Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Kriminalisering af identitetsmisbrug).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 15.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, som vi skal behandle nu, indeholder, som overskriften afslører, en kriminalisering af identitetsmisbrug. Identitetsmisbrug kan måske lyde lidt teknisk, men det dækker over noget, som kan opleves som både meget ubehageligt og meget indgribende for de mennesker, som bliver udsat for det, nemlig tyveri af ens person, af ens identitet.

De fleste har nok prøvet at få stjålet noget, at få stjålet eksempelvis sin cykel. Det er møgirriterende, og det kan ødelægge ens dag, men når vi taler om identitetstyveri, taler vi i stedet om, at nogen, måske over længere tid, ikke har taget en ejendel fra dig, men har taget din person fra dig. De har taget dit billede, og de har ageret i dit navn; de har foretaget sig en masse ting på nettet, kontaktet andre mennesker og måske opført sig ubehageligt, uden at der som sådan er tale om noget egentlig strafbart. De er blevet en version af dig, og du har på ingen måde mulighed for at kontrollere det eller for at standse det.

Det må være helt enormt ubehageligt og utrygt at blive udsat for, og det er desværre noget, der den dag i dag sker alt, alt for ofte. Og med stigende brug af sociale medier har vi brug for at sætte ind over for den her form for misbrug og gøre det meget klart, at det vil vi selvfølgelig ikke acceptere.

Vi har allerede i dag regler mod identitetsmisbrug, men de dækker ikke de her nye former for identitetstyveri, hvor det ikke handler om at opnå noget i form af en økonomisk vinding. Og derfor var det også et meget, meget vigtigt skridt, da regeringen sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i foråret lancerede det initiativ om kriminalisering af identitetstyveri, som nu udmøntes i det her lovforslag.

Med lovforslaget får vi en ny og selvstændig bestemmelse, som kriminaliserer identitetsmisbrug, nemlig straffelovens § 264 e. Bestemmelsen gør det for det første strafbart, når en gerningsperson på utilbørlig vis direkte udgiver sig for at være en anden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en gerningsperson bruger en andens navn eller billede på et socialt medie eller bruger en andens identitet på en datingside, hvilket der har været flere eksempler fremme om her på det sidste.

For det andet gøres det strafbart at videregive materiale, hvor en gerningsperson godt nok ikke har udgivet sig for at være en anden, men på utilbørlig vis har manipuleret med en andens fremtræden. Det kan eksempelvis omfatte såkaldte deepfakevideoer, hvor man pludselig kan se ansigtet på en anden person, som måske gør og siger ting, som vedkommende aldrig selv ville have gjort eller sagt. Bestemmelsen får en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, og udgangspunktet er, at overtrædelsen straffes med en bøde på 10.000 kr.

Internettet husker, og derfor er det også vigtigt, at man får fjernet oplysninger relateret til identitetsmisbruget. Med lovforslaget vil gerningspersoner, der dømmes efter bestemmelsen, kunne pålægges at fjerne oplysningerne, hvis det er muligt, men også andre, som har rådighed over oplysningerne, kan pålægges at slette dem. Det skulle gerne give lidt mere ro i maven fremover.

Vi skal sørge for, at vores lovgivning følger med tiden og kan slå til, når gerningspersonerne misbruger andres identitet. Og der er ingen tvivl om, at det her lovforslag er et vigtigt skridt i forhold til at beskytte ofrene for identitetsmisbrug, og det er selvfølgelig et lovforslag, som vi kan støtte. Og så skulle jeg hilse fra vores gode kolleger i Radikale Venstre og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Fru Anne Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Dette lovforslag handler om kriminalisering af identitetsmisbrug. Det leder jo til det helt oplagte spørgsmål: Er det ikke allerede ulovligt i dag? Og her er svaret både ja og nej. Identitetsmisbrug er allerede i en lang række tilfælde ulovligt, eksempelvis hvis identitetsmisbrug sker som led i bedrageri, hacking eller dokumentforfalskning. Men det er ikke ulovligt i alle tilfælde. Det er eksempelvis ikke ulovligt i sig selv at udgive sig for at være en anden person. Det kunne være ved at oprette en profil på de sociale medier, hvor man udgiver sig for at være en anden. Jeg tror, de fleste af os kan sætte sig ind i, at det ville være en overordentlig ubehagelig oplevelse, hvis det skete for en af os.

Vi kender selvsagt ikke omfanget af identitetstyveri, men den seneste offerundersøgelse viser, at op mod 20.000 danskere i 2019 var udsat for misbrug af personoplysninger. Og så har vi alle sammen læst historierne i offentligheden om, hvordan det har store konsekvenser for nogle af ofrene for identitetstyveri.

Et af de eksempler er familiefaren Niklas Roar fra København. Niklas Roar har været udsat for, at hans billede er blevet brugt til falske profiler på både Tinder, Facebook og Instagram – profiler, der vel at mærke har været særdeles aktive og har flere hundrede følgere. Som Niklas Roar selv har sagt :

»Det bryder jeg mig fandeme ikke om. Der føler jeg virkelig, at man er gået over grænsen. Mere end 500 mennesker følger denne person og kan godt lide det liv, som han foregiver at leve, selvom det er mit liv, han gengiver som sit eget. Det er rigtigt ubehageligt ... «

Desværre kan gerningsmanden ikke straffes med den nuværende lovgivning. Derfor er det efter Venstres opfattelse nødvendigt at opdatere lovgivningen, så den er tidssvarende, og så vi har mulighed for at kunne opsøge og straffe gerningsmanden. Venstre støtter derfor lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

På vegne af Nye Borgerlige skal jeg meddele, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Nye, moderne tider. Ja, hvem skulle have troet, at vi her i 2022 skulle tale om identitetstyveri på nettet. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg voksede op. Men vi ser desværre mere og mere, at de her ting sker på grund af sociale medier; nye ting kommer til.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at man kommer med et lovforslag. Det her er noget, vi har kæmpet indædt for i mange år, altså at få en lovgivning på området. Jeg ved, at vores retsordfører, hr. Peter Skaarup, netop har kæmpet for, at der kunne komme en straf for, at man laver et identitetstyveri, som ikke blot drejer sig om penge. Vi har jo set, hvordan der er nogle, der tager billeder og navn og udgiver sig for at være en person for enten at give et dårligt billede af vedkommende, bestille ting i vedkommendes navn eller gøre sig til for nogen, som de gerne vil have kendskab til eller få noget respons fra. Så der kan være mange forskellige grunde til, at de gør det – det er ikke altid økonomiske grunde. Og selvfølgelig skal det straffes. Det er forkert at påtage sig en anden persons identitet.

Derfor er vi rigtig glade for, at forslaget kommer op, men vi vil gerne appellere til, at når det kun, i gåseøjne, giver bøder – der er jo også rigeligt fyldt op inde i fængslerne – så skal det være bøder, der kan mærkes! Det skal ikke kunne betale sig at sige: Jamen jeg vil gerne gøre det her, fordi min eks eller den politiker eller den kendte person har gjort det og det, og derfor vil jeg nu straffe vedkommende ved at stjæle identiteten og gøre nogle ting. Der kan være mange grunde til det, men uanset hvad skal der være en straf, der kan mærkes. Det er det, vi ønsker.

Så vi tilslutter os forslaget, som det er. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, og så er det ordføreren for SF, der skal på lige om et øjeblik.

Tak. Vores ordfører havde desværre ikke mulighed for at være her, og derfor vil jeg fremlægge hendes tale. I dag realiserer vi et SF-beslutningsforslag, som handler om at gøre identitetstyveri strafbart. Tak til ministeren for at handle på det og til Enhedslisten og Radikale for at bidrage til flertallet.

Når en person udsættes for identitetsmisbrug, er der tale om en for nogle ganske stor krænkelse af privatlivet. I de her sager er offeret ofte helt og aldeles magtesløs over for gerningspersonens handlinger, for offeret kan typisk ikke stille noget op imod misbruget, fordi det ikke er særskilt kriminaliseret i dansk lovgivning i dag, særlig ikke, når der ikke er et økonomisk motiv. I den situation tages der slet ikke højde for, at det digitale giver mulighed for hundredvis af krænkelser rettet mod en person, der løber spidsrod mellem forskellige myndigheder eller frivillige organisationer for at få hjælp.

Det var tilfældet med Malte. Måske husker du ham fra DR's historie om Malte og de »100 falske forelskelser«. Hvis du gør, forstår du også, hvorfor det her forslag er vigtigt. En person snuppede Maltes identitet og hans billeder og skabte et kærlighedsforhold til en masse piger. Malte opdagede ved en tilfældighed, at det var sket, fordi en ukendt pige konfronterede ham med det. Det var et kæmpe arbejde at optrævle, hvem der stod bag, og Malte kunne ikke få myndighedernes hjælp til det, fordi det ikke var strafbart. Gerningspersonen havde nemlig ikke gjort det for at få penge ud af pigerne, og først dér bliver det en straffelovsovertrædelse. Det siger sig selv, at det var en indgribende ting for Malte, og det er det i øvrigt også for andre, som udsættes for noget lignende. Kriminaliseringen af det, som vi muliggør med lovforslaget, er først og fremmest vigtigt, fordi det giver ofrene en retssikkerhed, som de ikke har i dag.

Jeg er glad for, at vi med det her lovforslag er med til at åbne op for en bredere debat om bagsiden ved den stigende digitalisering af samfundet. Vi kommunikerer langt mere via de digitale medier end nogen sinde før. Det er på mange måder godt, fordi det gør det nemmere at søge information, være i kontakt og dele de budskaber, vi har på hjerte, med hinanden. Men digitaliseringen har også skyggesider, som handler om misbrug. Vi har et ansvar for løbende at tilpasse lovgivningen til det samfund, vi lever i. Det gør vi i dag, hvor vi kommer nogle af de danskere, som er bange for at få stjålet deres identitet på nettet – det gælder omtrent 60 pct. af danskerne – i møde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Og da Radikale Venstre er dækket af Socialdemokratiet, går vi videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg ved jo godt, hvor meget modstand der er ovre i Justitsministeriet, hver gang vi ønsker at ændre i straffeloven. Og til dels kan jeg godt forstå det, fordi straffeloven er en simpel og letlæselig lov, som er overskuelig at finde rundt i for langt de fleste mennesker. Men samtidig har vi jo også flere gange det sidste par år set, at den nye digitale virkelighed, som vi lever i – som heller ikke er så ny længere, må man sige – medfører nogle udfordringer og sådan set også nogle nye kriminalitetsformer, som gør, at det bliver nødvendigt at ændre i vores ellers glimrende straffelov.

Selv om der er masser af gode ting ved digitaliseringen, ser vi desværre ofte, hvor grim den også kan være. Jeg tænker på digitale krænkelser, digitale trusler, onlinestalking og overvågning, som jo bare er nogle af de ting, hvor vi er nødt til lige at give vores straffelov en opdatering til den digitale virkelighed. Derfor mener jeg, det er rigtig godt, at vi i dag – og med et stort flertal, kan jeg jo høre – får gjort op med identitetstyveri på nettet. For selv om det er et af de områder, hvor man godt kan argumentere for, at det allerede er 90 pct. kriminaliseret, så er de sidste 10 pct. mindst lige så vigtige.

Identitetstyveri knytter sig ofte til en anden forbrydelse; det kan f.eks. være bedrageri, tyveri eller svindel. Men med den digitale virkelighed, vi lever i, har vi set, at identitetstyveri også nogle gange sker, uden at det er knyttet til andre forbrydelser. Men derfor er identitetstyveriet stadig væk meget ødelæggende for den person, det går ud over, og derfor bør det blive kriminaliseret, som vi gør i dag.

Der er flere, der har nævnt den her dokumentar, som er blevet vist på DR med en ung mand, som hedder Malte, som har været udsat for et identitetstyveri, hvor hans navn og billede er blevet brugt til at have kontakt med flere hundrede unge kvinder. Det har været ødelæggende for de unge kvinder, og det har især været ødelæggende for Malte. Og netop i hans tilfælde var der jo tale om misbrug, som ikke falder inden for den bestemmelse, som eksisterer i straffeloven i dag, og derfor er der brug for at opdatere den. For Maltes eksempel er desværre ikke det eneste, der findes. Identitetstyveri giver psykiske lidelser, det stresser, og det er enormt utrygt og enormt ubehageligt, som Socialdemokratiets ordfører også nævnte.

Jeg kan se, når jeg læser i høringssvarene, at der er lidt bekymring for, at ordlyden ikke er præcis nok, og at nogle derfor bekymrer sig for, at der kan opstå tvivl om, hvad det reelt er, vi ønsker at kriminalisere. Men jeg tænker faktisk, at det med den debat, vi har haft herinde i dag, er blevet rimelig tydeligt. Og jeg håber også, at resten af Folketingets partier vil være med til, at vi får det præciseret i udvalgsbehandlingen, så der ikke er nogen tvivl. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg opfordre justitsministeren til at skrive ind i forslaget, at der om 2 eller 3 år – det kan vi altid diskutere – skal sendes en status over til Retsudvalget på, hvordan det går med den her kriminalisering, og om der er nogen problemer, om der er noget, vi har været uopmærksomme på, om der er noget vi har gjort – enten for stramt, eller også for slapt i virkeligheden.

Så jeg vil egentlig foreslå, at vi skriver ind i forslaget, at der kommer en eller anden form for evaluering – ikke en solnedgangsklausul, men det at vi ligesom giver hinanden håndslag på, at vi om 2 eller 3 år tager det her op igen og evaluerer det: Har det virket efter hensigten, er vi kommet i mål med det, vi gerne ville med det her lovforslag? Det forestiller jeg mig ikke der kan være uenighed om. Det virker umiddelbart ikke så kontroversielt, men man ved jo aldrig, når det handler om ændringer i straffeloven. Enhedslisten kan varmt støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så går vi videre til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet til formanden, og tak til de tidligere ordførere. Der er blevet sagt mange kloge ting om forslaget, som vi behandler i dag, og jeg vil ikke stå og gentage hele indholdsdelen. At digitalisering under nedlukning af Danmark gør vores arbejdsliv og kommunikation mere effektiv, er tydeligt for alle. Det blev det i hvert fald. Vores digitale arbejdsliv, sociale medier m.v. har medført en lang række nye muligheder, men også en række udfordringer, bl.a. identitetsmisbrug.

Identitetstyveri er noget af det mest grænseoverskridende, man kan blive udsat for. At se ens billeder og navn og til tider venner og familie optræde i sociale fora, som man ikke selv er en del af eller vidende om, er en stor mental belastning, og det kan tage enormt lang tid at optrevle identitetstyveriet, og derfor kan det desværre også stå på i lang tid.

Som tidligere nævnt er identitetsmisbrug i dag ikke kriminaliseret i dansk ret, og lovgivningen er simpelt hen ikke fulgt med tiden, men det bliver der nu rettet op på med denne lov. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis lovforslaget. Tak.

Tak for det. Da der ikke er flere ordførere til stede fra de øvrige partier, er det justitsministeren.

Tak for de alene positive kommentarer fra Folketingets partier hele vejen rundt. Jeg skal ikke gøre det langt. Jeg synes, at både fru Liselott Blixt og fru Rosa Lund sagde det, som er indgangen til det her, nemlig at efterhånden som den digitale virkelighed udvikler sig og de sociale medier udvikler sig, er vi nødt til at følge med. Vi har bestemmelser, som kan bruges, men ikke tilstrækkeligt. Vi har reglerne om bedrageri i straffeloven, vi har reglerne om dokumentfalsk, vi har reglerne om, at hvis man tager billeder af private forhold, kan det også straffes, osv. – alt det ligger i straffeloven. Så har vi databeskyttelsesloven, som også kriminaliserer, og vi har markedsføringsloven, men der er ikke noget af det, der rammer det her identitetstyveri; nogle har beskrevet nogle af de situationer, som der har været. Derfor er der et behov for at sige, at når virkeligheden udvikler sig, skal vi selvfølgelig politisk kunne følge med.

Der er et arbejde i gang på forskellige fronter med, hvordan vi sikrer, at alt det gode, som vi har ud af den nye digitale virkelighed, og alt det gode, som vi har fra de sociale medier, kan bevares, mens al den smerte, som der også kommer, kan vi dæmme ind så godt som muligt. Og det her er jo ikke noget, der løser problemerne endegyldigt, men det er et vigtigt skridt i forhold til nogle problemer, som er konstateret ude i virkeligheden, og derfor er jeg også glad for, at alle Folketingets partier støtter op om forslaget, som det ligger.

Fru Rosa Lund rejste så spørgsmålet, om ikke lovforslaget rammer uforholdsmæssigt bredt, og til det vil jeg sige, at der jo er lagt nogle betingelser ind, som gerne skulle sikre, at det ikke er tilfældet. For det første skal der være tale om uberettiget brug, og heri ligger, at hvis man f.eks. har givet samtykke, er der selvfølgelig ikke tale om uberettiget brug. Et andet krav er, at der skal være krav om utilbørlighed. Så man har sådan prøvet at sætte nogle rammer op, men jeg synes faktisk også, givet udviklingen i øvrigt, at det kan være fornuftigt at skrive en bestemmelse ind om, at det her evaluerer vi så efter noget tid; så det synes jeg vi i udvalgsbehandlingen bare skal tage med og håndtere på den måde.

Men tusind tak for den brede opbakning til forslaget.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.