Det næste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 35:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren:

Vil ministeren redegøre for dansk forskning i fritidspædagogik, og hvad vil ministeren gøre for at fremme den fritidspædagogiske forskning?

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Anmeldelse 22.02.2022. Fremme 24.02.2022).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. april 2022.

Det er først ordføreren for forespørgerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre, for en begrundelse.

Vi skal lige have det hele på plads, så vi slapper lige af et øjeblik. Der kommer nogle betjente og hjælper til nu med pladserne.

Så er vi på plads, så værsgo til fru Lotte Rod.

Tak for det. Mange børn og unge i Danmark har det skidt. De føler sig ensomme, de udvikler angst og depression, og jeg synes, det er et af de mest alvorlige kritikpunkter, der er af vores samfund. Jeg tror på, at vi her i Folketinget skal gå i spidsen for at lave en bevægelse for fritidspædagogikken, hvor børn og unge kan lege sammen, hvor de kan fordybe sig i ting, der ikke skal føre til et bestemt mål, hvor det ikke er de voksne, der bestemmer eller styrer, hvor de ikke skal præstere, men hvor de faktisk bare kan glemme sig selv og være en del af et større fællesskab. Når børn leger, forestiller de sig ting, som de ikke kan endnu, de falder og slår sig, de rejser sig igen, de må prøve igen, og når de leger, skal de forhandle med hinanden, de knytter venskaber med hinanden, og de er glade, fordi legen er meningsfuld i sig selv. Og når børn leger, er de i en skøn, uendelig tid, hvor de ikke er styret af at være på vej til noget andet, men hvor de bare er drevet af en indre lyst og motivation.

Vi har noget helt særligt i vores sfo'er, fritidshjem og klubber, men det står i kontrast til, hvor lidt vi faktisk forsker i det. Det er derfor, jeg i dag har indkaldt til den her debat med ministeren og ordførerne, altså for at diskutere forskning i fritidspædagogikken, og hvad ministeren vil gøre for at fremme den fritidspædagogiske forskning.

Tak for det til fru Lotte Rod. Så er det uddannelses- og forskningsministeren, som skal på. Værsgo.

Tak for begrundelsen, og tak til De Radikale for at tage initiativ til forespørgselsdebatten her om dansk forskning i fritidspædagogik. Der er kommet fornyet politisk fokus på fritidspædagogikken i Danmark, bl.a. i takt med at det påvises, at flere børn og unge mistrives, som fru Lotte Rod også var inde på i begrundelsen for et øjeblik siden, og måske også som en modreaktion på et mangeårigt fokus på læring som et vigtigt formål med pædagogikken og jo dermed også meget sådan, hvordan man i skoler og daginstitutioner kunne bidrage med pædagogikken til læring som formål. Der er der jo nogle andre ting, der gør sig gældende inden for fritidspædagogikken, og i det hele taget et behov, synes jeg, i vores samfund for også at have fokus på andre formål. Så måske også som en modreaktion på det fokus, der var i mange år, er der kommet et øget fokus på fritidspædagogikken. Her er det vigtigt, at der findes relevant viden, der kan klæde særlig pædagoger tilstrækkelig godt på til deres vigtige arbejde i fritidstilbuddene.

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har et udtømmende overblik over nyere dansk fritidspædagogisk forskning. Det er dog vurderingen, at det fritidspædagogiske forskningsområde er småt. Forskning i fritidspædagogik udgør en delmængde af det samlede pædagogiske forskningsområde i Danmark, og det er i forvejen et mindre og relativt fragmenteret forskningsområde. Regeringen er derfor også gået i gang med at kapacitetsopbygge inden for det pædagogiske forskningsfelt. Det sker i samarbejde med Folketingets partier, hvor vi med midler fra forskningsreserven fra 2021 fandt 200 mio. kr. over 4 år til at styrke den pædagogiske forskning. Den indsats er målrettet de mindste børn, 0-6-årsområdet, men det er min forventning, at den kapacitetsopbygning på sigt vil få positiv betydning for hele det pædagogiske forskningsfelt, herunder også den fritidspædagogiske forskning.

Der er også i den samlede offentlige forskningsfinansiering i dag muligheder for at prioritere midler til fritidspædagogisk forskning. Universiteter og professionshøjskoler kan f.eks. vælge at prioritere af deres forskningsmidler til området, og Danmarks Frie Forskningsfond og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation dækker bl.a. over hovedområdet pædagogik. Der kan altså opnås bevilling og støtte til forskningsprojekter inden for også fritidspædagogik under det hovedområde. Fritidspædagogikken er rigtig vigtig for det gode børne- og ungeliv. Vores børn og unge skal have de bedste fritidstilbud med frihed til at lege, udforske og eksperimentere – mange af kvaliteterne ved den del af de pædagogiske tilbud i Danmark synes jeg fru Lotte Rod var kort, men godt, inde på i begrundelsen for et øjeblik siden, og jeg er sikker på, det vil blive udfoldet yderligere i talerne om et øjeblik – altså hvor børn og unge indgår i nye fællesskaber, de er medbestemmere, de har et frirum fra at skulle præstere, og hvor alle de gode ting, der er i den leg, der foregår, kommer til sin ret og jo også har en pædagogisk understøttelse.

Det kræver bl.a. dygtige fagprofessionelle, der er godt uddannet til den opgave i vores fritidstilbud, og derfor skal vi også have fokus på fritidsområdet, når vi senere på året skal drøfte, hvordan vi bedst styrker pædagoguddannelsen. Det er ikke et emne, der var oppe under sidste års forhandlinger om forskningsreserven, og mig bekendt har det ikke været det i de drøftelser, der har været om den de senere år, men det er jo også en mulighed der, hvis det er det, Folketingets partier er indstillet på, altså at man anvender midler derfra. Jeg synes ikke, vi kan træffe eller skal træffe den beslutning i dag, men det er jo den mulighed, der er Folketingets, og hvor vi plejer at have gode, konstruktive forhandlinger, der ender med en bred aftale om prioritering af forskningsmidler. Men det bør altså indgå i en samlet prioritering til den tid.

Regeringen vil desuden i regi af Børne- og Undervisningsministeriet nedsætte partnerskabet Sammen om fritiden, hvor parterne og ordførerne på området kan drøfte udfordringer og løsninger i forhold til udviklingen af fritidsområdet. Som sagt er det ikke under mit ressort, men under børne- og undervisningsministerens ressort, men jeg synes, det var værd at nævne alligevel som et eksempel på, at den her diskussion om fritidspædagogikken også finder sted andre steder og jo er et udtryk for den vigtighed, det område også har, og den forøgede politiske interesse, som fritidspædagogikken har. Vi kan jo så her have en diskussion om forskningen i det og den forskningsmæssige understøttelse af uddannelsen inden for fritidspædagogik, og den ser jeg frem til at have. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der mulighed for én kort bemærkning fra ordførerne, hvis der er nogen, der har lyst. Det er der ikke. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er først fru Lotte Rod. Værsgo.

Prøv at forestille jer at gå i skole: Efter skoledagen i dag skal vi over i klubben, og vi skal faktisk ikke hjem i dag, for vi skal sove i shelter, så vi skal lave aftensmad over bålet, og når vi skal i seng, ruller vi liggeunderlagene og soveposerne ud og ligger og kigger op på stjernerne og ind i flammer og snakker med hinanden. Og når vi vågner i morgen tidlig, skal vi riste brød over bålet og rulle vores soveposer sammen igen og så følges over til skolen. Det tror jeg er virkelig fedt, og det er virkeligheden for nogle børn og unge, som går i sfo og klub i Køge. Det er for mig et af de fineste eksempler på noget af det, som vores fritidspædagogik kan, for vi har en helt særlig fritidspædagogisk tradition i Danmark. Vi har opfundet skrammellegepladserne, vi har udepædagogik med bål og dyr, vi har værksteder, vi har musik, og vi har rollespil. Men vi har også glemt det lidt og klemt det. Og hvis vi ikke handler, er jeg bange for, at vi mister noget af det mest værdifulde.

På mit fritidshjem i Aabenraa havde vi kaniner, skildpadder, cykelværksted, træværksted, høje huse og underjordiske tunneller. Men rundtomkring er fritidshjemmene jo blevet lukket, og sfo'erne bliver klemt på tid, og de bliver også klemt på penge. Som ministeren også lidt var inde på, er fritidspædagogikken jo i pædagoguddannelsen også blevet fortrængt af skolen. Jeg mener, tiden kalder på fritidspædagogik, for børn og unge tumler som aldrig før med mistrivsel, med ensomhed, med autisme, med adhd, med depression og angst. Og hvad nu, hvis der faktisk ikke er noget galt inde i alle børnene, men de reagerer på den måde på grund af de rammer, der er i vores samfund?

Derfor tror jeg på vores fritidspædagogik, og noget af det, som vi jo ved fra forskningen, er, at fritidspædagogikken giver børn og unge mulighed for at deltage i fællesskaber. I fritids- og klubtilbud er der gode betingelser for, at børn og unge får mulighed for at indgå i konstruktive sociale relationer og fællesskaber med plads til alle, og der er aktiviteter, der tager udgangspunkt i børn og unges interesser og i det, de er engagerede i. Fritidspædagogikken giver mulighed for fri tid med legende samvær og lærerige processer. For legende samvær handler om den frie tid til i fællesskaber at lege, at afprøve, at udforske med plads til det kreative, det skabende og forestillingsevnen. Legende samvær og frirummet til ikke at skulle noget bestemt er væsentlige elementer i vores fritids- og klubpædagogik, og det har en værdi i sig selv.

Her i Folketinget har vi jo, som ministeren var inde på, i fællesskab taget initiativ til at styrke børneforskningen, og jeg vil gerne bygge ovenpå med forskning i fritidspædagogik, for jeg tror på, at vi skal udvikle fritidspædagogikken, vi skal blive klogere på den, og vi skal lære af den. Og vi skal ligesom med børneforskningen opbygge viden på pædagoguddannelsen, blandt pædagogerne og det øvrige personale i vores institutioner. Så tror jeg også på, at vi har brug for at dyrke nogle nye forskerstemmer i den offentlige debat, nogle stemmer, som altid er på børnenes side, og som kan fortælle om det præstationsfrie rum, om fællesskabet, om legen, fordi vi måske lidt har glemt det, både som samfund og som forældre. Vi kan jo se lige nu, at der er mange forældre, der melder deres børn ud, fordi de synes, de betaler for dyrt for noget, der er for dårligt, og måske fordi vi har været for dårlige til at tale om betydningen af, at man ikke bare går hjem og er alene på værelset eller leger med naboen, der nok alligevel ligner en rimelig meget, men at man er en del af det store fællesskab henne i sfo'en eller klubben. Derfor tror jeg på, at det er vigtigt, at vi styrker forskningen, og at vi dyrker de stemmer, som kan være i den offentlige debat.

Derfor er jeg også så glad for på vegne af både Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti at kunne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Fritidspædagogikken er vigtig. Børn og unge har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere, hvor de kan lege og eksperimentere, og hvor pædagogisk personale kan hjælpe dem ind i legen og fællesskaberne. I fritidspædagogikken kan børn øve sig i at mestre livet og ikke leve op til voksnes krav og mål.

Selv om vi har en stærk tradition for fritidspædagogik i Danmark, findes der ikke meget forskning.

Folketinget noterer sig, at der er mulighed for at søge om finansiering til forskning i fritidspædagogik i f.eks. Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom universiteter og professionshøjskoler kan prioritere egne midler til fritidspædagogisk forskning.

Folketinget erkender, at vi med midler fra forskningsreserven 2021 kapacitetsopbygger den pædagogiske forskning inden for 0-6-års-området.

Folketinget vil drøfte mulighederne for en yderligere særskilt prioritering af offentlige midler til forskning inden for fritidspædagogikken i forhandlingerne om forskningsreserven.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 70).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse indgår i den videre forhandling.

Der er en kort bemærkning fra fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Den vidner om et stort engagement, og det er jo dejligt. Jeg er nok en af de få her i salen, der faktisk har arbejdet både i et fritidshjem og i en sfo for mange, mange år siden, og det er fantastiske steder.

Så vil jeg bare lige høre ordføreren om den lange skoledags indflydelse på de her fritidshjem og sfo'er. Er ordføreren enig i, at det har klemt den mulighed for at udfolde legen og det kreative frirum for børn, at vi har den her lange skoledag? Det er vi Konservative jo ikke synderlig begejstrede for, men hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Jeg er helt enig. I Radikale Venstre vil vi gerne have kortere skoledage, både fordi vi tror på, at ressourcerne er bedst brugt i skolen, hvis man kan være to lærere eller en lærer og en pædagog på eller opdele i mindre hold i stedet for at smøre det ud over en længere dag, men også fordi det har en værdi i sig selv at have tid til at være i fritidspædagogikken. Jeg tror, det er en stor fejl, at der simpelt hen er blevet for lidt tid, for det tager jo noget tid både at skulle finde på en leg, forhandle lege med hinanden og kunne være fordybet i det, men også at kunne have forskellige projekter. Hvis man er i gang med et rollespil, tager det jo noget tid at lave det.

Derfor tror jeg, at vi har en vigtig opgave her fra Folketingets side, når vi snakker om den korte skoledag, med hensyn til at sige, at det både handler om skolen, men faktisk også om, at fritidspædagogikken, legen og den frie tid har en værdi for børnene i sig selv.

Værsgo, fru Gitte Willumsen. Nej, ikke alligevel. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren, så derfor går vi videre i ordførerrækken. Fru Ida Auken, værsgo.

Jeg vil gerne begynde med at takke for anledningen til at tale om det her emne, som er meget vigtigt. Jeg synes også, at den kobling, som Radikales ordfører laver, til børn og unges psykiske trivsel og mistrivsel virker rigtig. Der er i hvert fald alt for mange børn og unge, som både har angst og depression og får diagnoser, der måske også hænger sammen med et overaktivt nervesystem, der ikke får den ro, som vi ved legen giver. Så jeg synes, det er vigtigt, og det er jo også for os som voksne hjerteskærende at se på generationer, der får dårligere trivsel og dårligere mentalt helbred.

Jeg synes næsten, det værste er, at vi ikke ved, hvad der er årsagen til den tendens. Og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at give vores børn den allerbedste start på livet. Den pædagogik, børnene møder i institutionerne og på skolerne, skal være af den højeste kvalitet og baseret på viden, også om de her temaer.

Heldigvis har Danmark et stærkt forskningsfelt inden for det pædagogiske område, og i aftalen om forskningsreserven i 2021 afsatte vi penge til at kapacitetsopbygge i forhold til den pædagogiske forskning. Indsatsen er målrettet 0-6-årsområdet, men den forventes at få en positiv betydning for pædagogisk forskning generelt. Derudover kan der søges om midler til forskning i fritidspædagogik i Danmarks Frie Forskningsfond, og på både universiteter og professionshøjskoler kan egne midler anvendes til forskning i emnet. Endelig kan der i årlige forhandlinger om forskningsreserven prioriteres midler til forskning i fritidspædagogik.

Til sidst synes jeg, det er værd at nævne, at Børne- og Undervisningsministeriet vil nedsætte partnerskabet Sammen om Fritiden, hvor parter og ordførere på området kan drøfte udviklingen af fritidsområdet, og her kan også viden om fritidspædagogik indgå i drøftelserne.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for talen og for at vise nogle af de muligheder, der er. Og derfor får jeg lyst til at spørge: Hvad vil Socialdemokratiet gøre for at fremme forskningen i fritidspædagogik?

Værsgo.

Vi har jo bl.a. sat penge af til forskning i pædagogik i det hele taget i den her forskningsreserve, vi lavede for 2021. Om vi så også gør det i forbindelse med den kommende, vil jeg ikke stå her og love; det synes jeg er at tage forskud på tingene. Jeg hørte heller ikke Radikale love, at de giver penge til det her i forbindelse med den kommende forhandling om forskningsreserven.

Men vi har jo temaet her i dag, vi har drøftelserne i dag. Jeg tror også, det bliver ret vigtigt at se på, hvad partnerskabet Sammen om Fritiden, der bliver lavet, kommer med af forslag. Så måske er vi også lige en postgang for tidligt ude lige nu.

Så er der ikke flere kommentarer. Vi går videre. Det er fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Mange tak. Vi er alle optaget af at skabe de allerbedste rammer og vilkår for vores børn og unge. Vi er også optaget af at gøre alt, hvad vi kan, for at imødegå den stigende og voksende mistrivsel blandt alt for mange børn og unge. I det lys ønsker jeg bl.a. at se forespørgselsdebatten her. Så tak til fru Lotte Rod for at bede også en som mig forholde mig til forskning i fritidspædagogik. Jeg indrømmer blankt, at det ikke er min spidskompetence. Selv om forskningen i fritidspædagogikken og det fritidspædagogiske område i sig selv jo hurtigt, kan man konstatere, risikerer at bliver overset i den store pulje af alle de gode ting, vi gerne vil gøre for børne og unge, så gør det ikke området mindre vigtigt, jævnfør mine indledende bemærkninger her.

I skolen ved vi, at man kan lære om brøker. Man lærer at læse Steen Steensen Blicher, hvis man er heldig. Men meget af læringen om livet, det personlige ansvar og respekten for andre børn og voksne, sker jo også uden for skolen. Det sker, som fru Lotte Rod var inde på, i sfo'en, det sker i fritidsklubben og gennem andre sociale aktiviteter efter skoletiden. Børn og unge har jo, som vi alle ved, et behov for et fristed, hvor de ikke skal præstere, og hvor de kan eksperimentere gennem leg med hinanden. Så derfor har vi efter min opfattelse i første omgang brug for at blive endnu klogere på, hvad der virker i fritidspædagogikken i dag. Jeg er af den overbevisning, at mere viden som regel altid gør et beslutningsgrundlag så meget desto bedre. Den viden, der skabes på det pædagogiske område, vil jo altid være i evig bevægelse og udvikling, og heldigvis for det. Men hvis fritidspædagogikken begynder at bliver afkoblet fra den udvikling, siger det sig selv, at vi så får et skolesystem, der kører i ét spor, og et fritidspædagogisk område, der kører i et andet spor. Det synes jeg egentlig er uhensigtsmæssigt, og det kalder derfor på mere viden, altså forskning i fritidspædagogik. Nok om det, og jeg skal ikke kloge mig på fritidspædagogik, for det er, som jeg nævnte, bestemt ikke min spidskompetence.

Men forespørgslen her handler jo nok så meget om, hvordan vi prioriterer vores sparsomme forskningsressourcer, og i det forslag til vedtagelse, som vi i Venstre er medforslagsstillere på, peger vi på, at der er ét område, som vi som folketingspolitikere har indflydelse på, i forhold til hvad vi bruger vores forskningsressourcer på. Det er den forskningsreserve, som vi en gang om året er med til at udmønte, og hvor vi kan sætte retning for, hvad vi gerne vil have mere viden om, og hvad vi gerne vil have at forskerne forsker i.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige – selv om det nu er en forespørgsel, der handler om forskning i fritidspædagogik – at det også i de kommende forhandlinger om udmøntningen af forskningsreserven vil være Venstres allervigtigste prioritet, at vi prioriterer midler til den grønne omstilling, altså forskning i den grønne omstilling, forskning i ny teknologi, forskning i life science. De dagsordener, som har været vigtige for Venstre de seneste år, vil også være vigtige for Venstre fremadrettet. Men det ændrer ikke ved, at vi som opfølgning på forskningsreserveaftalen fra 2021 er meget åbne over for at se på, om der er behov for, at vi i forbindelse med forskningsreserven prioriterer midler, så der specifikt bliver forsket i det her område, som vi jo alle er optaget af at vi gør bedre. Det er netop, som jeg sagde, for at imødegå den stigende mistrivsel blandt alt for mange unge. Dermed vil vi forhåbentlig kunne bidrage til at sikre, at alle unge får gode rammer og vilkår for deres barndom og deres opvækst. Vi er medforslagsstillere til forslaget til vedtagelse og kan naturligvis støtte det. Tak.

Tak for det. Fru Lotte Rod er der lige en bemærkning fra. Værsgo.

Tusind tak for talen. Det er simpelt hen bare i sig selv en fornøjelse at høre Venstres ordfører tale om fritidspædagogikken og legen og de præstationsfrie rum, og alle herinde skal jo bare vide, at det, vi siger fra talerstolen, betyder virkelig meget for den faglige stolthed, der er derude, så det, at vi i Folketinget tager det alvorligt, er i sig selv faktisk det første vigtigt skridt. Så tusind tak for det. Og også mange tak for at være med i vores fælles forslag til vedtagelse om, at vi skal kigge på mulighederne for at prioritere fritidspædagogikken i forskningsreserven, og derfor har jeg et spørgsmål til Venstre om det. Kan Venstre forestille sig, at vi i virkeligheden bygger videre på den model, vi har lavet for børneforskning, hvor vi jo er ved at få bygget hele skelettet op, men hvor det jo kun er for 0-6-årsområdet, og sige, at med de her erfaringer, vi har fra det, kunne vi så bygge ovenpå og lave en satsning i fritidspædagogisk forskning?

Værsgo.

Det var det, jeg sådan i al beskedenhed faktiske forsøgte at sige. Jeg har i hvert fald personligt brug for at vide mere om, hvad de midler, som vi afsatte i 2021, egentlig har medført, og hvor vi er henne. Det er vigtigt for mig at understrege, at de prioriteter, som vi sædvanligvis bringer med ind til bordet, når vi udmønter forskningsreserven i fællesskab, også vil være Venstres kommende prioriteter. Men det ændrer ikke ved, at det jo højst sandsynligt, hvis der er politisk vilje til det, kan skabe luft til, at der også kan gives midler til det her område, hvis der er brug for det, i lyset af at vi eller i hvert fald jeg mangler viden omkring udmøntningen af den del af forskningsreserven, der i 2021 blev brugt til børneområdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre. Fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tak til forespørgselsstillerne. Fritidspædagogikken er et enormt vigtigt område, og jeg synes, det er meget tydeligt, at der er for lidt forskning på det område, så det er rigtig godt, at vi har den her snak i dag.

Fritidspædagogikken skal ikke bare være noget, der er et sted, hvor børnene kan gå hen efter skole, fordi deres forældre kommer sent hjem fra arbejde. Børn har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere, hvor de kan lege og eksperimentere, og hvor der er pædagogisk personale til at hjælpe børnene ind i legen og åbne nye veje i legen.

I fritidspædagogikken skal børn kunne øve sig i at mestre livet, og her skal de ikke leve op til voksnes krav om mål, men lege og lære frit. Der er ikke nogen tvivl om, at vi har brug for viden om, hvad et godt stykke pædagogisk arbejde i både skole- og fritidsdelen betyder for børnene, og særlig forskningsområdet for fritidspædagogik er småt i Danmark. Vi skal selvfølgelig sikre, at fritidsinstitutionerne rundtom i landet har en høj faglighed og den kvalitet i pædagogikken, der skal til, for at børnene også efter skole er sikret gode og udviklende rammer.

Der har været store besparelser på sfo'en både i folkeskolereformen og siden hen i kommunerne og senest med corona, der har gjort, at mange har meldt deres børn ud af sfo'en, og det skal vi tage virkelig alvorligt. Men det hjælper ikke kun at se på sfo'en som helhed netop nu, vi skal også kigge mere på de langsigtede visioner og investere i forskning, så vi har gode sfo- og fritidstilbud både i år og næste år og i de kommende år.

Men jeg vil også bare sige, at når vi kigger på det offentlige område generelt, når det handler og unge, mangler der enormt meget forskning. Vi har rådet lidt bod på det ved sidste år at sætte midler af til pædagogisk forskning i børneområdet fra 0-6 år, men vi er slet ikke i mål. I forbindelse med fordelingen af sidste års forskningsreserve havde vi også en snak om erhvervsuddannelserne. Der er meget få forskere på området, en del er også oppe i alderen og går måske snart på pension, og vi mangler viden på erhvervsuddannelsesområdet om, hvad der får de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og hvad der får dem til at blive. Der er meget mere forskning på gymnasierne f.eks., nok fordi det er der, forskerne selv kommer fra. Det er bare for at sige, at der er rigtig mange steder i de offentlige institutioner, som unge og børn oplever og lever i, som der ikke er særlig meget forskning i, og det synes vi i SF vi skal gøre noget ved. Vi havde også en debat sidste år i forbindelse med forskningsreserven om forskning i socialt udsatte børn og unge, som der også er en kæmpestor mangel på. Det ser vi også i socialrådgiveruddannelsen.

Så altså, vi mangler forskning igennem hele uddannelsessystemet i, hvordan børn og unge interagerer, og hvordan børn og unge generelt har det.

Jeg synes, at det var et skridt på vejen, at vi fik styrket det pædagogiske forskningsområde sidste år, og at vi afsat de her 50 mio. kr. årligt indtil 2024, men det er som bekendt jo rettet mod de mindste børn. Det er vi i SF rigtig glade for, men det dækker jo ikke det her område, som er fritidspædagogikken, altså det, der foregår efter skole for børn over 6 år. Jeg tror, at ministeren har ret i, at det kan kapacitetsopbygge området generelt, men pengene er jo ikke beregnet til fritidspædagogik.

Det kræver nødvendig forskning at sikre, at børnene gerne vil være en del af det stærke fællesskab, der er i sfo'en, fordi de ikke har lyst til at gå hjem, fordi de synes, det er fedt at være i sfo'en, og fordi de oplever de ting, som jeg synes ordføreren for Radikale Venstres meget fine ordførertale kom omkring. Vi skal have mere viden om alt det, som der ikke står på et skema, men som skaber livsglæde og udvikling for børn og unge hele vejen igennem vores uddannelsessystem.

Så jeg er meget enig i forespørgselsstillernes intention om, at det er vigtigt, at der forskes i fritidspædagogik. Vi bakker op om vedtagelsesteksten, og vi har det også med i overvejelserne i forhold til forskningsreserven, men synes jo ikke, at vi her skal tage hul på den forhandling nu.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Lotte Rod.

Tusind tak – også til SF for en meget fin tale. Jeg får lyst til at spørge om det samme, som jeg også spurgte Venstre om, nemlig om SF kunne se for sig, at vi i virkeligheden bygger videre på det, vi gør med børneforskningen, og lægger det oveni, sådan at vi bruger de gode erfaringer og det system, vi er ved at bygge op, men laver noget særskilt til fritidspædagogikken oveni.

Værsgo.

Det kunne jeg sagtens se for mig. Jeg tror generelt, vi skal sådan passe på med at lave alt for mange råd. Nu har vi også et ph.d.-råd på skoleområdet f.eks., og vi har fået lavet det her forskningsråd for børneområdet, eller hvad det nu ender med at komme til at hedde specifikt. Så jeg tror, det er vigtigt, når tingene passer sammen og går så meget ind over hinanden, at man netop sikrer, at de taler sammen, og at man bruger de kapaciteter, vi får opbygget nu, med den, synes jeg, ret store bevilling, vi trods alt har fået givet nu her. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi på et tidspunkt får kigget på det her ph.d.-råd på skoleområdet, som jeg tror er godt, og det er godt, at vi fik det oprettet, og det tror jeg sagtens vi kunne bygge videre på. Men det er jo det, som forskningsrådet på børneområdet, vi lige har vedtaget – eller intentionerne bag ph.d.-rådet – faktisk bygger videre på. Ja, jeg tror, det er en god idé, at man tænker det sammen.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi går videre. Det er hr. Bruno Jerup, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til forespørgerne for at have rejst den her diskussion. Det er jo fuldstændig rigtigt, som det også er nævnt af flere, at et af problemerne med fritidspædagogikken er, at den har været sådan lidt i skyggen, og den har været i skyggen af den diskussion, vi har haft om udviklingen af folkeskolen, hvor det er sådan, at det kører efter læreplaner og nogle meget sådan klare målsætninger. Det har ligesom sådan ligget lidt som noget ved siden af, som vi måske ikke har forholdt os ordentligt til. Derfor er der helt klart behov for en øget forskning på det her område, men der er også behov for, at vi som samfund har et større fokus på betydningen af den fritidspædagogik – den tid, hvor vores børn og unge prøver at blive udfordret og udvikle sig uden for den almindelige, skal vi sige tvungne skoletid.

Den mulighed synes jeg som sagt har ligget lidt underdrejet i en del år, og det har bl.a., som også andre har været inde på, været en konsekvens af, at vi har lavet en folkeskole, hvor det er sådan, at skoledagen har været meget, meget lang. Derfor er der sket det, at mange forældre måske har gjort det, at de simpelt hen har droppet sfo'en, fordi der alligevel var for lidt tid, altså det var for dyrt for for lidt, og det er jo et stort problem, som vi på en eller anden måde skal have vendt. Men den første viden, vi ligesom skal have, er selvfølgelig viden om, hvad det er for noget fritidspædagogik, der rent faktisk er godt og gavnligt for vores børn og vores unge.

Så er der også flere, der har nævnt, at et af de store problemer er de unges mistrivsel. En af de ting, der kan være med til at skabe den mistrivsel, er selvfølgelig, at vi har en fritidsordning for vores børn og unge, som er for dårlig. Der er selvfølgelig også andre faktorer – sådan er det jo, når man snakker om den slags – sociale faktorer, som kan have betydning for, at vores unge mistrives. Men det er jo et stort problem, som det også er kommet frem i mange sammenhænge, at der er den mistrivsel, og det er vi nødt til også at have øje for.

Det er selvfølgelig rigtigt, som flere også har sagt, at det, der ligger i, at man har en fritid, er, at det er et frirum, men det betyder jo ikke, som der er nogen der har sagt, at det er sådan et sted, hvor man ikke har forventninger og forventningspresset er væk. Det er måske ikke helt korrekt, for det, der faktisk sker, når det er sådan, at børn leger sammen, er jo, at de også har forventninger til hinanden. På den måde er det sådan, at det godt kan være, det er nogle andre forventningsrammer, man kommer ind i, når man leger. Det er sådan set ligegyldigt, om man gør det i en sfo, eller man gør det derhjemme på gaden, hvis man leger med naboen, for så opbygger man naturligvis nogle forventninger, og man har også en eller anden form for rollespil i det. Hver eneste gang man indgår i et samarbejde eller en leg, og det gælder jo sådan set også her i Folketinget, indgår man i en rolle, og den rolle har også indbygget i sig, at man har nogle forventninger til andre, man har nogle forventninger til sig selv, så man ligesom prøver på at få det til at fungere.

Det er bare for at sige: Hvad er det, vi snakker om her? Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at vi får et større fokus på betydningen af den der fritid, den der leg eller rolleudvikling, som vores unge har – og som også andre har – og som de er kommet i mangel af her i en del år. Så det er bare for at sige, at det er godt, at der bliver rejst en debat. Om ikke andet kan det være med til at skabe et større fokus på betydningen af det her.

Vi støtter også det forslag til vedtagelse, som er blevet læst op her tidligere, og vi er også med på, at det vil være en god idé, hvis vi prøver at kigge på, om vi kan finde nogle midler til den der forskning f.eks. fra forskningsreserven. Vi ved godt, at når det er sådan, at vi kommer til bordet med det om forskningsreserven, er der også mange andre ønsker, som selvfølgelig ligesom skal forhandles ind. Men alene det, at vi har den her debat og vi har det her forslag til vedtagelse, som ligger her, er jo med til ligesom at skubbe lidt på den her vogn i hvert fald i forhold til det. Tak for ordet.

Der er lige en bemærkning fra fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for talen og for at tale om betydningen af legen, rolleudviklingen og fællesskaberne – også tak for at være med på forslaget til vedtagelse, hvor vi netop skriver, at vi skal kigge på mulighederne for at støtte fritidspædagogikken gennem forskningsreserven. Derfor har jeg bare et spørgsmål til Enhedslisten: Hvad tænker Enhedslisten om det, hvis man bygger videre på den model, som vi nu har lavet for børneforskningen, og lægger fritidspædagogikken ind i den?

Ordføreren.

Umiddelbart vil jeg sige, at jeg godt kunne være tilhænger af, at det kunne være en mulig model. Jeg vil ikke her fra talerstolen ligesom lægge mig fast på, at det er den eneste model, som man kunne forestille sig. Men det kunne være en vej at gå at sige, at rammen for de 0-6-årige skal flyttes, så vi får de unge med hele vejen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Gitte Willumsen. Velkommen.

Vi har i dag en forespørgsel om et styrket fokus på fritidspædagogikken, som er foranlediget af Radikale Venstres fru Lotte Rod. Det Konservative Folkeparti er et parti med fokus på familien og den næste generation. Derfor er jeg også rigtig glad for den debat her i dag. Det er en god og vigtig debat. Fritidspædagogikken er vigtig, og vi har stærke traditioner på området, og vi har rigtig dygtige pædagoger til at hjælpe børnene ind i legen, i de kreative rum og i de forskellige fællesskaber.

Som ved alt andet er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i forskningen, og der findes desværre ikke særlig meget forskning på det her område. Derfor bakker vi op om et øget fokus på forskningen i fritidspædagogikken og ser frem til reelle drøftelser i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven.

Den her tale har jeg fået af Britt Bager, men jeg tager selvfølgelig gerne imod det, hvis der er nogen, der har noget at spørge om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Også tusind tak for talen her fra mig. Altså, på en eller anden måde er de her debatter i Folketinget jo ikke rigtig sådan strikket sammen til, at vi laver en fælles vedtagelsestekst, hvor vi er enige med hinanden, for så bliver det sådan lidt mærkeligt at stille spørgsmål, fordi vi jo faktisk allerede i vedtagelsesteksten har aftalt det med hinanden, som man ellers kunne spørge om – nemlig her, at vi gerne vil kigge på det i forskningsreserven. Derfor vil jeg bare stille det samme spørgsmål til De Konservative, som jeg har stillet til de andre: Kunne det give mening for De Konservative at tage det, vi nu er i gang med inden for børneforskningen, og så udvide det med fritidspædagogikken?

Ordføreren.

Det vil vi i hvert fald rigtig gerne indgå i en drøftelse omkring. Altså, vi finder jo det her fritidsområde rigtig væsentligt, og vi er også bevidste om, hvad det betyder for børns selvopfattelse, at man har et godt fritidsliv. Og det betyder noget, hvordan det bliver irammesat af pædagoger.

Jeg er personligt af den opfattelse, at det betyder rigtig meget, at pædagogerne også har nogle forventninger til børnene, i forhold til hvordan man er sammen, hvordan man indgår i relationer i fritiden, ligesom det gælder i skoletiden. Og derfor er det også vigtigt, at man får noget forskning på det her område, som kan fortælle pædagogerne ude i fritidsordningerne, hvis der er noget, man skal rette til i forhold til relationer til børnene, som kan styrke deres selvværd og dermed deres sociale liv og deres sundhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Velkommen.

Tak, formand. I den bedste af alle verdener går far derhjemme, nej, han går på arbejde, og mor går derhjemme, og når børnene så kommer hjem fra skole, smider de skoletasken og går ud og leger med hinanden. Sådan er det de færreste der har indrettet sig i dag, og derfor er der mange, der sender deres børn i en sfo eller på et fritidshjem, og derfor er det også vigtigt, at vi ved, at de mennesker, der har et fritidspædagogisk ansvar, også er rustet til det, og derfor giver det også god mening at kigge rent forskningsmæssigt på det. Vi ved, at der er store udfordringer med børns trivsel i dag, bl.a. har digitaliseringen, de sociale medier en voldsom indflydelse på vore børn. Vi ved ikke, hvilke sammenhænge der er, og vi ved heller ikke, hvilke indsatser der ville være effektive. Vi ved, at forskningen peger på store negative konsekvenser af digitalisering og også af mindre motion, men vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det, og derfor anerkender vi i Dansk Folkeparti også et behov for yderligere forskning, at få mere viden om sammenhænge og mulige interventioner, og det er også en af grundene til, at vi er med i vedtagelsesteksten. Det skulle være ordene fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra fru Ida Auken, Socialdemokratiet.

Mener hr. Alex Ahrendtsen, at jeg ikke burde sidde her, men burde være derhjemme med mine børn?

Ordføreren.

Det må være hver enkelt familie, der afgør det. Det er det personlige ansvar. Jeg er selv vokset op med, at mor gik derhjemme og far gik på arbejde – og se, hvilket

pragteksemplar, der er kommet ud af det. Men hvordan fru Ida Auken og hendes mand arrangerer deres hverdag, må være fuldstændig op til dem. Det må være op til hver enkelt familie.

Fru Ida Auken.

Ordføreren sagde bare, at i den bedste af alle verdener går mor derhjemme, og jeg er mor til to børn, så jeg må forstå det sådan, at hr. Alex Ahrendtsen mener, at det er bedst, at jeg går derhjemme og ikke er her i Folketinget og repræsenterer flere end 20.000 danskere.

Ordføreren.

Det er i min lille verden. Men jeg skal ikke bestemme over fru Ida Aukens verden. Fru Ida Auken har sin personlige frihed til at vælge, nøjagtig hvordan hun vil indrette sin familie og sin hverdag. Jeg skal ikke være domsmand over andet end min egen lille verden. Jeg ved, hvad jeg selv ville foretrække, og jeg ved også, at jeg selv er vokset op med det, og at det har været godt for mig. Der er sikkert mange andre modeller, der er gode for børn – det skal jeg ikke bestemme. I min lille, reaktionære verden foretrækker jeg, at far går på arbejde, og at mor passer børnene. Og så går de ud og leger i skoven, når de har fri fra skole.

Næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod.

Det er vi jo simpelt hen så rygende uenige om. Jeg synes, det er et kæmpe fremskridt, at kvinder kan få lov til at gå på arbejde. Men jeg synes egentlig, det er meget smukt, at selv om vi kan være så uenige om det, så kan vi alligevel mødes om, at de børn, der er i institutioner, skal have de bedste forhold der, og derfor er det vigtigt, at vi styrker forskningen. Og derfor har jeg bare lyst til at spørge Dansk Folkeparti: Kunne Dansk Folkeparti se for sig, at vi i forskningsreserven udbygger den indsats, som vi nu laver for de 0-6-årige, med at lægge fritidspædagogikken oveni?

Ordføreren.

Der er jo afsat 50 mio. kr. årligt i 2021-24 til at understøtte en kapacitetsopbygning inden for forskningen. Så det vil være oplagt at finde nogle penge til det dér, så vi bliver klogere. Det er jo vigtigt, at når vi overdrager ansvaret for vores børn til fritidspædagoger, så er de også uddannet dertil. For fritidspædagogik og fritidshjem er en erstatning for et hjem. Og derfor skal vi sørge for, at de mennesker, der tager imod vores børn, også er rustet dertil. Og jo mere vi ved, jo bedre kan vi så også tilrettelægge en uddannelse, og jo bedre de er uddannet, jo bedre kan de også tage imod vores børn.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og så vidt jeg kan se, har alle ordførere, der ønskede ordet, været på. Og hermed kan jeg så give ordet til uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for en udmærket debat. Den kom lidt ad andre og lidt overraskende veje frem mod slutningen. Men jeg synes, det har været en udmærket debat, der jo i meget høj grad understreger fritidspædagogikkens relevans. Og jeg kan jo også høre på den diskussion – jeg er i øvrigt glad for, at vi kan samles i den her meget brede opbakning til en tekst oven på diskussionen, og at vi har fælles udgangspunkt for den videre diskussion – at vi kommer til at vende tilbage til de drøftelser de kommende måneder, og når vi skal drøfte forskningsreservens fordeling senere på året i relation til finansloven. Der er der, som fru Ulla Tørnæs var inde på, store og vigtige områder, som vi har prioriteret: grøn forskning, teknologi, sundhed. Og fritidspædagogikken har ikke tidligere været et emne, der blev taget op af partierne, men jeg kan jo drage den konklusion i dag, at selv om det ikke er besluttet, om og hvordan og eventuelt hvor meget det skal være, så er det et emne, vi kommer til at diskutere der, og det vil jeg glæde mig til.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det glæder jeg mig også rigtig meget til, og derfor skal mit spørgsmål til ministeren bare være: Hvad gør vi klogt som det næste skridt? Hvordan kan vi forberede, hvad der vil være klogt at gøre? Hvad tænker ministeren ville være en god proces?

Ministeren.

Altså, jeg tænker vel, at alle, som har været med i dag og har lyttet til diskussionen, kan høre, at der bliver lagt vægt på fritidspædagogikken og den kvalitet, der skal være der, og på de mange vigtige ting, der er ved den del af børne- og ungdomslivet. Men der er jo også en konklusion om, at det i dag ikke er et emne, vi forsker ret meget i, så man må jo gøre sig sine prioriteter bevidst, inden vi skal i gang med den store opgave, det er at fordele forskningsmidler senere på året.

Det bliver muligvis det opfølgende spørgsmål, men jeg vil lige tage hul på det. Altså, der kommer til at være en god struktur om det at få anvendt forskning på 0-6-årsområdet, som vi er blevet enige om. Det er det, som fru Lotte Rod har været inde på et par gange i debatten her. Den diskussion, der bliver lagt op til der, kan vi jo godt fortsætte. Jeg vil bare være sikker på, at det ikke er sådan, at det – hvad end man måtte bygge ovenpå, hvis man ender med at gøre det – så går ud over det formål, vi allerede har besluttet. Det synes jeg bare er vigtigt at få sagt.

Fru Lotte Rod.

Tak for at præcisere det. Altså, vi har jo netop lavet et forskningsområde, de 0-6-årige, som er et særskilt område, og som i den grad også har haft brug for at blive løftet. Så derfor bare en tak til ministeren for at sige meget tydeligt, at fritidspædagogikken selvfølgelig skal komme oveni og ikke skal tages ud af det.

Ministeren.

Jamen jeg tror ikke, jeg kan føje meget mere til, men i forhold til det der med at bygge ovenpå: Hvis man så forestiller sig at lave sådan en større, men samlet bevilling for hele det her, så vil risikoen være, at man får eroderet noget af det formål, som vi har besluttet os for på 0-6-årsområdet. Og jeg vil godt gøre klart med det samme, at det synes jeg ikke vil være i tråd med den beslutning, partierne har truffet, og heller ikke med min interesse. Men det hørte jeg så heller ikke var det, der var fru Lotte Rods holdning, så på den måde ender vi vel med en fælles vedtagelsestekst og en fælles forståelse af, hvad det er for en diskussion, vi kan have med hinanden de kommende måneder.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som tidligere nævnt først finde sted på tirsdag, den 26. april 2022.