L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål L1 nr. 10 af 8. november

2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministerens oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af

det finanspolitiske råderum frem mod 2025, hvis følgende initiativer gennemføres.

For de initiativer, der vedrører den kommunale økonomi, bedes ministeren lægge

til grund, at kommunerne kompenseres for de dertil forbundne udgifter af staten

igennem f.eks. økonomiaftaler eller midler på finansloven.

• Fordobling af klippekortordningen på 380 mio. kr. årligt, som blev aftalt med fi-

nansloven for 2017.

• Afskaffelse

af modregning af erhvervsindkomst i folkepension.

• 40 mio. kroner over en fireårig periode til opkvalificering og omskoling.

• SOSU-hjælpere

skal være omfattet autorisationsloven. Her bedes ministeren an-

slå ekstraudgifter for Styrelsen Patientsikkerhed, som ville skulle føre tilsyn med

SOSU-hjælpere.

• Etablering af kontrolenhed under KFST til at beregne kommunale døgntakster

for friple-jehjem. Ministeren bedes anslå etablerings- og driftsomkostninger.

• Ansættelse af faste plejehjemslæger.

• Rehabilitering efter § 83 a i Serviceloven omfattes af det frie valg af hjemme-

hjælp.

• Gratis låne-GPS

til alle hjemmeboende med demensdiagnose.

Svar

Der er foretaget et skøn over udgifterne forbundet med de foreslåede initiativer,

jf.

tabel 1.

Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med en række af skønnene,

jf. uddybende beskrivelse af forslagene.

Tabel 1

Udgiftsskøn, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2022-pl)

1. Fordobling af klippekortordningen på

380 mio. kr. årligt, som blev aftalt med fi-

nansloven for 2017.

2. Afskaffelse af modregning af erhvervs-

indkomst i folkepension

2022

417,9

2023

417,9

2024

417,9

2025

417,9

560

580

660

710

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, til finansministeren

Side 2 af 3

3. 40 mio. kroner over en fireårig periode

til opkvalificering og omskoling

4. SOSU-hjælpere skal være omfattet af

autorisationsloven. Her bedes ministeren

anslå ekstraudgifter for Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, som ville skulle føre tilsyn

med SOSU-hjælpere

5. Etablering af kontrolenhed under KFST

til beregning af kommunale døgntakster for

friplejehjem. Ministeren bedes anslå etab-

lerings- og driftsomkostninger.

6. Ansættelse af faste plejehjemslæger

7. Rehabilitering efter § 83 a i Servicelo-

ven omfattes af det frie valg af hjemme-

hjælp

8. Gratis låne-GPS til alle hjemmeboende

med demensdiagnose

8,7

17,4

5,2

Kan ikke

vurderes

Kan ikke

vurderes

39,3

6,8

Kan ikke

vurderes

Kan ikke

vurderes

39,3

6,8

Kan ikke

vurderes

Kan ikke

vurderes

39,3

6,8

Kan ikke

vurderes

Kan ikke

vurderes

39,3

Anm.: Ad. 1. Ordningen aftalt med finansloven for 2017 indebærer, at plejehjemsbeboere får det, der svarer til ca.

en halv times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Fra 2019 fordeles midlerne til kommunerne via blok-

tilskuddet. Det antages, at forslaget følger samme ramme som initiativet i 2017. Antallet af plejehjemsbebo-

ere tager udgangspunkt i tal fra 2020 og 2022-pl-niveau, og der er ikke indregnet udgifter til administration.

Ad. 2. Opgørelsen omfatter en afskaffelse af modregning i folkepensionens grundbeløb samt en fjernelse af

arbejdsindtægt fra indtægtsgrundlaget for pensionstillægget og den personlige tillægsprocent. Fjernelsen af

arbejdsindtægt fra modregningsgrundlaget omfatter såvel folkepensionistens egen arbejdsindtægt som even-

tuel partners arbejdsindtægt. Den stigende udgiftsprofil skal ses i sammenhæng med at bundfradraget for

indregning af arbejdsindtægt på 122.004 kr. er nominelt fastholdt efter gældende regler, hvilket indebære at

der realt set indgår en stigende arbejdsindtægt i modregningsgrundlaget. Dertil kommer den gradvise udfas-

ning af den midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne for pensionstillæg og personlig tillægsprocent. En

afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt må forventes at mindske tilslutningen til opsat pension betyde-

ligt. En lavere tilslutning til opsat pension vil fremrykke offentlige udgifter til social pension og dermed inde-

bære offentlige merudgifter på kort sigt. Disse merudgifter er ikke indregnet. Ad 3. Det er forudsat, at de 40

mio. kr. fordeles med 10 mio. kr. i hvert af årene. Evt. virkninger på arbejdsudbuddet vil hænge af den kon-

krete opkvalificering eller omskoling, herunder målgruppe og indsatser. Ad. 4. Udgiftsskønnet er baseret på,

at autorisationsordningen i medfør af autorisationsloven tidligst forventes at kunne implementeres med virk-

ning fra 1. juli 2023, da der er en række forhold, der vil skulle håndteres inden implementering, herunder

ændring af lovgivning udvikling af IT understøttelse, aftaler med danske uddannelsesinstitutioner om infor-

mation om færdiguddannede, kontraktindgåelse med ekstern part om vurdering af udenlandske uddannelser

mv. Ud over udgifter til tilsyn vil der være en række udgifter til behandling af autorisationsansøgninger fra

SOSU-hjælpere. Udgiftsskønnet er forbundet med usikkerhed, idet vil model for og omfang af autorisation

ikke er kendt. Ad. 5. I tillæg til etablerings- og driftsomkostninger, forventes der at være kommunale

merudgifter som følge af krav til kommunerne til at oplyse enheden. Det nærmere omfang heraf kendes ikke.

Udgiftsskønnet vurderes endvidere at være behæftet med væsentlig usikkerhed, da den konkrete model ikke

er kendt. Ad 6. Ikke muligt at vurdere på foreliggende grundlag. Det bemærkes, at der i overenskomstaftalen

for 2022 mellem de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævnt er

enighed om, at ordningen med faste læger på plejehjem er gjort permanent Ad. 7. Ikke muligt at vurdere på

foreliggende grundlag. Det antages, at frit valg-reglerne ikke vil indebære, at kommunen forpligtes til at

dække udgifter over niveauet for samme ydelse leveret af kommunen. Det vurderes dog, at der vil være væ-

sentlige merudgifter til administration i kommunerne, såfremt frit valg til rehabilitering indføres. Ad. 8. Det

skønnes, at en gratis låne-GPS til alle hjemmeboende med en demensdiagnose i gennemsnit vil koste 39,3

mio. kr. årligt forudsat at der skal være en GPS til rådighed til alle samt at GPSen har en levetid på 2 år. Her-

udover kommer udgifter til administration i forbindelse med visitation til ordningen, men det vurderes ikke

muligt på det foreliggende grundlag at angive et kvalificeret skøn over omfanget af administrative merudgif-

ter.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst

–

givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt

–

inden

for målet om strukturel balance i 2025. Det finanspolitiske råderum opdateres lø-

bende i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger og er senest opgjort i

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftsløfter 2025,

august 2021.

L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, til finansministeren

Side 3 af 3

Det finanspolitiske råderum opgøres aktuelt i forhold til udgiftsniveauet i 2022,

dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det indebærer, at den isolerede

virkning af de angivne initiativer på råderummet opgøres som initiativernes virk-

ning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2025 målt i forhold

til 2022.

Af de angivne initiativer er det alene forslaget om

afskaffelse af modregning af erhvervs-

indkomst i folkepension,

som påvirker den højest mulige offentlige forbrugsvækst.

Det skyldes, at forslaget indebærer øgede udgifter til indkomstoverførsler, dvs. ud-

gifter der ikke indregnes i det offentlige forbrug, uden modgående finansiering

uden for det offentlige forbrug. Øvrige initiativer omfatter alle udgifter, der ind-

regnes i det offentlige forbrug, og som dermed ikke påvirker den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst, idet initiativerne vil være en udmøntning af det finanspoli-

tiske råderum.

Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det finanspolitiske råderum

frem mod 2025 med ca. ¼ mia. kr. ved en

afskaffelse af modregning af erhvervsindkomst

i folkepension

fra 2022 og frem,

jf. tabel 2.

Hvis der i stedet illustrativt tages udgangs-

punkt i udgiftsniveauet i 2021, vil det finanspolitiske råderum frem mod 2025 iso-

leret set reduceres med ca. ¾ mia. kr.

Tabel 2

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

2022

Mia. kr. (2022-priser)

Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)

Isoleret virkning af afskaffelse af modregning af erhvervsind-

komst i folkepension

Finanspolitisk råderum inkl. virkning

afskaffelse af modreg-

ning af erhvervsindkomst i folkepension

(målt ift. 2022)

Memo:

Isoleret virkning af afskaffelse af modregning af er-

hvervsindkomst i folkepension (målt ift. 2021)

7�½

-¼

15¾

2023

2024

2025

-�½

-¾

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige

forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte

mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister