L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. marts 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (L 1 - § 7.

Finansministeriet) af 29. november 2021 stillet efter ønske fra

Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstde-

ciler, og de ti percentiler i øverste indkomstdecil, af Venstres finanslovsprioriteter

for 2022, ”Mere frihed og flere muligheder”. Der

bedes lagt til grund, at hele

”pulje til yderligere skattelettelser” på 1,25 mia. kr. udmøntes til at hæve topskatte-

grænsen.

Svar

I besvarelsen indgår de initiativer i Venstres finanslovsprioriteter for 2022, som

skønnes at have en virkning på de disponible indkomster, afgiftsbetalinger og ini-

tiativer målrettet erhvervslivet, der gennem nedvæltning indirekte påvirker de di-

sponible indkomster.

Opgørelserne tager udgangspunkt i gældende regler, da spørgsmålet blev stillet,

dvs. før finansloven for 2022 og før

aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Det bemærkes, at Venstres finanslovsprioriteter indeholder initiativer, som alle-

rede er helt eller delvist aftalt i reformpakken. Det gælder initiativerne vedrørende

grøn check, dimittenddagpenge, afskaffelse af modregning for lønindkomst i pen-

sionsydelser, forhøjelse af fribeløbet for studerende, forhøjelse af loft på beskæfti-

gelsesfradrag samt nedsættelse af elafgiften.

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:

1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Forslaget indeholder også en række initiativer vedrørende det offentlige forbrug,

som påvirker udgifterne til det individualiserbare offentlige forbrug, fx deltagerbe-

taling for danskuddannelse og besparelser på den kommunale beskæftigelsesind-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren

Side 2 af 7

sats. Disse initiativer og andre initiativer med betydning for det individuelle of-

fentlige forbrug, og som dermed påvirker de udvidede forbrugsmuligheder, indgår

ikke i opgørelsen.

1. Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

Forslaget indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-

komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible

indkomster. Disse initiativer er:

Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”:

•

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

•

Afskaffelse af seniorjobordningen

•

Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i folke-, senior- og før-

tidspension

•

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folkepension

•

Forhøjelse af skattefri seniorpræmier

•

Mere rimelig dimittendsats for dagpenge

•

Forhøjet fribeløb for studerende

•

Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere

•

Afskaffelse af den almindelige grønne check for ikke-pensionister

•

Forhøjelse af den supplerende grønne check for børn

•

Forhøjet loft for investorfradrag (iværksætterudspil)

•

Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)

•

Tilbagerulning af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger

•

Pulje til yderligere skattelettelser

Fra elementet ”En stram og konsekvent udlændingepolitik”:

•

Lavere integrationsydelse

•

Opholdskrav for dagpenge

Fra elementet ”En fornyet offentlig sektor med mennesket i centrum”:

•

Afskaffelse af tidlig pension

I besvarelsen er det lagt til grund, at

Pulje til yderligere skattelettelser

på 1,25 mia. kr.

udmøntes til at hæve bundgrænsen for topskat. Det svarer til en forøgelse af

bundgrænsen fra 552.500 kr. til 572.900 kr. (2022-niveau).

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor hovedparten af

virkningen på den disponible indkomst forventes at optræde via en ændret ar-

Side 3 af 7

bejdsmarkedstilknytning og dermed blandt andet modsvares af en ændret arbejds-

indsats. Der er således ikke opgjort fordelingsvirkninger af

Afskaffelse af tidlig pen-

sion

Afskaffelse af seniorjobordningen.

Med hensyn til

Tilbagerulningen af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger

(”generationsskifteskatten”) er det ikke er muligt at opgøre den samlede virkning

på indkomstfordelingen. Lavere bo- og gaveafgift skønnes dog at kunne bidrage

til at øge indkomstforskellene, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål til L1 nr. 95

af d. 25. november 2020, hvor fordelingen af afgiftsbetalingen for hhv. boer og af-

dødes børn er søgt belyst.

Initiativerne skønnes samlet set at sænke de disponible indkomster med 1,31 pct.

for personer i 1. indkomstdecil, mens de disponible indkomster øges med 0,57

pct. for personer i 10. indkomstdecil,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

0,00 0,01 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,05 0,05 0,03

Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i

0,01 0,01 0,02 0,04 0,08 0,13 0,21 0,26 0,28 0,15

folke-, senior- og førtidspension

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folke-

0,01 0,00 0,00 0,01 0,02 0,05 0,10 0,15 0,16 0,09

pension

Forhøjelse af skattefri seniorpræmier

Mere rimelig dimittendsats for dagpenge

Forhøjet fribeløb for studerende

Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02

-0,42 -0,15 -0,06 -0,05 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01 -0,01 0,00

0,06 0,04 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

-0,16 -0,02 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Afskaffelse af den alm. grønne check for ikke-pensionister -0,65 -0,24 -0,14 -0,15 -0,14 -0,13 -0,11 -0,09 -0,06 -0,03

Forhøjelse af den supplerende grønne check for børn

Forhøjet investorfradrag (iværksætterudspil)

Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)

Pulje til yderligere skattelettelser (topskat)

Lavere integrationsydelse

Opholdskrav for dagpenge

Samlet virkning

0,05 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,00 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,04

0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02

0,00 0,00 0,00 0,01 0,02 0,03 0,06 0,10 0,18 0,23

-0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

-0,12 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00

-1,31 -0,39 -0,17 -0,11 -0,01 0,12 0,32 0,49 0,63 0,57

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne er

opgjort enkeltvis og beregnet på baggrund af forskelligt datagrundlag. Den samlede virkning skal derfor

fortolkes varsomt.

Initiativet omfatter en reduktion af dimittendsatsen til ca. 9.500 kr., en forkortelse af dagpengeperioden for

dimittender samt krav om dansk sprogkunskab eller beskæftigelse for dimittendagpenge. Initiativerne indgår

i udspillet til

Danmark kan mere I.

Fordelingsvirkningerne af en nedsættelse af aktivitetstillæget for kontanthjælpsmodtagere med 100 mio. kr.

er baseret på en nedsættelse af aktivitetstillæget på 35 pct., jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.

439 af 18. september 2020. Opgørelsen tager udgangspunkt på kontanthjælpsmodtagere i december 2017.

Side 4 af 7

Det skal bemærkes, at hvis puljen på 1,25 mia. kr. udmøntes ved lempelse af andre skatter eller afgifter, så vil

fordelingsvirkningerne af initiativet være anderledes.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.

november 2020.

For personer i de ti øverste percentiler skønnes initiativerne at bidrage til at øge de

disponible indkomster med 0,37-0,72 pct.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på

indkomstpercentiler

91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Afskaffelse af modregning af partners arbejdsind-

komst i folke-, senior- og førtidspension

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst

i folkepension

Forhøjelse af skattefri seniorpræmier

Mere rimelig dimittendsats for dagpenge

Forhøjet fribeløb for studerende

Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere

0,05 0,05 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,03 0,03 0,01

0,28 0,27 0,30 0,24 0,19 0,18 0,19 0,17 0,09 0,03

0,17 0,11 0,15 0,09 0,09 0,11 0,13 0,11 0,06 0,06

0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,02 0,02 0,03 0,02 0,01

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Afskaffelse af den alm. grønne check for ikke-pensi-

-0,05 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01

onister

Forhøjelse af den supplerende grønne check for

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

børn

Forhøjet investorfradrag (iværksætterudspil)

Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)

Pulje til yderligere skattelettelser (topskat)

Lavere integrationsydelse

Opholdskrav for dagpenge

Samlet virkning

0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,03 0,14

0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,02

0,23 0,24 0,25 0,26 0,27 0,29 0,30 0,30 0,27 0,12

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

0,72 0,66 0,74 0,64 0,62 0,64 0,69 0,65 0,51 0,37

Anm.: Se anmærkninger til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.

november 2020.

2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

Forslaget indeholder initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede forbrugs-

afgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men påvirker i

stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringerne beregningstek-

nisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer afgiftsned-

sættelserne til, at forbrugsmulighederne øges. Initiativerne er:

Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”:

•

Skattestop

•

Lavere elafgift

Side 5 af 7

Man være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller sig fra indkomstskatter

ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en ad-færdsændring (og

ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata om befolknin-

gens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er

generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Hvis afgiftsændringerne i finanslovsforslaget beregningsteknisk betragtes som en

ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer afgiftsændringerne til, at forbrugs-

mulighederne øges forholdsvist mest for personer i den nederst del af indkomst-

fordelingen. For personer i 1. decil medfører initiativerne en ækvivalent stigning i

disponibel indkomst på 0,83 pct., mens personer i 10. decil opnår en stigning på

0,31 pct.,

jf. tabel 3.

Besvarelsen tager udgangspunkt i et skattestop pr. 1. januar 2022. Det forudsættes,

at ændringer, der træder i kraft den 1. januar 2022, ikke aflyses, altså at skattestop-

pet gælder med de fra den 1. januar 2022 gældende regler. Det drejer sig blandt

andet om den sidste indfasning af

Aftale om Skattereform 2012.

Virkningen af skattestoppet opgøres i 2025 og omfatter aflysning af indeksering af

tinglysningsafgiften og en række energi- og miljøafgifter. Virkningen er fortsat sti-

gende i de efterfølgende år, da den aflyste indeksering af afgifterne gradvist vil

medføre en lavere afgiftsbetaling målt i faste priser.

Det skal bemærkes, at der er en række punktafgifter, der er omfattet af skattestop-

pet, men for hvilke der hverken eksisterer lovgivning eller aftaler om fremtidige

diskretionære forhøjelser eller indeksering. Den opgjorte virkning af et skattestop

for disse afgifter vil således være nul, til trods for at afgifterne i praksis vil være be-

rørt af skattestoppet.

Tabel 3

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst opdelt på

indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Skattestop (afgiftsdel)

Lavere elafgift (nedsættelse med 23 øre pr. kWh i

2030)

Samlet virkning

0,28 0,24 0,23 0,23 0,22 0,22 0,22 0,21 0,21 0,18

0,56 0,32 0,28 0,26 0,24 0,23 0,21 0,20 0,18 0,13

0,83 0,56 0,52 0,49 0,47 0,45 0,43 0,41 0,38 0,31

Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.

Virkningen af skattestoppet er beregnet under antagelse af en selvfinansieringsgrad på 2 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 6 af 7

For de øverste ti percentiler er det ikke muligt at skønne over virkningen af skatte-

stoppet grundet utilstrækkeligt datagrundlag. Beregningsteknisk benyttes virknin-

gen for 10. indkomstdecil til at afspejle virkningen for 91.-100 percentil. Den op-

gjorte virkning giver dermed ikke et retvisende billede af virkningen af et skatte-

stop for de øverste percentiler. Det vurdereres blandt andet, at virkningen for det

100. percentil er overvurderet, mens virkningen for det 91. percentil er undervur-

deret.

Set i lyset af dette, skønnes initiativerne at bidrage til at øge de disponible indkom-

ster med 0,24-0,34 pct. for personer i de ti øverste percentiler,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst opdelt på

indkomstpercentiler

91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Skattestop (afgiftsdel)

Lavere elafgift (nedsættelse med 23 øre pr. kWh i

2030)

Samlet virkning

0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18

0,56 0,32 0,28 0,26 0,24 0,23 0,21 0,20 0,18 0,13

0,34 0,34 0,34 0,34 0,33 0,33 0,32 0,31 0,30 0,24

Anm.: Se anmærkninger til tabel 3.

Virkningen forudsættes at være lig virkning af skattestoppet for 10. indkomstdecil. Der er ikke skønnet over

virkningen af skattestoppet på indkomstpercentiler.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter

mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og

vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-

ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-

nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i

en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige

overenskomster. Initiativerne, der er målretter erhvervslivet, omfatter:

Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”

•

Permanent højere fradrag for forskning og udvikling

•

Forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis de

har forskningsrelateret underskud.

Det skønnes, at initiativer målrettet erhvervslivet øger de disponible indkomster

med 0,09 pct.,

jf. tabel 5

tabel 6.

Side 7 af 7

Tabel 5

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Permanent forhøjelse af FoU-fradraget

Forhøjelse af loftet over skattekreditter

Samlet virkning

0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07

0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03

0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Virkningen af en

forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis de har forskningsrelateret

underskud, er opgjort med udgangspunkt forslaget i Venstres finanslovspriorteter for 2021.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.

november 2020.

Tabel 6

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på de øverste indkomstpercentiler

91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Permanent forhøjelse af FoU-fradraget

Forhøjelse af loftet over skattekreditter

Samlet virkning

0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07

0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03

0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09

Anm.: Se anmærkninger til tabel 5.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.

november 2020.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister