL

Skatteministeriet

har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Advokatrådet, Digitalt Ansvar, Forbrugerrådet Tænk

Ældre Sagen

støtter generelt forslaget.

IT-Politisk Forening

anbefaler, at lovforslaget ikke fremsættes og bemær-

ker, at der efter foreningens opfattelse ikke er behov for en selvstændig kri-

minalisering af identitetsmisbrug. IT-Politisk Forenings bemærkninger gen-

nemgås nærmere nedenfor.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker generelt, at omfanget af identi-

tetsmisbrug synes uklart, og at der er risiko for, at forslaget vil ramme util-

sigtet. Rådet anbefaler derfor, at der følges op på, i hvilket omfang lovgiv-

ningen bliver anvendt, og om den rammer efter hensigten. Rådet påpeger

endvidere, at lovgivning ikke kan stå alene, og at det er væsentligt, at man

samtidig styrker arbejdet med at forebygge digitale krænkelser.

Identitetsmisbrug er i dag ikke kriminaliseret i dansk ret.

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-

der Justitsministeriet, at der er behov for en øget regulering af området, så

det sikres, at lovgivningen på dette punkt følger med tiden. Det gælder sær-

ligt i relation til internettet, herunder sociale medier og datingplatforme, da

identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de

tilfælde, hvor identitetsmisbrug ikke foregår på internettet.

For så vidt angår Det Kriminalpræventive Råds bemærkning om behovet

for opfølgning på kriminaliseringen bemærker Justitsministeriet, at ministe-

riet – henset til at der er tale om en nykriminalisering – vil have det fornødne

fokus på, hvordan den nye bestemmelse bliver anvendt. Justitsministeriet

arbejder i øvrigt generelt og langsigtet på at styrke arbejdet med at fore-

bygge digitale krænkelser. Det følger således bl.a. af aftalen for politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at der etableres en digital pa-

truljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på so-

ciale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale kræn-

kelser.

Kriminalisering af identitetsmisbrug i straffelovens § 264 e

Digitalt Ansvar, Forbrugerrådet Tænk

Ældre Sagen

anfører, at de er

enige i, at forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både

når misbruget foregår på og uden for internettet.

Det Kriminalpræventive Råd, IT-Politisk Forening

Landsforenin-

gen for Forsvarsadvokater

bemærker, at lovforslaget synes at have et bredt

anvendelsesområde, og at der er en risiko for, at forslaget vil ramme utilsig-

tet.

IT-Politisk Forening

bemærker i forlængelse heraf, at en kriminalisering

bør ske ved en bestemmelse, som mere præcist definerer og afgrænser de

situationer, hvor anvendelse af andres oplysninger er uacceptabelt, og at det

typisk vil være en indirekte regulering af identitetsmisbrug, hvor det er kom-

binationen af identitetsmisbrug og en anden specifik aktivitet, som krimina-

liseres. Desuden finder IT-Politisk Forening, at betingelsen om, at anven-

delsen eller videregivelsen af oplysningerne skal ske på utilbørlig vis, ikke

er tilstrækkelig til at beskytte alle situationer, hvor det vil være legitimt at

anvende falske profiler på sociale medier. IT-Politisk Forening finder end-

videre, at undtagelserne i forslaget er utilstrækkelige til at beskytte ytrings-

friheden, og at kriminaliseringen vil kunne have en ”chilling effect” på yt-

ringsfriheden. Kriminaliseringen af videregivelsen af andres oplysninger på

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

en måde, der på utilbørlig vis manipulerer personens fremtræden, vil efter

IT-Politisk Forenings vurdering kunne omfatte artikler, blogindlæg eller

indlæg på sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller re-

portage tillægges en politiker eller en anden person bestemte synspunkter,

der af personen selv kan blive opfattet som manipulation.

Advokatrådet

bemærker, at den strafbare handling ikke bør beskrives som

”utilbørlig”, men som ”uberettiget”, da det er den uberettigede adfærd, der

skal beskyttes imod.

Justitsministeriet er enig med høringsparterne i, at det er afgørende, at der

tages tilstrækkeligt hensyn til ytringsfriheden. Ministeriet har derfor på bag-

grund af de modtagne høringssvar foretaget justeringer af lovforslaget, så

det klart fremgår af lovforslagets bemærkninger, at eksemplerne i lovforsla-

get ikke er udtømmende, og at der skal foretages en konkret vurdering i de

enkelte tilfælde under hensyn til ytringsfriheden.

For så vidt angår IT-Politisk Forenings bemærkning om, at en kriminalise-

ring af identitetsmisbrug bør begrænses til tilfælde, hvor der samtidig fore-

ligger en anden specifik aktivitet, bemærker Justitsministeriet, at der alle-

rede findes en række bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer misbrug

af en andens identitet med henblik på at opnå en økonomisk gevinst eller

lignende. Straffeloven dækker imidlertid ikke alle tilfælde af misbrug af en

anden persons identitet. Eksempelvis vil det ikke i sig selv være strafbart

efter straffeloven blot at give sig ud for at være en anden, f.eks. ved at op-

rette en profil på sociale medier, der fremstår som en anden persons. Som

det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder

Justitsministeriet, at der er behov for en øget regulering af området, så det

sikres, at lovgivningen på dette punkt følger med tiden. Det gælder særligt i

relation til internettet, herunder sociale medier og datingplatforme, da iden-

titetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de til-

fælde, hvor identitetsmisbrug ikke foregår på internettet.

For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at den strafbare handling

bør være den uberettigede anvendelse og videregivelse og ikke det forhold,

at anvendelsen eller videregivelsen sker på utilbørlig vis, bemærker Justits-

ministeriet, at der med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e

sker en kriminalisering af henholdsvis uberettiget anvendelse af oplysninger

om en anden person til at udgive sig for at være denne person og uberettiget

videregivelse af oplysninger om en anden person til at manipulere denne

persons fremtræden. Det strafbare gerningsindhold vil således være den

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

uberettigede anvendelse eller videregivelse af en anden persons oplysnin-

ger. Betingelsen om, at anvendelse eller videregivelsen skal ske på utilbørlig

vis, har til formål at fastsætte en nedre grænse for, hvornår henholdsvis an-

vendelse til at udgive sig for at være en anden person og videregivelse til at

manipulere en anden persons fremtræden vil være strafbart. Det er i den

forbindelse Justitsministeriets vurdering, at begrebet ”utilbørlig” er egnet

til at sikre, at visse tilfælde af uberettiget anvendelse eller videregivelse af

en anden persons oplysninger ikke vil være strafbart efter den foreslåede

bestemmelse. Det vil – som anført i bemærkningerne til bestemmelsen – ek-

sempelvis kunne være tilfælde, hvor der gøres brug af oplysningerne i rent

private sammenhænge, i forbindelse med parodier og satire eller i anden

kulturel eller kunstnerisk sammenhæng.

Påtalekompetencen i straffelovens § 275

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er enig i, at sager om identitets-

misbrug skal være undergivet betinget offentlig påtale.

Digitalt Ansvar

anbefaler, at sager om identitetsmisbrug som udgangs-

punkt undergives offentlig påtale, da særligt børn og unge kan frygtes ikke

at have overskuddet eller modet til stå frem og anmode en myndighed om

at iværksætte en straffesag.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger fin-

der Justitsministeriet, at reglerne for påtale i sager om overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse om identitetsmisbrug bør svare til den ordning, der

i almindelighed gælder for freds- og ærekrænkelser, herunder da der er et

hensyn at tage til forurettede i sager om identitetsmisbrug, hvor alene pri-

vate interesser som udgangspunkt er krænkede.

Økonomi

Domstolsstyrelsen

vurderer, at forslaget vil generere årlige merudgifter ved

domstolene på mellem 0,6 og 1,1 mio. kr.

Justitsmisteriet kan oplyse, at det forventes, at udgifterne håndteres inden

for de eksisterende økonomiske rammer.

III.

Lovforslaget

L 103 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer:

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der skal foretages

en konkret vurdering af, om udgivelsen for at være en anden person

henholdsvis manipulationen af en anden persons fremtræden er util-

børlig, bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.

Det er præciseret i lovforslaget, at det forudsættes, at overtrædelser

af bestemmelsen som udgangspunkt vil skulle straffes med en bøde

på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt

overtrædelse.

Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-

rekturmæssig karakter.