Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (L 1) af 27. oktober
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
I aftalen ”Lavere skat på arbejde” indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Dansk Folkeparti aftaltes en indeksering af energiafgifterne, som ifølge aftale-
teksten medførte et varigt merprovenu på 4 mia. kr. Vil ministeren oplyse hver en-
kelt af de energiafgifter, der som følge af aftalen blev omfattet af indeksering, og
om disse energiafgifter fortsat er indekserede? For de af de pågældende energiaf-
gifter, der fortsat er indekserede, bedes ministeren endvidere oplyse, hvordan det
vil påvirke råderummet og den strukturelle saldo at ophøre med indekseringen.
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og 2050. Ministeren
bedes derudover i en graf illustrere, hvordan ophøret af indeksering vil påvirke
hængekøjeudfordringen som illustreret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for
udgiftslofter” fra august 2021.
Svar
Med ”Lavere skat på arbejde” (2008) blev det aftalt at indeksregulere
satserne i
energiafgifterne (el, naturgas, mineralolie, kul mv.) samt CO
2
- og svovlafgiften. De
omtalte afgifter blev herefter årligt reguleret med 1,8 pct. fra 2008 til og med 2015.
Med ”Forårspakke 2.0” (2009) blev indekseringen gjort permanent, hvorefter
af-
gifterne efter 2015 følger udviklingen i nettoprisindekset. De omfattede afgifter
indekseres under gældende regler. Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål
6 af 27. oktober 2021
for en gennemgang af forudsætningerne som ligger til grund
for beregningerne.
I den økonomiske model, der anvendes til de mellemfristede fremskrivninger, er
det ikke muligt at opgøre effekter for hver enkelt energiafgift og ikke muligt at
skønne over afledte virkninger på samme måde som i Skatteministeriets beregnin-
ger i forbindelse med konkrete lovforslag. Det kan dog oplyses
–
med udgangs-
punkt i det mellemfristede regnesetup og i fravær af ændret forbrugssammensæt-
ning mv.
–
at provenutabet fra aflysning af indeksering af energiafgifter svarer til
ca. ca. 1¾ mia. kr. i 2025, ca. 3�½ mia. kr. i 2030 og ca. 8 mia. kr. i 2050 (2022-ni-
veau). Den finanspolitiske holdbarhedsindikator svækkes med 10 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K