Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 4:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad er regeringens holdning til at forbyde bandegrupperinger, og hvilke initiativer vil regeringen – på baggrund af Højesterets forbud mod bandegrupperingen LTF – tage i forhold til at forbyde andre lignende bandegrupperinger?

Af Peter Skaarup (DF), Preben Bang Henriksen (V) og Britt Bager (KF).

(Anmeldelse 06.10.2021. Fremme 12.10.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. april 2022.

Først til at begrunde forespørgslen giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Tak til formanden. I dag har vi i Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative indkaldt ministeren til den her forespørgsel, som omhandler et forbud mod forskellige bandegrupperinger. Og her er vi meget interesserede i at høre, hvad regeringen og herunder ministeren selvfølgelig har overvejet af yderligere initiativer for at få opløst andre lignende grupperinger som Loyal To Familia, som blev endeligt opløst af Højesteret her sidste år. For det kan vel ikke komme bag på nogen som helst, at LTF ikke er den eneste kriminelle gruppering, som belaster civilsamfundet, belaster politiet, belaster domstolene og belaster ikke mindst kriminalforsorgen, hvor nogle sidder i fængsel i længere tid.

For nuværende er LTF så blevet forbudt, stadfæstet af Højesteret, og med det forbud bør der absolut være grundlag for at få kigget lignende grupperinger efter og dermed også grundlag for at få dem forbudt. For skal vi som samfund acceptere, at der er kriminelle grupperinger, som virker ved vold? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal ikke acceptere det. Der skal to til tango, kan man sige, men i den her henseende er der mange om at danse om det kriminelle marked, som alle sammen egentlig har den samme dagsorden, nemlig at overtage den anden gruppes forretninger og kriminelle handlinger. Så alene at forbyde LTF, Loyal To Familia, gør ikke alt, det er et skridt i den rigtige retning, men vi er desværre langt fra i mål.

Med forbuddet mod LTF har man stækket dem. Det vil sige, at de ikke kan rende rundt i gaderne og udøve magtdemonstrationer med deres logo på tøjet. De kan ikke rekruttere på samme måde som før, og selvfølgelig virker det anderledes at være medlem af en forbudt gruppering end af en gruppering, som kan rende rundt og gøre sig synlige. Det siger næsten sig selv. Men med forbuddet er der selvfølgelig ikke tale om, at de pågældende er fuldkommen forsvundet og i stedet ernærer sig igennem et lovlydigt liv med arbejde og uddannelse, og hvad det ellers kunne være. De er der stadig væk. De er ikke længere så synlige, men de er der på en anden måde end tidligere, i hvert fald nogle af dem. For man fjerner sjældent et kriminelt dna i et menneskesind, når et menneske egentlig har vænnet sig til at tjene rigtig mange penge og leve det vilde liv, blot fordi man forbyder dem at eksistere.

Det er derfor, vi har den her debat i dag. Det er for at se på, hvad vi så kan gøre for at sikre, at man både følger effektivt op på det forbud om opløsning, som er givet, men også kigger på alle de andre kriminelle bander, hvis grimme ansigt vi ser i dagligdagen. Det gælder Brothas, NNV, og hvad vi ellers hører om rundtomkring i landet. Så debatten her i dag er vi meget interesserede i, og vi hører med glæde på, hvad ministeren har at tilbyde på regeringens vegne.

Tak til ordføreren for forespørgerne for at begrunde denne forespørgsel. Jeg giver hermed ordet til justitsministeren til besvarelse.

Tak for ordet. Lad mig starte med at slå fast, at regeringens holdning er fuldstændig klar. Vi skal aldrig nogen sinde acceptere, at en flok forhærdede forbrydere får lov til at skabe utryghed blandt almindelige danskere med vold og kriminalitet. Regeringen vil gå meget langt i kampen mod banderne. Derfor ser vi selvsagt også positivt på at indlede yderligere sager om opløsning af bander, hvis myndighederne vurderer, at der er mulighed for det.

Jeg er, og det tror jeg at alle her er, tilfreds med Højesterets dom af 1. september sidste år om opløsning af LTF. Med dommen blev det slået fast, at kriminelle grupperinger kan opløses, hvis det uden enhver rimelig tvivl kan bevises, dels at grupperingen udgør en forening, dels at den også har et ulovligt øjemed. Dermed har politiet fået endnu et vigtigt redskab i kampen mod de kriminelle bander. For selv om opløsningen af en gruppering ikke løser problemerne med de enkelte kriminelle medlemmer, som hr. Peter Skaarup også sagde før, så er det politiets vurdering, at forbuddet har været med til at svække LTF markant.

Højesterets dom betyder bl.a., at det er strafbart at bære tøj med LTF-logo og andre synlige kendetegn i det offentlige rum og i fængsler selvfølgelig også. Dommen betyder også, at personer kan straffes for at videreføre LTF's aktiviteter, også selv om det måtte ske i et andet navn. Politiet vurderer, at LTF efter at være blevet forbudt i vidt omfang har afholdt sig fra synlige manifestationer i det offentlige rum. Forbuddet har desuden været med til at begrænse LTF's muligheder for at rekruttere nye medlemmer. Så det har virket positivt.

Politiet vurderer dog samtidig, at de medlemmer, som tidligere udgjorde LTF, i et vist omfang har videreført den kriminalitet, som bandegrupperingen typisk baserer sig på. Det gælder f.eks. organiseret våben- og narkokriminalitet, drab og drabsforsøg. Og herudover har persongruppen siden forbuddet også været involveret i voldelige konflikter. Det er derfor også rigtigt og vigtigt, at politiet fastholder et massivt pres på banderne og følger udviklingen ganske tæt. Det har vi også i fællesskab igennem årene været med til at sikre gennem bandepakkerne, og med flerårsaftalen for politi- og anklagemyndigheden sikrer vi yderligere en markant styrkelse af indsatsen mod bandekriminaliteten. Danmark får en betydelig større politistyrke, og dansk politi har etableret en ny, stærk national efterforskningsenhed, som skal styrke efterforskning og opklaring af bl.a. bandekriminalitet.

Derudover har regeringen også sat ind med en lang række øvrige tiltag, når det kommer til bekæmpelse af banderne og den utryghedsskabende kriminalitet. Det gælder f.eks. øget overvågning. Med regeringens trygheds- og sikkerhedspakke har politiet fået flere og bedre redskaber til at fremme danskernes tryghed og sikkerhed, og efter planen er der bl.a. sat 300 tryghedsskabende kameraer op rundtomkring i landet – sat op og sat op, de skal være sat op inden udgangen af det her år, men de er godt på vej.

Desuden har vi indført midlertidig grænsekontrol mod Sverige, og i 2019 blev der etableret et Grænsecenter Øresund i politiet for at styrke samarbejdet med Sverige og bekæmpe den grænseoverskridende økonomiske kriminalitet og organiserede kriminalitet. Grænsecenteret er en af otte enheder, som blev lagt sammen i forbindelse med oprettelsen af den nye nationale enhed for særlig kriminalitet – den, der også bliver kaldt NSK. Rigspolitiet har oplyst, at NSK vil fastholde indsatsen mod alvorlig kriminalitet fra Sverige, og NSK har bl.a. en efterforskningssektion og en analysesektion, der er dedikeret til indsatsen.

Med regeringens udspil »Tryghed for alle danskere« foreslog vi derudover som bekendt at give politiet mulighed for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. Det skulle bl.a. være et nyt og effektivt redskab mod utryghedsskabende unge, herunder personer med tilknytning til bandemiljøet. Forslaget handlede om, at grupper af tryghedsskabende og dominerende personer skulle væk fra bestemte områder og dermed give området tilbage til de mennesker, som før blev forvist fra dem, som undgik dem, og som ikke turde være der. Desværre var der jo ikke opbakning til regeringens forslag på det punkt.

I kampen mod de kriminelle grupperinger skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed. Derfor har Rigspolitiet også sammen med Rigsadvokaten og Justitsministeriet besluttet, at der på baggrund af Højesterets dom i LTF-sagen skal iværksættes en analyse af, om der er mulighed for at indlede opløsningssager mod kriminelle bandegrupperinger. Der er tale om en omfattende og grundig analyse. Så før man kommer til opløsningssagerne, skal man selvfølgelig kigge på banderne og vurdere, om der er grundlag for opløsningssager. Og det er altså det arbejde, som er igangsat.

Afslutningsvis vil jeg bare understrege, at holdningen er klar. Det skal selvfølgelig afklares, om vi kan opløse andre grupperinger, og hvis myndighederne finder, at der er grundlag for det, er det selvsagt noget, vi ser positivt på. Bandekriminalitet hører ikke hjemme i Danmark, og fra regeringens side vil vi gå så langt som overhovedet muligt for at bekæmpe banderne.

Der er som bekendt for nylig gennemført en grundig evaluering af initiativerne i tidligere bandepakker med serviceeftersynet. Og serviceeftersynet viser overordnet, at de mange tiltag, som er gennemført med bandepakkerne, langt hen ad vejen har virket, men også, at der på visse områder er udfordringer og rum for at stramme grebet mod banderne yderligere. Det gælder f.eks. bandernes økonomiske kriminalitet og deres brug af våben. Derfor har vi også sammen med myndighederne igangsat en undersøgelse af, hvordan udfordringerne kan adresseres, og hvordan indsatsen i øvrigt kan styrkes. Vi kommer til at følge op med nye tiltag i kampen mod bandekriminalitet. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten.

Tak til justitsministeren for besvarelsen. Der er nu mulighed for en enkelt kort bemærkning fra ordførerne, og det har hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, ønsket. Værsgo.

Tak for det, og tak for regeringens kvittering og for, at man er enig, og at vi skal arbejde på at få de her bander opløst. Jeg har så to spørgsmål. Det ene handler om, om regeringen mener, at man kan bruge den her sag mod Loyal To Familia, der direkte er blevet opløst, til at kunne opløse andre foreninger eller kriminelle bander. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler om tidsperspektivet, for det er klart, at vi nok er nogle, der er meget utålmodige. Regeringen har jo, som jeg husker det, sagt i et stykke tid, at nu ville man komme med et udspil, at nu skulle der også være forhandlinger og sådan noget. Er det inden sommer, eller er det inden jul, eller hvornår tænker ministeren at det skal ske?

Ministeren.

Der er, i forhold til om dommen mod LTF kan bruges, slet ingen tvivl om, at den kan bruges, fordi den jo førte til det resultat, at LTF blev forbudt. Dermed blev der jo lagt en juridisk ramme, inden for hvilken vi kan sige, at hvis man i øvrigt kan løfte bevisbyrden osv., kan vi faktisk godt forbyde den her type foreninger og organisationer.

Så til det andet spørgsmål, nemlig det om tidsperspektivet, for det var jo også noget af det, der fyldte meget i LTF-sagen, og når det lykkedes i LTF-sagen, var det, fordi der var tilvejebragt et ganske, ganske omfattende materiale. Altså, det er ikke en let bevisbyrde at løfte, men det lykkedes alligevel for politiet. Det skal det heller ikke være, for vi skal ikke gå ind og lukke foreninger, for det er jo udtryk for en af vores demokratiske grundpiller, at man har ret til at danne foreninger osv. Men tidsperspektivet er på den måde besværliggjort af og retfærdigvis besværliggjort af, at bevisbyrden også skal kunne løftes, at vi altså skal være sikre på, at vi har godt fat, før vi rejser en sag.

Den næste korte bemærkning er til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren. Det stod mig ikke helt klart, om analysen er sat i gang, for ministeren sagde på et tidspunkt, at man skulle i gang med en analyse, og senere sagde han så, at analysen var i gang. Så først og fremmest: Er analysen sat i gang? Og hvornår forventer ministeren at den her analyse kan være færdig? Jeg er helt med på, at det her er meget komplicerede sager – vi skal være sikre på, at vi kan løfte bevisbyrden – men er selve analysen sat i gang, og hvornår forventer ministeren at den er færdig?

Ministeren.

Det er nogle gode spørgsmål. Arbejdet med analysen forventes at blive afsluttet medio indeværende år, og så har man ligesom dannet sig et overblik over forskellige grupper, fået kigget ind i forskellige grupper, og måske vil der være en eller flere grupper, hvor vi siger, at der her er grundlag for at gå videre med en egentlig sag og altså få skabt det bevisgrundlag, som skal til, for at sagen også kan holde i retten, om jeg så må sige. Så det er der, vi er. Det er forventningen, at analysen er færdig midt på året.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren. Og så går ordførerrækken i gang, og den første ordfører, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak til justitsministeren for gennemgangen af, hvor vi står henne i forhold til bandekriminalitet. Vi synes grundlæggende, det er godt, at ministeren har sat det her i gang, og at der er noget analysearbejde i gang, men det er klart, at det jo ikke er et område, der er ukendt for os herinde. En meget stor del af vores beskæftigelse er jo at hjælpe lovlydige borgere i Danmark mod kriminalitet og ikke mindst den organiserede kriminalitet, som står bag en meget stor procentdel af al kriminalitet, hvor der bruges våben og vold i Danmark. Derfor er vi meget utålmodige, i forhold til at det her arbejde skal i gang – ikke mindst det værktøj, som opløsning af og forbud mod kriminelle bander er. For det gør det meget svært at rekruttere, når man ikke kan reklamere med ens fantastiske forening, LTF eller Brothas eller Hells Angels, eller hvad de nu hedder. Og det er derfor, vi er nogle stykker herinde, der er optaget af, at vi får fulgt effektivt op på den dybe tallerken, der er opfundet – den er jo lavet med højesteretsdommen. Så vi vil vedblive med at være utålmodige i forhold til at få has på de her kriminelle bander, der gør livet usikkert for danskerne i dagligdagen.

Som nævnt tidligere betyder et forbud jo ikke nødvendigvis, at banderne forsvinder fuldstændig, eller at deres kriminelle aktiviteter forsvinder fuldstændig – det kan vi jo også se i øjeblikket – men det betyder, at det er svært at være synlig. Det er svært at rekruttere unge mennesker på 16-17 år, måske yngre, ind i de her kriminelle miljøer, hvis man ikke kan reklamere. Altså, lad os forestille os et politisk parti, uden sammenligning i øvrigt, der ikke må reklamere, ikke må stå frem med sine synspunkter, med plakater og lignende. Det ville godt nok gøre det svært at få aktiveret folk ind i det politiske arbejde, hvis vi ikke kunne det. Så man besværliggør det for dem som gruppering, og kan man udvide det til andre grupperinger, skal vi selvfølgelig have det gjort.

Vi ser som nævnt ikke længere de her LTF-logoer i gadebilledet – jo, men hvis vi ser det en sjælden gang, har politiet altså et redskab til at skride ind over for det. Men vi kan stadig væk se alle de andre kriminelle grupperinger, og dem ønsker vi sådan set det samme for, nemlig at alle grupperinger med samme formål og mål som LTF skal forbydes og opløses.

Når vi så kigger på, hvad der er sket med forbuddet, så har politiet – og vi har også vedtaget lovgivning i Folketinget – nogle bedre redskaber end tidligere til at håndhæve et sådant forbud; af gode grunde, for man har ikke været vant til at have sådan et forbud. Men vi må også erkende, at når de så stikker deres ansigt frem, kan der være sager – har vi i hvert fald i Dansk Folkeparti opdaget – hvor der kan være brug for, at man måske får ekstra redskaber hos politiet til at kunne stække de her grupperinger. For vi ved alle sammen godt, at hvis omkostningerne ved at være aktiv inden for de her miljøer er så store og uoverstigelige, at familien siger stop, at børnene siger stop, at bedsteforældrene siger stop, at alle siger stop, ja, så har det faktisk en effekt over for den enkelte. Det kan blive så træls, så irriterende, så umuligt at fungere med mandsopdækning fra politiets side, at et bandemedlem simpelt hen giver op, fordi omgivelserne siger, at nu er det slut.

Så der er flere ting end det med at opløse grupperinger, der ligger i det her. Der er også noget følgelovgivning; der er håndhævelsen. Lad mig bare nævne kriminelle udlændinge – altså, en del af dem er jo ikke danske statsborgere; skulle vi så ikke se at få dem udvist, alle sammen, alle til hobe? Jeg tror, at danskerne forventer handling fra Folketingets side omkring det her.

Jeg skal på vegne af en række partier læse et forslag til vedtagelse op, som vi håber kan skabe flertal – og det ser det heldigvis ud til – her i dag, og det er på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Og det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser med stor bekymring på udviklingen i kriminelle bandegrupperinger, som på alle måder støder sammen med et civiliseret samfund. Det resulterer i fuldkommen uskyldige ofre og bydele, som dagligt må leve i frygt grundet disse medlemmers primitive og farlige adfærd.

Folketinget mener, at borgere i et frit samfund skal kunne leve uden frygt for kriminelle banders hærgen, og at samfundet skal gøre alt, hvad der står i dets magt, for at få afviklet og opløst disse grupperinger.

Folketinget konstaterer, at opløsningen af LTF har haft effekt, og finder det afgørende, at opløsningen af ulovlige grupperinger håndhæves effektivt.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at få opløst andre kriminelle bander.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 71).

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Den næste ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjørn Brandenborg. Velkommen.

Tak for det, og tak til formanden for at minde mig om forretningsordenen. Jeg har jo kun været her i 3 år nu, så på den måde er det godt at blive mindet om, hvordan det fungerer. Også herfra tak til spørgerne fra de forskellige partier for at give anledning til at slå noget fuldstændig fast, nemlig at vi hverken skal eller vil acceptere bander her i Danmark. Banderne består af brutale, kyniske kriminelle, som begår alvorlig samfundsundergravende kriminalitet. De spreder utryghed. De spreder uro blandt helt almindelige lovlydige borgere. Vi skal simpelt hen på ingen måde overhovedet acceptere eller bare så meget som vænne os til, at der bliver skudt i vores gader, og at unge mennesker bliver hvervet til et liv som hårdkogte kriminelle.

Vi skal derfor sætte banderne under konstant pres og i den forbindelse bruge alle de værktøjer, vi har, til at arbejde hårdt på at slå ned på banderne. Med den afgørelse fra Højesteret om bandegrupperingen LTF, som spørgeren henviser til i forespørgslen, er det nu slået fast, at der er et nyt værktøj i kassen, nemlig muligheden for at kunne opløse en kriminel gruppering, hvis de rette betingelser er opfyldt. Som vi netop har hørt justitsministeren forklare, vil det, at man opløser grupperingen, svække den og begrænse dens muligheder for at gøre væsen af sig og for at rekruttere nye medlemmer. Det vil selvsagt være naivt at tro, at det i den forbindelse vil betyde, at de enkelte medlemmer af de enkelte grupperinger dermed med et holder op med at lave kriminalitet og pludselig bliver lovlydige borgere, hvilket også hr. Peter Skaarup var inde på, men opløsning er jo bare et af de mange forskellige værktøjer, som skal gøre livet surt for banderne og for deres medlemmer.

Indsatsen over for banderne har været mangeårig med adskillige initiativer og bandepakker, som har bygget oven på hinanden. For banderne udvikler nye metoder, og derfor skal vi også konstant være klar til at finde på nye løsninger i forhold til den trussel mod vores sikkerhed og tryghed, som banderne udgør. Regeringer har da også på skift rettet et stift fokus mod banderne. Med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden er der sikret en markant styrkelse af politiets indsats mod bandekriminalitet. Der er etableret en ny stærk national efterforskningsenhed, NSK, som skal styrke efterforskningen og opklaringen af bl.a. bandekriminalitet, og med regeringens trygheds- og sikkerhedspakke har politiet også fået flere og bedre redskaber til at fremme danskernes tryghed og sikkerhed.

Sidste år ville vi også gerne have givet politiet bedre muligheder for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud. Det skulle få personer, som skaber utryghed i bestemte områder, væk, så beboerne kunne leve og færdes trygt i deres lokalområde, men det var der som bekendt nogle partier, der desværre ikke ville være med til. Så vi i Socialdemokratiet vil gå meget, meget langt for at få bekæmpet banderne, og nu er der så et nyt værktøj i kassen, nemlig opløsningen af banderne som grupperinger, hvilket har vist sig at virke i forhold til LTF.

Så det er godt, som justitsministeren oplyser, at der er et arbejde undervejs, som skal se på, om man kan indlede endnu flere opløsningssager mod andre kriminelle bandegrupperinger. Så er jeg selvfølgelig også glad for, at regeringen fastholder det stramme greb om de kriminelle bander, og at den er i færd med at se på, hvordan man kan stramme grebet yderligere. Vi bakker derfor op om den vedtagelsestekst, som blev læst op af hr. Peter Skaarup for lidt siden. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Således går jeg videre i ordførerrækken, og den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Der er desværre bander i alle lande her på jordkloden. Jeg tror måske ovenikøbet, at vi kan prale af, at vi her i Danmark er et af de lande, der har færrest bander eller bandemedlemmer, og det er i givet fald ikke uden grund. Vi har udvist rettidig omhu på det her område. Vi har vedtaget den ene bandepakke efter den anden her i Folketinget, og vi har på den måde sikret, at hver tredje rocker- eller bandemedlem i dag har udskiftet adresse til fængslet. De sidder vel at mærke ikke i fængsel i kort tid. Mange har domme på fængsel i 20 år, og det er vel at mærke 20 år uden prøveløsladelse, medmindre man går ind i et exitprogram. Så vi har udvist rettidig omhu.

Men det er vigtigt, at vi ikke bare hviler på laurbærrene og siger, at det er godt nok, for så går det galt. Så går det ligesom i Sverige. Og Danmark er ikke Sverige, og Danmark skal ikke være Sverige. Danmark skal slet ikke være Sverige på det her område, og det er vi heldigvis heller ikke. Men det fordrer som bekendt, at vi er årvågne og ikke hviler på laurbærrene.

Banderne skal stresses, og en af mulighederne for at stresse dem er bl.a. opløsningen af LTF. Man spørger: Har det så nogen virkning? Er det ikke de samme mennesker? Er de fra den ene dag til den anden blevet dydsmønstre? Nej, det tror jeg ikke. Men det har, som tidligere talere har været inde på, en stressvirkende effekt på banderne, at de ikke kan optræde i eksempelvis det tøj, de plejer at gå i, og i øvrigt te sig på den måde, som de plejer. Så det skal bestemt heller ikke være uprøvet.

Skal der så være mulighed for opløsning af andre foreninger, bander osv., er det i givet fald grundlovens § 78, vi skal ind i, og § 78 opstiller sådan set to betingelser for at kunne opløse en forening. Det er jo ellers ikke noget, vi gør i Danmark. Det har jo kun fundet sted tre gange tidligere, nemlig i 1874, 1924 og 2021. Der er to hovedbetingelser, der skal opfyldes. Der skal dels være tale om en forening, dels skal det være en forening, der virker ved vold eller på tilsvarende vis. Og hvordan skal det så defineres? Det har Højesteret været så venlig i LTF-dommen, der blev afsagt den 1. september 2021, at give opskriften på. Og jeg vil lige læse de præmisser op, som Højesteret har lagt til grund, for så tror jeg, at de fleste vil kunne sige: Ja, selvfølgelig kan det også lade sig gøre; de er da fuldstændig analoge til mange andre bander. I afsnittet »Er Loyal to Familia en forening?« skriver Højesteret følgende:

»Efter bevisførelsen har landsretten lagt til grund bl.a., at Loyal to Familia siden etableringen i 2013 har haft en fast og hierarkisk struktur med en ledelse og forskellige afdelinger, og at der gennem årene er kommet nye medlemmer til, mens andre er trådt ud. Det er også lagt til grund, at Loyal to Familia har haft til formål på grundlag af kontingentbetaling systematisk at yde frihedsberøvede medlemmer og deres pårørende økonomisk støtte, at der har været generelle regler for medlemmerne om adfærd i forhold til politiet, andre medlemmer og lokalsamfundet, og at medlemmerne efter nærmere regler har markeret sig over for omverdenen ved bl.a. beklædning, der viser tilhørsforhold til Loyal to Familia.«

Det var spørgsmålet om, om det var en forening. Jeg tror, at de fleste kan sige, at de godt kan finde andre rocker- eller bandekredse, som opfylder disse kriterier.

Det andet kriterium var det her med at virke ved vold. Her skriver Højesteret i Loyal to Familia-dommen:

»Efter bevisførelsen har landsretten lagt til grund bl.a., at det har været kendt og accepteret i Loyal to Familia, at medlemmerne begik alvorlig kriminalitet, og at der blev begået omfattende personfarlig kriminalitet i form af bl.a. drab og drabsforsøg i Loyal to Familias navn. Landsretten har sammenfattende lagt til grund, at Loyal to Familia som et regelmæssigt led i sin virksomhed har anvendt vold og trusler om vold.«

Kender vi så andre foreninger, hvor det måtte være tilfældet? Ja, det tror jeg at vi alle sammen gør, og hvis man skulle være i tvivl, så kan man jo slå efter i medlemmernes cv i Kriminalregisteret. Så der er al mulig grund til at forsøge igen. Alt skal prøves, og det bliver det bl.a. gennem vedtagelsesteksten og gennem de undersøgelser, som Rigsadvokaten skal foretage. Vi samler selvfølgelig ikke på tabte sager, men som jeg har indikeret, tror jeg helt bestemt, at mulighederne for at forbyde andre foreninger er til stede.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Der blev skrevet dansk retshistorie, da Højesteret i september sidste år, tror jeg det var, slog fast, at det foreløbige forbud mod banden Loyal To Familia fra september 2018 var lovligt, og at banden med Højesterets dom opløses og forbydes. Højesteret fandt, at Loyal To Familia måtte anses for at være en forening og også, at den begik omfattende og alvorlig kriminalitet, og at det var en helt almindelig del af foreningens aktiviteter. Ligesom landsretten kom Højesteret frem til, at gruppen kunne forbydes og opløses med henvisning til grundlovens § 78, hvor det fremgår, at foreningsfriheden ikke er ubetinget, og hvis en forening har kriminalitet som en del af deres almindelige aktivitet, kan den forbydes ved domstolene. Loyal To Familia har gennem en årrække været en fremtrædende og meget ubehagelig del af kriminalitetsbilledet i hovedstaden, og det har været kendt og accepteret i banden, at medlemmerne begik alvorlig kriminalitet, herunder omfattende personfarlig kriminalitet i form af bl.a. drab og drabsforsøg, i Loyal To Familias navn. Dommen mod LTF viser, at det kan lade sig gøre at opløse lignende bandegrupperinger, hvis betingelserne er til stede.

Spørgsmålet er så: Skal vi forbyde flere? Ja, vi har forbudt LTF som forening, men det er jo ikke svært at regne ud, at de kriminelle individer, som LTF bestod af, og den kriminalitet, som de begår, fortsat eksisterer, ligesom det er oplagt, at de her typer før eller siden havner i konflikt med andre grupperinger. Og det er vel ret beset også det, vi kan læse i det serviceeftersyn af bandepakkerne, som regeringen lagde frem her i februar, nemlig at i forhold til de kriminelle aktiviteter er det meget usikkert, om forbuddet har en virkning på præcis dem. Banderne og rockerne udgør et kæmpeproblem, og det gælder ikke mindst Loyal To Familia, som så sent som i august sidste år, altså 3 år efter politiets midlertidige forbud, poserede i medierne iført LTF-tøj, nu i selskab med medlemmer af en svensk bande. Og hvis jeg husker ret, sidder der omkring 400 bandemedlemmer i vores fængsler allerede, og der er jo ikke meget, der tyder på, at bandeproblemet er på retur, hverken på grund af forbud mod bander eller de meget hårde straffe, som vi jo har introduceret over de senere år.

Problemet med banderelateret kriminalitet har bare rigtig mange facetter, og jeg vil advare mod at tro, at et forbud er et quickfix. Vi skal tage et opgør med den kultur, som banderne er eksponenter for, hvor deres tilstedeværelse i gadebilledet, voldsparathed, paradekørsel, muskelbiler, åbenlys narkohandel og pression mod borgere og lokalt butiksliv i form af at opkræve beskyttelsespenge jo mange steder har antaget et omfang, som krænker retsfølelsen og skaber en grundlæggende utryghed. Jeg tror grundlæggende, at trykket i stedet for skal lægges meget mere på efterforskning og forebyggelse, når vi nu skal til at lave nye bandepakker, på retshåndhævelsen af de mange regler, som vi rent faktisk allerede har, og på det præventive i at stille bandemedlemmer til ansvar for det, de begår.

SF har faktisk fremlagt en række redskaber i en bandepakke, som jo netop tager hånd om nogle af de ting. Vi har foreslået, at man skal have lov til at bruge agenter i bagudrettet efterforskning, hvad man ikke kan i dag. Vi har foreslået, at man sætter ressourcer af i forhold til hvidvask, momskarruseller og økonomisk kriminalitet, som de kaster sig ind i. Vi har også foreslået, at man skal lave en certificeringsordning for leasingselskaber, som vi desværre også har set dem engagere sig i, sanktioner i forhold til at udeblive fra rådighedssamtaler og også mulighed for lettere at udveksle oplysninger om bandemedlemmers økonomi og meget mere.

Vi må sige om det her med forbud, at der har Rigsadvokaten jo tidligere undersøgt, om der var grundlag for at rejse en forbudssag mod f.eks. Hizb ut-Tahrir og Hells Angels og Bandidos. Dengang blev der jo ikke fundet grundlag for at rejse sager, og der er også tvivl om, hvorvidt det ikke også er meget langvarige og komplekse forløb at forbyde en bande. Det er ikke en walk in the park at gå den vej, og derfor skal vi også se meget grundigt på udbyttet ved et forbud. Vi er i SF ikke afvisende over for at se på, om vi kan gøre mere i forhold til forbud, men det er vigtigt for os at understrege, at en forbudsstrategi er utilstrækkelig og i hvert fald ikke kan stå alene. Vi anerkender faktisk, at et forbud mod rygmærker og bandekendetegn kan have en effekt i forhold til unge mennesker og rekruttering, fordi det ikke så tydeligt bliver en markør og branding for dem og frister dem i at gå den vej, og det læste vi jo også i serviceeftersynet af bandepakkerne. Så vi er ikke afvisende over for flere forbud der, hvor det giver mening. Vi synes generelt også, at vi skal blive bedre til at forebygge, at banderne opleves som attraktive for unge mennesker, og der kan forbud altså være en vej frem.

Jeg vil gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af SF, og den lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser med stor alvor på rockere og bandegrupperingers voldsparathed og ser det som en trussel mod samfundets almindelige orden og borgernes sikkerhed, tryghed og frihed.

Folketinget mener, at rockere og bandegrupperingers kriminalitet og vold fortsat bør være et af politiets fokusområder.

Folketinget mener endvidere, at der bør være langt større politisk fokus på det forebyggende arbejde for at forhindre børn og unge i at blive trukket ind i rocker- og bandemiljøet.

Forbud kan være et redskab til at mindske bandernes status i unges øjne og bør bruges, hvor det giver mening.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 72).

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vedtagelsesteksten vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til SF. Det, jeg lige studsede over, er ordførerens kommentar om, at det at sætte bandemedlemmer i fængsel ikke har den store indvirkning, for der er stadig væk masser af bandemedlemmer. Det er jo fuldstændig korrekt, at problemerne ikke er løst, men betyder det, at SF ikke anerkender, at det at give banderne hårdere straffe virker?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at det virker, for vi sætter jo vedvarende nye bandemedlemmer i fængsel. Men man kan sige, at det virker på den måde, at de jo i det mindste er fjernet fra gaden et stykke tid, og det tror jeg egentlig er noget værd. Der er jo ingen tvivl om, at når de skyder løs og har kriminelle aktiviteter, kan de kun gøre det, når de er der i frihed. Men om det virker på selve bandeproblemets størrelse, kan jeg være noget mere usikker på. Vi opbevarer dem, ja, og det giver borgerne et pusterum, og det synes jeg faktisk er noget værd, men om det løser selve bandeproblemet, tror jeg nu ikke. Jeg tror, der skal en meget mere facetteret strategi til, og derfor foreslår vi jo faktisk også, at vi lægger lidt mere tryk på efterforskningen, fordi det præventive i, at man bliver opdaget i de aktiviteter, man laver, synes jeg er rigtig, rigtig vigtig. Truslen om straf tror jeg faktisk betyder noget.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg vil også ligesom fru Britt Bager gribe lidt fat i det her med fængselsstraf. Det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at så længe man sidder i fængsel som bandemedlem, kan man i hvert fald forhåbentlig ikke lave nogen unoder ude på gaden, medmindre man af fængslet får adgang til telefoner eller sådan noget og på den måde kan koordinere et eller andet. Det har vi jo været på vagt over for i fællesskab. Men det, som jeg harcelerer lidt over og godt vil høre ordføreren lidt mere om, er, om det virkelig ikke har en effekt. Kan vi ikke sige, at omkostningerne ved at være bandemedlem er uoverstigelige, når man får en voldsom hård straf, hvis man f.eks. begår drab eller overfald? Har det ikke virkelig en stor effekt på det bandemedlem, der kan opleve den trussel fra samfundet, at det vil vi simpelt hen ikke acceptere, og derfor falder der en hård fængselsstraf, hvis man gør sådan og sådan?

Ordføreren.

Pointen er jo, at det ved vi faktisk ikke, for vi har aldrig rigtig undersøgt det. Til gengæld ved vi noget fra forskningen om, hvordan straffe generelt virker. Man ved, at der er en generel præventiv virkning af straf, og det vil sige, at det, at der er en straf, har en forebyggende effekt. Men det har typisk ikke ret meget mere effekt at hæve straffene yderligere.

Skal man så lade være med at gøre det? Ja, i SF har vi jo faktisk bakket op om rigtig mange af de skærpede straffe i forhold til bandemedlemmer, men om det løser problemet, om man får mere effekt ud af det, er jeg ikke sikker på. Jeg synes jo, vi har vedvarende problemer, og nu får vi nye bander, så straf er nok ikke det, der i hvert fald alene gør det. Jeg tror, vi skal lægge meget mere vægt på efterforskning, for der er noget præventivt i opdagelsesrisikoen, og det ved vi faktisk også fra forskningen, og så tror jeg simpelt hen, at vi bliver nødt til at blive dygtigere i forhold til de unge mennesker, som ryger ind i bandernes net. Det er jo i virkeligheden der, hvor vi kan stoppe det og begrænse problemet rigtig meget, og der føler jeg faktisk ikke vi er ret gode endnu. Vi har ikke rigtig fundet melodien på, hvordan vi får knækket fødekæderne til banderne, og det bør vi være meget mere optaget af.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, der er lidt for meget Poul Nyrup over det der, uld i mund, men okay. Lad mig så lige spørge om noget andet. Udvisning er jo også noget af det, jeg i hvert fald synes man hører fra bandemiljøerne, man har respekt for, og det giver genlyd, når der er en, der får en udvisningsdom og bliver sendt hjem. Så jeg kunne godt tænke mig at høre som en del af den her indsats, om SF vil bakke op om, at alle udenlandske bandemedlemmer, der begår organiseret kriminalitet i Danmark, bliver udvist.

Ordføreren.

SF bakker op om udvisning af kriminelle. Hvis det, der ligger i spørgsmålet, er, om vi kan stramme mere, vil jeg sige, at det tror jeg er svært inden for konventionerne. Men vi støtter helt klart, at man arbejder med at få udvist så mange som muligt på baggrund af kriminalitet.

Næste korte bemærkning er til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. Min kollega omtalte SF's ordførers indlæg som sådan lidt Poul Nyrupsk; jeg tror godt, at vi alle sammen ved, hvad det er. Og jeg vil også kvittere ved at sige, at det lyder, som om SF kan holde på alle heste på en gang, altså både at det er godt at sætte folk i fængsel, og at det også er betænkeligt at sætte folk i fængsel. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at det virker«, starter ordføreren med at sige, og jamen altså, med den indstilling – det koster os jo vanvittige beløb at have folk siddende i fængslerne – går SF så ikke ind for, at reglerne skal ændres? Og med hensyn til at vi vedtog § 81 a om dobbeltstraf – det er det, der giver 20 års fængsel – hvad er så SF's indstilling til den bestemmelse: Skal den blive ved med at være i straffeloven, eller skal vi, jævnfør det, ordføreren sagde, om, at ordføreren ikke ved, om det virker, have den reduceret? Der er jo ingen grund til at bruge en masse penge på noget, der ikke virker.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at når man kommer fra højrefløjen, har man måske lidt sværere ved at forstå SF's retspolitik. Vi har flere greb i skuffen, tror jeg, end højrefløjen, som jeg synes bliver ved med at skrue på de samme elementer og måske så også får det samme resultat, kan man sige. Jeg vil bare gerne appellere til, at vi bruger flere kræfter på at forebygge, og måske skulle højrefløjen også begynde at tænke lidt i, hvad det så er for nogle initiativer, der kan føre til, at vi får en bedre forebyggelse.

I forhold til dobbeltstraffene støttede SF det jo ikke. Det var i øvrigt, mens jeg ikke sad i Folketinget, så jeg husker ikke lige de nærmere begrundelser for det. Men her vil jeg også godt sætte spørgsmålstegn ved, om 20 års fængsel, hvis man kan idømme nogen 10 års fængsel, mon så hjælper dobbelt så godt. Det ved jeg ikke, men det kan jeg godt være lidt i tvivl om. De mennesker bliver jo lukket ud på et eller andet tidspunkt, og spørgsmålet er, om man efter 20 år ikke er fuldstændig uegnet til at komme ud i samfundet. Måske skal vi øve os på at finde en gulerod, som kan få de her mennesker til at forlade deres kriminalitet. Jeg er helt med på, at det er der nogen der ikke vil, og dem må vi jo så behandle derefter, men jeg tror, vi står os bedst ved at motivere flest muligt til at forlade bandelivet, når vi nu engang har dem i vores varetægt i vores fængsler.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Nu fik vi en ny variant af Poul Nyrup, citat: man kan måske sætte spørgsmålstegn ved. Nej, det, jeg spurgte efter, var: Er SF af en opfattelse i dag, hvorefter eksempelvis bestemmelsen i § 81 a om dobbelt fængselsstraf skal reduceres, fordi vi jo ikke ved, om det virker?

Ordføreren.

Men det er jo i virkeligheden underordnet, hvad jeg synes i den her sammenhæng, og hvad SF synes i den her sammenhæng, for der er jo et stort flertal for det. Vi bakkede ikke reglen op, dengang den blev indført, og det gør vi sådan set fortsat ikke.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren taler om forebyggelse, og jeg er sådan set helt enig. Vi ved efter en optælling, at cirka lidt mere end 90 pct. af de bandemedlemmer, som er dømt over en 2-årig periode, har indvandrerbaggrund. Vi ved også, at ikkevestlige indvandrere med dansk statsborgerskab udgør en enormt stor andel af de registrerede bandemedlemmer, til trods for at de kun udgør ca. 3 pct. af befolkningen. Og vi ved også, at rigtig mange indvandrerbørn vokser op med vold i hjemmet – en langt større andel, end hvis man sammenligner med danske familier.

Er ordføreren villig til også der at sætte forebyggende ind og også der måske sige, at hvis man begår kriminalitet, f.eks. vold mod sine børn, så er det ud af vagten – dels for at det kan have en afskrækkende effekt over for de familier, som ikke har forstået, at her i landet opdrager vi ikke vores børn med vold, med tæsk, med slag, dels for at sikre, at dem, som så gør det, har det en konsekvens for?

Ordføreren.

Vi synes jo ikke, at noget barn skal vokse op med vold i hjemmet, uanset hvilken hudfarve det har, og det skal vi selvfølgelig gribe ind over for. Jeg vil lade det være op til domstolene at vurdere, hvornår der kan bringes udvisninger i spil, men man skal jo også gøre sig bevidst, at i den situation, hvor der er vold mod børn, kommer man jo til at straffe børnene, for de vil formentlig blive udvist sammen med forældrene. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan man håndterer den slags sager, hvis volden er så slem, at de faktisk skal anbringes et andet sted, eller om man kan arbejde med det på en eller anden måde med støtte i hjemmet. Det tror jeg at jeg vil lade det være op til domstolene at vurdere, men jeg vil meget gerne være med til at kigge på redskaber til at beskytte børn meget mere mod vold. Det er klart, at det er der ikke nogen børn der skal vokse op med.

Fru Pernille Vermund.

Men de fleste børn har jo trods alt både en mor og en far, og hvis det er far eller far og brødre, der tæsker et barn eller flere børn i familien, er det så ikke bedre, at den far og de brødre, hvis der er tale om så mange på en gang, ryger ud af vagten, så moren kan leve videre med de børn, som har været udsat for volden – frem for at vi siger, at vi nu skal beskytte familien og lade faren blive her, fordi det nok er bedst for alle, at man har en voldelig far eller til og med nogle voldelige brødre til at blive i Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at mit svar bliver meget anderledes. Jeg synes, at vi skal beskytte alle børn mod vold, og hvad der er bedst i den enkelte familie, tror jeg der er folk som ved mere om på kommunen, hvor de arbejder med de her sociale sager. Og hvis domstolene vurderer, at der kan udvises, så synes jeg, at vi skal gøre det.

Vores holdning er, at når der begås kriminalitet og der kan udvises, så skal man selvfølgelig gøre det.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak. Så står vi her igen, har jeg nærmest lyst til at sige. Det her spørgsmål om, hvordan vi kommer banderne til livs, er jo noget, der naturligt optager os retsordførere, og derfor er det jo også noget, vi har diskuteret her i den her sal rigtig mange gange. Jeg tror ikke, at der er nogen herinde, som synes, at rockere og bandegrupperinger er en god ting for vores samfund. Og vi har, som jeg sagde før, beskæftiget os helt utrolig meget med de problemer, som netop de grupperinger forvolder i vores samfund, og der er blevet vedtaget mange bandepakker; alligevel er der stadig bandekriminalitet.

Nu er LTF, Loyal To Familia, så blevet forbudt, afgjort ved en sag i Højesteret. Jeg synes, at mange af de initiativer, der er blevet taget i bandepakkerne, og også egentlig det her forbud mod Loyal To Familia har haft en enorm effekt, ikke rigtig på selve problemstillingen, ikke rigtig på selve bandekonflikten, men det har haft en enorm effekt sådan rent kommunikativt, fordi de partier, som står bag bandepakkerne, jo så har kunnet gå ud og sige til befolkningen: Se, hvor hårdt vi slår ned på banderne; de skal ikke tro, de kan slippe af sted med den opførsel. Det tror jeg sådan set heller ikke der er nogen der synes de skal.

Jeg vil bare sige som en, der bor i det kvarter, hvor meget af den her bandekonflikt udspiller sig, at det ikke har virket. Og jeg tror ikke, at der er nogen, der hader bandekonflikten mere end de mennesker, der bor der, hvor den udspiller sig, og derfor synes jeg jo også, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi ikke sætter ind med de initiativer, som vi rent faktisk ved virker, at man bliver ved med at gøre mere af det, som vi kan se ikke virker. For vi har ikke fået mindre bandekriminalitet, tværtimod er bandekriminaliteten blevet grovere og grovere. Vi ser mere og mere grov vold blandt bandegrupperingerne og blandt de bandemedlemmer, som sidder i vores fængsler. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, og det er det i hvert fald ikke for os, der arbejder med retspolitik, at bandekriminelle er et stort problem for vores kriminalforsorg, som er underbemandet, og som mangler penge – altså ikke bandemedlemmerne, men kriminalforsorgen.

Jeg ved jo ikke, hvordan det forholder sig i jeres andres baghave, men jeg kan sige, at i min baghave er det præcis de samme mennesker, som laver lyssky ting, som gjorde det, inden Loyal To Familia blev forbudt. Nu står der bare noget andet på deres hættetrøjer og deres kasketter. Så jeg forstår godt mine kollegaers intentioner om at stoppe bandekonflikten, om at mindske banderne, fordi jeg deler den intention til fulde, og det er derfor, jeg er så ærgerlig over, at vi ikke sætter gang i flere af de ting, som vi ved virker.

Lad os nu prioritere forebyggelsen. Lad os nu stoppe fødekæden ind til banderne. Lad os sikre, at exitprogrammerne i kriminalforsorgen virker. Det duer jo ikke, at der, når man som bandemedlem endelig tager den fornuftige beslutning at sige, at nu vil man ikke længere være i den her bande- eller rockergruppering, nu vil man faktisk gerne i et exitprogram, så går et halvt år, før det exitprogram kan blive sat i gang. Det synes jeg er et sted, hvor vi må prioritere mange flere ressourcer, præcis ligesom vi må på forebyggelsen.

Jeg mener også, at vi skal sætte meget hårdere ind over for bandernes økonomi. Vi ved, at de bruger økonomisk kriminalitet som et redskab til at holde gang i deres butik, har jeg nærmest lyst til at sige, selv om det får det til at lyde som noget, der er super hyggeligt; det tror jeg egentlig ikke det er. Men vi ved jo, at det sker, så lad os sætte ind over for de her momskarruseller; lad os stoppe dem, og lad os så kigge på, hvordan banderne ellers tjener deres penge. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det gør de ved at sælge cannabis; det gør de også ved menneskehandel. Så lad os sætte ind over for de ting, som vi ved virker. Det synes jeg ville være langt bedre, end at vi herinde diskuterer, hvor mange flere bandegrupperinger vi kan forbyde. Jeg synes, vi skylder de mennesker, som oplever konsekvenserne af bandernes rivalisering hver eneste dag, at tage det alvorligt og sætte ind der, hvor vi ved det virker. Det er i hvert fald Enhedslistens indstilling.

Radikale Venstre kunne desværre ikke være her i dag, og jeg skal læse denne vedtagelsestekst op på vegne af Enhedslisten og Radikale:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser med stor alvor på rockere og bandegrupperingers voldsparathed og ser det som en trussel mod samfundets almindelige orden og borgernes sikkerhed, tryghed og frihed.

Folketinget mener, at rockere og bandegrupperingers kriminalitet og vold fortsat bør være et af politiets fokusområder.

Folketinget mener endvidere, at der bør være langt større politisk fokus på det forebyggende arbejde for at forhindre børn og unge i at blive trukket ind i rocker- og bandemiljøet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 73).

Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror sådan set heller ikke, at det at forbyde de enkelte grupperinger får banderne til at forsvinde, og jeg er også enig i, at vi er nødt til at tage fat tidligere og grave et spadestik dybere.

Jeg kan godt lide, når ordføreren siger, at vi skal stoppe fødekæden til banderne, men jeg er ikke sikker på, at ordføreren og jeg er enige om, hvordan det gøres. (Rosa Lund (EL): Lad os prøve). Når vi nu ved, at 94 pct. af dem, der er dømt for bandekriminalitet over en 2-årig periode, har indvandrerbaggrund – 94 pct. har indvandrerbaggrund – anerkender ordføreren så, at der er en sammenhæng mellem udlændingepolitik og bandekriminalitet? Og kunne ordføreren forestille sig, at man kunne stoppe fødekæden til banderne, som ordføreren selv taler om, ved at have en mere ansvarlig udlændingepolitik, hvor vi ikke lukker de mennesker ind i vores samfund, som helt åbenlyst skaber mere kriminalitet og mere forråelse, end man gør, hvis man kommer andre steder fra?

Ordføreren.

Jeg vil sige både ja og nej, fru Pernille Vermund. For jeg tror jo, at en af grundene til, at vi ikke har løst det her problem, er, at vi behandler bandekriminalitet som udlændingepolitik og ikke som retspolitik.

Når det er sagt, kan jeg jo godt se, hvad tallene, som fru Pernille Vermund også fremhæver her, viser, så jeg tror faktisk, at det er et resultat af en fejlslagen integrationspolitik. Der er nogle unge mennesker her, som hele deres liv har oplevet at blive udstødt af det danske samfund – de kan ikke få en praktikplads, fordi de har det forkerte efternavn; de kan ikke blive danske statsborgere, så de kan ikke få lov til at stemme til folketingsvalget; vi har ikke gidet at bruge nok energi på at lære dem at tale vores sprog – og så vælger man måske et andet og langt dårligere fællesskab. Så ja, fru Pernille Vermund, på den måde mener jeg, at der også ligger et ansvar i forbindelse med integrationspolitikken her.

Fru Pernille Vermund.

Det, ordføreren fremhæver her, er der vist ikke evidens for. Hvis man ser over på den anden side af Sundet, så ligger der et land, der hedder Sverige. De har gjort det stik modsatte af os: De har uddelt statsborgerskaber i flæng, de har ladet folk leve, som de ville, og haft en politisk korrekthed, der har gjort, at man ikke har kunnet tale om problemerne – man har ikke engang kunnet registrere problemerne. Så de har gjort det stik modsatte af os, og alligevel er bandekriminaliteten i Sverige, som ordføreren ved, helt ekstremt grotesk, og det er sjovt nok præcis de samme, der er medlemmer af banderne derovre, som det er her, og som det i øvrigt er i resten af Europa.

Anerkender ordføreren slet ikke, at der er en sammenhæng mellem islam, den muslimske kultur, den mellemøstlige kultur og den måde, man lever sammen på der – øje for øje, tand for tand – og så den bandekriminalitet og den forråelse af vores samfund, som vi ser i Vesten?

Ordføreren.

Nej, jeg mener simpelt hen ikke, at der er en sammenhæng mellem religion og bandekriminalitet. Det mener jeg vitterlig ikke der er. Jeg ved ikke, om fru Pernille Vermund er klar over det, men to tredjedele af det danske banderegister hos politiet udgøres af danske statsborgere. Hvad er så forklaringen på, at de er blevet bandekriminelle? Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg tror, at vi alle sammen kigger med stor alvor på det, der foregår i Sverige, men det er da alligevel første gang, at jeg har hørt, at det skulle være politisk korrekthed at gå ind for en legalisering af cannabis, som er en af de ting vi i Enhedslisten mener i høj grad vil kunne medvirke til at løse problemet. Det har de mig bekendt ikke gjort i Sverige.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må indrømme, at der godt nok er nogle ting i det, som fru Rosa Lund fra Enhedslisten siger, som slet ikke rimer, synes jeg. Altså, man siger, at en af grundene til, at vi har bandekriminalitet blandt indvandrergrupperingerne, er, at man ikke kan få uddannelse, man ikke kan få stemmeret, man ikke kan få statsborgerskab. Hvorfor kan man ikke det? Altså, hvis man ikke kan få de der ting, er det vel, fordi man er kriminel.

Det andet, jeg vil ind på her, er, at fru Rosa Lund siger, at to tredjedele af danske statsborgere bruger det som argument, at det nok ikke er så galt endda med de mulige svenske tilstande i Danmark. Jamen er fru Rosa Lund slet ikke klar over, at nogle af de helt store udfordringer i fængslerne lige præcis er nogle, der har udenlandsk baggrund, nogle, der sætter spørgsmålstegn ved det danske samfund. Det er jo også derfor, at LTF er blevet forbudt. De har jo i den grad stået bag det at sætte spørgsmålstegn ved den myndighedsudøvelse, som nogle af vores fængselsfunktionærer har ønsket at udføre. Er fru Rosa Lund slet ikke klar over de her ting?

Ordføreren.

Jeg er fuldt ud klar over de argumenter, som hr. Peter Skaarup fremfører her, for jeg har jo hørt dem før. Jeg vil bare sige, at hvis man gerne vil misforstå, så er det jo nemt. Jeg svarede helt konkret på et spørgsmål fra fru Pernille Vermund om, om der er en sammenhæng mellem islam og bandekriminalitet, ikke generelt om svenske tilstande. Men det er fint, hvis hr. Peter Skaarup insisterer på at høre noget andet. Det skulle ikke være første gang. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Hvorfor er det svært at blive dansk statsborger? Det er det jo bl.a., fordi hr. Peter Skaarup og hans parti i mange år har stået i spidsen for at stramme reglerne så meget og har stået i spidsen for netop at udstøde en særlig gruppe mennesker fra vores samfund. Det er vist heller ikke nogen hemmelighed.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, vi har stået i spidsen for, at hvis man har begået kriminalitet, skal man ikke være dansk statsborger. Eller hvis man har kæmpe gæld til det offentlige eller ikke gider lave noget i Danmark og ikke bidrager, skal man ikke være dansk statsborger. Det er vel egentlig almindelig sund fornuft. Jeg ved godt, at Enhedslisten måske har haft et andet synspunkt. Enhedslisten har konsekvent været imod alle de initiativer, der er blevet lavet mod bandekriminelle og nogle af de udenlandske statsborgere, der ikke gider Danmark. Men det ændrer vel ikke ved, at det, der er baggrunden for, at de pågældende ikke kan blive danske statsborgere, er, at de er kriminelle.

Ordføreren.

Jamen hr. Peter Skaarup, hvis man er født og opvokset i Danmark, synes jeg, at det er fuldstændig urimeligt, at man ikke kan blive dansk statsborger og deltage i det her samfund på lige vilkår med os andre. Og nu sker der det med den her debat, som der altid sker. Vi diskuterer et meget alvorligt retspolitisk spørgsmål, som handler om, hvordan vi kommer bande- og rockergrupperinger til livs, og alligevel ender vi med her i salen at diskutere udlændinge- og integrationspolitik. Det er fint med mig, for jeg er belastet af både at være retsordfører og udlændingeordfører, men jeg synes, det er synd for debatten om, hvordan vi kommer bandekriminaliteten til livs.

Næste korte bemærkning er til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tak til ordføreren. Jeg vil bare ganske kort høre ordføreren om, hvad ordførerens parti de sidste 3 år har fået igennem af den politik, ordføreren står og taler om her i dag.

Ordføreren.

Jamen vi har fået flere ting igennem. Altså, vi har jo bl.a. sikret, at der er kommet et højere børnetilskud til familier på kontanthjælp, som jeg tror er et sindssyg vigtigt socialt tiltag for at sikre, at unge mennesker ikke ender i kriminalitet. Det synes jeg er et rigtig godt initiativ, som Enhedslisten har fået gennem.

Når det så er sagt, fru Britt Bager, er det jo ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten og regeringen er meget uenige på det retspolitiske område, og derfor er vi også uenige med regeringen og har stemt forskelligt i forhold til Socialdemokratiet til de sidste mange bandepakker.

Fru Britt Bager.

Så støttepartiet Enhedslistens største politiske sejr på det retspolitiske område for at forebygge bandekriminalitet er et højere børnetilskud. Det bliver nok mere en kommentar. Men tak for kaffe, siger jeg bare.

Ordføreren.

For det første er vi parlamentarisk grundlag. For det andet er vores største retspolitiske sejr, fru Britt Bager, samtykkeloven, men det har ikke noget med bandekriminalitet at gøre.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Fru Rosa Lund sagde lige for et øjeblik siden, at hun var ked af, at hun ikke kunne få lov til at tale om retspolitik og det, vi diskuterer i dag, og derfor vil jeg forsøge at komme hende lidt i møde, selv om det var en spændende debat, der har været gang i herovre. Jeg synes, at fru Rosa Lund var inde på mange fine ting, jeg vil bare høre, om ikke fru Rosa Lund vil anerkende, at selvfølgelig betyder det noget, at man har mulighed for at opløse bander. Der er ikke nogen herinde, der har påstået, at det alene er det, der stopper bandekriminalitet, men at det selvfølgelig betyder noget, fordi det så gør, at den fødekæde, der er bl.a. der, hvor fru Rosa Lund selv bor, får sværere ved at rekruttere unge mennesker til bandekriminalitet, og det stresser banderne mere. Det siger politiet selv. Det er det, vi ved af erfaring. Det er derfor, vi gør det.

Jeg vil bare høre, om Enhedslisten ikke vil anerkender, at det selvfølgelig er et redskab. Der er ikke nogen, der påstår, at det er det eneste redskab, men det er et meget, meget vigtigt redskab for vores politi at kunne opløse banderne.

Ordføreren.

Jeg er meget i tvivl om, om det er et rigtigt redskab, må jeg være ærlig at sige, for det, der også er sket, efter at man har forbudt den her gruppering, Loyal To Familia, er, at det for nogle unge mennesker – desværre, må jeg sige – er blevet sådan lidt sejt at være med i noget, der er lidt hemmeligt, og noget, hvor man kan dyrke en os mod dem-kultur. Det er jeg selv uenig i. Det mener jeg ikke selv er det rigtige. Jeg er ikke sikker på, at det har hjulpet på den her måde. Jeg har hørt, hvad politiet har sagt. Jeg har også fulgt med i Rigsadvokatens hårde arbejde, som startede, allerede da hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, for at få den her gruppering forbudt.

Det er ikke, fordi jeg på den måde ser sort-hvidt på det, men jeg er ærlig talt bekymret for, om det her virker. Hvis vi kigger på Tyskland, hvor man i mange år har haft forbud mod meget yderliggående nazistiske grupperinger, har man der ligesom også lavet et forbud og siger: For jer gælder forsamlingsfriheden ikke, slut, færdig. Der har det haft den modsatte effekt, og det er jo derfor, jeg bare siger, at vi også er nødt til at kigge på, hvad det er, der sker, når man forbyder grupperinger. Ja, det må være mit svar, tror jeg.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Der er bare ikke nogen herinde, der påstår, at det her er det eneste redskab. Jeg synes bare, det er meget vigtigt, at slå fast, at vi, når vi bekæmper bandekriminalitet, skal give politiet så mange værktøjer som overhovedet muligt i værktøjskassen til at kunne bekæmpe de her brutale, kyniske forbrydere, som render rundt på gaderne og skyder blandt civile, og det er det, det handler om, og der er det at kunne opløse en forsamling jo bare et vigtigt redskab. Det stresser dem. Det sørger for, at det bliver sværere at rekruttere nye unge mennesker, og det er derfor, vi gør det. Der er ikke nogen, der påstår, at det er det eneste redskab. Vi har gjort rigtig mange andre gode ting, også i aftaler, som Enhedslisten er med i. Så jeg savner bare, at ordføreren måske vil anerkende, at det her også er et vigtigt redskab.

Ordføreren.

Jeg mener sådan set heller ikke, at jeg har lagt nogen noget i munden og klandret andre for at sige, at det her var det eneste redskab. Det synes jeg heller ikke er det, jeg har hørt. Jeg er bare ekstremt bekymret for, at man kommer til at bruge det her som en sovepude for det første, og for det andet er jeg ikke sikker på, at det har den effekt, som hr. Bjørn Brandenborg selv fremhæver at det har. Jeg tror godt, at det kan have et såkaldt backlash, altså at det kan have den præcis modsatte effekt af det, man ønsker. Og det er jo derfor, jeg savner, at den her regering tager nogle flere tiltag på det forebyggende område, som jeg virkelig synes er det, vi mangler.

Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Britt Bager. Velkommen.

Tak for ordet. I Danmark skal vi aldrig nogen sinde acceptere bandekrig i vores gader. Banderne skal være under konstant pres, og de skal ikke være i tvivl om, at vi er lige i hælene på dem. Vi skal være klar til at lade hammeren falde, og vi skal være klar til at slå igen. Vi har tidligere vist, hvad vi kan gøre, med de bandepakker, som Søren Pape Poulsen indførte som justitsminister. De er særdeles effektive, og med dem har vi sat straffene op for de kriminelle, så de kriminelle rockere tilbringer længere tid bag tremmerne frem for i friheden, hvor de kan genere helt almindelige fredelige mennesker. Vi har taget nye værktøjer i brug, nye værktøjer, som medvirker til at stresse, presse og jagte banderne, og vi har endda ved tre instanser fået afprøvet, at der er hjemmel til at opløse Loyal To Familia.

Når man skaber utryghed for uskyldige og sagesløse mennesker på gaden, skal man have konsekvenserne at føle. Vi skal aldrig bøje os for kriminelles rådne moral. Banderne skal presses, de skal stresses, og de skal jages.

Bandepakkerne har været et godt skridt på vejen mod bekæmpelse af de massive bandeproblemer, vi har i Danmark, men vi er desværre ikke i mål endnu. Problemerne er ikke løst, og i Det Konservative Folkeparti er vi klar til at handle for at trænge banderne i defensiven – og det håber vi faktisk også at regeringen vil være med til. Det er en regering, som gik til valg på at skabe mere tryghed, og det kræver handling, ikke bare ord. Derfor er min opfordring her i dag: Lad os få forhandlet en ny bandepakke; lad os få forhandlet en bandepakke IV; lad os afprøve, om vi på baggrund af den dom, som Højesteret afsagde, kan opløse andre kriminelle bandegrupperinger; lad os sikre, at danskerne kan leve i et frit og trygt Danmark uden frygt for kriminelle banders hærgen; lad os komme i gang.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Skyderier i gaderne er blevet hverdagsagtigt. Det har indvandrerbanderne sørget for at alt for mange har vænnet sig til. Overfald og røverier begået mod sagesløse borgere i nattelivet og i den offentlige transport kan vi læse om i lokalaviserne på næsten daglig basis. De store medier ignorerer det. Det er helt uacceptabelt, at borgere i et frit samfund skal leve i frygt for de kriminelle banders hærgen. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få afviklet og opløst bandegrupperingerne. Forbuddet mod LTF har ifølge politiet gjorde det sværere for de kriminelle bander at rekruttere nye medlemmer, men bandekriminaliteten fortsætter, og der er formentlig ingen, der tror på, at forbud mod de enkelte bander kan fjerne bandekriminaliteten helt. Vi er nødt til at grave et spadestik eller to dybere.

En optælling af domme over en 2-årig periode viser, at 94 pct. af de dømte bandemedlemmer har indvandrerbaggrund. En konsekvent udvisning af udlændinge, der dømmes for bandekriminalitet, vil kunne tynde godt ud i de kriminelle, der skaber problemerne, og det vil formentlig også have en afskrækkende effekt på de unge, der måtte få smag for at engagere sig i banderne. Men der er desværre også bandemedlemmer med indvandrerbaggrund, som har fået dansk statsborgerskab, og som derfor ikke så let kan udvises. Ifølge tal fra Justitsministeriet og Danmarks Statistik er det hver fjerde registrerede bandemedlem i Danmark, som er ikkevestlig efterkommer med dansk statsborgerskab, og det til trods for at efterkommere med ikkevestlig baggrund og dansk statsborgerskab kun udgør knap 3 pct. Det er en helt ekstrem overrepræsentation. De udgør 3 pct. af befolkningen, men hele 25 pct. af de registrerede bandemedlemmer.

Det er grotesk, men det er måske ikke så mærkeligt endda. 15 pct. af børn, der vokser op i indvandrerfamilier, opdrages med vold, og forskningen viser, at et 5-årigt barn af ikkevestlige indvandrere i gennemsnit har udviklet mindre empati, er dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser end et 3-årigt barn af danske forældre. Vold er i alt for mange familier med ikkevestlig baggrund det mest nærliggende og oftest brugte middel til konfliktløsning, og vold i opdragelsen smitter af på voksenlivet.

Derfor bør der i langt højere grad end i dag sættes hårdt ind over for forældre, der er voldelige over for deres børn. De udenlandske forældre, der opdrager deres børn med vold og til et liv båret af vold, skal slet ikke være i Danmark. Vi kan i dag udvise udlændinge for voldskriminalitet, også når volden sker i hjemmet, men det er alt for sjældent, at de bliver udvist. Det burde ske konsekvent og efter første dom. Så længe man accepterer volden som ideologi i de muslimske hjem, vil vi skulle leve med indvandrervold og med bandekriminalitet.

Vi er i Nye Borgerlige åbne for at forbyde flere bander, såfremt det kan have en effekt, men hvis vi skal tage et reelt opgør med bandekriminaliteten og forråelsen, er udlændingepolitikken det vigtigste og det stærkeste værktøj.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Så vidt jeg kan se, har alle ordførere, som har ønsket at deltage i debatten, fået ordet. Dermed kan jeg give ordet til justitsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for en god debat, hvor vi jo i øvrigt kom vidt omkring forskellige elementer. Bandekriminalitet er et vigtigt emne, og der er også flere, der med lidt forskellig betoning har sagt: Jo, jo, det er da meget godt med den der Loyal to Familia-opløsning, men det kan jo ikke stå alene. Det er jeg enig i. Det kan selvsagt ikke stå alene.

Der er partier, der har peget på, at man bør gå mere efter bandernes økonomiske kriminalitet og de økonomiske spor, der måtte være, altså bryde deres økonomiske kæder. Det er jeg enig i. Der er partier, der har peget på, at vi bør gøre mere ud af forebyggelsen, f.eks. sikre, at de yngre søskende ikke også bliver lokket ind i det kriminelle miljø. Det er jeg også enig i. Men vi skal også holde fast i, at den dom, som Højesteret afsagde, og som er en historisk dom, altså er af betydning for mulighederne for at stresse, for at reducere og for at komme efter de kriminelle bander i Danmark, og derfor er dommen vigtig. Det er på fundamentet af den dom, at vi nu er i gang med at vurdere det – hvilket jeg sagde i forhold til fru Britt Bagers spørgsmål – og forhåbentlig bliver vi før sommerferien færdige med analysen af, om der, når vi kigger ud over spektret af rockere og bandeorganiseringer, så er nogen af dem, som vi ville kunne have forhåbninger om at kunne få gjort forbudt, hvis vi startede en ny retssag op. Er der det, skal det selvfølgelig gøres.

Så tak for en god debat. Det her er et vigtigt skridt. Der skal andre skridt til. De bandepakker, som er lavet, er, som det også er blevet nævnt, gode. Vi er langtfra ved vejs ende. Der skal mere til, også på bandepakkefronten. Tak.

Tak til justitsministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Desværre kan jeg ikke trylle korte bemærkninger frem, men jeg kan give ordet til ordføreren for forespørgerne til en afsluttende bemærkning.

Tak for en god debat. Jeg synes, det er glædeligt, at vi nu har konstateret, at der herinde i Folketinget er et flertal for en skrap kurs over for de andre kriminelle bander, som lægger sig efter LTF. Vi håber på, at man kan bruge den sag, som Højesteret afgjorde her sidste år, som murbrækker til også at få opløst de andre bander og på den måde ramme deres synlighed. Så er vi jo tilbage ved – og det har vi også diskuteret i dag – at der er nogle kriminelle, som uanset om banden er der eller ej, er kriminelle, og for den gruppe er der nogle værktøjer, som vi mangler i dag.

Regeringen vil gerne se på det. Der er lavet noget analyse, og der skal laves noget analyse, men jeg vil sige, at vi er meget utålmodige efter, at der sker noget. For vi ser næsten hver eneste dag, at der er kriminalitet, der begås i Danmark, som er aftryk af de her bandekriminelles arbejde, og det skal vi sætte ind over for. Vores opgave i Folketinget er ikke at betjene de kriminelle – det er at betjene borgerne; de lovlydige borgere, der hver evig eneste dag kæmper for, at vi kan bevare vores samfund demokratisk, vestligt og på en måde, hvor vi kan arbejde sammen og har sammenhængskraft, i stedet for at samfundet bliver opløst på grund af kriminalitet.

Vi ser jo i øjeblikket svenske tendenser, altså de voldsomme tendenser i Sverige og også i nogle af de store byer i Danmark, hvor der er kriminelle, der prøver at gøre grin med samfundet, gøre grin med politiet, og det skal de ikke have lov til.

I Dansk Folkeparti er vi som sagt utålmodige, og det tror jeg også gælder Venstre og Konservative og Nye Borgerlige og sådan set Socialdemokratiet selv. Så har vi nogle partier, som slet ikke gider at deltage i debatten i dag – det synes jeg egentlig er lidt træls. De Radikale burde vel egentlig komme her op og fortælle, hvorfor det, vi andre her tror på, er utrolig dårligt – det plejer de at gøre.

Heldigvis havde vi jo så fru Rosa Lund fra Enhedslisten, der trods alt kom med nogle ting, der går den anden vej, må man mildest talt sige. Også fru Karina Lorentzen Dehnhardt synes jeg jo nok havde lidt uld i mund i forhold til nogle af de her ting på SF's vegne.

Jeg synes, at vi har brug for samling af dem, der virkelig vil bekæmpe bandekriminalitet. Er man med på det, bør man sætte sig sammen hurtigst muligt og få fat på de ting, som foregår ude i vores samfund, for der er altså nogle bander, som selvfølgelig er opmærksomme på, at nu har de der tåbelige politikere forhøjet strafniveauet, og nu prøver de at opløse os, nu prøver de på det. Og så ved man jo godt, at banderne prøver noget andet, prøver at gå en anden vej. Måske bruger man knive nu, fordi der er høje straffe for at bruge skydevåben. Måske bruger man signalvåben nu i stedet for skydevåben – ja, de kan måske også skyde, men på en anden måde – fordi der er høje straffe for at bruge skydevåben i bandekonflikterne.

Så er det vores opgave som politikere at sige, at okay, hvis det er den vej, de vil, så må konsekvenserne bare også på det område blive skærpet, så vi hele tiden gør det umuligt, svært, træls, irriterende at være bandemedlem. Om man så har den ene eller den anden kasket på – LTF eller Brothas eller NNV eller Hells Angels – er sådan set ligegyldigt. Det, det bare handler om, er, at de mærker politiets ånde i nakken, hvilket jeg tror borgerne forventer i forhold til de her bandemedlemmer.

Som sagt er vi utålmodige og bliver ved, og jeg kan godt allerede nu love, at der vil komme nye initiativer, nye debatter, nye samråd, så længe vi ikke har fået bugt med det her problem om kriminelle elementer. Jeg tror, at borgerne forventer, at vi er i arbejdstøjet herinde – det har vi i hvert fald tænkt os at være.

Tak til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der nu har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om de her tre fremsatte forslag til vedtagelse bliver foretaget på tirsdag den 26. april 2022.

Inden vi starter det næste punkt på dagsordenen, vil jeg bede medlemmerne om at sætte sig tilbage til de normale pladser, for nu er forespørgslen afsluttet. Og så fortsætter vi med første behandling af lovforslag L 156. Men som sagt: lige et kort øjebliks flyttepause til at komme tilbage på medlemmernes almindelige pladser.