Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2477071_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 1) af 14. oktober
2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget statens indtægter øges grundet øget CO2-kvo-
teindtægter i hhv. 2022, 2023, 2024 og 2025 som følge af den seneste udvikling på
energi-markedet? I opgørelsen bedes ministeren vurdere, hvor meget statens ind-
tægter øges i forhold til det fastsatte niveau på finanslovsforslaget. Opgørelsen be-
des opdelt på de respektive relevante konti. Vil ministeren herudover vurdere om
de øgede kvoteindtægter medfører et øget råderum i hhv. 2022, 2023, 2024, 2025
og 2030.
Svar
Prisen på CO
2
-kvoter
fra EU’s kvotehandelssystem er steget siden
udarbejdelsen
af FFL22. Det påvirker statens indtægter fra salg af CO
2
-kvoter
jf. tabel 1.
Tabel 1
Statens skønnede indtægter fra salg af CO
2
-kvoter, 2022-2025
2022
Mia. kr. 2022-PL
FFL22 skøn
Seneste skøn
Ændring siden FFL22
2,9
3,4
0,5
3,0
3,4
0,4
3,1
3,5
0,4
3,2
3,5
0,3
2023
2024
2025
Anm: Indtægten optages på § 29.21.04. Salg af CO
2
-kvoter
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsminsiteriet
Regeringen finder det generelt positivt for klimaet, at markedet har taget EU’s
øgede klimamål til efterretning, og at kvoteprisen dermed stiger. Prissætning af
drivhusgasudledninger er en omkostningseffektiv måde at indfri vores klimamål,
da det giver incitament til at omstille de steder, hvor prisen på drivhusgasreduktio-
ner er lavest.
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor meget statens indtægter øges grundet øget CO2-kvoteindtægter i hhv. 2022, 2023, 2024 og 2025, til finansministeren
Side 2 af 2
Det er i forlængelse heraf også positivt, at Europa Kommissionen vil styrke og
udvide kvotehandelssystemet, da det kan bidrage til en mere ensartet CO
2
pris på
tværs af sektorer og lande. Regeringen er i gang med at analysere de forskellige
elementer i Europa Kommissionens ’Fit for 55’-pakke
nærmere.
Regeringens udgiftspolitiske prioriteter fastlægges på baggrund af en vurdering af
det samlede økonomiske råderum. I de løbende fremskrivninger af dansk øko-
nomi og vurderinger af de offentlige finanser vil der for en lang række udgifts- og
indtægtsposter kunne opleves forskydninger, der både trækker i opadgående og
nedadgående retning. Det er et sundt princip, at de udgiftspolitiske prioriteringer
ikke afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- eller indtægtsposter. Denne
tilgang muliggør langsigtede prioriteringer i udgiftspolitikken. På nuværende tids-
punkt er der taget stilling til de finanspolitiske rammer frem til 2025.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister