Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2521119_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 29. november 2021 stillet efter ønske fra
Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter for
2022 ”Mere frihed og flere muligheder”?)
Svar
Venstres finanslovsudspil
Mere frihed og flere muligheder
indeholder blandt andet for-
slag om lavere elafgifter, lavere skat og en række velfærdsinitiativer, og finansieres
blandt andet af en række puljer på finanslovsforslaget samt en afskaffelse af retten
til Tidlig pension og den grønne check for ikke-pensionister.
Udspillet indeholder en økonomitabel med fordeling af udgifter og indtægter for
de forskellige tiltag. Den beregnede aktivitetsvirkning tager udgangspunkt i de
provenuer, som fremgår i Venstres udspil samt beregningstekniske forudsætninger
om de enkelte tiltag. Der er foretaget en tentativ inddeling i udgiftskategorier, men
der er ikke foretaget en egentlig vurdering af de enkelte provenuskøn for de for-
skellige tiltag.
Samlet set skønnes initiativerne på Venstres finanslovsudspil at dæmpe aktiviteten
med 0,1 pct. af BNP i 2022,
jf. tabel 1.
Den dæmpende aktivitetsvirkning afspejler,
at skatte- og afgiftslettelser har en lavere umiddelbar aktivitetsvirkning end øgede
udgifter til offentligt forbrug. En reduktion af skatter og afgifter finansieret af la-
vere offentligt forbrug vil derfor have en dæmpende virkning på BNP på kort sigt.
Det bemærkes, at vurderingen alene afspejler den kortsigtede efterspørgselsvirk-
ning af udspillet, og således ikke medregner virkningen af potentielle strukturelle
adfærdsvirkninger.
Venstre foreslår endvidere at disponere 2,75 mia. kr. fra coronareserven i 2022 til
håndtering af udfordringer i sundhedsvæsnet. Coronareserven er i
Økonomisk Rede-
gørelse,
august 2021 beregningsteknisk placeret som en overførsel til den private
sektor, hvormed en disponering til offentligt forbrug isoleret set vil øge aktivitets-
virkningen. Samlet set skønnes aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsforslag,
inkl. disponering af coronareserven til offentligt forbrug, til 0,0 pct. af BNP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om ministeren vil oplyse aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter for 2022 Mere frihed og flere muligheder, til finansministeren
2521119_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Aktivitetsvirkning i 2022 af
Mere frihed og flere muligheder
BNP-virkning, pct. af BNP
Isoleret virkning af prioriteringer og finansieringstiltag i
Mere frihed og
flere muligheder
Nettovirkning hvis coronareserve disponeres til afvikling af pukler i
sundhedsvæsnet
-0,1
0,0
Anm.: Aktivitetsvirkningen er opgjort som den kortsigtede virkning på BNP, og medregner ikke eventuelle
strukturvirkninger af tiltagene. Aktivitetsvirkningen inkluderer et bidrag fra reserver på Finanslovsforslaget,
som i
Økonomisk Redegørerelse,
august 2021 blev forudsat disponeret til offentligt forbrug. Virkningen på BNP
er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.
Kilde:
Mere frihed og flere muligheder
og egne beregninger
Venstres finanslovsudspil indeholder en uspecificeret reserve på 570 mio. kr.
Denne reserve er beregningsteknisk forudsat disponeret til offentligt forbrug, sva-
rende til den normale behandling af aktivitetsvirkninger for uspecificerede reser-
ver på finansloven. Hvis det i stedet forudsættes, at denne reserve ikke disponeres,
vil den samlede aktivitetsvirkning af initiativerne på Venstres finanslovsudspil ud-
gøre -0,1 pct. af BNP, mens virkningen inkl. disponering af de 2,75 mia. kr. fra co-
ronareserven vil udgøre -0,05 pct. af BNP.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister