Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om udvandring.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.12.2021. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Forslagsstillerne foreslår, at der vedtages en lov om udvandring, hvor formålet er, at antallet af personer, der siden 1983 er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, reduceres. Efter forslaget opstiller loven som mål, at antallet af personer omfattet af loven med lovens ordlyd »reduceres med 70 pct. inden 2030 i forhold til 2020«. De personer, der foreslås omfattet af loven, er efter forarbejderne til lovforslaget personer, som efter 10 års ophold her i landet ikke er vellykket integreret. Forslaget opregner en række objektive kriterier som udtryk for dette. Omfattes man af et af disse kriterier indgår man i udrejsemålet på 70 pct.

Af forarbejderne fremgår det også, at forslagsstillerne ved fastsættelsen af et sådan mål har ladet sig inspirere af klimaloven, der bl.a. indeholder et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990. Man har også ladet sig inspirere af klimaloven med forslaget om, at der hvert år skal fastsættes en national målsætning for, hvor mange personer omfattet af loven der året efter skal udrejse af Danmark. Tilsvarende gælder for forslaget om at nedsætte et udvandringsråd og også for forslaget om, at der skal udarbejdes en årlig udvandringsstatus og fremskrivning, udarbejdes et årligt udvandringsprogram og gives en årlig redegørelsen til Folketinget. I forarbejderne anføres det, at disse forslag stort set er en gengivelse af klimalovens opbygning.

Så vidt forslaget, som er en reducering af den komplekse og dilemmafyldte udfordring, som indvandring udgør, til et simpelt og letforståeligt udvandringsmål sat ind i en formel bureaukratisk ramme, hvor ansvaret for at komme med bud på løsninger skubbes hen til et nyt udvandringsråd, men jo også i realiteten uden nye bud på de integrationsudfordringer, der faktisk er.

Regeringen er optaget af både at se og sige tingene, som de er, for mange er desværre kommet til Danmark uden at blive en del af vores samfund. Derfor skal vi kun tage imod så mange, som vi evner at hjælpe her i landet, til gengæld kan vi hjælpe mere og bedre i nærområderne. Samtidig ønsker vi at rette et direkte blik mod de indvandrere, som f.eks. har været på kontanthjælp i lang tid, og som det aldrig er lykkedes for at blive en del af samfundet. Derfor indførte vi også sidste år en hjemrejsesamtale som en vigtig del af repatrieringsordningen, hvor vi særlig fokuserer bl.a. på de grupper, som enten har befundet sig kort tid i Danmark, eller som efter længere tids ophold ikke er faldet til.

Samtidig vil jeg minde om, at en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i dag i alle tilfælde gives med henblik på midlertidigt ophold og skal inddrages, hvis f.eks. asylgrundlaget ikke længere er til stede, medmindre det vil være i strid med de internationale forpligtelser. Udvisningsreglerne er også skærpet, så frihedsstraf i mange tilfælde fører til udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med de internationale forpligtelser. Skærpelserne omfatter også reglerne for at opnå permanent ophold, hvilket bl.a. betyder, at man ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i de sidste 4 år, og modsat tidligere gælder det vel at mærke også for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Det samlede billede, der tegner sig, er altså, at betingelserne for at opnå et mere varigt ophold i Danmark er strammet ret betydeligt i de seneste år. Den beskyttelse, som vi yder til flygtninge her i landet, er i dag som alt overvejende udgangspunkt af midlertidig karakter. Samtidig er der et bredt flertal for, at den ydre ramme for stramningerne udgøres af vores menneskeretlige forpligtelser.

En helt central indvending mod lovforslaget er da også, at der med ordlyden af lovforslaget opstilles en betingelse om, at antallet af de personer, som er omfattet af loven, skal reduceres med 70 pct. inden 2030 i forhold til 2020. Men efter forslaget indeholder loven ikke noget om, hvad konsekvensen så må være, hvis det ikke er tilfældet. Derfor må man også spørge, hvad der ville gælde, hvis målet ikke kan nås, fordi de pågældende personer fortsat har ret til ophold her i landet, og hvor en inddragelse af opholdstilladelsen for at nå målet ville være i strid med vores internationale forpligtelser. Det fremstår heller ikke helt klart for mig, hvordan man når frem til, hvilke konkrete opholdstilladelser der skal inddrages for at nå udvandringsmålet, og hvilke der ikke skal.

Til gengæld står det klart, at forslaget i realiteten ikke kommer med så mange nye bud på de udfordringer, vi står med. Det er måske også derfor, at forslagsstillerne foreslår, at man lægger ansvaret for at finde løsninger i hænderne på et udvandringsråd. Men jeg må også sige, at etableringen af et nyt organ på udlændingeområdet måske ikke er den bedste vej frem for at løse de udfordringer, vi står med. Faktisk tror jeg, at det særlig for udlændingeområdet gælder, at bud på løsninger med nye vinkler i højere grad må komme fra politisk side og måske sjældnere fra nye råd og flere eksperter. Jeg tror næppe, at vi havde set en række af de udlændingeændringer, der er gennemført over de seneste år, hvis initiativet var blevet lagt i hænderne på råd, eksperter og nævn. Tværtimod risikerer vi, at den slags kun vil blive en sovepude for det parlamentariske arbejde i Folketinget. Af de grunde kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Først kan jeg sige, at retsvirkningen, der er tænkt i den her lov, jo er fuldstændig den samme som i klimaloven, nemlig af parlamentarisk karakter. Så det er jo et velkendt værktøj, altså at der, hvis ministeren ikke leverer, træffes parlamentariske sanktioner imod hende eller ham.

Når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at høre i forhold til lovforslagets § 1, hvor vi altså foreslår udvisninger af 70 pct. af udlændinge, der ikke har gennemført integrationsprogrammet, udlændinge, der ikke har bestået danskprøve 2, udlændinge, der ikke har været i ordinær beskæftigelse i 7 ud af de seneste 10 år, eller som har været på kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder, som er dømt for kriminalitet med en fængselsstraf på mere end 3 måneder osv. osv., hvad det er for nogle af de her grupper, som ministeren gerne vil holde på og synes skal være i Danmark.

Ministeren.

Men det bør vel ikke være sådan, at man, alene fordi man ikke har bestået en danskprøve på et bestemt niveau, så skal have inddraget sin opholdstilladelse og udvises. Det er i hvert fald ikke vores standpunkt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, dem, som det handler om, er jo folk, der er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte, og som efter 10 års ophold i Danmark lever op til de kriterier, som jeg nævnte før.

Er ministeren ikke enig med mig i, at man, hvis man har været i Danmark i 10 år og man ikke er i stand til at bestå danskprøve 2 eller noget tilsvarende, så er ukvalificeret til stadig væk at være i Danmark, og at det så er helt utænkeligt, at man kan indgå i nogen form for integration?

Ministeren.

Men nu står jeg jo med lovforslaget her, og der står jo »som efter 10 års ophold i Danmark lever op til et eller flere af nedenstående kriterier«. Så det betyder, at det er en person, der er i beskæftigelse, klarer sig godt i det danske samfund, er en velfungerende frivillig fodboldtræner nede i klubben, aldrig har begået noget kriminelt, men fordi han ikke har bestået en bestemt danskprøve, skal han så omfattes af en udvandringslov. Det tror jeg hurtigt Folketinget vil komme til at fortryde.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går i gang med ordførerrunden og dermed hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Med dette private lovforslag foreslår Dansk Folkeparti at indføre en ny hovedlov, der har til formål at reducere antallet af herboende personer, der er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. Derudover foreslås det at indføre en reduktionsmålsætning, så antallet af personer omfattet af lovforslaget reduceres med 70 pct. inden 2030. Lovforslaget er altså inspireret af klimaloven. Her har man som bekendt en 70-procentsreduktionsmålsætning for drivhusgasser, der skal opnås inden 2030.

Jeg synes dog, forskellene på drivhusgasser og mennesker er for store til, at dette klimainspirerede lovforslag fra Dansk Folkeparti er fornuftigt. Når det gælder drivhusgasser, kan man uden videre skære alle over en kam. Derfor kan man også have et absolut mål om at reducere udledningen frem mod 2030. Men når det gælder mennesker, er sagen mere kompleks. Derfor mener jeg heller ikke, det giver mening at tale om et reduktionsmål på 70 pct. Nok er der integrationsproblemer, men der er trods alt også mange med rødder i Stormellemøsten, som har taget Danmark til sig og bidrager positivt.

Når vi taler om dem, der ikke er faldet til i Danmark, så har vi jo også andre ordninger. Vi har bl.a. den såkaldte repatrieringsordning. Med den kan udlændinge, der ikke er faldet til i Danmark, få hjælp til at komme hjem igen. Den ordning styrkede vi sidste år sammen med Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Det har betydet en bedre og mere målrettet vejledning til nyankomne udlændinge og langtidsledige udlændinge.

Endelig er det vigtigt, at langt flere udlændinge, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag, rejser hjem. Sidste år vedtog Folketinget en ny hjemrejselov. Blot 3 måneder efter at loven trådte i kraft, blev 25 udvisningsdømte sendt ud af Danmark. Derudover har hjemrejseloven og etableringen af Hjemrejsestyrelsen bidraget til, at der i dag er langt færre afviste asylansøgere i udsendelsesposition end nogen sinde før. I 2021 faldt antallet fra 1.155 personer til 806 personer.

Socialdemokratiet støtter ikke lovforslaget.

En kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg ville håbe, at ordføreren kunne være lidt mere konkret på, hvad det er for nogle af de grupper, vi nævner her i § 1, som han gerne vil holde på. Nu kunne jeg forstå, at det for ministeren er den fodboldtræner, der er kommet til Danmark og godt nok er i fuld beskæftigelse, men bare ikke har lært sig dansk, som er problemet. Jeg ved ikke, om der findes sådan en – det kan godt være, at man kan opdrive dem et eller andet sted. Men hvad er det så for nogle overordnede parametre i den her lov, som ordføreren ikke kan tilslutte sig? Altså, hvad er det for nogle af de her typer, som man gerne vil holde på?

Ordføreren.

Det væsentligste overordnede parameter, som jeg synes det er værd at bide mærke i her, er 70-procentsmålsætningen. Det er den del, jeg synes er, hvad skal man sige, for kategorisk. Jeg synes ikke, det giver mening at lave en reduktionsmålsætning på samme måde, som man kan gøre det for klimagasser. På den måde synes jeg ikke det giver mening at have en reduktionsmålsætning, når det drejer sig om mennesker. Det er nok den, i forhold til når ordføreren spørger til, hvad jeg synes er den væsentligste anke i forbindelse med det her lovforslag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi har jo valgt 70 pct., fordi vi syntes, det rummede en eller anden form for fleksibilitet, netop for at man kunne sige, at der var måske en enkelt fodboldtræner, eller hvad det var, som ministeren var inde på, og så kunne man sige: Fred være med det. Hvad for en procentsats skulle vi så have valgt? Altså, hvor mange voldsforbrydere og ikkebeskæftigede folk vil man holde på i Socialdemokratiet, altså blandt udlændinge? Det er da relevant at få at vide.

Ordføreren.

Vi vil sådan set ikke holde på nogen kriminelle eller nogen andre. Tværtimod har vi jo også skærpet lovgivningen, sådan at flere bliver udvist. Men nu er det jo også formuleret sådan i lovforslaget, at det kun er ét kriterium, og derfor er det sådan – det nævnte ministeren jo før – at hvis man eksempelvis ikke har bestået prøve i dansk 2, så vil man skulle udvises som følge af det her. Og der er flere andre kriterier, der heller ikke har noget som helst med kriminalitet at gøre. Derfor synes jeg, det er for kategorisk og for unuanceret, og i forvejen ved vi jo, hvordan udlændingeloven, fordi den skal løse mange komplekse situationer, en gang imellem fører til det, som vi herinde indimellem omtaler som skøre konklusioner.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Stoklund. Vi går videre i rækken til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet, og tak til formanden for de fine bemærkninger om det nordiske samarbejde. I Venstre går vi jo ind for en stram udlændingepolitik, hvor der skal være plads til dem, der vil fællesskabet. Og jeg skal personligt bemærke, at jeg holder af, at man nogle gange tænker lidt anderledes og får en sjov idé. Og jeg kan godt se for mig, at man kan sidde og tænke, at nu laver man en lov for reduktion af klimagasser – og så vil man kopiere den over i en lov for reduktion af mennesker, man ikke synes skal være i Danmark. Det skulle nok være blevet ved idéen – eller måske et opslag på sociale medier.

I Venstre mener vi helt grundlæggende, at det er vigtigt, at vi stiller krav til de udlændinge, der kommer hertil. Vi har ikke nogen forestilling om, at der er en bestemt procentsats, der skal reduceres med. Vi vil meget gerne have, at de mennesker, der ikke er i beskæftigelse, kommer i beskæftigelse. Vi vil også gerne lave aftaler, f.eks. repatrieringsaftaler, der sørger for, at mennesker, der ville have bedre af at komme tilbage til deres oprindelsesland og starte forfra dér, får hjælp til det, eller at de, der ikke er i beskæftigelse, kommer i beskæftigelse. Og vi vil meget gerne udfordre de konventioner, som nogle gange gør det vanskeligt for os at udvise mennesker, der er dømt til udvisning af Danmark, men som nægter at tage herfra. Og alt det havde jeg nok håbet at man i højere grad ville have fokuseret på – frem for at lave en vittighed over klimaloven.

Men når det er sagt, er vi jo enige med Dansk Folkeparti i, at vi har nogle enorme udfordringer, når det handler om mislykket integration i Danmark. Der er tale om en gruppe, som er meget udgiftsdrivende for det danske samfund, og jeg ser frem til, at vi sammen med Dansk Folkeparti – ikke med udgangspunkt i det her forslag – bliver ved med at lave de mange små justeringer af udlændingeloven, der sørger for, at vi får folk i arbejde og folk til at fortsætte et andet sted, hvis de ikke passer ind i det danske samfund. Og med de ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer imod lovforslaget.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, undskyld, der kom en lidt sent, så det kommer lidt an på hr. Mads Fugledes velvilje. (Mads Fuglede (V): Ja, jeg svarer). Og den er til stede. Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Jeg beklager, det må være alderen, der trykker. (Mads Fuglede (V): Du blev henført). Ja, jeg var netop så betaget af talen, at jeg helt kom fra at trykke mig ind.

Det, jeg ville spørge om, var: Når hr. Mads Fuglede siger, at det er godt at tænke kreative tanker, bare ikke den her tanke, hvad er det for nogle kreative tanker på udlændingeområdet, Venstre har tænkt og har fremsat forslag om for at fremme hjemsendelserne i den her folketingsperiode?

Ordføreren.

Altså, jeg forventer mig meget af den repatrieringsaftale, vi lavede, hvor vi har pålagt, at man skal afholde samtaler med mennesker, der bl.a. står uden for arbejdsmarkedet, og som bl.a. er fra den her gruppe, som det her lovforslag retter sig mod – og at vi derved kan få antallet af repatrieringer op. Hver gang vi lykkes med en repatriering, sparer vi det danske samfund for rigtig mange penge, og vi hjælper et menneske videre til en tilværelse, som sikkert også er bedre for dem, fordi de er et sted, de hellere vil være. Så repatrieringsloven er et godt eksempel på det. Og jeg synes generelt, at vi har været med til at stramme på indfødsretsområdet, og at vi har været med til at stramme på retsplejeloven inden for områder, der handler om den her problematik. Så vi er sådan set parat til at kigge på de mange små håndtag, der gør, at vi får en bedre udlændingelovgivning, end vi har haft.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, det er måske det, der er forskellen på Dansk Folkeparti og Venstre. Vi er mere interesserede i de store håndtag end de små, som Venstre excellerer i. Men når ordføreren nu siger, at han hilser det velkommen, at folk tænker ud af boksen, og jeg så spørger konkret, hvor vi så har set Venstre tænke ud af boksen, så siger ordføreren, at det handler om nogle personlige samtaler. Altså, er det ambitionsniveauet?

Hr. Mads Fuglede.

Repatriering starter jo med en samtale og kan så ende med, at man vælger at tage tilbage til sit oprindelsesland. De fleste af dem, der bruger repatrieringsaftalen, som jeg kan forstå at Dansk Folkeparti ikke bakker op om, hvilket jeg er ked af, kommer eksempelvis fra Somalia og Tyrkiet og fortsætter så deres liv der. Jeg tænker på, at det er nogle af de grupper, som var dem, man havde i tankerne, da man lavede det her forslag.

Så tror jeg, at vi kan sige tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Jeg kan starte med at sige, at da jeg første gang fik stukket det her lovforslag i hånden, havde jeg en lille smule svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle starte min tale. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle starte min tale med at henlede opmærksomheden på den helt upassende, synes jeg, analogi, som Dansk Folkeparti laver mellem 70-procentsmålsætningen på klimaområdet og det også at ville af med 70 pct. af de danske flygtninge og udlændinge i 2030. Jeg synes mest, at det minder om en vittighed, som hr. Mads Fuglede også sagde før. Jeg synes, det var en mærkelig situation lige før at høre ministeren stå og læse formålet med det op sådan helt nede på jorden, for det virker slet ikke som noget, man sådan seriøst skulle arbejde med herinde i Folketinget.

Altså, det ene, klimaloven, handler konkret om at stoppe konsekvenserne af det menneskelige misbrug af vores klode, og i øvrigt er det også et sagligt mål, altså 70-procentsmålet, som er bundet op på, hvad man vurderede var nødvendigt for at leve op til Parisaftalen. Det andet – det, vi så diskuterer nu – er jo en diskussion om, at dem, der har ret til beskyttelse, skal have det, mens vi skal finde en måde hurtigere at sortere øvrige fra på i asylsystemet. Så selv hvis man er mere enig med hr. Morten Messerschmidt, end man er med Carl Valentin, så synes jeg, at sammenligningen er useriøs.

Jeg kunne også godt have startet min tale med at skitsere, hvordan de her såkaldt objektive kriterier, der har til formål at skabe en ordentlig omgang udrensning af flygtninge og udlændinge i Danmark, i min optik er et fuldkommen uansvarligt bud på, hvordan vi kan overkomme integrationsproblemer helt generelt. Det danske samfund skal selvfølgelig stille krav til integrationen og til de mennesker, som kommer hertil. Når man kommer til Danmark, skal man efter bedste evne forsøge at blive en del af samfundet. Det skal man, fordi det har en værdi i sig selv og for det enkelte menneske at være en del af samfundet. Det skal man, fordi deltagelse i det danske samfund selvfølgelig sikrer sammenhængskraften. Og det skal man også, fordi deltagelse i samfundet sikrer udviklingen af et mere mangfoldigt, demokratisk og fredeligt Danmark. Og lige præcis sådan et Danmark ønsker vi i SF.

Integrationen er dog bare ikke en opgave, der skal løses udelukkende af dem, der kommer hertil. Det er en fælles opgave, og den afhænger også af os og af politikere, som tør tage ansvar for integrationen. I det hele taget finder jeg det lidt ironisk, at Dansk Folkeparti med det her forslag ønsker at udvise folk, der ikke lever op til integrationskrav, al den stund at Dansk Folkeparti med paradigmeskiftet forsøgte at fjerne incitamenterne til integration.

Så er der sikkert nogle, der vil sige, at buh hu, det er også bare de humanistiske tudeprinse ovre i SF, der ikke vil se realiteterne i øjnene, men det er bare en useriøs anklage, for SF var først på pletten med forslag om, hvordan vi kunne udvise flere af de kriminelle udlændinge. Og SF har også fremlagt asyludspil, som begrænser tilstrømningen af såkaldt åbenbart grundløse asylsøgere, så vi i stedet kan have fokus på dem, der rent faktisk har et beskyttelsesbehov.

Når vi er imod den her slags smart i en fart-forslag, skyldes det, at der med forslaget ikke rigtig bliver sigtet imod at gøre en konkret positiv forskel for integrationen eller for sammenhængskraften i Danmark, ligesom forslaget ignorerer Danmarks internationale forpligtelser fuldstændig. Forslaget er en smart måde at gøre opmærksom på Dansk Folkepartis eneste reelle mærkesag på, som er, at der skal være færre udlændinge i Danmark i morgen, end der er i dag. Jeg synes mere, at det ligner en eller anden frisk pressemeddelelse eller et facebookopslag, end det ligner et bud på et reelt stykke lovgivning. Derfor kan SF ikke støtte det her forsøg på en lovgivning. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt

Jeg må i givet fald konstatere, at hr. Carl Valentins facebookopslag må have en helt ufattelig formalistisk karakter, for det her er jo fremsat i paragrafform osv. efter de regler, som gælder almindeligvis i Lovtidende. Så det antager jeg er et polemisk svar, fordi man ikke vil forholde sig til det åbenlyse, at den udlændingepolitik, der jo efterhånden igennem rigtig, rigtig mange årtier er blevet ført, desværre er gået den forkerte vej. Altså, på trods af ufattelig mange forsøg på at få kriminelle, arbejdsvægrende udlændinge og i øvrigt jo også folk, der hylder islamismen i forskellige former osv., ud af landet, så er det bare gået den gale vej.

Hvis man ikke vil støtte det her forslag, synes jeg egentlig at Socialistisk Folkeparti skylder at give nogle konkrete bud på, hvad man så agter at gøre for at få de mennesker i § 1, stk. 2 ud af landet. Jeg går ikke ud fra – det kan selvfølgelig være mig, der er naiv, det ville ikke være første gang – at det er nogle folk, som SF går sådan og samler på og synes skal være i Danmark, så hvad vil man gøre for at få dem ud?

Ordføreren, værsgo.

Min reference til, at det er useriøst og mere ligner et facebookopslag, er jo ikke bare de der bullets, der er i forslaget, som er nogle konkrete bud på, hvad det er, der skal gøre, at man bliver sendt ud af landet. Det er hele den der grundpræmis om en 70-procentsmålsætning inspireret af klimaloven, som er fuldstændig absurd, og som i min optik virker mere som et forsøg på at skabe noget ravage end skabe et seriøst stykke lovgivning.

Så må man bare sige i forhold til de der mange bullets, som hr. Morten Messerschmidt nævner, og som rigtig nok ville være et rigtig kedeligt facebookopslag, at de så til gengæld er problematiske, fordi man med dem overhovedet ikke tager hensyn til de internationale konventioner og vil sende folk hjem og bryde menneskerettighederne og alt muligt. Så det er der også masser af problemer ved.

Hvordan vi sikrer et asylsystem, hvor folk, der ikke har et beskyttelsesbehov, ikke tager plads for folk, der reelt har et beskyttelsesbehov, kræver jo en mere grundlæggende reform af hele vores asylsystem. Vi skal væk fra at have et stort fokus på spontan asyl med bedre fordeling af flygtninge og et større fokus på kvoteflygtning – det er svaret på hr. Morten Messerschmidts spørgsmål.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det var bare et dårligt svar, altså i fald det overhovedet var et svar, for hvad vil SF gøre for at få de kriminelle og de arbejdsvægrende udlændinge fra især de muslimske lande, som aldrig burde have været inde, ud af Danmark igen? Man kan jo også bare sige, at man ikke vil gøre noget – det er jo fint nok. Altså, vi har set jo andre partier, som betragter det som et voksende vælgerpotentiale; det er jo helt fint, hvis det er det, der er synspunktet.

Men jeg har bare forstået det sådan, at SF faktisk gerne vil det andet, og så må man jo også komme med nogle konkrete forslag. Vi gør os i hvert fald ulejligheden.

Ordføreren.

Altså, i et vist omfang. Jeg har jo sagt flere gange, at vi sådan set er villige til at se på lovgivningen igen i forhold til kriminelle udlændinge, men det skal jo også være fra et udgangspunkt, hvor man respekterer menneskerettighederne og ikke går for langt. Derfor er vi meget villige til at se på, om man kan stramme nogle af reglerne i forhold til udsendelse af kriminelle udlændinge, fordi vi synes, at det er vigtigt, at man prioriterer de mennesker, der gerne vil samfundet, og dem, der har et beskyttelsesbehov, selvfølgelig. Men vi har ikke en hel masse idéer til, hvordan vi kan hardcore stramme den her lovgivning, fordi man faktisk er gået ret langt – og vi har også været med i nogle aftaler, hvor man er gået et vist stykke.

Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger; derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at Radikale Venstre heller ikke er specielt vilde med det her forslag, men nu har jeg også selv en fortid i kulturbranchen, og der arbejdede vi ofte med nogle kreative forløb, og jeg kan godt anerkende kreativiteten i det her forslag. Der er noget friskt i det der med at sige: Jamen så tager vi klimalovens 70-procentsmålsætning, og så overfører vi den på et andet alvorligt emne som hele integrations- og asylpolitikken i Danmark. Det er der jo noget spændende ved, men der er også et eller andet fuldstændig forskruet ved det, bl.a. fordi vi ikke tager hverken det ene område eller det andet område rigtig alvorligt, når vi gør det på den her måde. Det virker nemlig, som hr. Carl Valentin sagde, som et lidt smart i en fart-forsøg på at få noget opmærksomhed om den mærkesag, som har været Dansk Folkepartis lige siden stiftelsen.

I Radikale Venstre kunne vi jo måske – hvis nu vi skal føre den her 70-procentsmålsætning videre – godt tænke os at vende målet med de 70 pct. om og egentlig i stedet for sige: Jamen kunne det ikke være interessant, hvis vi havde en 70-procentsmålsætning på integration, på beskæftigelse både blandt mænd og kvinder, på sprogtilegnelse, på uddannelse og på, at efterkommere og flygtninge opnår det samme niveau, når det f.eks. kommer til kriminalitetsstatistik osv.? Kunne det ikke være interessant, hvis det var det, vi aspirerede til og investerede i i stedet for udrejsecentre og de der pladser på udrejsecentre, som koster 300.000 kr. pr. person?

Så i Radikale Venstre ville vi nok have lyst til at vende den fuldstændig om, hvis vi overhovedet skulle følge logikken i det her. Og så er der et grundlæggende problem, som hr. Carl Valentin jo også sagde, og som i øvrigt også blev fremhævet af ministeren, nemlig det forhold, at skal man følge de her enkelte konkrete elementer i det her lovforslag, så vil vi bryde med alle de internationale konventioner og aftaler, som vi allerede er en del af. Og så er vi jo ude i et spil, hvor i hvert fald Radikale Venstre ikke kan være med længere. Det er jo konventioner, vi har indgået efter anden verdenskrig i erkendelsen af, at lande ikke kan klare sig selv, men er gensidigt afhængige af hinanden både på godt og på ondt, både når det gør ondt, og selvfølgelig også når det gør godt. Så hvis vi skulle følge Dansk Folkepartis lovforslag, ville vi både skulle melde os ud af menneskerettighedskonventionen og deraf følgende selvfølgelig også af EU, fordi præmissen for at være med i den forretning er, at man også har tiltrådt menneskerettighederne. Menneskerettighederne kan man ikke træde ud af, uden at alle lande har godkendt det, så et eller andet sted bliver vi også nødt til bare at ryste på hovedet af det her lovforslag og sige, at selv om der var 90 mandater i det her Folketing, som gerne ville have en udvisningslov på den her måde, så ville vi ikke kunne komme i mål med det i kraft af alle de internationale aftaler, vi er en del af – og for Radikale Venstres vedkommende vil jeg sige gudskelov og tak for det. Og så vil jeg i øvrigt sige, at vi stemmer nej til det her lovforslag.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare sige, at det jo er utroligt, at man kan dyrke menneskerettighederne som en anden guddom og så vide så lidt om dem. Altså, for det første er det ikke rigtigt, at det kræver andre europarådslandes samtykke, før Danmark kan træde ud af en konvention. Det ville jo bryde fundamentalt med retsstatsprincippet, at Danmark ikke selv kan bestemme, hvilken konvention vi som uafhængig nation vil være en del af. For det andet er det heller ikke rigtigt, at menneskerettighedskonventionen har en snus at gøre med EU-systemet; det ligger under Europarådet. Og EU-Domstolen har ingen beføjelser over menneskerettighederne, og Menneskerettighedsdomstolen har ingen beføjelser over EU-retten. Så det er egentlig bare for at sige, at jeg ville foretrække, hvis ordføreren, når man sætter menneskerettighedsdyrkelsen så højt, så måske bare sådan rent faktuelt kunne være inden for skiven.

Ordføreren.

Europarådet og flygtningekonventionen er jo en del af EU-Domstolen i den sammenhæng, menneskerettighedskonventionen er FN's, og på det tidspunkt, hvor Nordkorea f.eks. forsøgte at træde ud af FN's menneskerettighedskonvention, hvoriblandt der er en del bestemmelser, som også beskytter flygtninge i det her land, var det jo, at det samlede FN fortalte Nordkorea, at det ikke kunne lade sig gøre, medmindre vi godkendte det. Så der er nogle procedurer i det. Man kan ikke bare træde ud af og ind i konventionerne, sådan som Dansk Folkeparti har ønsket det i årtier. Og det er i øvrigt også paradoksalt, at Dansk Folkeparti ofte anklager, og nu ved jeg godt, at det ikke var det, ordføreren sagde til mig lige nu, men at Dansk Folkeparti ofte anklager alle mulige andre partier for at have ødelagt udlændingelovgivningen, når det er Dansk Folkeparti, der har svinget taktstokken over udlændingepolitikken i de sidste 30 år. Så er det jo mærkeligt, at man ikke er tilfreds med sit eget arbejde.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil sige: Det blev jo ikke meget bedre i anden runde. Altså, FN har en menneskerettighedserklæring, som ikke har nogen domstol tilhørende. Så har FN en flygtningekonvention, som ikke har nogen domstol tilhørende. Det har intet med EU-retten at gøre, og det har intet med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at gøre. EU-retten hører under EU-Domstolen, der ligger i Luxembourg, Menneskerettighedsdomstolen hører under Strasbourgdomstolen, der dertil indrettet hedder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg kan sende det over på skrift til ordføreren til næste gang.

Ordføreren.

Jeg betakker mig for en længere smøre. Ordføreren ved også udmærket godt, at vi begge har siddet i Europarådet, hvor jeg i øvrigt ikke har set ordføreren tage med på nogen af de ture, i hvert fald ikke mens jeg har været med. Så arbejdet er mig bestemt ikke ubekendt på nogen som helst måde, men jeg kan høre, at ordføreren og jeg har forskellige måder at tolke arbejdet på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Man må jo forstå på forslagsstillerne, at der med det her lovforslag om udvandring ønskes at få flest mulige mennesker ud af landet. Og det synes jeg ærlig talt, hr. Morten Messerschmidt, virker lidt paradoksalt at diskutere, samtidig med at vi lige nu som land tager imod titusindvis af ukrainere på flugt, og samtidig med at verden er i en kæmpe flygtningekrise – og det har vi været i mange år. Der er mere end 80 millioner mennesker på flugt.

Jeg er selvfølgelig godt med på, at Dansk Folkeparti ikke har ønsket at støtte ophold til de ukrainske flygtninge, men der er nu alligevel et meget stort flertal i Folketinget bag den særlov, som vi lige har vedtaget. Og derfor synes jeg, at timingen for det her lovforslag er lidt mærkelig. Hvorvidt en særlov så var den rigtige løsning i den nuværende situation, mener jeg absolut er noget, vi kan diskutere. Jeg selv og Enhedslisten har jo advokeret for, at vi burde have nogle generelle lempelser i udlændingeloven, da den her særlov med al tydelighed viser, at vores system, som det er i dag, ikke virker.

Jeg tror måske også, at jeg uden at fornærme nogen vil tilskrive en stor del af det knækkede system, vi har på udlændingeområdet og integrationsområdet, Dansk Folkeparti – altså partiet bag det lovforslag, vi diskuterer her i dag. Som mærkesag har Dansk Folkeparti nemlig i årtier forringet modtagelsen af mennesker fra andre lande i en sådan grad, at det næsten synes illusorisk, at man i dag har mulighed for at komme hertil fra et andet land. Integration er nærmest blevet et bandeord, og samfundet skal åbenbart slet ikke hjælpe mennesker, der kommer hertil, med at få de bedste forudsætninger for at få et liv i Danmark. I stedet for har fokus jo været på at forhindre folk i at komme til Danmark og derudover at smide dem ud igen så hurtigt, man overhovedet har kunnet komme til det.

Nogle af de elementer, som f.eks. gælder i den særlov, vi lige har vedtaget, for ukrainere, og som i min optik burde gælde alle, der kommer hertil, er jo retten til at bo i egen bolig, retten til arbejde, adgang til integrationsgrunduddannelsen, til skole, sundhedsvæsen og uddannelse – alt sammen elementer, der giver de bedste forudsætninger for at klare sig godt i samfundet, men også elementer, der sikrer, at man kan passe et arbejde og forsørge sig selv, at man kan omgås resten af borgerne i samfundet, at man får netværk og kompetencer. Og det er alt sammen elementer, som Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt har været med til at sørge for at ikke ret mange flygtninge i Danmark får.

Hvis vi tog imod alle flygtninge på samme måde, er jeg sikker på, at de bekymringer, som Dansk Folkeparti har i forhold til mennesker, der er på kontanthjælp eller begår kriminalitet, kunne blive reduceret betydeligt. Det system, I har været med til at skabe, hvor der er et A-hold og et B-hold, hvor dem og os-retorikken definerer, hvem der bliver accepteret af samfundet, og hvem der ikke gør, ja, det system er jo netop grunden til, at vi i så mange år har set og stadig væk ser integrationsmæssige udfordringer. For integrationen er jo praktisk taget afskaffet. Og det virker lidt mærkeligt, at vi så samtidig står med et erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft, og at vi snakker om, hvordan vi kan sende flest mulige mennesker ud af landet, når det helt åbenlyst ville være bedre brug af alles tid at tale om, hvordan vi kan fastholde dem, der bor her, og sikre dem, at de også kan få et arbejde.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for forslagsstillerne, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Nej, det er jo ikke nogen stor overraskelse. Det, der måske er mere interessant, er jo, om ordføreren har læst forslaget. For hun bruger så meget tid på at tale om ukrainere, som altså mig bekendt er kommet til Danmark for en måned siden, og det her forslag handler jo om folk, der er kommet til Danmark efter flygtningereglerne for 10 år siden. Hvordan hænger de ting sammen oppe i ordførerens hoved? Det forstår jeg overhovedet ikke.

Det der med, at det så ligesom er Dansk Folkeparti, der er hovedårsagen til alle de problemer, vi har med den muslimske indvandring, er jo en påstand, vi ofte møder især fra sådan den yderste venstrefløj. Men gælder det så også i alle de andre vesteuropæiske lande? Altså, er Dansk Folkepartis indflydelse også det, der er årsagen til, at det er gået galt i Sverige, Holland, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien? Ja, jeg ved ikke, om ordføreren kan nævne ét vesteuropæisk land, hvor den muslimske indvandring i – hvad skal vi sige – den seneste generation har været en succes.

Tak. Ordføreren, værsgo.

For det første kan jeg berolige hr. Morten Messerschmidt med, at jeg har læst forslaget, og sådan som det hænger sammen oppe i mit hoved – for at citere hr. Morten Messerschmidt – står vi jo lige nu i en meget alvorlig flygtningekrise. Det har vi sådan set gjort længe, også inden Putin invaderede Ukraine, og derfor synes jeg, det er en lille smule mærkeligt eller faktisk upassende, at man nu her kommer med et lovforslag, der handler om at sende folk ud af landet. Altså, der er meget store flygtningestrømme, og de kommer ikke kun fra Ukraine, hr. Morten Messerschmidt, men de kommer også fra Afghanistan og fra Syrien, som vi har lejlighed til at diskutere senere i dag.

Så kan jeg jo ikke sige noget om, hvorvidt Dansk Folkeparti har indflydelse i andre lande, men jeg kan da kigge på, hvad for en indflydelse Dansk Folkeparti har haft i Danmark, og nu handler det her lovforslag om Danmark, og derfor handler min ordførertale også om Danmark.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo påfaldende, når de problemer, vi oplever i Danmark, er fuldstændig sammenfaldende med de problemer, de oplever i alle andre vesteuropæiske lande, der har været uforsigtige nok til bare at åbne portene for den muslimske indvandring siden 1960'erne, 1970'erne, 1980'erne. Og det, der så foregår oppe i fru Rosa Lunds hoved – for at citere fru Rosa Lund, der citerer mig – er, at det, når vi har problemer i Danmark, så er på grund af Dansk Folkeparti. Det kan jo være, at vi befinder os på forskellige frekvenser, men i min verden giver det ingen mening.

Ordføreren, værsgo.

Så kan jeg berolige hr. Morten Messerschmidt med, at vi f.eks. ikke bebrejder Dansk Folkeparti klimaforandringerne. Så der er da bestemt problemer i Danmark, som vi i Enhedslisten hverken bebrejder hr. Morten Messerschmidt eller Dansk Folkeparti. Men jeg vil dog alligevel sige, at det jo er hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, der har dirigeret udlændingepolitikken i Danmark i de sidste rigtig, rigtig mange år, og jeg da derfor også mener, at det burde give anledning til lidt selvransagelse i Dansk Folkeparti, at vi nu står med nogle problemer.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg synes, lovforslaget her er virkelig interessant. Det tror jeg også vi sagde, da det blev fremsat. Jeg tror, vi alle i dag ved, at vi gennem årtier – mere præcist siden 1983 – har været alt for lempelige i vores udlændingepolitik. Alt for mange er kommet hertil gennem asylsystemet, som aldrig er rejst hjem igen, selv om der er fred i hjemlandet, alt for mange har begået kriminalitet efterfølgende eller er langtidsledige. De seks punkter her i lovforslaget beskriver det rigtig fint, netop med fokus på kriminalitet, dårlige danskkundskaber og ledighed. Så hensigten bakker vi sådan set fint op om.

Virkeligheden er jo desværre bare, at fordi vores regler har været alt for lempelige op gennem 1980'erne, 1990'erne og 00'erne, har mange af dem, der er kommet hertil, netop fået permanent ophold, man har fået statsborgerskab, på trods af at man har begået kriminalitet, eller der er andre, der stadig væk har status som flygtninge, og som derfor ikke kan sendes hjem, og derfor er vi, som flere andre ordførere også har været inde på, bekymrede ved det her lovforslags faste 70-procentsreduktion eller -hjemsendelse. For virkeligheden er jo, at vi desværre ikke kan lovgive med 40 års tilbagevirkende kraft.

Når det er sagt for at understrege vores sympati for lovforslaget her, så lad mig lige minde om nogle af de beslutningsforslag, som vi selv fra konservativ side har på vej, f.eks. at permanent ophold fremover gøres betinget af, at man ikke begår kriminalitet eller er langtidsledig, at vi sætter et loft over antallet af tildelte permanente opholdstilladelser, således at folk, der ikke begår kriminalitet, og som har et job og lærer dansk, kommer forrest i køen, at man ikke kan få permanent ophold, hvis man forinden har begået alvorlig kriminalitet. Vi vil også afskaffe nogle af de fasttrackordninger, der er, og som især unge gør brug af for efterfølgende at begå kriminalitet. Det gælder både permanent ophold og statsborgerskab, og jeg håber selvfølgelig, at vores nye regler bliver vedtaget, og at de vil være med til at reducere antallet af kriminelle og langtidsledige. Men der er jo desværre ikke nogen garanti for, at det rammer de 70 pct., som Dansk Folkeparti her ønsker.

Jeg vil sige, at jeg, hvis de regler, som vi her om ganske kort tid foreslår i Folketinget, havde været i kraft allerede siden 1983, så faktisk tror, at en stor del af de personer, som Dansk Folkeparti her er bekymrede over, aldrig havde fået permanent ophold eller statsborgerskab. Men da virkeligheden er, at vi ikke kan lovgive med 40 års tilbagevirkende kraft, forventer jeg desværre, at vi ikke kan støtte lovforslaget, som det ligger her. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Marcus Knuth, og den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Værsgo, fru Pernille Vermund.

Den danske udlændingepolitik er absurd. Vi lukker folk ind i vores land og giver dem opholdstilladelse, familiesammenføring og ret til offentlig forsørgelse, selv om vi kunne have hjulpet dem og mange flere langt bedre i nærområderne. Vi finder os i, at en del af dem bliver kriminelle, misbruger vores gæstfrihed og udnytter danskernes generøsitet, og vi gør dem efterhånden til indvandrere med permanent opholdstilladelse og ret til livslang forsørgelse. Det har vist sig at være en rigtig dum måde at føre udlændingepolitik på, og skiftende regeringer har da også gennem de seneste årtier forsøgt at lappe på systemet for at fjerne nogle af de skadelige konsekvenser. Men det har ikke løst problemerne. Det er tid til at gribe fat om nældens rod og løse problemerne fra bunden, at indføre et stop for spontan asyl og sørge for, at migranter fra fjerne egne ikke kan opnå spontan asyl i Danmark, at udvise kriminelle udlændinge konsekvent og at kræve, at alle udlændinge her i landet forsørger sig selv. Kan de ikke det, må de rejse ud. Det er enkelt, og det er retfærdigt.

Med nærværende lovforslag ønsker forslagsstillerne at indføre en lov om udvandring, der reducerer antallet af uintegrerede indvandrere og udlændinge. Lovforslaget er en parallel til klimaloven, og formålet er at sætte et overordnet mål for udvisning af uintegrerede udlændinge. I Nye Borgerlige deler vi det ønske. Vi deler ønsket om at sikre, at udlændinge i Danmark integrerer sig selv, og at de udlændinge, der er uintegrerede, rejser ud. Det er helt uacceptabelt, at udlændinge, der begår grov kriminalitet, får lov til at blive i vores land, og at udlændinge i årevis kan leve på passiv forsørgelse finansieret af danskerne. Derfor støtter vi forslaget.

Vi stiller os dog tvivlende over for, om forslaget vil have tilstrækkelig effekt, og kommer derfor også med et ændringsforslag, der vil rette op på nogle af forslagets mangler. Er det eksempelvis rimeligt, at man som udenlandsk statsborger skal kunne leve på passiv forsørgelse i 8 år, før man i henhold til lovforslaget mister sin opholdstilladelse? Og hvorfor er det kun 70 pct. af de udlændinge, der dømmes for kriminalitet, som har en fængselsstraf på mere end 3 måneder, der skal udvises? Det vil vi gerne rette op på. Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen stille ændringsforslag om, at målet frem mod 2030 naturligvis må være, at alle kriminelle udlændinge udvises, og at alle herboende udlændinge forsørger sig selv. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt.

Det er vi sådan set ikke uenige i. Altså, det er jo ikke sådan, at det her forsøger at forhindre den danske stat i at udvise mere end 70 pct. af dem, der er nævnt i § 1. Det her er sådan set et forsøg på at forpligte, sådan at vi i hvert fald når det. Og derfor vil jeg bare først og fremmest kvittere for, at man støtter forslaget, men også spørge, om ikke fru Pernille Vermund er enig i, at det her kunne være en fremkommelig måde, hvorpå man så kunne skabe et politisk pres for, at vi i hvert fald når de 70 pct., selv om fru Pernille Vermund og jeg så nok ønsker os et højere tal.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at nogle af de kommentarer, der er kommet i debatten i dag, virker lidt mærkelige, altså, man kan støtte en klimalov, som jo ikke er reel lovgivning andet end en hensigtserklæring, ved at vi sætter os et fælles mål: Vi skal reducere udledningen af klimagasser frem mod 2030. Men samtidig siger man så: Vi kan ikke sætte os et mål, som handler om, at de udlændinge, der er i Danmark, naturligvis er velintegrerede, og er de ikke det, jamen så må vi sørge for, at de bliver udvist. Jeg så jo så gerne, som ordføreren også siger, at de alle sammen blev udvist, hvis ikke de vil integrere sig, eller hvis de dømmes for grov kriminalitet og får en fængselsstraf på 3 måneder, eller hvis de lever på passiv forsørgelse. Men at sætte et mål på 70 pct. må da være rimeligt. Og vi taler altså her om udenlandske statsborgere, altså, vi taler om statsborgere, som har levet på passiv forsørgelse i årevis, når de bliver udvist, og også om udlændinge, som skal have en fængselsdom for at blive udvist. Så jeg er da enig i, at det kunne have været et skridt på vejen. Men det lyder jo også, som om der er partier, der synes, at man gerne må sætte målsætninger på klimapolitikken, men ikke i forhold til udlændingepolitikken.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det er jeg glad for. Så vi er enige om, at der er intet i det her lovforslag, der forhindrer myndighederne i at udvise mere end 70 pct. af dem, men det ville være en god start.

Ordføreren.

Myndighederne udviser jo kun dem, som de har lovhjemmel til at udvise, så det kræver jo, at man her i Folketinget er villig til at ændre lovgivningen, sådan at vi i højere grad udviser udlændinge ved kriminalitet, og sådan at vi også stiller krav i udlændinges opholdstilladelse om, at de skal forsørge sig selv. Så det hele falder tilbage på politikere og politikeres vilje og mod, og det kan man jo så være i tvivl om om er der.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er fru Susanne Zimmer. Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan bare helt kort, klart og tydeligt sige, at Frie Grønne på ingen måde kan støtte det her forslag, og det er af de grunde, der tidligere er fremsat. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Susanne Zimmer. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg bliver ofte spurgt, hvad Dansk Folkepartis indvandringspolitik er, og det svarer jeg selvfølgelig beredvilligt på. Hovedårsagen til, at jeg for 25 år siden meldte mig ind i Dansk Folkeparti, var netop den katastrofale indvandring. Men jeg er i stigende omfang de seneste år begyndt at svare: Jeg tror slet ikke, vi behøver nogen indvandringspolitik; det, vi har brug for i Danmark, er en udvandringspolitik.

For det er helt åbenlyst, at de fleste i Folketinget eller i hvert fald Socialdemokratiet og de borgerlige partier har indset, at tilstrømningen er afgørende for integrationen, for sammenhængskraften osv. Den tid, hvor fru Birte Weiss og andre sagde, at der ikke var nogen grænse for, hvor mange der sådan kunne komme fra de muslimske lande – i relation til den kulturelle byrde og deraf også afledte økonomiske og kriminalitetsmæssige byrde, det ville medføre – er heldigvis slut.

Der, hvor det så nu kniber, er, som også flere af ordførerne, bl.a. hr. Marcus Knuth, har været inde på, i forbindelse med at få rettet op på fortidens synder – at få dem ud, der aldrig burde have været inde. Når man hører bl.a. Radikale Venstre og andre på den yderste venstrefløj tale om menneskerettigheder og internationale forpligtelser, får man indtryk af, at det er noget, som er mejslet i sten, at det er noget, som er uforanderligt. Og der har jeg lyst til at minde om, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra den her talerstol gentagne gange op igennem 1990'erne sagde, at nu havde man altså strammet udlændingepolitikken til det absolut yderste, med hensyn til hvad der kunne lade sig gøre inden for de internationale konventioner.

Der er jo sket ganske meget, siden Poul Nyrup Rasmussen var statsminister – og tak for det – bl.a. at man har strammet langt mere end det, der dengang blev sagt var muligt. Og det vidner jo om, at hvis der er en politisk vilje, eller rettere, hvis vælgerne sammensætter et Folketing, der indeholder den politiske vilje, så kan man gøre ting, som man måske ikke tror er muligt.

Det er jo præcis det, der er historien om Dansk Folkeparti, der blev stiftet i 1995 og dengang blev så dårligt behandlet, at man ovenikøbet også her fra Folketingets talerstol, også fra hr. Poul Nyrup Rasmussens side, sammenlignede os med hunde, der ikke rigtig kunne finde ud af at komme ud, når de skulle det … Og i dag skal man så høre på et samlet kor fra venstrefløjen om, at vi skulle have været dem, der har svunget taktstokken over udlændingepolitikken siden 1995. Der tror jeg godt, jeg vil tillade mig at sige, at var det sådan, så havde vi ikke haft de udfordringer med netop de internationale konventioner, som vi har i dag.

Jeg vil tillade mig at sige, at det er fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis fortjeneste, at Socialdemokratiet og de øvrige borgerlige partier i dag har indset, hvor katastrofale fejl de har begået i tiden op til og efter 1983. Men man er endnu ikke kommet dertil, hvor man har mod nok til at sige, hvad der skal til for at løse problemerne.

Det er jo præcis derfor, at der er behov for en udvandringslov. Det er præcis derfor, at der er brug for Dansk Folkeparti. For vi har brug for et fundamentalt opgør med de internationale konventioner, som sætter folk, fædreland, historie, sammenhængskraft og kultur til side, fordi de alene hylder den enkelte udlændings ret og privilegerede adkomst til at blive i Danmark, til at nasse på, til at nyde godt af det samfund, det land, den nation, som danskerne igennem tusind år har skabt.

Det betyder jo ikke, at vi på nogen måde vender os mod individuelle rettigheder. Jeg tror ikke, at der er mange, der har kæmpet så stærkt som Dansk Folkeparti for f.eks. ytringsfriheden. Vi er varme tilhængere af forsamlingsfriheden, retsstatsprincipperne osv. og har det sådan set liggende til grund for hele vores kritik af det tiltagende udemokratiske EU. Så det handler jo ikke om, at man ikke skal have rettigheder som individ, men det handler om, at den ideologi, som sætter individet, også udlændingen, over danskernes ret til selv at forme deres samfund – den ideologi, som jo sjovt nok er fuldstændig sammenfaldende med det, som venstrefløjen og det mest yderliggående parti i Folketinget, nemlig Radikale Venstre, hylder – skal bekæmpes, for den står netop i opposition til alt, hvad der holder et land sammen.

Det er nemlig at turde sige: Vores sprog, det, at vi taler dansk i Danmark – det kommer først; det at turde sige: Vi danskere, vort folk – det kommer først; det at turde sige: Vores love, vores regler – det kommer først; helt kort at sætte danskerne først. Det kortfattede princip kan man sige er hovedmodsynspunktet til de internationale konventioner, som i dag er blevet den nye guldkalv på venstrefløjen. Det ønsker vi et opgør med. Og jeg har ikke oplevet nogen argumenter i dag, som er i nærheden af at være overbevisende. Man kan altid finde en velintegreret udlænding, der hjælper nogle fodboldhungrende unger, og som ikke er blevet så god til dansk – javel, minister, men er det det eksempel, der overtrumfer voldtægtsforbryderen eller terroristen eller den, der igennem lang tid med hele sin familie har ligget samfundet økonomisk til last? Selvfølgelig ikke.

Argumentet om, at det her krænker de internationale konventioner, er hverken teoretisk eller praktisk relevant; teoretisk, al den stund at vi har set, hvordan konventionerne – ved at blive udfordret hele tiden – netop kan trænges tilbage, og praktisk fordi vi sætter danskerne først. Og hele spørgsmålet om, at loven her ikke skulle have nogen retsvirkning og derfor nærmest bare er sådan en papirtiger, falder jo tilbage på ministeren selv, al den stund at det er bygget fuldstændig op efter den måde, man har valgt at lave klimaloven på.

Så den debat, vi har haft i dag, er jo i virkeligheden den, hvor vi får skilt fårene fra bukkene. Det er her, hvor vi får set, om man virkelig er villig til at rydde op i fortidens synder. Jeg hørte velvilje fra hr. Marcus Knuth og fra Det Konservative Folkeparti, dog med visse sædvanlige reservationer. Jeg hørte også velvilje fra Venstre, dog med endnu flere trivielle reservationer. Og så hørte jeg opbakning fra fru Pernille Vermund, og tak for det.

Det her bliver den definerende politiske og afgørende kamp for, at der også om 10 og 20 år er et Danmark, som man reelt kan kalde dansk, hvor det danske sprog stadig har den helt naturlige overhøjhed i forhold til andre sprog; hvor dansk kultur og omgangsform er bevaret – altså det, at man kan trykke hinanden i hånden uden at skulle være bange for, at der er en eller anden, som har underlige islamistiske idiosynkrasier; det, at man kan have en tillid på tværs af ligusterhækken eller opgangen, eller hvad det nu måtte være, dvs. alt det, som vi i min generation og generationerne før mig har betragtet som fuldstændige selvfølgeligheder.

Det er den her debat, der kommer til at definere, om det også bliver det Danmark, som vi har om 10 og 20 år, eller om Danmark ligesom andre vesteuropæiske lande kommer til at være en tilfældigt afgrænset geografisk enhed, hvor der bor nogle mennesker, som taler forskellige sprog, tilhører alverdens religioner og i øvrigt ikke har noget videre, der holder dem sammen, ud over et eller andet velfærdssamfund, som så er omdannet til den nye guldkalv sammen med menneskerettighederne. Det er det definerende.

Og det er derfor, vi – uanset hvor meget man vil komme med af polerede argumenter – vil fastholde, at Danmark nok kan have brug for stramninger i indvandringspolitikken, men at det, vi først og fremmest har brug for, altså er en udvandringslov. Og derfor glæder jeg mig til både anden- og tredjebehandlingen af det her lovforslag. Og jeg kan garantere over for de partier, som her vil blive husket i historiens ekko for deres gigantiske svigt, at det ikke er sidste gang, vi kommer til at debattere det her. Tak, formand.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Marcus Knuth.

Tak igen til Dansk Folkeparti. Vi synes jo, at idéen om en udvandringslov er rigtig god, lidt ligesom paradigmeskiftet eller vores ordninger for repatriering osv. var. Men som jeg var inde på i min tale, er virkeligheden jo desværre også, at på grund af de meget lempelige regler i 1980'erne og 1990'erne osv. har mange af de personer, der er kommet hertil, jo fået permanent ophold eller sågar statsborgerskab.

Så nu tillader jeg mig at spørge hypotetisk: Hvis nu vi får en blå regering efter valget, der minder lidt om Norges, hvor der er en bred vifte af partier, kunne det f.eks. være en regering, hvor Dansk Folkeparti indgår, og hvor hr. Morten Messerschmidt så selv står for som minister at implementere den her lov og så render ind i, at 70-procentsmålsætningen altså ikke kan nås, fordi så mange af dem, der kom hertil i 1980'erne, på grund af de lempelige regler har permanent ophold eller dansk statsborgerskab. Og det er jo netop de 70 pct., som er, lad os sige, problematikken for mange af partierne, som hr. Morten Messerschmidt nævner. Hvad vil hr. Morten Messerschmidt så gøre?

Ordføreren.

Tak. Ja, det permanente opholdsgrundlag kan vi jo fjerne. Det, der er det store og vanskelige, er jo dem, der har fået dansk statsborgerskab. Det er også derfor, man skal være så varsom med at tildele det. Men allerede i dag er der jo i straffeloven og i indfødsretsloven – jeg mener, det er § 8 A eller B – hjemmel til, at man kan fratage indfødsret ved kriminelle handlinger. Altså, bliver man dømt for terrorisme eksempelvis, kan man fratages sit statsborgerskab. Der er ikke noget i grundloven, der hindrer, at vi kan udvide antallet af bestemmelser, der medfører fortabelse af indfødsretten. Det kunne være, at man skulle udvide det til også at handle om manddrab, kvalificeret vold og andre bestemmelser i straffeloven. Det vil være en vej, vi i hvert fald ønsker at gå, og det håber jeg virkelig at vi kan få De Konservatives opbakning til.

Hr. Marcus Knuth.

Tak for svaret. Jeg vil egentlig bare sige, som jeg nævnte før, at de forslag, som vi kommer med i forhold til opstramning, bl.a. er, at man ikke kan få permanent ophold, hvis man har begået kriminalitet. Det skal være betinget af, at man ikke begår kriminalitet, og at man ikke er langtidsledig. Det ligger jo i høj grad i tråd med de seks punkter her. Så det er egentlig bare for at sige, at vi har det samme ønske som Dansk Folkeparti fremadrettet, men vi er bare lidt ærgerlige over den der faste 70-procentsmålsætning, for vi vil ikke gå ind for noget, som vi ikke kan garantere at vi rent faktisk kan nå. Så tak. Det var mere en kommentar.

Ordføreren.

Jeg tillader mig alligevel at replicere, idet det netop er det centrale, at De Konservative gerne vil stramme reglerne op fremadrettet, som jeg forstår det, hvor vi også gerne vil stramme op bagudrettet for at løse fortidens synder. Det er jo en forskel på os; vi er forskellige partier. Sådan må det være. Men det, som jeg synes er interessant i det her – det er jo altid interessant at høre hr. Marcus Knuth, men her er det måske operationelt interessant – er, at hvis det kun handler om tallet, så kan vi jo tale om 65 eller 60 pct. Det vil jeg glæde mig til i udvalgsbehandlingen.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Som jeg nævnte i min ordførertale, støtter vi forslaget. Vi forstår ikke helt, at man har sagt, at det er 70 pct. af dem, der lever op til de her kriterier efter 10 år i Danmark, og ikke siger 100 pct., men lad nu det ligge.

Det, der jo er relevant, er at finde ud af, hvor stort det her antal er i dag, for når man taler om udvandring og om, hvordan det kan forandre Danmark, bliver man nødt til at se det i et perspektiv: Hvor mange er indvandrere med dansk statsborgerskab? De er jo ikke omfattet af forslaget her. Hvor mange udlændinge er der i Danmark, altså udenlandske statsborgere, som er kommet hertil på de kriterier, der står her? Det vil sige, at det enten er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, som er kommet frem til 2012, for de har så været her i 10 år, så dem, der er kommet fra 2012 og frem til i dag, er ikke på nuværende tidspunkt omfattet af lovforslaget, men det vil de jo blive, i takt med at tiden går. Men frem til 2012: Hvor mange er så kommet her til landet som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge og er stadig udenlandske statsborgere? Det er jo ligesom bruttogruppen; derudover skal man så ned og se på, hvordan de opfører sig, når de er her. Men har ordføreren et billede af, hvor mange mennesker det drejer sig om?

Ordføreren.

Nej, men det kan vi jo få boret ud i udvalgsbehandlingen. Når vi har valgt at sige, at det er 70 pct., er det, fordi det sådan er blevet et magisk tal i andre sammenhænge her på Christiansborg. Derfor havde vi en naiv forventning om, at der var nogle partier, der kunne se sig i det. Vi ville gerne være gået videre, for jeg deler fuldstændig fru Pernille Vermunds ønske om, at der i udgangspunktet ikke er nogen af de her folk, der bør være i Danmark. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det primært handler om indvandring fra muslimske lande. Det var bare for at undgå den værste kvababbelse fra polerede partier, at vi tænkte, at nu skriver vi det på en anden måde.

Fru Pernille Vermund.

Når det er relevant at tale om antallet, er det jo også, fordi ordføreren og ordførerens parti har valgt at fremsætte et lovforslag, som siger, at det er folk, der har været her i mere end 10 år. Altså, inden for de sidste 10 års ophold i Danmark, skal det være sådan og sådan. Så det med de 70 pct. er den ene del af det, og jeg kan godt forstå sammenligningen med klimaloven, men forslagsstillerne har også valgt at sige, at det er i løbet af 10 år, og det betyder jo, at man kan have levet på passiv forsørgelse i mange år i Danmark, før man bliver udvist. Hvad er årsagen til det? Hvorfor ikke sige: Prøv at høre her, hvis du er her i Danmark, skal du forsørge dig selv, og kan du ikke det, må du rejse ud?

Ordføreren.

Det er jo, fordi jeg er meget optaget af at få min politik igennem. Jeg er ikke optaget af bare at have min politik for mig selv. Det her er jo et forsøg på at sige, at hvis vi skal samle 90 mandater bag en udvandringslov, er vi nødt til at erkende, at hvis det er Det Konservative Folkeparti, som vi hørte før, Venstre, som vi hørte tidligere – og vi har ikke engang hørt fra Liberal Alliance endnu – vi skal lave et borgerligt flertal med efter et valg, må vi gå på kompromis. Jeg ved udmærket godt, hvad jeg gerne vil, og hvad Dansk Folkeparti gerne vil, men det her er et forsøg på at sige, at vi er nødt til at bøje os mod hinanden, hvis vi skal samle 90 mandater, for ellers bliver det jo bare noget sniksnak, hvor man kan stå med rene hænder og absolut ingen indflydelse.

Tak. Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg tænker, at hr. Morten Messerschmidt godt ved, hvor ondt det gør på mig og Enhedslisten, at Dansk Folkeparti har haft så stor indflydelse på den danske udlændingepolitik. Jeg skal egentlig bare på grund af det her med historiens ekko bede hr. Morten Messerschmidt bekræfte, at det var Dansk Folkeparti, som var støtteparti og parlamentarisk grundlag for regeringen hele vejen op igennem 00'erne. Det vil altså sige, at Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt har haft en væsentlig indflydelse på den integrationspolitik, vi har i Danmark. Og det mener jeg og Enhedslisten er en væsentlig grund til, at vi har nogle integrationsproblemer i dag.

Ordføreren.

Det kan jeg fuldt ud bekræfte, og jeg kan jo bekræfte, at der så i samme periode var ca. 150 medlemmer af Folketinget, der ikke ønskede at tage det nødvendige opgør med de internationale konventioner. Og havde Dansk Folkeparti fået det igennem, havde det formodentlig gjort endnu mere ondt på Enhedslisten, men det havde gjort endnu mere gavn for den danske befolkning.

Fru Rosa Lund.

Der er ingen tvivl om, at det havde gjort ondt på Enhedslisten, hvis Danmark ikke længere tiltrådte de internationale konventioner. Det kommer Danmark heldigvis til at blive ved med at gøre.

Det andet, jeg gerne vil spørge hr. Morten Messerschmidt om, er: Hvad tror hr. Morten Messerschmidt det gør ved integrationen, at man, når man kommer her til landet, får at vide, at vi har noget, der hedder en udvandringslov? Tror hr. Morten Messerschmidt, at det fremmer integrationen, og at det gør integrationen bedre, eller at det faktisk vil gøre integrationen dårligere, og at mennesker, der kommer hertil på flugt, vil føle sig endnu mere udstødt af det danske samfund?

Ordføreren.

Jeg føler mig ret overbevist om, at de mennesker vil se, at okay, hvis man ikke bliver integreret, hvis man ikke kan dansk, hvis man ikke er i beskæftigelse 7 ud af 10 år, og hvis man i øvrigt følger de her kriterier i § 1, så ryger man ud af landet. Det tror jeg vil have en meget motiverende effekt. Men vi kan jo prøve det, fru Rosa Lund – hun kan jo bare stemme ja.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Messerschmidt.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.