L 101 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 101 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 101

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved

indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der

skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til

lovforslaget kommer til 2. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der

skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan

vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod

de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der

skal sikre, at familier også i 2022 undgår, at f.eks. ægtefæl-

len på førtidspension bliver modregnet, fordi vedkommen-

des ægtefælle påtager sig merarbejde i en helt særlig situ-

ation, hvor hele Danmark kæmper med corona og stadig

kæmper for at komme fri af coronarestriktionerne. Familier-

ne skal selvfølgelig ikke straffes for at yde en ekstra indsats

i en ekstraordinær situation. Vi skylder dem tværtimod en

meget stor tak.

Lovforslaget er en forlængelse af den midlertidig ordning

fra 2021, som var en opfølgning på Venstres beslutningsfor-

slag (B 146, folketingsåret 2020-21), som blev behandlet

i Folketinget den 23. februar 2021. V stillede oprindelig

beslutningsforslaget på baggrund af alt for mange historier,

der viste, at danskere oplevede at blive ramt af en sammen-

sat marginalskat på op til 70 pct., hvis de havde ydet en

ekstra indsats i forbindelse med coronakrisen i både 2020 og

2021. Statsministeren påstod, at der kun var tale om såkaldte

enkeltsager, men mange familier er berørt af de urimelige

regler. De fortjener anerkendelse for deres arbejde – ikke et

ekstra skattesmæk.

V støtter desuden ændringsforslagene så disse regler også

kommer til at omfatte mennesker på efterløn. V har gennem

årene taget flere initiativer for at ændre modregningsregler-

ne med henblik på at sikre balancen mellem, at det på den

ene side skal kunne betale sig at arbejde, og at man på den

anden side har et ansvar for at forsørge sin egen familie. V

stod således i spidsen for at lempe modregningsreglerne for

folkepensionister i finansloven 2019, ligesom V har lempet

reglerne i »Aftale om ret til seniorpension« og »Aftale om

AX027203

L 101 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

flere år på arbejdsmarkedet«. V mener, at der skal gøres

noget permanent ved modregningsreglerne enkelte steder,

og derfor vil V afskaffe modregningen af arbejdsindkomst

i egen folkepension. Samtidig vil V også fjerne modregnin-

gen i både folke-, senior- og førtidspension på grund af

partneres indkomst.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-

gets bestræbelser på at friholde folke-, senior- og førtidspen-

sionister – og nu også efterlønsmodtagere – fra modregning

i deres eget eller partners almindelige forsørgelsesgrundlag,

når de gør en ekstraindsats i forhold til covid-19-relaterede

arbejdsopgaver. EL er særdeles tilfreds med, at efterløns-

modtagere med ændringsforslagene kommer med i ordnin-

gen. EL havde ønsket, at covid-19-relaterede arbejdsopgaver

fortolkes bredt, således at også ekstraindsats med andre op-

gaver i sundhedsvæsenet, der indirekte er covid-19-relatere-

de, vil kunne medregnes i ordningen. Det kan f.eks. dreje

sig om overarbejde på andre afdelinger, hvorfra store dele af

personalet er forflyttet til covid-19-afsnit. Ligeledes havde

EL håbet, at ordningen kunne administreres mere smidigt,

end der er lagt op til, således at arbejdsgivere ved indbe-

retning af løn og overarbejde direkte kunne anføre, hvilke

løndele der efter dette regelsæt ikke ville skulle modregnes i

pension eller efterløn.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af LA):

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

(Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få

fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til

covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og

førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for

merindtægt fra arbejde relateret til covid-19)«.

[Ændring af titel som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3]

Ny paragraf

Efter § 2 indsættes:

»§ 01

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 74 e

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er co-

vid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra og

med den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 74 i, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder

definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at

arbejdsforholdet er covid-19-relateret.««

[Regler om fritagelse for fradrag i efterløn for merarbejde,

der er covid-19-relateret]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 02

En person, der efter overgang til efterløn ansættes i et nyt

ansættelsesforhold den 1. marts 2020 eller senere, fritages

for fradrag i efterlønnen for arbejde i perioden fra den 1.

januar 2022 til og med den 31. december 2022, hvis arbejdet

er relateret til covid-19.«

[Regler om fritagelse for fradrag i efterløn for merarbejde,

i nye ansættelser efter 1. marts 2020, der er covid-19-relate-

ret]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets titel ændres, som følge af

at der indsættes en ny paragraf med ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag

i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet

må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes

eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed,

som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets

ægtefælle.

Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som alminde-

ligt lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører fra-

drag i efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket

betyder, at 1 times arbejde nedsætter efterlønsudbetalingen

med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.

Det foreslås, at der i indsættes et nyt stykke i § 74 e i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at uanset § 74 e, stk.

1-5, vil merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke medføre

fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og

med den 31. december 2022.

Det svarer til den ordning, der gælder for folke-, senior-

og førtidspensionister, og som ved nærværende lovforslag

L 101 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

foreslås forlænget til at gælde til og med den 31. december

2022.

Det vil være en betingelse, at arbejdet har relation til co-

vid-19. Det vil sige, at der vil skulle være en sammenhæng

mellem mer- eller overarbejdet og covid-19. Det kan ek-

sempelvis være arbejdet med smitteopsporing af covid-19,

testarbejde, covid-19-vaccination, behandling og pleje af og

omsorg for covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboe-

re i botilbud, transport af vacciner og produktion af værne-

midler m.v.

Arbejde, der ikke har relation til covid-19, vil ikke være

omfattet af ordningen. Det gælder arbejde i virksomheder,

der generelt har oplevet øget efterspørgsel, f.eks. mad til

takeaway og håndværkere m.v.

Arbejde, der har relation til covid-19, kan omfatte alle

private og offentlige ansatte.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efter-

løn for merarbejde, der er covid-19-relateret i perioden fra

den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsen bl.a.

vil blive fastsat regler om arbejde, der er omfattet af ordnin-

gen, herunder at der skal være tale om arbejde i et lønmodta-

gerforhold eller lønmodtagerlignende forhold.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler

om, at der ved merarbejde forstås arbejde, der går ud over

det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som gi-

ver ret til betaling for det ekstra arbejde. Det vil sige, at

fritagelsen for fradrag også gælder i forhold til bonusser

og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra

arbejdsindsats. Deltidsansatte, som under covid-19 har haft

merarbejde, vil således også være omfattet.

Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil

der ikke være et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde

i forhold til, og et sådant arbejde vil således ikke kunne

fritages for fradrag i efterlønnen. I lighed med den gældende

ordning i lov nr. 707 af 26. april 2021 om ændring af lov

om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. vil der ikke

ske en nærmere afgrænsning af, hvad der kan betragtes som

mer- eller overarbejde i forbindelse med covid-19, i tillid

til, at borgere og arbejdsgivere godt kan vurdere, hvornår

merarbejde kan tilskrives arbejde i relation til covid-19, og

hvornår der er tale om mer- eller overarbejde i de situatio-

ner.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at efterløns-

modtagere vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgi-

veren erklærer, at efterlønsmodtageren har haft merindtægt

fra den givne arbejdsplads, og at mer- eller overarbejdet

eller det nye arbejde fra den 1. marts 2020 eller senere

kan relateres til covid-19. Erklæringen supplerer efterløns-

modtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det

ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til

arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes,

første gang efterlønsmodtageren efter den 1. januar 2022

har indtægt fra arbejde, der er omfattet af den foreslåede

fritagelse. Hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet,

f.eks. hvis efterlønsmodtageren får nye eller andre arbejds-

funktioner, eller hvis efterlønsmodtageren får ny ansættelse,

vil efterlønsmodtageren skulle indsende en ny erklæring for

at blive fritaget for fradrag i efterlønnen.

Til nr. 3

Det foreslås, at en person, der efter overgang til efterløn

ansættes i et nyt ansættelsesforhold den 1. marts 2020 eller

senere, fritages for fradrag i efterlønnen for arbejdet i pe-

rioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31.

december 2022, hvis arbejdet er relateret til covid-19. Dette

indebærer, at når en person er ansat efter den 1. marts 2020

og arbejdet i øvrigt er covid-19-relateret, anses dette arbejde

som merarbejde. Det er en betingelse, at personen skal være

på efterløn ved begyndelsen af ansættelsen.

Efter forslaget skal alle tre betingelser være opfyldt, dvs.,

1) personen allerede skal være på efterløn, når personen

ansættes i det nye ansættelsesforhold,

2) ansættelsesforholdet skal være begyndt den 1. marts

2020 eller senere og

3) arbejdet skal være relateret til covid-19.

Det betyder dermed også, at en person, der først overgår

til efterløn efter etableringen af et ansættelsesforhold i et ar-

bejde, der er relateret til covid-19, alene fritages for fradrag

i efterlønnen for arbejdstimer, der går ud over det aftalte i

henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til beta-

ling for det ekstra arbejde. Tilsvarende gælder for ansættelse

i et arbejde, der er begyndt før den 1. marts 2020.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse

kvenser for det offentlige ved ændringsforslag 2 og 3

Det skønnes på baggrund af erfaringer med brugen af den

eksisterende ordning for pensionister, at en udvidelse af den

gældende ordning, jf. ændringsforslag nr. 2 og 3, til også

at omfatte personer, der modtager efterløn og har indtægter

som følge af covid-19-relateret merarbejde, alt andet lige

vil berøre ca. 100 efterlønnere, som med ændringsforslagene

ikke vil modtage en reduceret ydelse. Der er umiddelbart

ikke tilstrækkeligt grundlag for at skønne over de nærme-

re adfærdsvirkninger ved ændringsforslagene, som ydelses-

mæssigt vurderes at være udgiftsneutrale. Det vurderes på

dette grundlag, at en fradragsmodel i efterlønsreglerne, såle-

des at der kan ses bort fra covid-19-relateret merarbejde i

2022, vil indebære offentlige merudgifter på ca. 4,2 mio. kr.

i 2022 før skat og tilbageløb svarende til ca. 2,0 mio. kr.

efter skat og tilbageløb.

Merudgifterne i 2022 som følge af ændringsforslag nr. 2

og 3 på 4,2 mio. kr. før skat og tilbageløb bliver indarbejdet

på lov om tillægsbevilling for 2022. Tilsvarende reduceres

§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset

af covid-19 m.v. med i alt 2,0 mio. kr. i 2022 svarende til

merudgifterne efter skat og tilbageløb.

Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af

covid-19-relaterede merindtægter, hvorfor de ydelsesmæssi-

ge konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed og

bygger på en række antagelser om omfang og anvendelse af

ordningen.

L 101 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

Det bemærkes, at en udvidelse af den gældende ordning

for pensionister til også at omfatte personer på efterløn

må forventes at indebære administrative konsekvenser til

f.eks. systemtilretning og sagsbehandling. Det er a-kasserne,

der administrerer efterlønsordningen, hvorfor eventuelle ad-

ministrative konsekvenser som udgangspunkt ikke vil inde-

bære offentlige merudgifter, men pålægges a-kasserne og

dermed i sidste ende medlemmerne af a-kasserne.

Ændringsforslagene vurderes ikke at have konsekvenser

for kommunerne eller regionerne.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2021 og var

til 1. behandling den 16. december 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-

udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 13.

december dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag

93. Den 15. december 2021 sendte beskæftigelsesministeren

høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Alexander Grandt (S) Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)

Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV)

Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT)

Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V)

Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF)

Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)