L 101 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 101 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 101

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. december 2021

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved

indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der

skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til

lovforslaget kommer til 2. behandling.

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der

skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan

vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Til titlen

Titlen

affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

(Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få

fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til

covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og

førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for

merindtægt fra arbejde relateret til covid-19)«

[Ændring af titel som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3]

DokumentId

Journalnummer

L 101 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Ny paragraf

Efter § 2 indsættes:

»§ 01

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 74 e

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Uanset stk. 1-5, medfører merarbejde, der er co-

vid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den

1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 74 i, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder

definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at

arbejdsforholdet er covid-19-relateret.««

[Regler om fritagelse for fradrag i efterløn for merarbejde,

der er covid-19-relateret]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 02

En person, der efter overgang til efterløn ansættes i et nyt

ansættelsesforhold den 1. marts 2020 eller senere, fritages

for fradrag i efterlønnen for arbejdet i perioden fra den 1.

januar 2022 til og med den 31. december 2022, hvis arbejdet

er relateret til covid-19.«

[Regler om fritagelse for fradrag i efterløn for merarbejde,

i nye ansættelser efter 1. marts 2020, der er covid-19-relate-

ret]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets titel ændres som følge af,

at der indsættes en ny paragraf med ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag

i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet

må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes

eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed,

som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets

ægtefælle.

Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som alminde-

ligt lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører fra-

drag i efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket

betyder, at en times arbejde nedsætter efterlønsudbetalingen

med et beløb, der svarer til en times efterløn.

Det foreslås, at der i indsættes et nyt stykke i § 74 e i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at uanset § 74 e, stk.

1-5, vil merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke medføre

fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og

med den 31. december 2022.

Det svarer til den ordning, der gælder for folke-, senior-

og førtidspensionister, og som ved nærværende lovforslag

foreslås forlænget til at gælde til og med den 31. december

2022.

Det vil være en betingelse, at arbejdet har relation til co-

vid-19. Det vil sige, at der vil skulle være en sammenhæng

mellem mer- eller overarbejdet og covid-19. Det kan ek-

sempelvis være arbejdet med smitteopsporing af covid-19,

testarbejde, covid-19-vaccination, behandling, pleje og om-

sorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i

botilbud, transport af vacciner og produktion af værnemidler

m.v.

Arbejde, der ikke har relation til covid-19, vil ikke være

omfattet af ordningen. Det gælder arbejde i virksomheder,

der generelt har oplevet øget efterspørgsel f.eks. mad til

take-away og håndværkere m.v.

Arbejde, der har relation til covid-19, kan omfatte alle

private og offentlige ansatte.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efter-

løn for merarbejde, der er covid-19-relateret i perioden fra

den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsen bl.a.

vil blive fastsat regler om arbejde, der er omfattet af ordnin-

gen, herunder at der skal være tale om arbejde i et lønmodta-

gerforhold eller lønmodtagerlignende forhold.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler

om, at der ved merarbejde forstås arbejde, der går ud over

det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som gi-

ver ret til betaling for det ekstra arbejde. Det vil sige, at

fritagelsen for fradrag også gælder i forhold til bonusser

og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra

arbejdsindsats. Deltidsansatte, som under covid-19 har haft

merarbejde, vil således også være omfattet.

Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil

der ikke være et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde

i forhold til, og et sådant arbejde vil således ikke kunne

fritages for fradrag i efterlønnen. I lighed med den gældende

ordning i lov nr. 707 af 26. april 2021 om ændring af lov

om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil der ikke

ske en nærmere afgrænsning af, hvad der kan betragtes som

mer- eller overarbejde i forbindelse med covid-19, i tillid

til, at borgere og arbejdsgivere godt kan vurdere, hvornår

merarbejde kan tilskrives arbejde i relation til covid-19, og

hvornår der er tale om mer- eller overarbejde i de situatio-

ner.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at efterløns-

modtagere vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgi-

veren erklærer, at efterlønsmodtageren har haft merindtægt

fra den givne arbejdsplads, og at mer- eller overarbejdet

L 101 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

eller det nye arbejde fra 1. marts 2020 eller senere kan

relateres til covid-19. Erklæringen supplerer efterlønsmod-

tagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydel-

seskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til

arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes

første gang, efterlønsmodtageren efter 1. januar 2022 har

indtægt fra arbejde, der er omfattet af den foreslåede frita-

gelse. Hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, f.eks.

hvis efterlønsmodtageren får nye eller andre arbejdsfunkti-

oner, eller hvis efterlønsmodtageren får ny ansættelse, vil

efterlønsmodtageren skulle indsende en ny erklæring for at

blive fritaget for fradrag i efterlønnen.

Til nr. 3

Det foreslås, at en person, der efter overgang til efterløn

ansættes i et nyt ansættelsesforhold den 1. marts 2020 eller

senere, fritages for fradrag i efterlønnen for arbejdet i perio-

den fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december

2022, hvis arbejdet er relateret til covid-19. Dette indebærer,

at når en person er ansat efter den 1. marts 2020 og arbejdet

i øvrigt er covid-19-relateret, så anses dette arbejde som

merarbejde. Det er en betingelse, at personen skal være på

efterløn ved begyndelsen af ansættelsen.

Efter forslaget skal alle tre betingelser være opfyldt, det

vil sige, at

1) personen allerede skal være på efterløn, når personen

ansættes i det nye ansættelsesforhold,

2) ansættelsesforholdet skal være begyndt den 1. marts

2020 eller senere og

3) arbejdet skal være relateret til covid-19.

Det betyder dermed også, at en person, der først overgår

til efterløn efter etableringen af et ansættelsesforhold i et ar-

bejde, der er relateret til covid-19, alene fritages for fradrag

i efterlønnen for arbejdstimer, der går ud over det aftalte i

henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til beta-

ling for det ekstra arbejde. Tilsvarende gælder for ansættelse

i et arbejde, der er begyndt før den 1. marts 2020.

Hvis ansættelsen er sket efter 1. marts 2020 (og i øvrigt

er covid-19-relateret) anses alt arbejdet for ”merarbejde”.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse

kvenser for det offentlige

Det skønnes på baggrund af erfaringer med brugen af den

eksisterende ordning for pensionister, at en udvidelse af den

gældende ordning, jf. ændringsforslag nr. 2 og 3 til også at

omfatte personer, der modtager efterløn, og har indtægter

som følge af covid-19-relateret merarbejde, alt andet lige

vil berøre ca. 100 efterlønnere som med ændringsforslaget

ikke vil modtage en reduceret ydelse. Der er umiddelbart

ikke tilstrækkelig grundlag for at skønne over de nærmere

adfærdsvirkninger ved forslaget, som ydelsesmæssigt vurde-

res at være udgiftsneutralt. Det vurderes på dette grundlag,

at en fradragsmodel i efterlønsreglerne, således at der kan

ses bort fra covid-19-relateret merarbejde i 2022 vil indebæ-

re offentlige merudgifter på ca. 4,2 mio. kr. i 2022 før skat

og tilbageløb, svarende til ca. 2,0 mio. kr. efter skat og

tilbageløb.

Merudgifterne i 2022 som følge af ændringsforslag nr. 2

og 3 på 4,2 mio. kr. før skat og tilbageløb bliver indarbejdet

på lov om tillægsbevilling for 2022. Tilsvarende reduceres

§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af

covid-19 m.v. med i alt 2,0 mio. kr. i 2022, svarende til

merudgifterne efter skat og tilbageløb.

Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af

covid-19-relaterede merindtægter, hvorfor de ydelsesmæssi-

ge konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed og

bygger på en række antagelser om omfang og anvendelse af

ordningen.

Det bemærkes, at en udvidelse af den gældende ordning

for pensionister til også at omfatte personer på efterløn

må forventes at indebære administrative konsekvenser til

f.eks. systemtilretning og sagsbehandling. Det er a-kasserne,

der administrerer efterlønsordningen, hvorfor eventuelle ad-

ministrative konsekvenser som udgangspunkt ikke vil inde-

bære offentlige merudgifter, men pålægges a-kasserne og

dermed i sidste ende medlemmerne af a-kasserne.

Ændringsforslaget vurderes ikke at have konsekvenser

for kommunerne eller regionerne.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2021 og var

til 1. behandling den 16. december 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-

udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 13.

december dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag

93. Den <dato> sendte <>ministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Alexander Grandt (S) Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)

Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV)

L 101 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT)

Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V)

Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF)

Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)