F 50 Om hjælp til de tårnhøje energipriser.

Af: René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Til: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Skatteminister Jeppe Bruus (S)

Samling: 2021-22

Status: Foretaget

Forhandling - hasteforespørgsel den 30-03-2022

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 50:

Forespørgsel til skatteministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren:

Har regeringen til hensigt at tilbagebetale flere penge til danskerne, og er regeringen åben over for afgifts- eller skattenedsættelser, så flere danske husholdninger kan få hjælp til de tårnhøje energipriser? (Hasteforespørgsel).

Af René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF).

(Anmeldelse 25.03.2022. Fremme 29.03.2022).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 31. marts 2022.

Først giver jeg til at begrunde hasteforespørgslen ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg tror, de fleste er slået af både bestyrtelse og forundring over at se den voldsomme stigning i el- og varmepriserne, som vi er udsat for for tiden, og som jo helt åbenlyst også er det drivende element i forhold til den prisudvikling, som vi oplever på forbrugsvarer og stort set alt andet i vores samfund. Det er en helt ekstraordinær situation, som selvfølgelig især kan forklares og begrundes med den ulykkelige krig, der er i Ukraine for tiden. Men en ekstraordinær situation kalder selvfølgelig også på ekstraordinære politiske tiltag, og vi har, tror jeg jeg kan sige, i en bred forstand i den borgerlige familie, men i hvert fald for mit eget vedkommende i Dansk Folkeparti, siddet og kigget med stor forundring på en regering, som intet har foretaget sig i meget, meget lang tid, og som så her i elvte time, lige før en forespørgselsdebat, laver en ny ordning, men som – som jeg forstår det – stadig væk ikke kan finde ud af sørge for, at pengene udbetalt før en gang til august. Og det er naturligvis ikke til at leve med, ikke for os i Dansk Folkeparti, men selvfølgelig især heller ikke for de mange mennesker, som i dag står over for truslen om at måtte forlade hus og hjem, som simpelt hen ikke kan betale deres regninger, og som ser en regering, hvor statskassen bare bugner. Jeg forstår, at det seneste finansår havde et positivt resultat på 57 mia. kr., og jeg forstår også, at de høje elafgifter har ført til, at man sparer omkring 5 mia. kr. på støtte, der så ikke bliver givet til VE, og de småpenge, der så allernådigst bliver delt ud her af venstrefløjen, ja, de forslår jo som en vis håndværker et sted, som man sådan set ikke må sige efter forretningsordenen.

Men konklusionen her er, at vi forventer, at der bliver gjort mere, at der bliver gjort noget hurtigere fra regeringens side, og det er derfor, vi har bedt om at få den her hasteforespørgselsdebat i dag.

Tak for at begrunde hasteforespørgslen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det ikke er i denne runde under begrundelsen, at der er adgang til korte bemærkninger. Det vil der være lige om lidt. Nu giver jeg ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren til besvarelsen. Velkommen.

Tak for det, og også tak til forespørgeren for den her mulighed for at diskutere et meget vigtigt emne. Det er klart, at situationen i Ukraine er alvorlig af rigtig mange årsager. Mange af dem handler om liv og død, sikkerhedspolitik, og nogle af dem handler også om noget ganske konkret for hver enkelt dansker, i og med at energipriserne som følge af konflikten er steget og fortsat vil være høje en rum tid ud i fremtiden.

Allerede inden krisen i Ukraine var specielt gaspriserne på et historisk højt niveau. Jeg vil gerne starte med at anholde det, at regeringen ikke skulle have gjort noget for at afhjælpe den situation. Vi har i allerhøjeste grad gjort noget både i forhold til at gøre danskerne mere fri af fossile brændstoffer, herunder gas, men også for at afhjælpe den akutte situation, som mange danskere står i lige nu, hvor de har problemer med at betale de høje regninger.

Hvis jeg skal starte med den første del først, altså hvad vi har gjort for at nedbringe brugen af fossile brændstoffer i Danmark, så er det måske lidt stærk tobak, når hr. Morten Messerschmidt i vanlig polemisk stil hævder, at regeringen intet har gjort. Hvis jeg lige må lave bare et par sammenligninger – og hvis hr. Morten Messerschmidt ovenikøbet vil give mig lidt opmærksomhed: Den regering, som hr. Morten Messerschmidt støttede, inden magten skiftede her for 2½ år siden, aflyste jo havvindmølleparker, aflyste mål om at udfase kul, lavede i det hele taget en tilbagerulning af en ambitiøs klima- og miljøpolitik på en lang, lang række områder. Det, der skete efter sidste folketingsvalg, var, at vi lavede et markant kursskifte.

Tag f.eks. havvindmøller: Vi har besluttet siden valget at firedoble Danmarks havvindmøllekapacitet. Altså det, som det har taget fra 1991 til 2019 at bygge op, har vi firedoblet fra 2019 og frem til nu. Ikke nok med det, vi vil på den anden side af 2030 yderligere udbygge massivt med verdens første energiø, som kan levere grøn strøm til 10 millioner europæiske husholdninger. Vi har indført et stop for olie- og gasindvinding i 2050 og aflyst den ottende udbudsrunde netop for at sætte fart på den grønne omstilling. Vi har allokeret milliarder af kroner til at støtte energirenovering og til at støtte konkret udskiftning af f.eks. gasfyr med enten individuelle varmepumper eller grøn fjernvarme. Titusindvis af mennesker har allerede fået eller får i de her år udskiftet deres gasfyr som følge af vores politik. Så der er sket enormt meget.

Er det nok? Åbenlyst ikke. Vi har stadig væk 400.000 husstande i Danmark, der har gasfyr. Vi har en biogasproduktion, som er ganske høj. 25 pct. af vores gas får vi fra biogas, men det betyder jo så samtidig, at vi får 75 pct. fra andre kilder. Langt de fleste af dem er europæiske, og en stor del af den europæiske gas er russisk. Så både af klimahensyn, men også af sikkerhedspolitiske hensyn skal der gøres noget ved det. Og derfor har de partier, som står bag den aftale, vi lavede i morges, også aftalt, at vi skal have afsat 250 mio. kr. til forskellige tiltag, der kan gøre fjernvarmen grønnere i Danmark, samtidig med at vi har varslet, at vi inden længe kommer med et større udspil om at gøre varmesektoren grøn – ud over at vi skal have udbygget vores vedvarende energi yderligere, på trods af det tempo, jeg altså talte om tidligere vi indtil videre har lagt for dagen. Så ganske mange ting er allerede sket; ganske mange ting kommer til at ske også på den helt korte bane.

Hvis vi så ser på, hvad man helt konkret kan gøre for at hjælpe de mennesker, som har fået de høje stigninger, er det er klart, at jeg godt har bidt mærke i, at nogle har foreslået, at man kunne sænke forskellige afgifter. Det har vi sådan set også lige gjort i regeringen med elafgiften. Så det er jo ikke sådan, at vi som udgangspunkt er imod at sænke afgifter – og har som sagt også gjort det – men i den her specifikke situation og med det finansieringsgrundlag, der kunne tilvejebringes, mener vi, at det var klogest rent faktisk at betale en check til en gruppe mennesker af en størrelse, så det kunne mærkes. I stedet for at give et par hundrede kroner til hver husstand i Danmark vil vi hellere give 6.000 kr. til de omkring 419.000 hjem, som falder inden for de kriterier, vi har sat op. Og hvad er de kriterier? De er, at man skal have en husstandsindtægt på under 650.000 kr., og at man skal have en varmekilde, som enten baserer sig på gas – det kan være et individuelt varmefyr eller fjernvarme, hvor gassen udgør hovedparten af varmekilden – eller på el, hvor det er elpaneler eller varmepumper, og hvor priserne som følge af det for den individuelle er steget lige så meget som på de andre kilder.

Det er en ganske betragtelig økonomisk håndsrækning, som jeg selvfølgelig er ked af at de borgerlige partier, herunder Dansk Folkeparti, som påberåber sig, at de sandelig gerne vil gøre rigtig meget for danskerne og deres økonomi, altså desværre ikke har set sig i stand til at støtte op om. Det her narrativ, den her eventyrfortælling om, at der findes en kasse penge et sted – sådan nogle penge, der er i overskud, på grund af at man sparer på støtten til vedvarende energi i år – er en diskussion, hr. Morten Messerschmidt og jeg jo har taget her i salen før. Nu ved jeg ikke, hvor mange, der ser med på sådan en spørgetime, men jeg tror ikke, der er mange, der sådan har set den ordudveksling og så bagefter tænkt: Det har han da helt ret i, ham hr. Morten Messerschmidt. For der fremgik det vist ganske tydeligt, at heller ikke hr. Morten Messerschmidt har tænkt sig, hvis han skulle få magten engang, at ændre på den måde, man opgør den slags ting på. Gjorde man det, ville det jo også betyde, at i de år, hvor man så skulle betale mere fra statskassen i VE-støtte, skulle det også finansieres. Det ville f.eks. sige, at vi manglede omkring 6 mia. kr. for et par år siden, da det viste sig, at regningen for biogas var langt større, end vi havde regnet med. Det er klart, at det skal udjævne sig strukturelt over tid.

Det er jo ikke det samme, som at man ikke kan vælge at gøre, som vi har valgt at gøre i dag, og sige: Vi lemper finanspolitikken, således at vi kan tilvejebringe 1 mia. kr. ekstra. Men det er det samme som at sige, at den måde, hr. Morten Messerschmidt regner på, er fantasifuld, men ikke realistisk. Tak.

Jeg tillod mig at prøve at stoppe ministeren, for der er to ministre, der skal deles om 10 minutter, så der er indtil videre kun et par minutter, måske knap 3 minutter, til den næste minister. Men det er således, at der jo er mulighed for en enkelt kort bemærkning fra ordførerne til hver minister. (Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Jeg havde forstået det sådan, at vi havde 10 minutter hver). Nej! Det er 10 minutter til deling, og nu er der brugt de 7 minutter. Således deler man i regeringen. (Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Det undskylder jeg over for min gode kollega).

Der er som sagt adgang til en kort bemærkning til hver af ordførerne, der måtte ønske det, og det ønsker hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu er det jo en forespørgsel om, om regeringen har til hensigt at tilbagebetale flere penge til danskerne, og nu er der jo en mulighed for hurtigt at tilbagebetale nogle penge til danskerne. Hvis det er sådan, at man hæver den grønne check for dem med de laveste indtægter, behøver vi ikke at vente på at samkøre nogle registre, og så kan man udbetale en varmecheck. Det er en af de muligheder, der er på nuværende tidspunkt. Og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor regeringen vil afskaffe den grønne check for en lang række personer i Danmark, så den grønne check efter nytår kun er noget, der vedrører pensionister og førtidspensionister.

Så jeg vil gerne høre ministereren, om ikke regeringen er med på at revurdere reformudspillet »Danmark kan mere I«; de fattige skal få råd til mindre, kan man jo sige. For der er faktisk et redskab der, der kunne bruges til at kompensere alle med lave indtægter, som jo også har nogle høje elregninger i øjeblikket. Det ville være en unik mulighed. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

For det første synes jeg, at jeg redegjorde ganske godt for, hvorfor der ikke er nogen penge at tilbagebetale. Det er simpelt hen ikke sådan, statsfinanserne er skruet sammen, altså, at fordi der bliver betalt mindre i VE-støtte et år, ligger de penge i en kasse, man så frit kan disponere over, til andre formål.

Hvis det var sådan, det hang sammen, skulle man jo så også i de år, hvor der skal betales mere støtte, tilvejebringe finansieringen, og så skulle jeg indkalde Folketingets partier og sige: Vi mangler 6 mia. kr., og dem må vi så tage fra velfærden eller den grønne omstilling. Det tror jeg næppe at de samme mennesker, som har foreslået, at vi skal bruge penge nu, ville gå med til. Der er i øvrigt ikke nogen regeringer, der har gjort det tidligere, og tror jeg heller ikke, at der er nogen regeringer, der vil gøre det fremover.

Men det er selvfølgelig interessant, hvis der er nye signaler fra de borgerlige partier om, at de vil gøre det anderledes fremover, således at hvis der i et år skal betales mindre i støtte til VE, kan man frit disponere over de penge. Så ved jeg ikke, hvordan de strukturelt vil få regnskabet til at gå op, men det kunne være spændende at høre.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, at jeg fuldstændig kan bekræfte, at hvis der igen måtte udbryde krig i Europa og den ulykkelige situation, vi har, måtte gentage sig, så vil vi gøre noget ekstraordinært, og det er måske det, der adskiller i hvert fald os borgerlige fra den siddende regering, som hele tiden kun ser i principper. Man har en bugnende statskasse på 57 mia. kr. i overskud og langer sådan nogle håndører ud til ganske få husstande rundtomkring i landet. Man har 5 mia. kr., man har sparet på støtte, på grund af den høje elpris; dem vil man ikke bruge på grund af en eller anden teknikalitet, som kun, tror jeg, ministeren egentlig forstår det åndelige indhold af.

Så det, jeg vil spørge om, er ikke, hvad sådan det indholdsmæssige er, fordi der har jeg forstået at man vælger alene at køre med sit røde parlamentariske flertal. Nej. Det, det jeg vil spørge om, er: Hvorfor kan de her penge ikke komme ud til danskerne? Hvorfor skal man vente helt til august? Altså, hvor mange folk, der skal gå fra hus og hjem, vil ministeren have på samvittigheden, mens han sidder og puger sammen ovre i sit ministerium?

Ministeren.

Jeg kan jo starte med at konstatere, at formanden for Dansk Folkeparti synes, at det er håndører at give en husstand, 6.000 kr. Jeg håber ikke, at man helt har mistet jordforbindelsen, i forhold til hvordan det er for rigtig mange almindelige mennesker i Danmark at få 6.000 kr., en skattefri check. Det er mange penge. Og det er klart, at hvis man har den holdning, at 6.000 kr. er mange penge, må det jo nødvendigvis så også være sådan, at det par hundrede kroner, man kunne have fået, hvis man havde spredt pengene bredere ud, som de borgerlige partier har forslået, ville jo være langt færre og fylde langt mindre.

Så med hensyn til det her med, at det skulle være sådan et politikersvar, og at det kun er ministeren, der forstår det, og sådan noget, kunne jeg bare godt tænke at spørge: Bliver politiken ændret, hvis de borgerlige vinder magten ved næste valg? Bliver det så sådan, at hvis der skal udbetales mindre i VE-støtte et år, vil de penge frit kunne disponeres over i statsbudgettet?

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Koblingen mellem Folketinget og befolkningen har vel næppe været mere fraværende, end den er under den her regering. Er det korrekt forstået, at en arbejderfamilie, som havde arbejde sidste år, men er arbejdsløse i år, ikke kan få nogen hjælp gennem den her ordning? Er det korrekt, at hvis man tilhører en arbejderfamilie og sidste år var i arbejde, men nu er gået på pension, så man nu er pensionist og har en meget mindre indtægt, er der ingen hjælp at hente fra regeringen?

Ministeren.

Det kommer meget an på, hvad indkomstgrundlaget er nu, og hvad det var sidste år – altså om der er nogen forskel på de situationer. Men det er klart, at når man opgør en check efter et indkomstgrundlag, bliver man selvfølgelig nødt til at vælge et år. Jeg ved ikke, om spørgeren forestiller sig, at man ikke skal vælge et år, og har nogen forestilling om, hvordan man i givet fald skulle gøre det. Skulle det være et gennemsnit af 10 år eller et gennemsnit af 5 år? Og ifald man valgte at gøre det, kan jeg i hvert fald sige, at udbetalingen af checken ville blive forsinket ganske betragteligt.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren for besvarelsen. Hermed skal jeg byde velkommen til skatteministeren for skatteministerens andel af besvarelsen. Det er korrekt, at der er 3 minutter.

Tak for det. Jeg har forsøgt at sanere lidt i mit indlæg, og jeg skal prøve at holde det kort. Jeg har en lille klokke her. Og tak til alle de unge mennesker, der sidder her i Folketingssalen og følger med. Der er også nogle, der ikke er så unge, som også følger med. Det kan også være, at der sidder nogle derude og følger med. Og jeg tænker, at man kan sidde og undre sig lidt over retorikken, som godt kan blive hård her i Folketingssalen, og det er lidt en skam, for det, der er på spil her, er jo noget meget vigtigt, nemlig at vi står i en tid, hvor tingene udvikler sig ekstremt hurtigt. Jeg blev skatteminister for 6 uger siden. På det tidspunkt regnede vi med, at vi nærmede os et overskud på bnp på omkring 5 pct., og nu ser det meget anderledes ud. Det viser, hvor stærkt tingene går.

Det er en alvorlig situation, og det er en alvorlig situation for mange husholdninger. Derfor følger vi selvfølgelig som regering med hele tiden, og i dag er jo et godt eksempel på, hvordan det er lykkedes at lave en forbedring af varmechecken, som kommer rigtig mange mennesker til gode. Så kan man godt have den holdning, som jeg lidt kan høre nogle har, at det nok ikke betyder så meget. Men det tror jeg faktisk at det gør for rigtig mange husholdninger.

Der er også lidt den holdning til det, at kassen bugner, for når prisen stiger på benzin og diesel, så vælter indtægterne ind til statskassen. Det er desværre bare ikke helt sådan, det er, for den afgift, der er på benzin og diesel, er en stykpris af en afgift pr. liter. Så kommer der flere penge ind i moms, men til gengæld bruger vi færre penge. Men husholdningerne oplever også, at priserne i supermarkedet stiger, og at prisen på varme og energi stiger. Det vil sige, at de penge, som statskassen får ind på moms på benzin, modregnes af, at der kommer færre penge ind et andet sted. Når der i det hele taget er en opbremsning af økonomien – eller den ikke vokser så hurtigt, som den ellers ville – ender det såmænd med et lille minus. Så det der billede af, at nu vælter det ind med penge, og at vi ikke vil bruge penge, selv om der er mange penge i kassen, er fejlagtigt.

Det ændrer bare ikke ved, at hvis man sidder derude og har en bil og skal pendle frem og tilbage på arbejde på sygehuset som sosu-assistent og ikke kan tage den kollektive transport som alternativ eller køre sammen med nogle andre, så fylder det da relativt meget i ens budget. Derfor er vi da oprigtigt optaget af at følge med i, hvordan det går. Derfor er jeg da glad for og stolt af, at vi også i dag er lykkedes med at lave en aftale, som kommer til at betyde noget.

Er vi så dumme og dovne? Og hvorfor gider vi ikke udbetale pengene i morgen? Hvorfor vente til august? Er der virkelig nogen, der tror, at vi, hvis vi kunne udbetale de penge i morgen, ikke gjorde det? Selvfølgelig gjorde vi da det. Det er måske der, det bliver en lille smule letkøbt at være i opposition og bare sige: Hvorfor gider den dumme regering, der sidder på systemet, ikke bare udbetale de penge i morgen? Men hold nu op; hvem er det, man forsøger at narre? Vi gjorde det da i morgen, hvis vi kunne. På den måde tror jeg godt at de fleste kan forstå, at der desværre også er noget, der handler om, hvordan det praktisk kan lade sig gøre. Jeg skal ikke kloge mig på detaljerne i det. Men vi har selvfølgelig ingen ambition om at vente længere end højst nødvendigt. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Og som nævnt ved den forrige minister er der også mulighed ... (Skatteministeren (Jeppe Bruus): Jeg kortede det ned til 3 minutter her.) Det var fuldstændig korrekt, det var meget godt gjort.

Der er som sagt adgang til en kort bemærkning til de ordførere, der måtte ønske det, og det ønsker hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Nu talte din ministerkollega lidt uden om, med hensyn til hvem det var, der fik de her ting, og hvem der kunne få hjælp. Er det korrekt, at med den nye aftale, man har lavet, vil en lærer, som har en gennemsnitlig løn, ikke vil kunne få noget hjælp, at en sygeplejerske, som har en gennemsnitlig løn, ikke vil kunne få noget hjælp, at en pædagog, som har en gennemsnitlig løn, ikke vil kunne få nogen som helst hjælp? Der er altså tale om ganske almindelige danskere, som er ude på arbejdsmarkedet i ganske normale, vigtige positioner og med lønninger, som ikke er ekstravagante høje, som de er herinde i Folketinget, men som har en nogenlunde normal løn, og de vil absolut ikke få nogen hjælp, fordi de vil komme over den beløbsgrænse, som er her. Er det korrekt, at de tre grupper, som jeg nævnte der, ikke vil kunne få nogen hjælp? Vi kan også tage politifolk med i den kategori, for de vil også tjene for meget til det. Er det korrekt?

Ministeren.

Der er jo altså sat en beløbsgrænse på 650.000 kr., og det dækker så 419.000 husholdninger. Det er fuldstændig rigtigt – det vil jeg give ordføreren ret i – at man godt kunne lade være med at have en indkomstgrænse. Hvis man så skulle give alle danskere, der er i den situation, at de har stigende priser på gas osv., som klimaministeren har redegjort for, 6.000 kr. om måneden, ville den regning selvfølgelig blive meget, meget større. Vi synes måske, at det er rimeligt nok, at man, hvis man bor i et stort hus og har en kæmpe indtægt, så ikke får glæde af varmechecken. Det er jo ikke tilfældet, hvis man er lærer eller politibetjent eller nogen af de andre faggrupper, som hr. Lars Boje Mathiesen nævner. Det er jo derfor, der er lavet en indkomstgrænse, og den indkomstgrænse på 650.000 kr. synes jeg sådan set er meget rimelig.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo interessant at afsøge, hvad regeringen her så finder rimeligt. Med den indtægtsgrænse, man opererer med her, vil den privatansatte sosu-medarbejder, som jeg forstår på lønstatistikkerne tjener ca. 37.000 kr., så ikke være begunstiget – i hvert fald ikke hvis hun eller han måtte have en ægtefælle, som så måske er folkeskolelærer eller selv er i det samme fag. Er det virkelig det, som den her regering betragter som høje lønninger? Vi taler om folk, der har fået nogle meget, meget voldsomme stigninger på både el- og varmeregningerne. Nogle steder taler vi om 20.000 kr., 25.000 kr., 30.000 kr., altså en månedsløn for de her grupper, der ikke er omfattet. Er det virkelig regeringens opfattelse, at det er, fordi de er så højtlønnede, at de ikke skal have den her håndsrækning?

Ministeren.

Det er vores opfattelse, at i forhold til varmechecken gør vi noget konkret og målrettet i forhold til mennesker, som jo altså har en indtægt på under de 650.000 kr., og som har stigende udgifter, fordi de har et gasfyr eller noget andet. Betyder det så, at alle dem, der ikke er omfattet af den her ordning, ikke kan mærke, at tingene bliver dyrere nede i supermarkedet, eller at udhulingen af deres løn sker, fordi inflationen stiger? Selvfølgelig gør det da ikke det. Mærker de det ikke også? Jo, det gør de da. De mærker det også på varmeregningen. Derfor sidder vi også og kigger på og følger med i, hvordan det går ude i husholdningerne, hvordan det ser ud, men det at sige, at vi skulle have et princip om, at når vi laver sådan en ordning, vil der ikke være nogen indkomstgrænse, kan vi jo godt se forskelligt på.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er godt, at skatteministeren holder øje med, hvad der sker derude, og det er jo godt at have nogle redskaber for, hvad man så kan regulere med. Jeg har noteret mig, at Ældre Sagen synes, at folkepensionen skal hæves med 5 mia. kr., og det er jo så noget, man relativt hurtigt kan gøre. Vi har også den grønne check indtil videre, og den grønne check vil man kunne bruge til f.eks. at give et særligt tilskud til de lavest lønnede, som også oplever høje elpriser, for den aftale, vi lige har lavet i dag, er jo kun noget, der hjælper nogle specifikke gaskunder.

Så jeg kunne godt tænke mig høre, hvor hurtigt man vil kunne ændre på den grønne check, som er et skattemæssigt fradrag. Er det noget, vi kunne tage en beslutning om, så der måneden efter vil være nogle mennesker, der vil opleve, at de har et større fradrag, som de kan gøre brug af? Er det et redskab, som kan bruges så hurtigt, for det synes jeg er vigtigt oven på den her sag med varmen, som tager, synes jeg også, for lang tid? Er den grønne check noget, vi kan regulere på på månedsbasis?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke i stand til at svare på, om vi kan regulere den grønne check på månedsbasis, sådan som der spørges til. Men det er klart, at vi, som jeg også svarede, sidder og kigger på, hvordan det ser ud i husholdningerne. Hvordan mærker man det? Det er jo det, vi er optaget af.

På den ene side har vi jo en økonomi, som er sund og stærk; vi har aldrig haft flere i beskæftigelse, arbejdsløsheden er rekordlav. På den anden side går tingene ekstremt stærkt. Hen over – jeg brugte min egen ministertid som eksempel – bare de seneste 6 uger har man mærket det derhjemme i husholdningerne. Derfor kigger vi jo på, hvordan det ser ud på en lang række parametre. Nu er man så lykkedes med at lave en rigtig god aftale om en varmecheck i dag. Er det så gjort med det? Det er jo ikke sikkert, og derfor sidder vi og kigger på tingene.

Tak til skatteministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og vi går nu over til den almindelige forhandling og dermed også de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første ordfører er ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak for besvarelserne eller i hvert fald indlæggene fra ministrene. For egentlige besvarelser kan man jo ikke rigtig kalde det. Tilhørerne og tv-seerne derhjemme kan jo se, hvad det er, vi har bedt om svar på, nemlig om regeringen har til hensigt at tilbagebetale flere penge til danskerne, og så får man en sang fra de varme lande om, hvor meget man har gjort for at opstille havvindmølleparker, og hvor elendig den tidligere regering var. Altså, er det virkelig det, man har at servere for Folketinget?

Jeg synes, det er afslørende, ikke bare for den konkrete sag, men jo også for regeringens helt generelle attitude over for de stigninger og de nye vilkår, der gælder for, ja, alle i det danske samfund, at det eneste, man har tænkt sig at gøre, er at sende målrettede checks til grupper med så lav indtægt, som der her er tale om. Som vi drøftede lige før med skatteministeren, er der altså tale om indtægtsgrupper, som jeg tror man skal være virkelig, virkelig dedikeret socialdemokrat for at betragte som værende sådan ekstravagante. Helt almindelige, hæderlige jobs som folkeskolelærer, sosu-medarbejder, sygeplejerske, hvad ved jeg – i den retning; politibetjent, som hr. Lars Boje Mathiesen nævnte tidligere – er ikke en målgruppe, som på nogen måde kan blive begunstiget eller få del i de almisser, som venstrefløjen har lavet her. Der tjener man simpelt hen for meget.

Der må man sige, at i lyset af de vanvittige prisstigninger, vi oplever – og ikke kun på el og varme, men også som en overført effekt på nærmest alle vores forbrugsvarer – er det jo en helt ufattelig verdensfjernhed at regere ud fra, at man i sit elfenbenstårn, hvor man nu har mere end 50 mia. kr. i overskud på det seneste finansbudget, og hvor man på VE-støtten sparer, jeg ved ikke hvor mange milliarder, ikke kan se, at det, man har gang i her, er håndører til nogle meget, meget få meget, meget udvalgte grupper. Nej, selvfølgelig er 6.000 kr. for mange i samfundet ikke håndører. Det, der er håndører, er de penge, som man vælger at disponere, i forhold til hvad man kunne, og det er det, der gør det her så forargeligt – at man ikke gør noget mere, og at man så ovenikøbet kommer med en eller anden sang fra de varme lande om, at det er, fordi vi så skal ændre de generelle principper for, hvordan vi bruger eventuelt overskud inden for VE-teknologien, som klimaministeren siger.

Nej! For det, vi befinder os i, er ikke en generel situation. De stigninger, vi ser på priserne i øjeblikket, er ikke generelle; det er ikke almindeligt, det ikke noget, der er sket i almindelige tider. Det er en fuldstændig ekstraordinær situation foranlediget af det, der ulykkeligvis sker i Ukraine i øjeblikket. Derfor kan man selvfølgelig godt lave nogle hjælpepakker, der rækker langt ud over det, som det røde flertals ambitionsniveau åbenbart rækker til, uden at det nødvendigvis skal sætte en præcedens for, hvad der så måtte gælde om 5 eller 10 eller 20 år. Det her er en ekstraordinær situation, fuldstændig som den pandemi, vi har kæmpet med de seneste 2 år. Det var en ekstraordinær situation. Der er vel ikke nogen, der forestiller sig, at fordi vi har overtrukket statens finanser for at bekæmpe corona, så betyder det, at man i al evighed må overtrække statens finanser. Tilsvarende her: Når vi igen er i den ulykkelige situation, at der er krig i Europa og det har nogle massive konsekvenser for langt, langt de fleste danskeres hverdag, hvor man simpelt hen ikke kan betale sine regninger, jamen så kan man selvfølgelig ikke argumentere for, at det så ville ændre på den måde, man altid fremadrettet ville skulle regne på i Finansministeriet. Det er simpelt hen uanstændigt.

Derfor glæder jeg mig til den her debat. Jeg glæder mig til at høre, hvad de andre borgerlige partier har på hjerte. Jeg føler mig overbevist om, at det, uanset om man så ved folketingsvalget måtte have stemt på et af de røde partier, er en noget mere appetitlig version af virkeligheden end det, vi hidtil har hørt. Tak, formand.

Tak til ordføreren, og der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, man kan jo godt harcelere mod den der varmecheck, men hvad er det så, Dansk Folkeparti gør? Hvad er det, de gør selv? Hvad er det for en verdensfjern tilgang, Dansk Folkeparti har til tingene? Dansk Folkeparti er med i »Danmark kan mere«. Det er jo en aftale, hvor man afskaffer den grønne check for en lang række lavtlønnede i Danmark. Det er der, hvor man afskaffer den for almindelige kontanthjælpsmodtagere; de kan ikke længere få den grønne check fra nytår. Det var jo ellers et godt redskab, hvis det er sådan, at man vil det, som der står i forespørgselsteksten det handler om, nemlig at kunne tilbagebetale penge til danskerne. Når man afskaffer den mulighed, er den mulighed der jo ikke længere for en lang række borgere, som f.eks. er udsat for en højere elregning. Det ville være meget oplagt at hæve den grønne check i indeværende år og sandsynligvis også næste år. Så jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkeparti, hvorfor Dansk Folkeparti vil afskaffe den grønne check for så mange danskere – så mange lavtlønnede danskere.

Ordføreren.

Det gør vi jo bl.a. for at finansiere en lavere elregning, altså ved at reducere elafgiften, sådan at folk skal betale mindre til staten, når de bruger strøm. Det er sådan set meget sund logik.

Men jeg vil komme hr. Søren Egge Rasmussen i møde i den forstand, at når vi er i en ekstraordinær situation, som vi jo er i nu, så vil vi da gerne ekstraordinært bruge den model, der ligger i den grønne check – ikke som en videreførelse, for vi står selvfølgelig ved den aftale, vi har lavet i »Danmark kan mere«. Men hvis det er det redskab, man kan bruge for at sende penge hurtigere ud til danskerne, så er det i de ekstraordinære omstændigheder, i den ekstraordinære situation helt fint med os.

Det, som er ærgerligt, når man laver sådan en pakke, som jeg kan forstå I røde partier har gjort de seneste par dage og sjovt nok er blevet enige om her sent i aftes, lige før vi skulle mødes i dag – desværre en lille smule uambitiøst – er selvfølgelig, at det så er en lukket klub. Det ville jo måske, hvis man gerne ville hæve ambitionsniveauet lidt, være betimeligt en anden gang at invitere os andre med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det ikke Enhedslisten, der bestemmer, hvem der bliver inviteret med til forhandlinger. Men jeg har det faktisk meget fint med den aftale, vi har indgået, og som vi har indgået, fordi der er et lovforslag, der bliver fremsat i morgen, og som skal førstebehandles tirsdag i næste uge og anden- og tredjebehandles om torsdagen. Nu kunne vi så nå at få 1 mia. kr. mere med i det lovforslag. Det synes jeg sådan set er godt. Så vi kom ikke med den her tillægsaftale, fordi Dansk Folkeparti har en forespørgselsdebat i dag. Det må jeg altså godt nok lige indrømme: Det er ikke derfor. Det er for at få det med i det lovforslag, som kommer i morgen.

Og så vil jeg da gerne sige tak for den imødekommenhed over for at bruge den grønne check, så længe den er der. Det er da en lille åbning i dag.

Ordføreren.

Jeg vil sige, det er en stor åbning. Jeg rettede jo henvendelse til Enhedslisten allerede mandag aften for at spørge, om vi skulle lave en fælles vedtagelsestekst. Jeg er ret sikker på, at det, som Enhedslisten måtte kunne formulere, ville jeg nærmest kunne garantere borgerlig opbakning til, sådan at vi kunne lave noget, der var mere ambitiøst end det, der er sket. Desværre valgte Enhedslisten jo at følge det røde flertal, som man åbenbart føler sig mere komfortabel i end ved rent faktisk at hjælpe nogle flere danskere derude.

Det er jo trist, men jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at de tusindvis af danskere, der dermed er blevet svigtet af Enhedslisten, vil huske hr. Søren Egge Rasmussen mere end de 90 venner, han har her i salen.

Næste korte bemærkning er fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren er meget optaget af, at staten har sparet penge i år til VE-udgifter. Ordføreren siger, det er en ekstraordinær situation som følge af krigen i Ukraine, men ordføreren fremførte jo det samme argument omkring de sparede VE-udgifter, før krigen gik i gang. Det er jo heller ikke mere ekstraordinært, end at vi har befundet os i situationer, hvor vi har skullet gøre det modsatte, nemlig finde flere penge til VE, f.eks. har der med biogas skullet findes 5,9 mia. kr.

Så det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er, om ordføreren vil lave om på den måde, det her fungerer på rent finanspolitisk, sådan at hvis vi står i en situation om et par år og kan se, at der lige pludselig er brug for at finde flere penge til VE-udgifter, så skal vi ud at opkræve ekstra skatter ude hos befolkningen; eller er det egentlig ikke et sundt princip, at det her skal ses over en længere årrække?

Ordføreren.

Jo, det er et sundt princip, som gælder i sunde, almindelige tider, men når tiderne så skifter og går ind i en anormal tilstand, som det er, når der er krig i Europa, så er det også et sundt princip, at man kan afvige de principper, der gælder for almindelige tider. Det er fuldstændig ligesom i færdselslovgivningen, for der er det også et sundt princip, at man følger de anvisninger, der gælder på veje og stræder, i forhold til hvor hurtigt man må køre, men er der liv og førlighed på spil, er det klart, at så er der en nødretssituation.

Det samme mener jeg gør sig gældende her. Som følge af Putin, Ukraine og alt det, der er sket igennem længere tid, har vi en situation, hvor gaspriserne er steget, de generelle energipriser er også steget, og der kan man ikke bare sidde og sige, at vi har et princip, der gælder i gode og normale tider, og derfor vil vi ikke hjælpe. Der har man en forpligtelse til rent faktisk at have så meget forbindelse til virkeligheden, at man også forstår det, når det er unormale tider.

Fru Anna Paulin.

Så synes jeg jo også, det var et sundt princip, hvis man så pegede på en reel finansiering af det. Så har jeg også et andet spørgsmål. Ordføreren påpeger igen og igen, at staten tjener en masse penge på den situation, vi befinder os i, men jeg står her med en pressemeddelelse fra Skatteministeriet, der understreger, at det ikke vurderes, at staten kommer til at tjene penge på de høje energipriser, som der er på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi der vil komme mindre moms ind fra andre varegrupper, men jo også fordi der kommer færre penge ind fra afgifter, i og med at folk vil reducere deres energiforbrug. Vil ordføreren forholde sig til det?

Ordføreren.

Næh, for jeg tror simpelt hen, at det spørgsmål skulle have været stillet til en anden. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at der er sparet indtægter. Det må være en anden, det der spørgsmål skulle have været rettet til. Der må ordføreren måske lige få styr på sin spinafdeling, sådan at spørgsmålene bliver stillet til de rigtige. Men jeg kan sige i forhold til det, om det er rigtige penge, man kan bruge, at det håber jeg sandelig det er, for hvis nu elprisen ikke havde været så høj, skulle der have været sendt 5 mia. kr. ud til vindmølleejere og solcelleejere, og hvad ved jeg, rundtomkring i landet, og jeg håber da sandelig, at det er rigtige penge, regeringen sender rundt.

Næste korte bemærkning er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Da vi forhandlede den første varmecheck, blev et flertal af partier enige om at give 1 mia. kr. til de danskere med de laveste indkomster og de mest stigende varmepriser. Nu taler DF's ordfører så dunder over for hjælpen, men da sagde Dansk Folkeparti: Nej, det vil vi ikke give; vi vil ikke give 1 mia. kr. Nu giver vi så 1 mia. kr. mere, så der kommer 2 mia. kr. ud i varmecheck. Og det er mig bekendt muligt for Dansk Folkeparti at tiltræde den aftale og bakke op om at sende 2 mia. kr. ud. Så når man taler så meget dunder over for at skulle hjælpe de danskere, der rammes hårdest af de stigende energipriser, ville det være rart at høre ordføreren forklare, hvorfor Dansk Folkeparti så ikke er klar til at give 2 mia. kr. i hjælp.

Ordføreren.

Det er jo et meget generøst tilbud. Det skal jeg huske, når magten er skiftet: Ved enhver given lejlighed, det borgerlige flertal så har gjort noget godt, kan vi ringe over til SF og sige: I må gerne stemme for.

Nej, det er jo ikke sådan, tingene fungerer, fru Signe Munk. Når vi er imod det her, er det jo, fordi det her er en gedigen hån over for rigtig mange helt almindelige hårdtarbejdende mennesker, som jeg er ret sikker på fru Signe Munk har mødt en hel del af i sin valgkamp – og sikkert også forledt dem til at stemme på sig – altså sosu-medarbejderen, sygeplejersken, politibetjenten, folkeskolelæreren osv., som desværre lige tjener lidt for meget, i forhold til at de marxistisk-socialistiske paradigmer så har muliggjort, at man er begunstiget til at få den her varmehjælp. Det vil vi bare ikke være med til. Vi synes, det er en hån. Vi synes, det er en hån at bruge 2 mia. kr., når man de seneste par år har sparet 5 mia. kr. i forhold til den støtte, der skulle have været udbetalt til VE-teknologi. Vi synes, det er en hån, når staten har et overskud på 57,6 mia. kr. 2 mia. kr.! Hvad bilder I jer ind?

Fru Signe Munk.

Vi konkluderer, at det er en hån at give 2 mia. kr. i varmehjælp. Men må vi så høre om Dansk Folkepartis model: Hvem er det, der skal have varmehjælp og hjælp til at betale energipriserne fra Dansk Folkeparti? Hvornår kan de få pengene? Og hvordan bliver de udbetalt? Det ville jo være fint at høre fra Dansk Folkeparti, når man nu takker nej til at give 2 mia. kr., der ligger klar til at blive udbetalt.

Ordføreren.

I forhold til beløbets størrelse synes vi i hvert fald, at de 5 mia. kr., som er udisponerede midler i forhold til VE-støtten, ville være et godt sted at starte. Og i forhold til metoden, altså hvordan man udbetaler – og jeg ved ikke, om fru Signe Munk var fraværende et øjeblik – er hr. Søren Egge Rasmussen og jeg allerede langt inde i forhandlingerne om at bruge den model, der gælder for den grønne check.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Jeg skal lige, inden ordføreren går, spørge, om der er et forslag til vedtagelse fra forespørgeren.

Der er der lidt af en cliffhanger. Det kommer til at blive læst op på et senere tidspunkt. (Første næstformand (Karen Ellemann): Der vil være en anden ordfører. Tak.) Jeg ved ikke, hvad en cliffhanger hedder på dansk – måske en klippehænger? (Første næstformand (Karen Ellemann): Det er i hvert fald en mulighed, en klippehænger, ja).

Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. I 2008 blev verden kastet ud i en global finanskrise. Årsagerne skulle findes i årtiers uklog deregulering af finanssektoren, hvor spekulative finansielle produkter fik lov til at opstå. Da finansmarkedet krakkede, spredte krisen sig hurtigt til den reelle økonomi. Virksomheder måtte dreje nøglen om. Millioner af mennesker mistede deres job. I Europa blev situationen håndteret dårligt, i høj grad på grund af den manglende vilje til at bruge ekspansiv finanspolitik. Nok blev der lavet mange bankpakker, men det haltede gevaldigt med pakker, der skulle hjælpe almindelige mennesker i en svær situation.

Nu i 2022 står vi igen i svære økonomiske tider. Inflationen er for alvor vendt tilbage som en faktor i vores økonomi og i vores dagligdag. Coronakrisens påvirkning af den globale økonomi og forsyningskæder har spillet ind, og nu med krigen i Ukraine mærker vi tydeligt konsekvenserne, først og fremmest på energipriserne, hvor særlig gasregningerne, men også el, træpiller, benzin og diesel er blevet markant dyrere. Men vi mærker det efterhånden også på andre varer, ikke mindst på fødevarepriserne. Det skaber stor usikkerhed om økonomien i de private husholdninger såvel som i samfundsøkonomien.

I modsætning til finanskrisen skyldes de økonomiske udfordringer nu reelle fysiske forhold, og derfor kan man heller ikke blot smide flere penge eller afgiftslettelser efter problemer og forvente, at de går væk. Markante afgiftslettelser på f.eks. benzin og diesel ville resultere i højere priser på netop benzin og diesel, for de høje priser på energi afspejler en reel risiko for, at disse varer kommer i mangel. Der er en reel risiko for, at Europa kan løbe tør for diesel, et brændstof, som størstedelen af europæiske lastbiler er afhængige af. Det er et fundament for, at lastbiler kan køre råstoffer og delkomponenter til fabrikker, og at færdige varer kan fragtes fra fabrikker eller marker til butikkerne. Og også gasforsyningssikkerheden risikerer at komme under pres.

Skulle vi så stå her i dag og lade, som om det ikke har nogen betydning, hvor meget energi, diesel og benzin vi forbruger? Skulle vi sende et signal til danskerne om, at de ikke behøver at skrue ned for deres forbrug, og at staten står klar til at dække alt ind; at der skulle være en eller anden form for højere retfærdighed i at fjerne afgifter på energi i en situation, hvor vi risikerer at stå med reelle fysiske udfordringer i form af mangel på energi?

Jeg er med på, at der er nogle, der har prædiket afgiftslettelser i mange år og nu synes, at situation er perfekt til at presse det argument frem, men jeg vil opfordre til, at I genovervejer det. Det er også det, Nationalbanken har sagt sort på hvidt i den seneste prognose for dansk økonomi. Jeg citerer:

»Her er det ikke en holdbar løsning at anvende subsidier eller reducere afgifter, da de vil forøge markedspriserne yderligere«, og »I stedet er overførsler til særligt udsatte husholdninger et hensigtsmæssigt værktøj på kort sigt, da de sigter mod at understøtte forbrugsmulighederne bredt.«

Det er jo derfor, at vi har lavet varmechecken præcis på den måde, som vi har lavet den, altså målrettet den husholdninger, der har det økonomisk sværest. Og ja, det er ikke en perfekt løsning, for den findes næppe, og vi er kede af, at udbetalingen først falder i august og september. Men jeg har ikke hørt om nogen bedre model, der vil give en mere målrettet hjælp. Udfordringerne med de høje energipriser kan ikke håndteres på samme måde som en finanskrise eller en covidkrise, for det her bunder i reelle fysiske forhold. Vi risikerer en mangel på energi, og derfor opfører markedet sig, som det gør. At fjerne danske energiafgifter ville ikke forbedre situationen, som Nationalbanken også understreger.

Så vil jeg gerne skynde mig at læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

»De globale energiprisstigninger kan medføre en vanskelig økonomisk situation for mange danske familier. Et flertal i Folketinget har i 2022 aftalt at afsætte samlet 2 mia. kr. til en varmecheck, som skal give danskere uden store indkomster en hjælpende hånd. Regeringen følger udviklingen løbende. Den langsigtede løsning er grøn omstilling.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak for ordet.

Tak for modtagelsen af forslagsteksten. Den vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der et par korte bemærkninger, først fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for den inspirerende tale. Det, som jeg godt vil høre ordføreren lidt om, er det her med rimeligheden i, at folk, der sidste år har tjent et givent beløb, som så er i den kategori, som Socialdemokratiet betragter som velhavende, altså folk, hvor begge i et par tjener over 30.000 kr., selv om de så i år, hvor de her prisstigninger for alvor slår igennem, tjener mindre, måske fordi de har mistet deres arbejde, er blevet syge eller er gået på pension, ikke får den her check, som de røde partier er blevet enige om. Hvorfor har man ikke kunnet håndtere det?

Altså, vi er vel enige om, at det, når man tjener lige godt 30.000 kr., så ikke er sådan, at man er superrig, sådan at det forventes, at man bare har penge på kistebunden til året efter, hvor man så i øvrigt måtte tjene endnu mindre, til at håndtere en varmeregning, der måske er vokset med 20.000, 25.000, 30.000 kr.?

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt lægger ord i munden på mig og mit parti, når han siger, at vi mener, at folk, som ikke kan få varmechecken, er velhavende. Det har vi ikke sagt. Der er folk med indkomster, som man kan betegne som almindelige, som ikke kan få varmechecken, fordi vi netop har valgt at gå efter dem med de laveste indkomster, hvilket igen også er i tråd med det, som Nationalbanken har anbefalet at rette indsatsen imod.

Med hensyn til spørgsmålet om det med rimeligheden i det kan man jo godt spørge, om vi i stedet skulle have lavet en ansøgningsbaseret model. Men det vil tage længere tid. Derudover vil der helt sikkert være nogle, som har et stort behov, som vil ende med ikke at ansøge, fordi den slags tit stiller nogle forhindringer op for folk, som måske er i en socialt udsat situation. Dernæst vil jeg sige, at man, hvis man nu eksempelvis, fordi man er gået på pension, sidder rigtig stramt i det og ikke kan få varmechecken, jo så til gengæld kan ansøge om nogle af de kommunale hjælpeordninger.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen der er helt sikkert en stringens i det. Det bestrider jeg slet ikke. Det er jo ikke, fordi folk i Skatteministeriet er dårlige teknikere – det ved vi – i hvert fald ikke på alle områder. Men det store spørgsmål er jo, hvorfor man har valgt at indrette et system, hvor folk, der måske i dag tjener i hvert fald noget andet end det, de gjorde sidste år, så behandles anderledes. Det er jo nu, prisstigningerne er slået igennem, og det er jo nu, folk sidder og får de her enorme regninger på gas, varme, men også forbrugsvarer. Så når man er så nidkær og helt ned i detaljen, hvordan kan man lave sådan en fejl?

Ordføreren.

Det er ikke en fejl, og hr. Morten Messerschmidt stiller jo præcis det samme spørgsmål i endnu en anden runde her, så jeg må jo komme med det samme svar, som er, at der selvfølgelig vil være nogle udfordringer, at der selvfølgelig vil være nogle eksempler, men at det også ville være endnu mere kompliceret, hvis vi eksempelvis skulle lave en ansøgningsbaseret model, hvor vi skulle til at ansætte en masse folk til at sidde og behandle de her forskellige ansøgninger fra over 400.000 husstande.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Altså, vi bliver nødt til lige at få noget fakta på plads. Energipriserne og inflationen var altså allerede stigende inden konflikten i Ukraine. Krisen har været medvirkende til det, men stigningerne kom altså i efteråret og inflationen har også været der i efteråret og over vinteren. Så der står nogle mennesker, som har problemer med at betale regninger grundet de udfordringer, og nu hører vi så, at et par, som er lærere, et par, som er sosu'er, eller et par, som er pædagoger, hører i den højtlønnede kategori. Så regeringen har ikke nogen som helst hjælp på vej til dem.

Jeg hører, at man har hjælp til dem, som er på overførselsindkomst og sådan noget, og det er fint. Men hvad med ganske almindelige børnefamilier, en lærer og en pædagog, altså dem, som er derude, som bor i et parcelhus, og som har to små børn, hvor rådighedsbeløbet absolut ikke er stort? De kan bare se på stigende priser, de har svært ved at have råd til at købe ind, de har svært ved at køre i deres bil frem og tilbage på arbejde. Og hvad er regeringens svar til de mennesker?

Ordføreren.

Vi har jo netop hævet beløbsgrænsen i forhold til varmechecken, så der eksempelvis også bliver flere almindelige børnefamilier, der vil få glæde af den. Men ja, der vil da være nogle, som ligger i spændet derimellem, og som er tæt på enten at blive dækket ind af varmechecken eller ikke, og det vil selvfølgelig være ærgerligt for mange af de familier. Og jeg ved godt, at det er dybt frustrerende at sidde derhjemme og kunne se på stigende energipriser og måske være nødt til at skære en ferie væk, måske være nødt til at skære en biograftur væk.

Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi husker, at der er nogle proportioner i det her, som er, at der også er nogle, der sidder og er nødt til at slukke for varmen derhjemme. Der er nogle, der har været nødt til at begynde at skære ind i madbudgettet, og det er derfor, vi trods alt stadig væk vælger at give varmechecken relativt målrettet nogle familier, som har nogle indkomster, der er i den lavere ende.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen Socialdemokratiet er så afkoblet fra den virkelighed. Hvis du er et pædagogpar, så har du allerede nu skåret ind i dit madbudget, fordi pengene ikke er derude, og så hører jeg her fra regeringen, at svaret er, at det bare er ærgerligt, Sonnyboy. Ganske normale mennesker på arbejdsmarkedet kan ikke få noget hjælp, og så siger man, at det bare er ærgerligt, at der ikke er penge. Lad mig lige gøre opmærksom på, at staten sidste år havde et overskud på 57 mia. kr., og at man i år forventer et overskud på omkring 17 mia. kr. Altså, danskerne har betalt flere penge ind, end regeringen forventer man får brug for.

Så hvor kommer det der med, at regeringen overhovedet ikke har nogen penge, fra? Statsbudgetterne viser lige præcis noget andet, men der graver man og graver man til sig og vil ikke give danskerne deres penge tilbage. Så hvad er svaret til det par, hvor de er sygeplejersker, og hvor man jo ellers meget har sagt, at uha, de har det hårdt? Hvad er svaret til dem?

Tak. Det er ordføreren.

Svaret er, at det er en svær økonomisk situation for mange, og at det jo også er en usikker situation, også for vores økonomi. Så i forhold til det her med, at staten rager og rager til sig, er der altså som sagt ikke nogen forventninger om, at de her øgede energipriser, som vi ser, kommer til at betyde, at staten kommer til at tjene en masse penge på det. Så det er en svær økonomisk situation, både når vi kigger på samfundsøkonomien og selvfølgelig også hjemme hos nogle af de folk, der eksempelvis sidder med gasfyr.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes i lighed med både hr. Lars Boje Mathiesen og hr. Morten Messerschmidt, at der virkelig er noget at komme efter i forhold til den aftale, der nu er blevet lavet fra regeringens side sammen med nogle fine støttepartier. Jeg synes simpelt hen, regeringen er i en helt anden virkelighed end den, som borgerne derude er i, som oplever voldsomt stigende energipriser alle mulige steder. Det belaster jo selvfølgelig budgetterne voldsomt meget. Og så siger regeringspartiet her til de undrende borgere derude: Engang i august eller september måned får I så et lille plaster på såret. Det er godt nok også et meget lille plaster på såret. Og så snakker man her fra regeringens side om, at det vil tage længere tid, hvis man skulle lave en anden ordning. Men det tager da hulens lang tid allerede nu. Så regering: Tænk jer nu om; prøv nu at lave noget, som kommer borgerne til gavn. Som borger derude forventer man, at regeringen træder i karakter og deler ud af de mange penge, der trods alt kommer ind i statskassen på grund af de her høje energipriser.

Ordføreren.

Jamen der er masser af borgere, som kommer til at få gavn af varmechecken. Den kommer over 400.000 danske husstande til at få gavn af. Så det passer jo ganske simpelt ikke, når hr. Peter Skaarup siger, at det ikke er noget, som vi tænker over.

Vi kan spørge os selv: Hvad var alternativet? Var det, at vi skulle give afgiftslettelser generelt og smøre det tyndt ud til alle? Jamen så ville der jo være markant færre penge til dem, som rent faktisk står og har de allerstørste problemer. Personligt synes jeg ikke, at jeg eller personer med mit indkomstniveau har brug for afgiftslettelser i den situation, som vi står i nu, for der er en grund til, at energipriserne er høje, og det er, at vi risikerer at stå i en reel mangelsituation, og det er vi også nødt til at tage os af. Derfor kan vi ikke bare sige, at staten skal gå ind en til en og holde danskerne fri i den her situation. Det er ikke muligt, og det er heller ikke i forhold til den reelle fysiske situation, hvor vi står i en mangelsituation, muligt.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, her taler vi jo ikke om, at nogle højtlønnede skal have en gave af staten. Vi taler om nogle mennesker – og flere spørgere har været inde på det – der ligger på et meget lavt indtægtsniveau, og som ingenting får ud af det, regeringen har foreslået. Det er jo det store problem. Og i virkeligheden kan man forestille sig mennesker, der har et meget lavt indtægtsniveau på det tidspunkt, hvor vi har de høje energipriser, og som heller ikke får gavn af den her ordning.

Så jeg synes, at regeringen på alle mulige måder har grebet det her forkert an. Og man har lavet det fuldstændig til den røde side. Det er endnu værre, synes jeg – altså at man ikke tager hele Folketinget ind og forhandler og bliver enige om noget, der gavner borgerne.

Ordføreren.

Jeg har så noteret mig hr. Peter Skaarups holdning, men jeg vil igen understrege, at der er over 400.000 husstande i Danmark, som kommer til at få gavn af varmechecken. Jeg har ikke set nogen model præsenteret fra nogen af de borgerlige partiers side, og det er en diskussion, vi har haft længe, så der har jo været rig mulighed til, at man kunne fremlægge sine modeller. Men jeg har ikke set noget, som mere målrettet ville gå ind og støtte de familier, som er økonomisk hårdest ramt. Tværtimod er det, som de borgerlige partier foreslår, ikke økonomisk ansvarligt. Det siger Nationalbanken også – det står sort på hvidt.

Næste korte bemærkning er til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu må jeg så lige ændre mine spørgsmål lidt, for det passer jo ikke. Vi er jo kommet med mange forslag. Jeg tror faktisk, at det var nogle af os her fra den borgerlige fløj, der startede med at rejse det tilbage i november 2021, bl.a. med beslutningsforslag B 39, der sagde, at med de høje energipriser skal vi være bedre til at have vores egen forsyning og energi, og at det skal være billigere at være dansker. Det hældte regeringen ned ad brættet, fuldstændig. Og der sagde vi også, at vi skal have en plan for udbygningen af VE. Det har vi stadig ikke.

Nu har man lavet en uddelingspolitik med en check, men i mellemtiden er alt jo blevet dyrere. Vi har en høj inflation. Vi har flere steder, hvor fødevarepriserne er steget med 16 pct. Skal vi så også have en mælkecheck og en benzincheck, eller hvor skal det ende henne?

Nu har man jo lavet en check, uden at vi er med. Vi er ikke engang kaldt med til anden omgang, og vi har jo presset på, for at vi skulle løse det her og lave noget, der egentlig kunne gøre, at vi kunne finde en løsning. Det var jo f.eks. at rulle nogle af de 40 skatte- og afgiftsstigninger, som regeringen har iværksat over de sidste 3 år, tilbage, og hvis du gjorde det, var det ikke noget med at smøre tyndt ud. Der kan man få meget for 5.900 kr. Så hvad vil regeringen egentlig gøre for at hjælpe danskerne?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, at det nærmest er lidt komisk, at med et forslag om, at det ikke må være dyrere at være dansker, eller at vi skal have en plan for VE, skulle det forestille at være sådan, at hvis vi havde lyttet til De Konservatives ret ukonkrete idé her, havde vi ikke stået i den nuværende situation, som vi står i, og at det skulle have været en større hjælp til dem, som har udfordringer med høje varmepriser; det må jeg altså sige. Og ja, selvfølgelig er det en del af den langsigtede løsning, og det lange sigte er så rykket meget tættere på, at vi skal sætte speed og vi skal sætte turbo på, at vi bliver uafhængige af de fossile energikilder. For det er ikke kun klimapolitik. Det er også blevet vores sikkerhedspolitik. Det handler også om, at vi skal sikre vores økonomiske tryghed.

Men der har altså ikke været nogen konkret model på bordet, heller ikke fra Konservative, andet end at man gerne vil bruge nogle flere penge, og det har ikke været finansieret. Fru Katarina Ammitzbøll må minde mig om det, hvis der var en mere konkret model, men jeg mindes det ikke.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Det oprindelige – det, vi lavede sammen med flere borgerlige partier – var jo at bruge det, som var sparet. Det var 2,7 mia. kr., og det var allerede tidligt. Det ville regeringen ikke være med til. Nu er vi gået ind i det næste år, og man kan sige, at man også sparer. Men problemet er jo, at nu er alt blevet dyrere. Nu er det ikke kun energi; det er det hele.

Jeg får rigtig mange henvendelser, bl.a. i dag efter jeres pressemøde fra en borger, der siger: Jeg er ikke med i det her; jeg er kræftsyg, jeg er på kontanthjælp, jeg varmer op med træpiller, og jeg får ingen glæde af det her. Jeg har fået så mange henvendelser efter jeres pressemøde fra borgere, som simpelt hen sidder med en vis legemsdel i vandskorpen, og de får ingen hjælp. Hvis du lettede bredere, kunne du have hjulpet mange flere, også de arbejdende børnefamilier i velfærdssektoren, der ikke får glæde af det her, fordi de har en for høj indkomst.

Tak. Ordføreren.

Jeg må bare sige, at jeg synes stadig væk, at Konservative og de borgerlige partier mangler at forholde sig til, at det her med at lave generelle afgifts- og skattelettelser ikke rådgives til at være et godt værktøj i den situation, som vi står i, med udfordringer med inflation og med udfordringer med høje energipriser, hvor man risikerer, at afgiftslettelser i høj grad vil blive overvældet og resultere i stigende energipriser, netop på grund af det basale forhold, at der er en mangel på energi. Der rystes på hovedet, men det er sådan set basal økonomisk teori.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak for ordet. Tak for indlægget fra ministeren, og tak for hasteforespørgslen. Jeg vil starte med at sige, at i Venstre gik vi jo oprindelig til de her forhandlinger med en intention om, at vi ville hjælpe de danskere, der var særlig ramt af de stigende energipriser i forhold til opvarmning. Det er jo ikke blevet mindre aktuelt, det er blevet mere aktuelt.

Vores tilgang var dengang, at vi ville hjælpe i bunden med et eller andet beløb. Vi havde sat et beløb af, hvor vi sagde, at der ville vi hjælpe kommunerne, som jo i forvejen har de der støtteordninger til dem, der er, om jeg så må sige, mindst bemidlede. Derudover sagde vi, at vi ville hjælpe danskerne i almindelighed, og vi havde, faktisk sammen med Enhedslisten, snakket om et beløb. Og vi anerkender, at vi havde taget et beløb, ud fra at vi sagde: Det her er en ganske særlig situation. Vi valgte dengang at sige, at vi ville satse 2,7 mia. kr. på at hjælpe danskerne. Det, vi kunne forstå, da vi kom ind i forhandlingsrummet, var, at regeringen ikke ville bruge et beløb, der lignede 2,7 mia. kr. Man havnede på et beløb på 1,25 mia. kr.

Vi foreslog ikke generelle afgiftslettelser. Det, vi foreslog, var specifikt afgiftslettelser på el, fordi det er el, vi skal bevæge os over i. Det syntes vi var ansvarligt. Vi anerkender, at diskussionen også var, at det særlig var gaspriserne, der forandrede sig, men vi havde det synspunkt, at vi ville hjælpe alle danskere i den her situation ved at sænke elafgiften. Det ville ikke være blevet så stort et beløb.

Vi forlod ikke forhandlingslokalet, fordi vi sagde, at vi overhovedet ikke ville være med til at diskutere en eller anden model, men vi syntes, at den model, der lå, var teknisk kompliceret. Vi havde faktisk et helt konkret forslag, hvor man skulle gå til de forsyningsselskaber, som står for gasforsyning til folk, og der kunne man have ramt det med riffel og sagt: Hvem får en stigende gasregning, og hvem gør ikke? Virkeligheden er jo den, at nogle af dem, der får den her check, kan have haft en fastprisaftale og sådan set ikke oplever noget, der stiger lige nu. Hvis man havde valgt at gå til de gashandlere, der sælger gassen, havde man kunnet lave en relativt hurtig kørsel og have ramt det med riffel.

Dengang vi diskuterede det her, ville man ikke være med til et beløb på 2,7 mia. kr. Vores tilgang var jo at sige, at i den givne situation var vi villige til at gøre noget ekstraordinært. Og det er en ekstraordinær situation, og situationen er ikke blevet mindre ekstraordinær.

Når det er sagt, er vores argument for at støtte her, at en særlig gruppe er blevet hårdere ramt af prisstigningerne end den generelle gruppe. Vi anerkender, at det på sigt kan være svært at hjælpe alle danskere med alle stigende priser, og derfor sagde vi, at argumentet for, at vi gik ind i det her, var, at der var nogle kunder, som var knyttet til gas, der havde en ganske speciel stigning, og det er fortsat også situationen.

Så derfor vil vi støtte op om en vedtagelsestekst, som vi lige nu arbejder på, hvor vi siger noget om, at det ambitionsniveau, der ligger, er for lavt, og hvor vi siger noget om, at dem, der får, er for få, og det er underforstået alle de argumenter, der er kommet, om, at der virkelig er familier derude, som godt nok kan have en højere indtægt end det beløb, der er nu, men som er lige så hårdt ramt som andre. Og derfor har vi en tilgang, hvor vi siger, at vi ville hjælpe på en anden måde og vi ville hjælpe flere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Signe Munk. Værsgo.

Venstre lovede jo, at de kunne meget, under de her varmeforhandlinger. For det første tweetede klimaordføreren, fru Marie Bjerre fra Venstre, i går, at de havde en nem model, der kunne sikre hurtig udbetaling. Så vi vil bare rigtig gerne høre fra aftalepartierne, som har en model – vi ved, hvornår det kommer, hvem der får, og hvor meget de får: Hvornår er det, Venstre kan levere varmehjælp derude til danskerne, og hvem er det, der får? For hvis hr. Carsten Kissmeyer har 2,7 mia. kr. og de skal målrettes, så ville det da være fint at vide, hvem det er, der får, og hvor meget, og hvad den nemme, hurtige udbetalingsmodel er.

Ordføreren.

Den nemme, hurtige udbetalingsmodel var jo faktisk det, jeg lige sagde. Det var at tage de gashandlere, som rent faktisk handler med gassen, og som ved, hvem der har haft en stigende gaspris. Så ville man have taget de 2,7 mia. kr. eller – hvis man nu så tog det fra, vi skulle bruge til bunden – og så ville man dele dem op. Og det ville være en relativt hurtig kørsel, for alle gashandlere ved selvfølgelig, hvordan deres priser ser ud. Så ville det være en reduktion af prisen; det ville ikke være en varmecheck. Det anerkender vi.

Fru Signe Munk.

Okay, så det er kun danskere med et gasfyr, der får hjælp, og ikke danskere, der har gas i deres fjernvarmeopvarmning, der vil få hjælp fra Venstre. Så er der i hvert fald en gruppe der, der ikke får hjælp af Venstre, men som får hjælp af varmechecken.

Venstre har også været ude og foreslå, at elafgiften skal sænkes. Det er jo underfundigt, at Venstre kan mene det og så samtidig ikke er med i den elafgiftssænkelse, der er aftalt i »Danmark kan mere I«, og det træder faktisk i kraft med en sænkelse på 14 øre her den 1. juli. Så kan man nu forvente, at Venstre nu sætter alvor bag ordene og bakker op om den sænkelse af elafgiften, der er på vej, eller hvad?

Ordføreren.

Den omtalte pakke er vi ikke med i, fordi vi ikke kunne spise pakken. Når vi gerne vil sænke elafgiften, er det, fordi vi gerne vil have mere af det. Og for så vidt angår fjernvarmeværker, der bruger gas, så får de jo altså også en regning fra et gasselskab, og derfor ville man identificere de fjernvarmeværker, som fik den gasregning, så de også ville være med i den model, vi har.

Den næste korte bemærkning er fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det er jo spændende at blive klogere på den simple model, som efterhånden er sådan en myte, der svæver ude i Mediedanmark og på de sociale medier. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis man tager Venstres simple model og giver pengene til selskaberne, som så skal give dem videre, ville der så stadig væk være mulighed for at indkomstgraduere, altså sikre, at det ikke i mange tilfælde bare er direkte støtte til fossile brændsler til folk med høje indkomster, som godt kan betale en højere gasregning? Ville der stadig væk være 6.000 kr., som ville komme ud til de familier, som har allermest brug for det, ligesom de får med den varmecheck, som regeringen og et flertal har lavet? Ville der stadig væk komme 6.000 kr. ud til de familier?

Ordføreren.

Hvis vi laver den betragtning, at antallet af husstande, der overhovedet har gas i deres opvarmning, ligger på omkring 500.000 husstande, og at man gav 500.000 husstande 6.000 kr. hver, så ville det altså give 3 mia. kr. Og med lidt tilbageløb ville det nok havne på 2,7 mia. kr. Så jeg tror sådan set ikke, det ville ramme så skævt. Derfor er modellen helt simpel. Jeg anerkender så, at der ville der være nogle, som ligger på en højere indtægt, der ville få en betaling, men det ville ikke genere os voldsomt meget.

Fru Anne Paulin.

Okay, det, der undrer mig, er så, at hr. Carsten Kissmeyer har brugt de 2,7 mia. kr. og også lidt til, men der skulle jo også gives flere penge til at sænke elafgiften generelt og bredt, som også hr. Carsten Kissmeyers kollega fru Marie Bjerre er citeret for at sige mange steder i medierne i de her dage. Så ville hr. Carsten Kissmeyer måske lige skitsere, hvor mange penge i den her simple model der skal gives til henholdsvis selskaberne og den generelle nedsættelse af elafgifterne? Det kunne jo være spændende at finde ud af.

Ordføreren.

Vores tilgang var jo, at vi ikke kunne komme igennem med det med elafgifterne, og derfor kom vi med en alternativ model. Det er sådan set den, jeg har skitseret her til sidst. Den alternative model ville være simpel. Det er i hvert fald vores vurdering. Derfor vil det her godt kunne hænge sammen.

Vi anerkender, at vi gerne ville have sænket elafgifterne. Det havde været en god model, og det ville også være kommet alle danskere til gavn, men vi anerkender også, at den særlige gassituation gjorde, at man kunne skyde med riffel efter dem, der havde en udfordring med gassen. Og det anerkendte vi faktisk også dengang. Vi var faktisk også i forhandlingslokalet med et tal på 2,7 mia. kr., og vi havde egentlig det billede, at det ville Enhedslisten gerne have været med til, og så tror jeg, vi havde fundet en udbetalingsmodel, der også havde været simplere.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Det er ikke uden omkostninger, at Europa er i krig, og vi mærker alle sammen de stigende energipriser. Jeg er grundlæggende optaget af, at vi får grøn varme og sender naturgassen på pension, al den stund at det jo er den sorte energi, der driver energipriserne opad. Men jeg er også optaget af, at de danskere, som lige nu ikke kan komme væk fra deres gasfyr eller gasopvarmning i forbindelse med fjernvarme, og dem, der mærker særlig hårdt, at de bliver ramt af de stigende priser, skal have en økonomisk håndsrækning.

På den korte bane har SF derfor været optaget af, at den økonomiske håndsrækning er blevet givet der, hvor man er hårdest ramt af de stigende varmepriser, og hvor indtægterne er mindst. Det er også derfor, at SF og andre partier nu giver 2 mia. kr. samlet set i varmecheck i år og et tilskud på 200 mio. kr. til at hjælpe kommunerne med at dække de udgifter, de er forpligtet til at hjælpe med via lovgivning, til f.eks. danskere på overførselsindkomster.

Det står ikke i vejen for, at den langsigtede løsning og det spor, vi holder fast i, er en gennemgribende grøn omstilling af danskernes varme, samtidig med at vi hjælper dem til at spare på energien. Hellere de to løsninger end uigennemtænkte sænkelser af energiafgifterne, som jo alt andet lige vil blive smurt tyndt ud og samtidig ikke forholder sig til, hvor man mærker den hårdeste stigning i energipriserne. Samtidig skal man jo også huske på, at sænker man energiafgifterne, så skal der ikke bare findes finansiering i år, men varigt i årene frem. Og det vil jo samtidig også betyde, at der kan være en risiko for, at der er mindre plads til velfærd på sigt.

Så bliver jeg bare nødt til at minde om, at der jo netop er en sænkelse af elafgiften på vej, som træder i kraft den 1. juli. Det er en aftale, der er mange borgerlige partier, der ikke er med i, på trods af at de netop fremhæver det værktøj. Derudover gælder det, at har man f.eks. elopvarmning i sit hus og bruger over 4.000 kWh, så er der EU's minimumsafgift på 0,8 øre på elforbruget. Det vil sige, at den ikke kan komme længere ned.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

SF var i sommer bannerfører for sygeplejerskerne – de skulle jo have højere løn og alt muligt andet – og det er jo også fuldstændig fair, men nu laver man en aftale, som sygeplejerskerne lige præcis ikke ryger ind i; selv dem, der er på nedsat tid, ryger for langt størstedelens vedkommende også over det her beløb. Hvorfor er sygeplejerskerne lige pludselig så højtlønnede, at de ikke også har behov for hjælp? Mange af dem bor i boliger, hvor de også oplever stigende varmeregninger og også stigende priser på fødevarer og alt muligt andet. Hvorfor er sygeplejerskerne nu lige pludselig her på den anden side blevet så vellønnede, at de ikke har brug for en hjælpende hånd?

Ordføreren.

Vi afsætter 2 mia. kr. til en varmecheck, en konkret økonomisk håndsrækning til at betale varmeregningerne, og der er en indkomstgrænse for det; den er nu 650.000 kr. for husstandsindkomsten. Og det kan jo være forskelligt, hvilken sammensætning der er i husstanden, men for at lave en målretning på et niveau, så der kommer 6.000 kr. ud, ja, så skal snittet lægges et sted. SF kæmper stadig væk for, at sygeplejerskerne får højere lønninger, og man kunne omvendt spørge: Hvordan kan det være, at Nye Borgerlige lige pludselig er så optaget af sygeplejerskerne? Jeg har ikke før hørt dem være særlig optaget af f.eks. sygeplejerskernes lønniveau, men det kan jo være, at det er valgt til lejligheden.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Arh, det passer nu ikke, fru Signe Munk, for da vi havde debatten tidligere, foreslog vi netop afgifts- og skattenedsættelser, som ville give en gennemsnitsfamilie 6.000 kr. mere om måneden efter skat, og det er absolut også at bekymre sig om det rådighedsbeløb, som sygeplejerskerne har. Og det er jo det, der er spørgsmålet her. Lige nu bliver sygeplejerskernes løn, om man vil det eller ej, udhulet af stigende priser og stigende varmeafgifter.

For borgerne derude og for sygeplejerskerne derude gælder det altså om, hvad de har i lommerne, og ikke en eller anden bruttoløn. Og lige nu kunne man have lavet en aftale, som havde inkluderet sygeplejerskerne, for man siger jo, at de ikke er højtlønnede, men man har valgt med SF's billigelse at lave et snit, så sygeplejerskerne ikke kommer med, og så må svaret til dem jo være: I er jo så højtlønnede, at det ikke er nødvendigt for jer at få et tilskud til jeres stigende varmeregninger. Alt andet ville jo være vanvittigt.

Ordføreren.

Vi har valgt en målretning til de danskere med de laveste husstandsindkomster og sat et snit på 650.000 kr. Det snit kan man jo forhandle op og ned, og det var det her snit, vi kunne blive enige om i aftalekredsen. Når vi så har aftalt at sænke elafgiften pr. 1. juli – en aftale, som hr. Lars Boje Mathiesens parti ikke er med i – jamen så vil en sygeplejerske og alle danskere selvfølgelig også få gavn af den sænkelse af elafgiften.

Tak til fru Signe Munk. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. (Signe Munk (SF): Det var kedeligt). Så er den næste ordfører klar, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo en forespørgsel om, hvad regeringen har af hensigter, og det kan vi så reflektere over. Det er Enhedslistens holdning, at vi ikke er der, hvor der overhovedet skal være afgifts- og skattenedsættelser. Det er ikke det, der er i fokus hos os. Men vi kan godt se, at der måske mangler lidt analyser. Vi synes, det er interessant, når Ældre Sagen kommer frem og siger, at med de prisstigninger, der er oplevet, så skulle folkepensionen jo sådan set hæves med 5 mia. kr. om året. Det vil vi meget gerne lytte til. Der er også nogle forhandlinger, nogle ydelsesforhandlinger, hvor man forhåbentlig kommer frem til at afskaffe kontanthjælpsloftet og regulere på nogle ydelser, sådan at der er nogle af de fattigste i Danmark, der får et lettere liv. Og vi har nu landet den her aftale om at komme frem til at give en varmehjælp til særlige grupper, og det synes vi er en rimelig aftale.

Hvad er det, staten har råd til det? Vi har været med til at sætte fokus på, at staten sparer nogle penge på støtte til biogas og havvindmølleparker i øjeblikket, fordi der er høje energipriser. Vi har tidligere oplevet, at der var en ekstraregning, fordi biogassen var blevet mere omfattende, end man forventede, og så var der nogle lave priser i nogle år, og så var der en ekstraregning på 6 mia. kr., som regeringen tog. Jeg tror, vi er kommet frem til, at vi over tid har justeret på vores støttesystemer, så vi ikke kommer til i så høj grad at blive ramt af sådan nogle ekstraudgifter. Og man kan sige, at hvis den tidligere regerings energiminister havde grebet hurtigere ind, så var vi jo ikke kommet i den situation, at der var blevet opført så mange biogasanlæg, som skulle have den støtte. Så det gælder om at føre en energipolitik, hvor man har styr på finanserne.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi står over for, at den grønne check afskaffes for en lang række mennesker med lave indtægter i den aftale, som Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Socialdemokratiet har lavet. Jeg synes, at det er et rigtig godt redskab at have den grønne check til at justere op og ned, når vi f.eks. oplever, at vi har høje elpriser som i øjeblikket. Der ville et fornuftigt greb være at forhøje den grønne check, og det kunne ske hurtigt. For de anerkender jo det, vi er endt i her med varmechecken – ja, vi får lovbehandlingen i næste uge, og så kan vi se begrundelserne for, hvorfor det skal gå så langsomt, men jeg anerkender, at der sikkert er en god begrundelse for, at det ikke kan ske hurtigere. Vi havde gerne set, at den her skattefri check på 6.000 kr. hurtigt kom ud til de her godt 400.000 husstande, som får den særlige hjælp i den situation, hvor de har høje energiomkostninger, fordi de har gasopvarmning eller ren elopvarmning.

Det her med den varmecheck, der nu er blevet landet, er jo sådan set den ene del af det, der er nødvendigt. Den anden del er jo endnu mere nødvendig, nemlig at vi kommer frem til at kunne afskaffe vores afhængighed af fossil gas, at vi ikke længere kommer til at bidrage til Putins angrebskrig i Ukraine, men det er jo en svær opgave. Det er jo en svær opgave, når vi ude på husstandsniveau skal frem til, at der findes en anden løsning, enten en fjernvarmeløsning, som er en eller anden grøn form for fjernvarme, eller en individuel løsning, hvor vi skal frem til at have f.eks. varmepumper i stedet for et individuelt gasfyr.

Vi ser frem til de forhandlinger, som forhåbentlig starter i næste uge, om den vigtige del med at få sat turbo på revurderingen af kommunernes varmeplanlægning; at vi får forholdt os til, i hvor høj grad fjernvarmepuljen skal øges, og hvad det er for nogle andre støtteordninger, som bør øges. Og så skal vi huske energibesparelserne. Det er, som om man glemmer dem lidt. Det hele går op i teknik osv., men energibesparelser er umådelig vigtige for hele Europa. Det er jo et godt redskab, som ikke skal glemmes. Og så kommer vi også frem til nogle forhandlinger på et tidspunkt om at drøfte CO2-afgift, som jo også kan være med til at drive en udvikling i den rigtige retning, hvor vi kommer frem til at have et bæredygtigt energisystem og at sikre lavere priser end det, folk oplever i øjeblikket, på el og varme.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jamen det er bare lige for at få lidt fakta på plads, for energipriserne steg jo i efteråret. Det håber jeg også at Enhedslisten er enig i. Og det var i høj grad, fordi det blæste mindre, end man havde regnet med, og det regnede mindre i Norge. Og det er jo to fine vedvarende energikilder, men også ustabile vedvarende energikilder, hvor prisen kan fluktuere rigtig meget grundet nogle omstændigheder fra naturens side.

Anerkender Enhedslisten, at hvis man baserer sin energipolitik på de her rimelig pænt ustabile teknologier på nuværende tidspunkt, så vil forbrugerne derude opleve meget fluktuerende priser på den måde og med den politik, der bliver ført?

Ordføreren.

Vi er dér, hvor det at opstille vindmøller sådan set er den billigste udbygning, når man har brug for mere elektricitet. Og så er det vigtigt, at vi har et godt energimiks, hvor vi har både sol og vind. Og vi skal frem til, at geotermien fylder langt mere i vores fjernvarmesystemer. Og så har vi behov for en vis mængde biomasse til ligesom at sikre en forsyningssikkerhed og sikre, at der er varme også i spidsbelastningssituationer.

Så jeg tror sådan set, at vi i løbet af relativt få år kan komme frem til at have en mere stabil samlet energiforsyning, end vi har nu. Og så skal vi også i højere grad have en intelligent brug af el, sådan at vi i højere grad kommer til at forbruge el på de tidspunkter, hvor vi har et overskud af el, så vi oplader elbilerne om natten, så varmepumper indimellem kommer til at hæve temperaturen i nogle husstande på de ideelle tidspunkter. Så en intelligent styring af vores vedvarende energi er også en del af løsningen.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nå, det tager jeg som en bekræftelse på, at det i meget høj grad var årsagen til de her stigninger i energipriserne, som vi har oplevet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Enhedslisten om noget, for nu snakkede man om grøn check, og jeg formoder, at det er noget, man også bragte ind til forhandlinger om det her, for det er jo oplagt at gøre det. Hvad var det for nogle partier, som stejlede over den løsning, hvor man så kunne have fået penge ud med det samme? For jeg er enig i, at det var da en hurtigere løsning end den løsning, man har fundet på her. Så hvorfor kunne Enhedslisten ikke komme igennem med det? Var det Enhedslisten, eller var det SF, som ikke ville være med til en grøn check? Var det Socialdemokratiet? Hvem var det, som ikke ville være med til at lave sådan en grøn check, som er noget, jeg er sikker på at Enhedslisten har bragt til forhandlingsbordet?

Ordføreren.

Jamen en grøn check er ikke egnet til at kompensere de, hvad skal man sige, særlige grupper, som er blevet ramt af høje gaspriser. Grøn check er meget egnet til at hjælpe de mennesker, der har de laveste indtægter, med at betale deres elregning. Og det har været svært i forhandlingerne at få bredt det ud til, at det også var en hjælp til elregningen. Så det standpunkt har vi sådan set fremført lidt alene. Så det har været varmeforhandlinger.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Det er jo ikke den første debat, vi har, om det her emne – de tårnhøje energipriser – men det havde jo været godt, hvis vi havde fået drøftet det her ordentligt igennem helt tilbage i november. For vi begyndte i hvert fald – ligesom øvrige blå blok – at rejse det her problem om, at der var meget høje energipriser, og at der var høj inflation. Vi kunne se det komme. Hvordan skulle det håndteres? Vi appellerede til regeringen om at gøre noget.

Der blev drysset noget ud lige ved kommunalvalget i form af en varmecheck, som jo heller ikke er blevet udbetalt endnu. Så har der været rigtig mange runder ved bordet, uden at der kom noget konkret ud af det, og til sidst måtte vi jo gå fra det bord, fordi det var for lidt. Udgangspunktet var jo, at vi syntes, at de penge, regeringen ikke havde brugt på støtte til vedvarende energi, skulle udbetales til danskerne. Og det var jo helt tilbage i januar, hvor vi sad flere fra blå blok og foreslog det. Nu er man ligesom ved at nærme sig de 2 mia. kr. – vi havde foreslået 2,7 mia. kr. dengang.

I mellemtiden er det, vi ser, at det jo er blevet dyrt at være dansker på alle områder. Benzinpriserne, fødevarepriserne, energipriserne – det hele er blevet dyrt, accelereret af den forfærdelige krig i Ukraine. Hvad skal vi så gøre?

Vi mener jo, at den varmecheck, der lige er blevet præsenteret i dag, virkelig er skuffende på rigtig mange måder. For det første er der ikke noget, der er akut ved det her. Checken kommer først til august-september, dvs. 10 måneder efter at vi startede med at rejse problematikken. Det er utroligt, at det skal tage så lang tid, når noget skal være akut. For det andet går man efter en beløbsgrænse, som jo stadig, kan man sige, er lav, hvis man tænker på nogle af dem, som virkelig også knokler i det her samfund; ikke fordi vi ikke skal holde hånden over dem, som er svage og på overførselsindkomst – de skal selvfølgelig også have. Vi må prøve at hjælpe alle, men særlig dem, der trækker læsset i vores sundhedsvæsen, vores lærere, vores pædagoger, vores sosu'er, politibetjente – dem, der er i frontlinjen hver dag i vores velfærdssamfund – får ikke glæde af det her. Indkomstgrænsen er simpelt hen for lav, hvis man skulle gøre noget for dem.

Samtidig har vi jo set, at vi skal have sat hastigheden op på den grønne omstilling – der er ikke set med grønne briller på det her. Der er borgere, der ringer til mig, som siger: Hvorfor skal man have penge? Der er jo ikke noget incitament til, at man sparer på energien – det er da også skævt. Jeg har skiftet til el, men jeg sparer da på mit energiforbrug, ringede borgeren til mig og sagde, for det er jo dyrt. Altså, nu kan folk få penge, men der er ikke noget incitament til, at man skal gøre noget mere, noget ekstra, for, at vi kommer ud af den her krise. Skal vi blive ved med at give check efter check?

Det skal jo gå på flere ben: 1) Vi skal se på, hvordan vi kan gøre det mere energieffektivt derude, altså hjælpe borgerne med at spare; og 2) vi skal se på skatte- og afgiftslettelser over det hele og fjerne nogle af de 40 afgifts- og skattestigninger, som regeringen har udrullet over de sidste 3 år, som gør, at Danmark har verdens største skattetryk. Så kunne vi virkelig hjælpe nogle af dem, der knokler, i det her samfund.

Vi synes, at det er meget, meget skuffende, at det her også fortsætter, uden at vi overhovedet er inviteret med til bordet. Vi har egentlig prøvet at være konstruktive; vi har prøvet at komme og sige, om vi ikke også skulle holde et planlægningsmøde om, hvordan vi får udbygget den vedvarende energi. Det er jo også gået i stå på rigtig mange områder. Det har vi et spørgsmål til ministeren om lidt senere i dag.

Vi vil jo rigtig gerne det her alle sammen, så jeg synes, det er meget ærgerligt, at det sådan bliver skubbet til side med, at den blå fløj ikke vil være med – det vil vi faktisk rigtig gerne. Vi vil gerne gøre noget for danskerne, især også for nogle af dem, der bidrager til vores samfund – men det er vi ikke engang med til. Og så er det noget, der kommer så sent, for vi kan jo se ind i, at vi også får høje energipriser næste vinter – det viser alle forudsigelser.

Så hvad vil regeringen gøre der? Det vil vi rigtig gerne høre fra regeringen om. Og jeg håber da også, at vi får lov til at sidde med ved bordet, for det her er et fælles ansvar. Vi vil gerne gøre noget for vores samfund og komme i mål med den grønne omstilling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det ville være fint med en kort opsummering fra fru Katarina Ammitzbøll af, hvor mange penge De Konservative har tænkt sig at bruge på hjælp på grund af de stigende energipriser, hvem der får hjælpen, og om det er energiafgifter, der skal sænkes, eller om det skal være en målretning af nogle penge. Så hvad angår finansiering: Hvem får, og hvor meget skal der bruges?

Ordføreren.

Oprindelig var det sådan, at vi skulle give til dem, der havde de høje gaspriser. Det så vi jo i høj grad der var, men nu er vi i en anden situation. Nu er det dyrt overalt, også for dem, der bruger el. Så det, vi foreslår helt konkret, er, at vi hæver beskæftigelsesfradraget. Vi har også i vores eget finanslovsudspil indlagt skattelettelser på 7 mia. kr., samtidig med at vi får råd til både sundhed, den grønne omstilling og forsvaret. Så vi har klare forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Vi giver det bredt.

Fru Signe Munk.

Okay, så der er egentlig ikke nogen tiltag, der konkret forholder sig til, om folk mærker særlig stigende varmepriser, men det er bare generel skattepolitik, som er det, der er svaret fra De Konservative. De Konservative var ude at love, at man skulle bruge omkring 5 mia. kr. på varmehjælp, efter at vi havde forhandlet den første varmecheck, så derfor er det sådan lidt spændende, hvordan de forskellige forslag udvikler sig. Men nu er det altså en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og skattelettelser generelt, der er svaret på energiprisstigningerne.

Men det er jo, fordi det ikke kun er energiprisstigninger, vi ser i dag. Det er jo et andet scenarie end for 5 måneder siden, nu er det overalt. Det er jo også derfor, jeg spørger: Skal vi så give en benzincheck til dem, der kører langt for at komme på arbejde? Vi kan jo ikke blive ved med at dele check ud på den måde. Derfor siger vi, at vi i stedet for skal hæve beskæftigelsesfradraget for alle, så man får glæde af det. Der er visse andre områder, hvorpå vi også kan give nogle afgiftslettelser, så det hjælper alle og man får flere penge mellem hænderne, så det ikke er så dyrt at være dansker. Vi mente jo oprindelig, at det var 2,7 mia. kr., der skal udbetales, men nu har det taget så lang tid, at der ikke er tale om en akuthjælp mere. Nu skal vi altså have en meget større hjælp ud til danskerne, for der er rigtig mange, der er presset.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Katarina Ammitzbøll om, hvordan hun forholder sig til det, som Nationalbanken råder til, nemlig at man ikke giver generelle afgifts- og skattelettelser, men i stedet målretter en hjælp til dem, som har mest brug for den, som står i den hårdeste økonomiske situation. For som jeg hører det, er det jo noget andet, Konservative vil. Det er jo det meget generelle, nemlig at give til alle, såvel dem med høje indkomster som dem med lave indkomster. Så hvad siger fru Katarina Ammitzbøll til Nationalbankens anbefalinger? Er det ikke noget, som gør indtryk på De Konservative?

Ordføreren.

Det skal nuanceres, hvad det er, der skal komme af skattelettelser. Det, der er sagen, er jo, at vi giver det fra bunden, nemlig via beskæftigelsesfradraget. Det står vi på mål for, det kan vi godt hæve fra bunden. Det er ikke noget med generelt at give til alle, det bliver målrettet det område. Et andet sted, man også kan tage fra, er nogle af jobcentrene. Herfra kan man også godt tage penge ud for at give nogle generelle skattelettelser, f.eks. ved at hæve beskæftigelsesfradraget.

Nu er det faktisk også sådan, at staten har et meget stort overskud. Det overskud, der er lige nu, er et af de højeste overskud ifølge Nationalbanken. Så der er jo penge nok. Men hvis man gør det, som regeringen gør nu, så er der jo stadig væk rigtig mange, der ikke får glæde af det, fordi det hele er blevet dyrt. Jeg gav før et eksempel på en, som opvarmer sit hus med træpiller, er på kontanthjælp og er kræftsyg, og vedkommende får ikke glæde af det her. Er det at hjælpe dem, der har det hårdest?

Fru Anne Paulin.

Jeg kan jo i hvert fald forstå, at de ændringer, som fru Katarina Ammitzbøll vil lave i beskæftigelsesfradraget, ikke vil komme de mange folk til gode, som f.eks. er pensionister, eller som er på overførselsindkomst osv. – altså folk, som ikke er på arbejdsmarkedet, og som stadig væk står i en vanskelig situation. Men med hensyn til det her med, at man generelt fraråder at bruge det finanspolitiske instrument, som det er at lave generelle afgifts- og skattelettelser, gør det så ikke indtryk på Konservative, at Nationalbanken giver den her rådgivning?

Ordføreren.

Vi hjælper jo netop alle, inklusive pensionister, der bor i et sommerhus med elpaneler, fordi vi vil sænke afgifter og skatter. En pensionist, der bor i et elopvarmet sommerhus, får jo ikke glæde af det her, fordi vedkommende netop opvarmer med el. De oplever meget, meget høje energipriser og varmeregninger, selv om de ikke opvarmer med et gasfyr. Vi synes jo netop, at vi skal hjælpe meget bredere, så det ikke er så dyrt at være dansker. Hvad enten man er pensionist, er på en overførselsindkomst eller har et job som sygeplejerske, skal man have hjælp, så man kan få det til at hænge sammen og have råd til transport og til at købe mælk i supermarkedet til sine børn.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Undskyld, fru Katarina Ammitzbøll, jeg ser, at hr. Søren Egge Rasmussen lige nåede eller formentlig nåede at trykke sig ind, men jeg var bare ikke opmærksom på det. En kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for muligheden. Det er rigtigt, at det er blevet italesat meget, at det er varmehjælp til folk, der har gasopvarmning, men det er altså sådan, at husstande med elradiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning også er omfattet af den aftale, vi har indgået her om de 2 mia. kr. Så den pensionist, som blev omtalt lige før fra ordførerens side, vil også kunne få de her 6.000 kr. i skattefri varmecheck, hvis det er sådan, at pensionisten bor lovligt i det sommerhus, og det er der jo mange pensionister der gør. Så det er ikke en korrekt oplysning, som ordføreren har bragt videre til Folketinget.

Ordføreren.

Så vil jeg sige tak for lige at opdatere mig på den. Jeg har ellers læst det, men jeg har ikke fået den betragtning med. Så det var godt lige at få det præciseret. Men det ændrer ikke på, at det er meget dyrt for pensionister at få økonomien til at slå til. Har du en bil, du skal fylde op, og det koster 15 kr. literen, er det også meget dyrt. Sådan er det jo for alle lige nu, og derfor ser vi, hvordan vi kan gøre det bedre, og vores vej er at hæve beskæftigelsesfradraget og sænke relevante afgifter og så selvfølgelig have meget mere fokus på den grønne omstilling. Det er der jo ikke noget af i den her varmecheck, som i øvrigt også kommer sent.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Er det at hæve beskæftigelsesfradraget noget, der vil hjælpe den pensionist, der bor ude i det sommerhus, og som nu har udsigt til at få 6.000 kr. i varmehjælp? Så vil jeg lige sige, at det jo ikke er noget nyt, at det her også omfatter folk, som udelukkende eller hovedsagelig har elopvarmning af deres bolig, for det var sådan set også med i den sidste aftale. Så det er sådan set helt parallelt flyttet med over i den tillægsaftale, som vi har indgået i dag. Det er bare til oplysning. Men er det der beskæftigelsesfradrag noget, som pensionisten også får gavn af?

Ordføreren.

Det gør man jo ikke, netop fordi man er pensionist og man jo ikke er i beskæftigelse. Men det er også derfor, at vi skal sænke afgifter på andre områder, der kommer flere danskere til gode. Vi har jo mange danskere, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet, og der er nogle af dem, der får glæde af den her varmecheck, men der er også mange af dem, der vil få glæde af bredere afgiftslettelser, og det vil en pensionist også få, så det bliver billigere at leve, og så de får mere ud af deres folkepension.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det er, som om grådigheden hos den her regering og dens støttepartier simpelt hen ikke får nogen som helst ende. Uden for de her tykke mure er virkeligheden, og virkeligheden for en lang række ganske almindelige danskere med ganske almindelige lønninger er, at de bare ser, at deres rådighedsbeløb bliver udhulet, udhulet og udhulet. Og hvad er svaret til rigtig mange af de her mennesker fra regeringen og dens støttepartier? Det er bare ærgerligt, Sonnyboy.

I dag har vi så fundet frem til, at regeringen og også støttepartierne mener, at et par, som er sygeplejersker, et par, som er pædagoger, et par, som er sosu'er eller lærere eller politibetjente, faktisk hører til den højtlønnede del af Danmark, så der er jo ingen grund til, at de får en hjælpende hånd. Nej, de må klare sig selv.

Der går en meget klar skillelinje ned gennem Folketinget. Der er de partier – regeringen og støttepartierne – som har fået 57 mia. kr. ind ekstra sidste år. I år kigger man på et overskud på omkring 17 mia. kr. Men nej, pengene må godt nok ikke komme tilbage og hjælpe danskerne. Danskerne har brug for hjælp derude. Og så er det da fint, synes jeg, at man laver den her check. Desværre kommer den ikke ud før engang til august/september, ja, i den nyeste aftale står der faktisk, at der skal ske en revision også af noget af det i april 2023. Så kan det være, at der er nogle, der ikke får deres penge før, altså over et år frem i tiden.

I Nye Borgerlige vil vi mere, vi kan mere, og vi skal hjælpe danskerne derude. Derfor foreslår vi helt konkret, at man sænker bundskatten med 1 pct., at man fjerner elafgiften, og at man fjerner afgiften på benzin. Det er oven i det, som man har foreslået her. Det kan vi gøre i den akutte og midlertidige situation, som vi er i nu, for de her tiltag vil samlet set koste omkring 17 mia. kr. Det er, hvad man forventer overskuddet vil blive i år på statsfinanserne.

Derudover har vi jo en grundlæggende politik i Nye Borgerlige om, at vi gerne vil hæve ældrechecken for de fattigste med 1.000 kr. om måneden. Vi vil gerne fjerne registreringsafgifterne på bilerne. Og vi vil hæve beskæftigelsesfradraget, således at de første 90.000 kr., du tjener, er skattefri, og derefter betaler du 37 pct. i skat – ingen arbejdsmarkedsbidrag, ingen topskat. Det er vores generelle politik. Men vi står også i en situation, hvor vi kan gøre noget nu midlertidigt, fordi man havde et stort overskud sidste år, og fordi man også forventer et overskud i år. Så pengene er der. Vi har bare en regering og nogle støttepartier, som er så grådige, at de på ingen måde har lyst til at give de her penge tilbage til danskerne. Så ganske almindelige danskere derude må mærke den virkelighed, der er. Folketinget herinde – regeringen, staten, systemet – kommer ikke til at mærke, at der er nye tider. Vi vil en anden vej i Nye Borgerlige, og derfor skal danskerne selvfølgelig have deres penge tilbage.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi har lige været med til at indgå en aftale om varmehjælp til specifikke grupper, og det er så nogle, som har en indkomst i husstanden på under 650.000 kr. Det er mennesker, som er ramt af at have en høj varmeregning, enten fordi de er afhængige af gas eller ren elopvarmning, og så kalder ordføreren det grådighed, at vi går ind og hjælper den del af befolkningen, som har de laveste indtægter, og som er ramt af en specifik høj varmeregning. Det er da misbrug af et ord. Det har da intet med grådighed at gøre; det er en prioritering af en socialpolitik, at vi sådan set tager det fra bunden af, og det er mennesker med de laveste indtægter, som er blevet ramt af nogle uacceptabelt høje gaspriser, eller som er blevet fanget i, at de er afhængige af en elopvarmning, og dem går vi så ind og hjælper. Det er da en god gerning, og det har da intet med grådighed at gøre. Den der svulstige retorik synes jeg slet ikke hører hjemme her i Folketinget, når vi diskuterer sådan nogle sager.

Ordføreren.

Men grådigheden består i, at man fik 57 mia. kr. ekstra ind sidste år, og man forventer et overskud på 17 mia. kr. i år, og så er det let at være den glade giver med 2 mia. kr., når man får langt mere ind. Og det er jo det, grådigheden består i, altså at alle de ekstra milliarder, man får ind, vil man ikke give ud til danskerne, og det er jo definitionen på grådighed, nemlig at man beholder langt det meste til sig selv og giver lidt småpenge til de andre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er vi jo ikke færdige med året, og Enhedslisten ser meget frem til, at vi får nogle gode finanslovsforhandlinger med regeringen, og der er jo stillet i udsigt, at regeringen, efter den er blevet grøn, vel forhåbentlig kommer med et grønt finanslovsforslag, som vil tilkendegive, hvordan vi kan omstille hele vores samfund til et mere bæredygtigt samfund. Så der er sådan set ikke nogen grund til allerede nu her i starten af året at sige, at man er i en situation, hvor regeringen eller det parlamentariske grundlag er grådige. Nej, vi er startet med at lave gode gerninger og udbetale en varmehjælp, og det er sådan set det, vi har forholdt os til i dag i en tillægsaftale, så det har intet med grådighed at gøre.

Ordføreren.

Indtil videre er det jo grådighed. Så kan det godt være, at Enhedslisten har en lang række andre politiske tiltag på tegnebrættet – det er fint, og dem vil jeg forholde mig til, når de kommer i salen. Men indtil videre er det ikke det, der er foregået, og jeg forholder mig altså til realiteterne og ikke til politiske ønsker til den kommende finanslov, som Enhedslisten tror de kan få på brættet.

Næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hvis vi skulle starte med at forholde os til politiske realiteter, så er skillelinjen jo netop lige nu mellem de partier, der er blevet enige om faktisk at gøre noget – give 2 mia. kr. i en økonomisk håndsrækning til en varmecheck – og så de partier, der snakker. Hr. Lars Boje Mathiesen tilhører de partier, der snakker. Men lad os prøve at finde ud af, hvor langt vi kan komme, hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren taler om at fjerne elafgiften fuldstændig. Men hvad med faktisk at tage et skridt på vejen til at sænke elafgiften og tiltræde den aftale, der er, om at sænke elafgiften pr. 1. juli i »Danmark kan mere«? Er ordføreren klar til det? Og skal vi forstå det sådan, at ordføreren direkte er imod at give 2 mia. kr. i varmehjælp til danskerne, eller synes ordføreren faktisk, at det er fint nok?

Ordføreren.

Jeg synes, ordføreren skulle have lyttet bedre efter, hvad jeg stod og sagde fra talerstolen. Jeg sagde, at nu har man valgt den her løsning, og den er fin nok, men det er ikke nok. Det var nøjagtig det, jeg sagde i min tale. Jeg har ikke stået og sagt, at det ikke var et skridt i den rigtige retning. Det ved jeg godt der er nogle andre der har sagt, men man bliver nødt til at forholde sig til, hvad det er, jeg har sagt, og hvad der er Nye Borgerliges holdning.

Derudover har vi en fjernelse af elafgiften på vores økonomiske program. Hvis der bliver fremsat et beslutningsforslag, – og det vil jeg gerne lave med SF – om at fjerne elafgiften, så kommer vi til at stemme for det, til hver en tid. Så lad os gå sammen og fremsætte et forslag her om at fjerne elafgiften. Så må vi se, om SF vil være med til det. Vi skal nok stemme for.

Fru Signe Munk.

Jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen glemte at høre efter. SF vil ikke fjerne elafgiften. Jeg siger, at der netop er en sænkelse af elafgiften, som er aftalt i »Danmark kan mere«. Hvorfor vil Nye Borgerlige ikke tiltræde den? Og hvis Nye Borgerlige så i virkeligheden synes, at det er fint nok med de 2 mia. kr., hvorfor tiltræder Nye Borgerlige så ikke bare varmechecken og faktisk får givet en økonomisk varmehjælp til de danskere med de laveste indtægter, der er hårdest ramt af de stigende varmepriser, i stedet for bare at stå her og tale løs?

Ordføreren.

Nu er både jeg og ordføreren jo rimelig nye i Folketinget, men vi ved begge to godt, at man godt kan stemme for noget, selv om man ikke er med i en aftale, for der kan også være andre elementer i aftalen. Men hvis fru Signe Munk vil insistere på, at vi i »Danmark kan mere«, når det kommer i Folketingssalen, får udskilt det i et lovforslag, således at man kan nøjes med at stemme for elafgiftssænkninger, så skal vi hjertens gerne stemme for dem i Nye Borgerlige.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hr. Lars Boje Mathiesen kommer med en lang tale om, hvor grådig staten er. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Lars Boje Mathiesen, om han ikke kan bekræfte, at det højst sandsynligt kommer til at forholde sig sådan det her år, at i og med at vores energiafgifter er stykafgifter – altså at man betaler for eksempelvis kilowatt-time – så ender det jo nok med en situation, hvor staten får færre penge ind fra energiafgifter, end vi har fået tidligere år, netop fordi folk sparer på energien. Kunne hr. Lars Boje Mathiesen bekræfte det?

Ordføreren.

Det understreger jo netop grådigheden. Vi har verdens højeste skattetryk. Borgerne derude lider, de har svært ved at betale deres regninger – politibetjente, lærere, sosu-assistenter – og regeringen har intet, intet på programmet til at hjælpe de mennesker. Der står jeg bare og siger: Det er ikke godt nok, når man havde et overskud på 57 mia. kr. sidste år, og når man forventer et overskud på 17 mia. kr. i år. Vi har allerede verdens højeste skattetryk. Så er det da på tide en gang for alle, at politikerne lige spænder livremmen lidt ind og så giver nogle af pengene tilbage til danskerne, så de rent faktisk kan klare sig derude.

Fru Anne Paulin.

Jeg må tage svaret, som at hr. Lars Boje Mathiesen sådan set er enig i, at vi højst sandsynligt kommer til at stå i en situation, hvor staten får færre penge ind fra afgifter. Så er der også hele momsspørgsmålet, hvor man kan sige, at selv om der er noget stigende moms fra energiområdet, vil det jo blive modsvaret af faldende momsindtægter fra andre varegrupper. Vil hr. Lars Boje Mathiesen forholde sig til Nationalbankens rådgivning om, at man ikke i den situation, som vi står i, anvender generelle nedsættelser af skatter og afgifter?

Ordføreren.

Nu begynder ordføreren med det samme spin, som man forsøgte over for hr. Morten Messerschmidt. Jeg har heller ikke sagt noget om, at der kom stigende indtægter med moms og alt mulig andet. Så det må man forholde sig til over for de mennesker, der har sagt det. Det har jeg ikke sagt.

Angående Nationalbanken er det jo faktisk ret bemærkelsesværdigt at kigge på, hvad de reelt set siger. De siger, at der kan være en situation, hvor man enten skal sætte skatterne op eller det offentlige forbrug ned. Og der siger jeg jo så: Okay, det er på tide, at politikerne spænder livremmen lidt ind, så det for én gangs skyld ikke er danskerne, der skal lægge for med højere skatter. Nej, vi kan faktisk godt sænke skatterne for dem, og så må vi spænde livremmen lidt ind herinde med et mindre offentligt forbrug. Det er også det, Nationalbanken siger er en mulighed, og det er jo den mulighed, som er den borgerlige, og som er den rigtige.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg konstaterer, at ordførerrækken er tilendebragt, og derfor kan jeg give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg kom til at tænke på, at der jo er kommet en ny formand i Dansk Folkeparti, og det har jeg jo som sådan ikke nogen mening om, selv om jeg da på lange stræk – det tror jeg mange også har opdaget igennem årene – har stor sympati for hr. Morten Messerschmidt. Men jeg kan konstatere, at der i hvert fald jo er noget kontinuitet, for nogle kan måske huske, at der på et tidspunkt blev lavet sådan en opgørelse af, hvor mange penge det egentlig var, Dansk Folkeparti sådan gik og brugte, når de lovede ting, kontra hvor mange penge de sådan set egentlig havde til rådighed, hvis man så på, hvad der var finansiering til. Der opfandt man begrebet tulliarder, men i virkeligheden lyder det måske også meget bedre med messerschmidtiarder. Fantasillioner og messerschmidtiarder er i hvert fald det, der er blevet brugt her i dag fra de borgerliges side. Jeg kunne forstå, at Nye Borgerlige faktisk havde 57 mia. kr., man bare sådan lige kunne bruge. Jeg glæder mig til at se planen for, hvordan de så skal findes, og hvordan de skal fordeles blandt danskerne. Det tænker jeg der nok kommer et pressemøde om her i løbet af ugen.

Spøg til side, det er bare ganske svært ikke at svare en anelse polemisk, fordi vi har været udsat for, hvad man jo må betragte som ren populisme fra de borgerlige partiers side i dag. Jeg skal anerkende, at hr. Carsten Kissmeyer faktisk forsøgte at forholde sig sådan nogenlunde sagligt til problemstillingen, men det giver jo simpelt hen ikke nogen mening at lave en hel forespørgselsdebat om, at man vil betale nogle penge tilbage, som ikke findes. Det, der derimod giver mening at tale om, er, hvad vi kan gøre for at få danskerne væk fra den fossile brændsel; hvad vi kan gøre for at afhjælpe den situation, vi står i lige nu, med høje priser. Det er det, regeringen prøver på at gøre med de tiltag, vi tager.

Jeg tror, at rigtig mange danskere, på trods af at hr. Morten Messerschmidt mener, det er håndører, føler, at 6.000 kr. sådan set er mange penge. Om den – i gåseøjne – omsorg, som de borgerlige partier har for alle de grupper, der så ikke bliver ramt af det her, kan jeg sige, at FH's formand, Lizette Risgaard, har været ude at sige, at hun synes, det er en rigtig god aftale, der vil hjælpe de mennesker, som har mest behov for det. Det er også ganske dækkende for holdningen hos regeringen og, håber jeg, de partier, der er med i aftalen. Tak.

Tak til ministeren. Så er der par korte bemærkninger til ministeren. Først er det fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jah, ligegyldige pressemøder er vist mest noget, regeringen excellerer i, så dem lader vi jer stå for der. Angående finansieringen skulle man måske have hørt lidt bedre efter og spillet lidt mindre Candy Cross, for det, der rent faktisk var, var de 57 mia. kr., som var overskud sidste år. Dem nævner jeg ikke noget om. Jeg nævner, at det er de 17 mia. kr., som man forventer i overskud i år. Og dem kan man godt bruge som et engangsbeløb, for det er jo et overskud, man forventer i år.

Så har vi en overordnet langsigtet økonomisk plan, og man må hjertens gerne gå ind på vores hjemmeside, www.nyeborgerlige.dk, under »PLANEN«, og der kan man se vores overordnede økonomiske politik, hvor vi faktisk hæver beskæftigelsesfradraget, så folk må tjene 90.000 kr., inden de skal begynde at betale skat, vi fjerner arbejdsmarkedsbidraget, og der er en lang række andre fornuftige ting. F.eks. fjerner vi registreringsafgiften på biler, så danske børnefamilier ikke skal køre i dårligere biler end svenskerne og tyskerne. Den plan er fuldt finansieret. Så der er ikke nogen fantasimillioner her i Nye Borgerlige, men vi vil absolut prioritere tingene på en anden måde. Men det er fuldstændig gennemregnet.

Ministeren.

Jeg er helt med på, at Nye Borgerlige vil prioritere på en anden måde. Nye Borgerlige er jo imod det meste af det, vi laver på det grønne område i Danmark. Nye Borgerlige er jo et parti, der går ind for at skære massivt i velfærden i Danmark. Det, der undrer mig lidt, er, at de, jeg skulle til at sige sengekammerater – jeg ved ikke, om man må bruge den slags udtryk – i overført betydning i hvert fald, som sidder der på rækken ved siden af, kan leve med at skulle slås i hartkorn med den slags politik. Det hænger ikke sammen økonomisk. Men selv hvis vi sagde, det gjorde, selv hvis vi sagde, det teoretisk set var rigtigt – det, der blev sagt – er det så sådan et samfund, vi vil have? Er Dansk Folkeparti og Venstre pludselig blevet partier, der synes, at man skal skære massivt i velfærdsstaten, og synes, man skal rulle den grønne omstilling tilbage? Det er det vel næppe. Derfor kan jeg ikke forstå, hvordan I kan sidde der som sådan en treenighed og lade, som om I har en fælles tilgang til det her spørgsmål.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Forskellen er jo i hvert fald, at Nye Borgerlige og også de andre borgerlige partier, sådan som jeg i hvert fald har forstået det, gerne vil hjælpe sygeplejerskerne, sosu-assistenterne, politibetjentene – vi vil rent faktisk gøre noget for de mennesker – hvorimod det, der er kommet fra regeringen her, er et:

Det er bare ærgerligt, Sonny Boy, vi har ikke lige noget på tegnebrættet. Vi kan godt se, at jeres rådighedsbeløb derude bliver udhulet, vi kan godt se, at I har stigende varmeregninger, men desværre, vi skulle lige please socialisterne, og derfor blev det kun til så lidt, og resten skal vi beholde, fordi vi gerne vil sidde på magten, og der skal vi have noget at dele ud til kommende finanslovsforhandlinger, hvor vi skal sørge for, at vi kan blive siddende endnu et år på magten.

Der sætter vi altså bare borgerne før systemet og staten.

Tak. Så er det ministeren.

Ja, det er rørende, at man gerne vil hjælpe sygeplejersken, sosu-assistenten og politibetjenten, for at bruge spørgerens egne udtryk. Gør man det ved at skære massivt i velfærdsstaten? Det tror jeg ikke der er særlig mange af dem der vil synes i hvert fald. Det, man kunne gøre, var at stemme for den aftale, vi lige har lavet nu, hvis man kerer sig om dem, der har mindst i vores samfund. Gør man det, vil man med formanden for FH's ord faktisk hjælpe dem, der har mest brug for det i vores samfund. Vi synes, at en check på 6.000 kr. til de husstande, der ligger under 650.000 kr. i årsindkomst, er en ganske god check, som vil kunne mærkes.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Der er da slet ikke nogen, der bestrider, at man med den aftale, I har lavet, giver penge til dem, der har mindst. Det er slet ikke det, vi har diskuteret, kære minister. Det, vi har diskuteret, er rimeligheden i, at det er så få, og at det er så sent, altså, at netop de indtægtsgrupper, som vi nu har talt om nogle gange, ikke må få del i det. For er ministeren ikke enig i, at de jo også er dem, der rammes hårdt; at hvis man tjener, skal vi sige 32.000 kr. om måneden og man så får en forøget varmeregning på et år på, skal vi sige 27.000 kr., er det et anseligt beløb, man skal ud at finde? Hvis man deroveni lægger de stigende priser på alt lige fra mælk til smør, æg, kød, brød osv., som alt sammen er ledt af de stigende varmepriser, jamen så er det meget svært at få tingene til at hænge sammen. Det, vi bestrider, er jo ikke, at alle dem, der tjener mindre end 30.000 kr., får en håndsrækning. Det, vi bestrider, er, at det store flertal af danskere, som tjener mere, også burde have det.

Ministeren.

Det er jo faktisk ikke rigtigt; det kan godt være, at det er rigtigt nu, men det var i hvert fald ikke rigtigt i forhandlingerne, hvor forhandleren for Dansk Folkeparti, hr. René Christensen, jo sagde, at han ikke kunne støtte, at der var en indkomstgrænse, for så var det mest indvandrere, der ville få del i pengene. Så det er jo ikke rigtigt, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at støtte, at dem, som har mindst, skulle have del i det. At det udsagn fra hr. René Christensen så selvfølgelig er helt forkert, er en anden sag. Men det giver så heller ikke nogen mening at sige: Jo, vi vil gerne støtte, men vi vil bare støtte alle. Jo, jo, det er klart, men så er vi tilbage til det med milliarderne. Der findes jo ikke noget sted en pose penge, vi kan hente, så vi kan kompensere alle danskere en til en for det stigende prisniveau, vi har set.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det gør der jo, kære minister. Altså, det er jo ikke fantasipenge, vi taler om, for det er jo penge, der skulle have været brugt, hvis elpriserne ikke var steget så voldsomt, som de er. Og jeg går ikke ud fra, at de penge – dem, der investeres i VE-teknologi, hvad enten det er solceller, geotermi eller vindmøller, eller hvad det måtte være – sådan er Joakim von And-penge. Altså, det er jo rigtige penge, og de penge har regeringen sparet, og alligevel siger man, at de ikke må komme de danskere, der rammes af prisstigningerne, til gode.

Ministeren.

Jeg kender hr. Morten Messerschmidt og også hans intelligensniveau godt nok til at vide, at jeg kun kan betragte det indlæg som ren kynisme, for hr. Morten Messerschmidt forstår godt, hvordan tingene hænger sammen, han ved udmærket godt, at den måde, man opgør de her ting på, ikke stemmer overens med det, hr. Morten Messerschmidt fremstiller.

Men lad mig dog trods alt prøve en sidste gang: Vil det her sige, at Dansk Folkeparti fra nu af mener og gør det til et krav over for en kommende regering, hvis sådan en måtte komme, der skal støttes af Dansk Folkeparti, at i de år, hvor der skal udbetales mindre i støtte til VE, kan Folketinget frit disponere over de penge?

Tak til ministeren. Tiden er stærkt fremskreden, og det vil nu være sådan, at der stadig væk er to spørgere, men at det kun bliver med en enkelt runde af ½ minuts varighed. Den første er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi skal jo videre, og vi nåede at få landet samlet 2 mia. kr., og det kommer ind i lovforslaget, så det bliver fremsat på fredag, og det er fint nok.

Der står en sætning i aftalen: Aftalepartierne er samtidig enige om at mødes snart igen og forhandle om de konkrete tiltag for at komme af med gassen. Der vil jeg da meget appellere til, at ministeren har nogle huller i kalenderen i den kommende uge til nogle grønne møder, hvor vi kan komme de her skridt videre, som jo så kan hjælpe endnu flere, og ikke bare dem med de laveste indkomster, og at vi kan komme frem til nogle gode løsninger. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren allerede har reserveret til nogle møder i næste uge, og det vil jeg jo se meget frem til.

Ministeren.

Ja, det har jeg. Vi har jo på det allermest konkrete niveau de 250 mio. kr., som vi skal have udmøntet, og dertil kommer selvfølgelig også forslag, hvor jeg ikke kan blive så konkret i dag, men som vi sidder og er i gang med at udarbejde nu. Der er ikke nogen tvivl om, at den situation, som er opstået i Ukraine, har gjort, at vi kommer til at fremskynde nogle af de indsatser, som vi måske alligevel ville have lavet, men som måske nok havde været planlagt til at skulle ligge lidt længere ude i fremtiden, og at vi også generelt ser på alle de steder, hvor vi kan hæve ambitionsniveauet.

En sidste kort bemærkning er til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre. Værsgo.

Tak. Jamen, hr. minister, vi er enige med Nye Borgerlige i nogle ting, men ikke i alle ting, og det havde ministeren nok også gennemskuet. Vi er også enige i, at en grøn omstilling er vigtig, og det støtter vi jo, og vi sidder jo rigtig meget med i forhandlinger om det.

Vi er så ikke enige i ministerens fortolkning af, at de 2,7 mia. kr. ikke findes, for det er jo et spørgsmål om, at vi træffer en beslutning om, at de er der, og at vi træffer en beslutning om, hvordan vi finansierer dem. Det havde vi i Venstre truffet en beslutning om, og det ville vi bidrage til. Så derfor var de 2,7 mia. kr. der. Tak for ordet.

Ministeren.

Ja, det er klart, hvis man siger, at man, fordi der er blevet betalt 2,7 mia. kr. mindre herovre, så finder et andet sted, f.eks. fra råderummet, penge, der sådan set kunne tages fra hvilken som helst pulje, der kunne have været brugt til noget andet. Så er det jo rigtigt. Det er jo bare ikke den argumentation, der er blevet fremført hele dagen og i øvrigt heller ikke i pressen af hr. Carsten Kissmeyers eget parti, men det har jo været, at vi, når de penge ikke bliver brugt, så bare kan bruge dem til noget andet. Nej, de penge står ikke bare på en konto, så man kan bruge dem til noget andet.

Vi har jo så valgt at bruge over 2 mia. kr. – 1 mia. + 1 mia. + 100 mio. + 100 mio. + 250 mio. – som samlet set er et ganske stort beløb, som vi har fundet en finansiering til andre steder. Det vil ethvert parti, der sidder i regering, jo være tvunget til at gøre, og det er også derfor, jeg tænker, at hr. Carsten Kissmeyer nok udtrykker sig sådan lidt mere forsigtigt nuanceret end sine gode kollegaer her. For et eller andet sted håber han måske på, at hans eget parti på et tidspunkt igen kommer til det.

Tak til ministeren, og med knap 2 minutter af tiden tilbage er det nu ordføreren for forslagstillerne, som har muligheden for at runde af, og der bliver 1 minuts taletid. Velkommen til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. For vi har i den borgerlige lejr naturligvis ikke bare benyttet debatten her til at undre os over socialistisk tænkning, herunder også kassetænkning – eller måske mangel på samme – men har også fundet frem til en tekst til et forslag til vedtagelse, som jeg på vegne af Venstre, Danmarks Liberale Parti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti skal tillade mig at fremføre.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget kritiserer, at regeringen ikke gør nok for at afbøde effekterne af de høje energipriser for danskerne.

Folketinget konstaterer, at regeringens varmecheck hjælper for få, og at der er brug for yderligere initiativer.

Folketinget beder derfor regeringen iværksætte forhandling om nye tiltag«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Tak, formand.

Tak for det. Det vil også indgå i forhold til afstemningen. Og som nævnt finder afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse først sted i morgen, torsdag den 31. marts 2022.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Se video af alle taler

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 50:

Forespørgsel til skatteministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren:

Af René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF).

(Anmeldelse 25.03.2022. Fremme 29.03.2022).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 31. marts 2022.

Først giver jeg til at begrunde hasteforespørgslen ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Der er som sagt adgang til en kort bemærkning til hver af ordførerne, der måtte ønske det, og det ønsker hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ministeren.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren for besvarelsen. Hermed skal jeg byde velkommen til skatteministeren for skatteministerens andel af besvarelsen. Det er korrekt, at der er 3 minutter.

Der er som sagt adgang til en kort bemærkning til de ordførere, der måtte ønske det, og det ønsker hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren.

Tak til ordføreren, og der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren.

Det gør vi jo bl.a. for at finansiere en lavere elregning, altså ved at reducere elafgiften, sådan at folk skal betale mindre til staten, når de bruger strøm. Det er sådan set meget sund logik.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Og så vil jeg da gerne sige tak for den imødekommenhed over for at bruge den grønne check, så længe den er der. Det er da en lille åbning i dag.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Anna Paulin.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Jeg skal lige, inden ordføreren går, spørge, om der er et forslag til vedtagelse fra forespørgeren.

Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Så vil jeg gerne skynde mig at læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak for ordet.

Tak for modtagelsen af forslagsteksten. Den vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der et par korte bemærkninger, først fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er ordføreren.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Ordføreren.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Signe Munk. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Anne Paulin.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nå, det tager jeg som en bekræftelse på, at det i meget høj grad var årsagen til de her stigninger i energipriserne, som vi har oplevet.

Ordføreren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Fru Anne Paulin.

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Anne Paulin.

Ordføreren.

Tak til ministeren. Så er der par korte bemærkninger til ministeren. Først er det fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der sætter vi altså bare borgerne før systemet og staten.

Tak. Så er det ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ministeren.

Vi skal jo videre, og vi nåede at få landet samlet 2 mia. kr., og det kommer ind i lovforslaget, så det bliver fremsat på fredag, og det er fint nok.

Ministeren.

En sidste kort bemærkning er til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre. Værsgo.

Ministeren.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget kritiserer, at regeringen ikke gør nok for at afbøde effekterne af de høje energipriser for danskerne.

Folketinget konstaterer, at regeringens varmecheck hjælper for få, og at der er brug for yderligere initiativer.

Folketinget beder derfor regeringen iværksætte forhandling om nye tiltag«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Tak, formand.

Tak for det. Det vil også indgå i forhold til afstemningen. Og som nævnt finder afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse først sted i morgen, torsdag den 31. marts 2022.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Se video af alle taler

Så vil jeg gerne skynde mig at læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om forespørgslen

Forhandling

Forslag til vedtagelse

F 50 Om hjælp til de tårnhøje energipriser.

Forhandling - hasteforespørgsel den 30-03-2022

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling