Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren finder det rimeligt og udtryk for god skik, at Folketinget bliver nægtet indsigt i relevant information om et lovforslag på ministerens område vedrørende tildeling af dansk statsborgerskab, og hvordan det ikke kan være i strid med hensigten i grundloven?

Af Marcus Knuth (KF) og Niels Flemming Hansen (KF).

(Anmeldelse 17.11.2021. Fremme 19.11.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 9. december 2021.

Den første, der får ordet, er hr. Marcus Knuth, som er ordfører for forslagsstillerne, og det er til en begrundelse for forespørgslen. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg skal gøre det helt kort. Jeg er faktisk rigtig ærgerlig over, at vi overhovedet skal være her i dag til den her debat, fordi debatten jo i bund og grund handler om, at ministeren ikke vil arbejde med Indfødsretsudvalget og svare på nogle af de meget relevante spørgsmål, som bl.a. jeg og andre har stillet ministeren – og især fordi det her område er så vigtigt. Dansk indfødsret, dansk statsborgerskab bliver givet ved lov af Folketinget. Det står i grundloven, og det er jo lidt svært for Folketinget at tildele dansk statsborgerskab på et oplyst grundlag, hvis det er sådan, at ministeren ikke vil komme med svar på de forholdsvis simple og ligetil spørgsmål, som vi har stillet, om nogle af ansøgerne.

Så jeg er ked af, at vi skal være her, og jeg håber, at vores debat vil få ministeren på lidt bedre tanker. Vi ønsker ikke – og det har jeg gentaget mange gange – en eller anden krig med ministeren på det her område. Vi ønsker egentlig bare, at Folketinget på et oplyst grundlag kan tildele dansk statsborgerskab ved lov, og det kan vi altså kun gøre ordentligt, hvis ministeren vil arbejde med udvalget. Tak.

Tak til hr. Marcus Knuth. Så er det udlændinge- og integrationsministeren for en besvarelse af forespørgslen.

Tak for ordet. Det Konservative Folkeparti ønsker med den anmeldte forespørgsel, at jeg skal redegøre for, hvorfor jeg finder det rimeligt og udtryk for god skik at afvise at give indsigt i relevante informationer om et lovforslag på Udlændinge- og Integrationsministeriets område vedrørende tildeling af dansk statsborgerskab, og hvordan det ikke er i strid med hensigten bag grundlovens § 44.

I april 2021 indgik regeringen en aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om, hvilke betingelser der skal gælde for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det er en aftale, som jeg synes er god; det er en aftale, hvor vi fik understreget, at tildelingen af statsborgerskab er noget, som man skal gøre sig fortjent til. Af aftalen fremgår det, at tildeling af statsborgerskab bør ske på baggrund af forholdsvis strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, lært dansk, ikke har begået kriminalitet, og som har integreret sig i og ønsket at være en aktiv del af det danske samfund. Aftalen er efterfølgende, helt som sådanne aftaler plejer at blive det, blevet udmøntet i en cirkulæreskrivelse om naturalisation. Cirkulæreskrivelsen beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøgers sag kan forelægges for Indfødsretsudvalget.

Behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab har gennem mange år været tilrettelagt sådan, at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en ansøger om statsborgerskab opfylder de betingelser, som aftaleparterne er blevet enige om, optages ansøgeren direkte på det førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, undersøger ministeriet, om der er mulighed for at forelægge sagen for Indfødsretsudvalget enten efter de fastsatte regler i indfødsretsaftalen eller efter fast praksis. Hvis ministeriet konstaterer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne, og sagen ikke kan forelægges for Indfødsretsudvalget, får ansøgeren besked om, at betingelserne for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt, og ansøgeren får et afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Når ansøgeren har fået afslag, kan Indfødsretsudvalget anmode om at se en konkret sag. En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger, medtages altså kun på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis Indfødsretsudvalget forinden har meddelt dispensation fra en eller flere af de fastsatte betingelser.

Det synes jeg er en god model. Jeg må også indrømme, at jeg er en lille smule forundret over, at man ønsker at få oversendt et stort antal sager om ansøgere, som opfylder alle betingelserne i den nye indfødsretsaftale, som også Det Konservative Folkeparti har været med til at indgå. Som jeg har givet udtryk for i min besvarelse af tidligere spørgsmål vedrørende samme spørgsmål, mener jeg ikke, at sådan nogle anmodninger er i overensstemmelse med de grundlæggende rammer, som i årtier har dannet grundlag for behandlingen af ansøgning om dansk statsborgerskab. Oversendelse af sagerne vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsministeriet skal forelægge et betydeligt antal sager, hvor ministeriet allerede har konstateret, at ansøgeren opfylder alle de betingelser, som et flertal i Folketinget har aftalt skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Ansøgerne får jo også løbende at vide, at de opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og at de kan forvente at blive optaget på det førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det er min opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, bør optages på et lovforslag. Ordningen er jo netop sådan, at når en ansøger opfylder samtlige betingelser, skal ansøgeren optages direkte på et kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, fordi der er i aftalen er taget stilling til, hvad kravene er for at få dansk statsborgerskab.

Hvis en ansøgning skal forelægges for Indfødsretsudvalget, efter at ministeriet har behandlet ansøgningen og har konstateret, at ansøgeren opfylder alle betingelser, så vil der skulle aftales en helt anden ordning for behandling af ansøgning om dansk statsborgerskab. Jeg mener derfor, at det både er rimeligt og udtryk for god skik at afvise at oversende sagerne.

I forhold til det rejste spørgsmål om, hvorfor jeg ikke mener, det går imod hensigten bag grundloven at afvise at oversende sager, der opfylder betingelserne i den politisk fastsatte aftale for direkte optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kan jeg oplyse, at der ikke i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt er fastsat generelle regler, som pålægger ministeren en almindelig pligt til at besvare spørgsmål fra eller videregive oplysninger til Folketinget. Det retlige udgangspunkt er derfor, at en minister ikke er forpligtet til at videregive oplysninger til Folketinget, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser herom. Grundlovens § 44, stk. 1, der fastslår, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, indeholder heller ikke sådan en forpligtigelse.

Det er dog naturligvis i praksis sådan, at ministre som altovervejende hovedregel stiller de oplysninger til rådighed for Folketinget, som Folketinget ønsker. Men når jeg ikke umiddelbart er indstillet på det i det her tilfælde, skyldes det, at jeg ikke mener, det er i overensstemmelse med den indfødsretsaftale og -ordning, som et flertal i Folketinget har vedtaget, og fordi indfødsretsområdet er et særligt område grundet den grundlovsbestemmelse, vi har. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og den første, der har bedt om det, er hr. Marcus Knuth.

Tak til ministeren. I vores nye aftale om indfødsret står der to for os meget, meget vigtige ting: for det første, at man ikke skal have begået alvorlig kriminalitet; for det andet, at statsborgerskab ikke skal være en ret. Men det er jo lige præcis de to ting, som ministeren modarbejder her. For aftalen er ikke perfekt, for der er folk, der har begået alvorlig kriminalitet – nogle har fået op til fem domme – og det er netop derfor, vi ønsker at kunne diskutere nogle af de her sager i udvalget. Men når ministeren så nægter at svare på rigtig mange af vores spørgsmål, og når Socialdemokratiet blokerer for, at vi kan kigge på nogle af de her sager individuelt, så holder det, der står i aftalen, jo ikke længere, for så er der kriminelle, der får statsborgerskab, og pludselig er det blevet til en ret – hvis man bare lever op til de her betingelser, er det ens ret at få dansk statsborgerskab.

Så mener ministeren vitterlig, at han ved at blokere for de spørgsmål, som bl.a. jeg stiller, og at der dermed er kriminelle, der får statsborgerskab, og at et mindretal af os vel og mærke ikke engang kan stemme imod dem, så lever op til de to grundelementer i aftalen, som jeg nævnte før?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at hvis man har ret til noget, kan man jo gå til domstolene og gøre krav på det – det kan man ikke her. Du kan banke på døren til byretten alt det, du vil, men det får du ikke statsborgerskab af. Der skal være mindst 90 mennesker herinde eller i hvert fald et flertal i Folketinget, før du kan få indfødsret.

Så er det rigtigt, at vi har lagt en tærskel for, hvor alvorlig kriminalitet man skal have begået for at være permanent udelukket fra statsborgerskab, men den tærskel synes jeg jo at et flertal i Folketinget har diskuteret. Vi har fastsat den tærskel; vi har sagt, at det gælder betinget og ubetinget fængselsstraf, og det betyder også, at man godt kan være dømt for noget andet og f.eks. have fået en bøde og alligevel, formentlig når der er gået nogle år, få statsborgerskab. Men det har vi jo forholdt os til politisk, og jeg synes, vi har lagt et fint snit, og derfor mener jeg også, det er fuldstændig inden for rammerne af den aftale, vi har lavet, og den tradition, der er på det her område, at det, som Folketingets Indfødsretsudvalg forholder sig til, er dispensationer fra nogle af de betingelser, der stilles.

Tak. Så er det fru Marie Krarup.

Ministeren ønsker ikke at oversende alle sager, i hvert fald ikke de sager, der falder ind under cirkulæret. Sådan forstår jeg ministerens svar. Men vil ministeren acceptere, at ordførerne på anmodning kan komme over og se enkeltsager i Indfødsretskontoret og på den måde få et dybere indblik i sagerne, som selvfølgelig er fortrolige? Vil minsteren være åben over for, at man på anmodning kommer og ser dem enkeltvis?

Ministeren.

Jeg må indrømme, at det ikke er noget, jeg har forholdt mig til før, så det er i hvert fald ikke noget, jeg kan stå og sige ja til her og nu.

Tak. Så er det fru Susan Kronborg.

Tak for lige at få lov til at stille nogle spørgsmål her. Radikale er jo imod, at vi regulerer det her område med en aftale, men tænker ministeren, at man, hvis man iblandt regeringens støttepartier genforhandlede aftalen, så kunne indgå en aftale om, at sager blev sendt over til udvalget? Tak.

Ministeren.

Jeg har svært ved se, at man inden for den grundlovsbestemmelse, vi nu engang har, kan have et bedre system, end at et flertal i Folketinget på forhånd fastsætter, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at man kan få sit navn på et lovforslag. For alternativet er jo, at man i Folketinget skal have individuel sagsbehandling af hver enkelt ansøger. Det er jo også et legitimt nok politisk standpunkt; det er bare et ret omfattende maskineri at sætte i gang i Folketinget, og det ville også betyde, vil jeg mene, at der ville være noget vilkårlighed – sådan er politiske beslutninger jo, kan man sige, men der ville være mere vilkårlighed, end der er i det eksisterende system. Og jeg synes trods alt, at vi inden for rammerne af den grundlovsbestemmelse, vi har, har fået et sådant rimelig fornuftigt system oparbejdet igennem flere årtier.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så går vi i gang med forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg er som sagt rigtig ærgerlig over, at vi skal stå her. For lige præcis det her område – dansk indfødsret – er et område, hvor jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi har et delt udvalg, der sidder i hver sit hjørne, hvis vi har en minister, der ikke vil svare på spørgsmål, og at vi rent faktisk skal have et slagsmål om det her. Vi har egentlig sagt i forhold til de individuelle sager, at det, hvis det er sådan, at vi i udvalget kan stemme individuelt om bare nogle af de vigtigste sager, bl.a. om kriminalitet, og vi der får lov til at stemme nej, vil gøre, at vi gerne vil stemme ja her i Folketinget.

Det er jo faktisk også sådan, man gør det med finansloven, det gør i hvert fald flertallet af partier. Vi stemmer ja og nej til en masse ændringsforslag, og af respekt for demokratiet stemmer i hvert fald vi Konservative og flertallet af partier så ja til finansloven, også selv om den ikke kommer fra os, og det er jo egentlig bare det samme princip, som vi godt kunne tænke os at bruge her. Nu ved jeg godt, at der er meget fortrolighed i udvalget, så jeg kan ikke komme helt ned i detaljer med det, men når andre partier kommer med enkeltsager, de gerne vil diskutere i udvalget, så stemmer vi, selv om vi måske i salen er uenige om, om personen skal have dansk statsborgerskab, selvfølgelig for – det har vi i hvert fald gjort – at andre partier kan forelægge sager. Men det er jo så det, vi bliver blokeret i her.

Når vi så oven i hatten stiller helt simple spørgsmål om ansøgere, der f.eks. har gæld, eller om man tidligere har været til fare for rigets sikkerhed, så får vi ikke noget svar fra ministeren, og jeg må helt ærligt sige, at jeg ikke forstår hvorfor. Jeg vil egentlig gerne rose ministeren for at være en rigtig, rigtig dygtig udlændingeminister. Vi ser ikke ens på alt, men som minister synes jeg faktisk ministeren har forvaltet området rigtig, rigtig godt set fra sit perspektiv og sit partis perspektiv, og derfor forstår jeg ikke logikken i det her. For det fører jo bare til, at vi har nogle debatter her i salen, som trækker ud. Så hvis nu ministeren vil svare på vores spørgsmål, som jo vel at mærke er stillet i fortrolighed, hvis Socialdemokratiet vil arbejde sammen med os i udvalget for at kunne diskutere nogle enkelte sager, så vil vi med glæde stemme for lovforslaget om indfødsret her i salen.

Man kan så kigge på den del, der handler om, hvorfor ministeren ikke vil svare på vores spørgsmål, og nu har jeg så her kigget lidt tilbage til sidste regeringsperiode, da det var en blå minister, der sad i stolen, og det var ikke, fordi de røde partier holdt sig tilbage med at stille spørgsmål. Fru Astrid Krag, fru Stine Brix fra Enhedslisten, fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre har stillet spørgsmål, og de fik alle sammen svar fra ministeren. Jeg kan ikke finde et eksempel, hvor ministeren har nægtet at svare udvalget før, men det gør den nuværende minister fuldstændig kategorisk bortset fra nogle få områder, hvor vi lad os sige historisk har haft en kutyme for at få svar. Så jeg forstår det ikke, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt.

Til gengæld er jeg utrolig glad for, at vi blå partier, i hvert fald os, der sidder her – måske ikke med Kristendemokraterne, men de sidder jo så heller ikke i udvalget – står helt samlet på det her, og man selvfølgelig, hvis et udvalgsmedlem har et ønske om at få noget belyst eller en sag oversendt til votering, så gerne vil det. Der er vi jo, hvis man må være lidt positiv, historisk i den situation, at der på et eller andet tidspunkt – håber jeg da – igen kommer en blå regering, og så ved vi i hvert fald godt, hvordan vores fælles tilgang til det her vil være.

Så hvis jeg må læse op af den fælles vedtagelsestekst, der er fra de blå partier (KF, V, DF og NB), er det:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Folketinget ikke på et oplyst grundlag kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, som grundloven ellers foreskriver, hvis udlændinge- og integrationsministeren nægter Folketingets Indfødsretsudvalg adgang til relevante oplysninger om personer på lovforslaget vedrørende indfødsrets meddelelse.

Folketinget pålægger derfor udlændinge- og integrationsministeren at oversende alle relevante og tilgængelige informationer om aktuelle ansøgere, der har søgt dansk indfødsret, til Indfødsretsudvalget ved efterspørgsel fra et eller flere af udvalgets medlemmer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Tak.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Aslan Rasmussen, værsgo.

Man ved jo ikke, om der kommer en borgerlig regering – guderne forbyde det – efter næste valg, men så er det jo ret sandsynligt, at det kunne være en fra Venstre eller Konservative, der blev minister. Hvis jeg så sad og gerne ville have en liste over alle marokkanere, som stod på det her lovforslag – for det havde jeg lyst til at se – vil ordføreren så garantere mig, at jeg simpelt hen ville kunne få den tilsendt, altså en liste over folk, der har opfyldt alle betingelserne, og som står på lovforslaget, så jeg ud fra mine personlige grunde kunne sidde og pille dem fra og sige, at dem vil jeg godt have op i udvalget? Altså, det er folk, som har opfyldt betingelserne. Det er ikke de tilfælde, hvor der er tvivl. Vi snakker om folk, som har gjort alt det, man skal, og som står på et lovforslag. Ville jeg så simpelt hen kunne se dem, ud fra hvad jeg som ordfører sådan synes var relevant?

Ordføreren.

Vi har det synspunkt, at idet grundloven siger, at det er Folketinget, der ved lov skal lovgive om, hvem der skal have dansk statsborgerskab, så skal Folketinget selvfølgelig have flest mulige tilgængelige oplysninger. Det var jo egentlig derfor, jeg bad om at få alle sager oversendt til at begynde med; eller også var det alle ikke-EU-sager – det tror jeg det var. Så vores tilgang fra Konservatives side vil være, at alle i udvalget skal kunne få indblik i en eller alle sager, hvis man har et ønske om det, i forhold til alle de personer, der søger dansk statsborgerskab.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Nu er der jo partier – ikke hr. Marcus Knuths parti – som mener, at ingen af dem, som kommer fra Mellemøsten, skal kunne få et dansk statsborgerskab, uanset hvad. Så ville ordføreren synes, at det var fair nok, at man simpelt hen sagde: Jeg vil gerne have en liste over alle, der har den her tro, og så skal ministeren sende den over? For det er jo det, det også kan åbne op for. De sager, vi behandler i Indfødsretsudvalget, er vel de tilfælde, hvor der er tvivl – altså nogle, der har fået en bøde; nogle, der er ordblinde; nogle, der har været for lang tid i udlandet – i forhold til om de kan få en dispensation. Det her er jo folk, der har opfyldt betingelserne, som hr. Marcus Knuth så vil give mulighed for, at man kan få tilbage i udvalget. Altså, er der slet ikke nogle tilfælde, hvor ordføreren mener, at det simpelt hen er for usagligt at få dem tilbage?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg mener helt konkret, at vi skal have lov til i udvalget at stille spørgsmål – alle de spørgsmål, vi vil stille – inden lovforslaget om indfødsretsmeddelelse kommer i salen, således at det ikke er sådan, at man skal til at pille folk af lovforslaget bagefter. Så kan vi have debatten inden, og hvis der så er nogen – et flertal i udvalget – der mener, at nogle ikke skal have dansk statsborgerskab, så kan de personer blive taget af lovforslaget, inden det bliver fremsat. Jeg tror ikke, man kan gøre det op til at handle om religion. Vi mener jo bare, at alle sager skal være tilgængelige, og så kan man, uafhængigt af hvilket parti man kommer fra, kigge på de sager – en af dem, alle eller et tal derimellem – som man har lyst til at få forelagt for udvalget.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak. Som jeg forstår ordføreren, vil ordføreren gerne have alle sager over. Det vil vi også gerne, for vi vil gerne have individuel behandling i Folketinget af alle sager. Vi ønsker åbenhed om, hvad de enkelte partier stemmer til de enkelte personer, men som jeg forstår ordføreren, er det ikke det, Det Konservative Folkeparti ønsker. Det Konservative Folkeparti ønsker, at det foregår i hemmelighed i et lukket udvalg, hvor man kan stemme om sagerne. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er korrekt. Sådan har det været, siden grundloven blev sat i værk i 1849. Jeg tror, den første formand for Indfødsretsudvalget var Grundtvig selv, og diskussionerne blev holdt i udvalget, fordi der var tale om personfølsomme oplysninger, uagtet om det var en dansksindet tysk soldat i 1864, der gerne ville have dansk statsborgerskab, og uagtet om det i dag er en amerikaner, eller om det er en, der er kommet hertil gennem asylsystemet. Jeg synes ikke, man skal stå hernede i Folketingssalen og diskutere personfølsomme oplysninger, det skal man gøre i udvalget, og sådan har det været de sidste 170 år, og sådan synes jeg også det fremadrettet skal være.

Som jeg forstår det, vil det være et fuldstændig nybrud med den måde, vi har behandlet ansøgere til dansk statsborgerskab, ikke at gøre det i udvalget af hensyn til folks personlige forhold, men pludselig at skulle gøre det her i Folketingssalen.

Fru Marie Krarup.

Men det er så bare ikke rigtigt. For hvis man læser de tidlige forhandlinger, taler man lige præcis om enkeltpersoner. Så det har der faktisk været en tradition for. Og det er vel også det eneste rigtige, når det er en politisk beslutning. Jeg synes, det er et dårligt eksempel i forhold til andre sager at sige, at vi skal træffe beslutningerne i dyb hemmelighed og ikke argumentere for det ene og for det andet. Det er da langt bedre, at borgerne ved, hvad de får, når de stemmer på det ene parti eller på det andet parti. Det Konservative Folkeparti har jo stemt for alle indfødsretslove i mange, mange år, og så ville det være skønt, hvis de kunne se, at nu begynder de måske at stemme imod nogen.

Ordføreren.

Lad os sige, at der er to fra Marie Krarups lokalområde, der søger dansk statsborgerskab, og så kan Marie Krarup i udvalget sige – nu gør jeg det lidt karikeret – at den ene er en god borger, og at han går på arbejde hver dag. Og så er der den anden, der søger, og så kan Marie Krarup sige, at ham kender vi, han sidder nede på baren hver uge, og han tæver konen og tæver børnene. Det er jo ikke en diskussion, man har lyst til at have her i Folketingssalen om mennesker, for det har man da i udvalget. Så vi holder fast i, at de her meget personfølsomme diskussioner altså skal foregå i udvalget, da det er det, der har været ånden i grundloven.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og så skal jeg minde om, at der er et hr. og fru foran navnene her i Folketingssalen, og at ministeren omtales med sin titel og ikke med sit navn.

Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Jeg skal gøre det kort. Vi i Socialdemokratiet mener, at det er afgørende, at de personer, der har et ønske om at opnå et dansk statsborgerskab, lever op til en række krav, som et flertal her i Folketinget er blevet enig om. Derudover mener vi, at ansøgere om dansk statsborgerskab, der lever op til de fastsatte betingelser i cirkulæret, som et flertal i Folketinget for nylig har strammet, naturligvis skal optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Såfremt en ansøger ikke opfylder betingelserne, kan ansøgeren alene blive optaget på et lovforslag, hvis Indfødsretsudvalget giver dispensation til vedkommende.

Jeg vil læse Socialdemokratiets forslag til vedtagelse op.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i en politisk aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag om indfødsret, og at sådanne sager således ikke forelægges for Indfødsretsudvalget.

Folketinget konstaterer endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren ikke er retligt forpligtet til at oversende sager, hvor ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, til Indfødsretsudvalget.

Folketinget noterer sig, at regeringen har til hensigt at henholde sig til de grundlæggende rammer, som i årtier har dannet grundlag for behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab, og dermed ikke påtænker at oversende sager, hvor ansøgerne opfylder de aftalte betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, til Indfødsretsudvalget.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20).

Tak for det. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg vil holde fast i den del, der handler om, at ministeren skal svare på udvalgets spørgsmål. Nu nævnte jeg før, at ordførerens partifælle fru Astrid Krag samt fru Stine Brix, fru Johanne Schmidt-Nielsen, hr. Peder Hvelplund og fru Sofie Carsten Nielsen i sidste regeringsperiode alle sammen stillede spørgsmål til udlændingeministeren i det her udvalg, og de fik alle sammen svar. Hvorfor er det, at ministeren lige pludselig fra den ene dag til den anden holder op med at svare på alle de spørgsmål – eller i hvert fald nogle af de spørgsmål – der kommer fra udvalget? Synes ordføreren virkelig, at det er fair?

Ordføreren.

Skal jeg forstå det sådan på ordføreren, at ministre tidligere har oversendt personsager om folk, der lovmæssigt var på lovforslaget? For så synes jeg, det er noget andet. Som jeg forstår det, vil De Konservative have specifikke navne – altså folk, der har opfyldt betingelserne – ud af forslaget. Det vil jo være en noget anden praksis, og jeg kan slet ikke forstå, at et parti, der også gerne vil have regeringsmagten ikke kan se, at der er et problem i det, for det kan godt være, at hr. Marcus Knuth har nogle saglige grunde, men der kan jo også være nogle ret usaglige grunde til, at man mener, at nogen skal ud. Der er jo i det her tilfælde tale om folk, der har opfyldt betingelserne.

Hr. Marcus Knuth.

Undskyld, men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvorfor ministeren ikke vil svare på helt simple spørgsmål. Jeg har f.eks. spurgt ministeren om, hvor mange af dem, der er på det her lovforslag, der har gæld til det offentlige, og detaljerne i det. Jeg har også stillet et spørgsmål til ministeren om, om der er folk på lovforslaget, der tidligere har været til fare for Danmarks sikkerhed, og der får jeg bare et svar, der siger, at ministeren ikke vil svare. Men dengang vi havde en blå regering, og så langt jeg kan grave tilbage, har ministeren altså svaret på de spørgsmål, der er blevet stillet. Nu taler jeg ikke om at få sager sendt over, men om helt almindelige og overordnede spørgsmål. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet pludselig synes, at ministeren ikke skal servicere udvalget?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke svare på alle ordføreres vegne, men jeg tror også, at der var nogle ordførere, der havde nogle problemer med nogle forskellige ting, da fru Inger Støjberg var minister, men lad det ligge.

I forhold til hvad ministeren svarer, så tænker jeg, at det er noget, hr. Marcus Knuth må tage med ministeren. Men jeg synes generelt, at regeringen har haft en god dialog med forligspartierne, Konservative, Venstre og Liberal Alliance.

Så er det fru Susan Kronborg.

Tak for ordet. Radikale Venstre er jo imod, at sagerne behandles i Indfødsretsudvalget, for vi mener ikke, at der foregår en vurdering af sagerne efter objektive kriterier. Men når det nu er sådan og vi må acceptere tingenes tilstand, altså at sagerne er i udvalget, vil jeg rigtig gerne høre ordførerens holdning til, hvordan det kan være, når nu sagerne rent faktisk vurderes og afgøres i udvalget, at man som medlem af Indfødsretsudvalget ikke kan få sagerne oversendt.

Ordføreren.

Det er, fordi det jo er folk, der har opfyldt betingelserne. Det, vi behandler i Indfødsretsudvalget – nu er der jo mange ting, man ikke kan sige – kan typisk være nogle grænsetilfælde, hvor der er nogle udvalgsmedlemmer, der ønsker, at en eller anden skal have et statsborgerskab, og der kan man tage en sag op. Men det kan også dreje sig om, at der er nogle, der ikke har kunnet gå op til en prøve, eller som af forskellige grunde har været meget i udlandet, eller om nogle, der har fået en bøde.

Men det her er jo folk, der har opfyldt betingelserne, som man så vil pille ud igen for at genbehandle sagen. Det er der også noget retssikkerhed i forhold til. Jeg synes, at når man står på et lovforslag, kan man selvfølgelig forvente, at man bliver stående, når man har opfyldt nogle ret strenge betingelser.

Fru Susan Kronborg.

Det vil sige, at man i hvert fald i de sager, som ikke er afgjort endnu, gerne vil sende sagerne over i udvalget med alle akter.

Ordføreren.

Hvis jeg forstår forslaget fra De Konservative korrekt, er det folk, der står på lovforslaget, som har opfyldt alle betingelserne, som man skal kunne tage ud af lovforslaget og få tilbage i udvalget. Vi synes, det er et problem rent retssikkerhedsmæssigt, at man kan sidde og pege ud, hvem der skal tages ud, når de har opfyldt betingelserne, som vi jo i forvejen synes er ret strenge, og som vi egentlig også havde en forståelse af at vi havde lavet en aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Morten Dahlin.

Tak for det, formand. I Danmark tildeler vi jo statsborgerskab ved lov. Jeg er ikke inde i alle landes regelsæt omkring tildeling af statsborgerskab, men så vidt jeg ved, er vi det eneste land, der gør det lige præcis på den her måde. Det betyder, at det jo i sidste ende er os her i Folketinget, der beslutter, hvem der skal modtage dansk statsborgerskab – ikke bare politisk ved at fastsætte nogle krav, man skal leve op til, men sådan set også ved at behandle og vedtage et forslag til lov om indfødsretsmeddelelse. Det er en helt unik dansk måde at gøre det på, og jeg synes, der er en omstændig, men også en god og vigtig proces, vi har.

Ved den igangværende udvalgsbehandling af forslag til lov om indfødsretsmeddelelse blev der stillet en række spørgsmål om forskellige oplysninger om ansøgere, som er optaget på lovforslaget. Det er nogle oplysninger, som ministeren ikke har ønsket at oversende til udvalget, bl.a. med den begrundelse, at det ikke er relevant for opnåelse af indfødsret. Det synes vi er en dårlig begrundelse. Når det er os her i Folketinget, der ved lov tildeler statsborgerskab, synes vi også, at vi folketingsmedlemmer skal have adgang til oplysninger om de mennesker, vi tildeler statsborgerskab. Det er simpelt hen ud fra det princip, at hvis vi vedtager en lov, skal vi også kunne stå på mål for den, vi skal også kunne svare på spørgsmål om den, og derfor er det fuldstændig fair, at vi får de oplysninger, vi efterspørger.

Det betyder ikke, at vi synes, det er o.k. at pille folk af lovforslaget, der lever op til de krav, vi har lavet en aftale om, for vi står ved de aftaler, vi laver. Men i den vedtagelsestekst, som hr. Marcus Knuth læste op, forholder man sig udelukkende til spørgsmålet om, om ministeren skal oversende oplysninger til Indfødsretsudvalget, når der bliver bedt om det. Det synes vi at han skal. Vi synes, det er fair, at vi får de oplysninger, vi efterspørger. Vi synes, det er fair og i orden, at Folketinget kan stå på mål for den lovgivning, vi vedtager, gennem at vi også kan få adgang til alt det materiale, der ligger neden under loven, altså de personfølsomme oplysninger om de mennesker, vi tildeler statsborgerskab. Derfor synes vi, at ministeren burde svare på de spørgsmål, der er blevet stillet, og derfor kan vi godt støtte den vedtagelsestekst, som hr. Marcus Knuth læste op lige før. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Dahlin. Og så er det ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Marie Krarup, værsgo.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti så vi gerne, at indfødsretsområdet blev ændret på flere områder. Vi så gerne, at der blev sat et loft over det samlede antal, der kan få indfødsret hvert år. Vi så gerne, at man differentierede mellem de personer, der søger, så folk, der kommer fra kristne vestlige lande, kommer foran i køen, ligeså folk, der har giftet sig med en dansker. Men man skal undgå, at folk fra islamiske lande får indfødsret, for vi ved, at de bærer en helt anden kultur med sig. Hvis for mange fra islamiske lande får indfødsret, vil landet ændre sig dramatisk og for altid. Vi vil blive islamiserede, og det ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti.

Vi vil derfor gerne i praksis kunne stemme for nogle ansøgere, der ønsker statsborgerskab, og imod andre. Derfor ser vi også gerne, at der kommer en meget mere individualiseret behandling af ansøgerne end det, vi har i dag, hvor man kan stemme for 2.000 eller imod 2.000, hvor jeg f.eks. har været nødt til at stemme imod nogle af faktisk mine familiemedlemmer, fordi de står på en lov, hvor der er masser af personer, som vi ikke ønsker får statsborgerskab, og det er jo fuldstændig forkert.

Derfor ser vi også gerne, at alle sager sendes til udvalget, og at vi stemmer om hver person individuelt. Men vi så dog, til forskel fra Det Konservative Folkeparti, gerne, at disse afstemninger var offentlige, da det virker meget mærkeligt, at det hele skal foregå i skjul, i et udvalg, langt fra offentlighedens kendskab. Hvorfor ikke få det frem i lyset, hvem man vil give indfødsret og hvem man ikke vil? Det er jo en politisk beslutning ifølge den danske grundlov, ligesom så mange andre i Folketinget.

Hvad angår Det Konservative Folkepartis ordførers henvisning til, at det er fortroligt, hvordan en ansøgers vandel er, i henhold til det, der blev sagt fra talerstolen for et øjeblik siden, mener jeg da netop, at det ikke bør være fortroligt. Det bør da netop komme frem i lyset, hvorfor det er, man synes, den ene skal have, og den anden ikke skal have. Det synes jeg ville være meget mere rimeligt og meget mere, ja, lige præcis åbent over for ens vælgere, at man ikke sidder og putter med det i et lukket udvalg; for øvrigt noget, som man gør i Schweiz, hvor man har en personlig afvejning af hver enkelt ansøger og en offentlig debat og afstemning om det. Det ville være en rigtig god måde at stå til ansvar over for sine vælgere på.

Så vi støtter forslaget til vedtagelse, som Det Konservative Folkeparti er kommet med, men vi så meget gerne den praksis med at oversende sager udbygget til en individuel behandling og en offentlig behandling.

Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Konservative ønsker, at ministeren redegør for, hvorfor ministeren finder det rimeligt og udtryk for god skik, at Folketinget bliver nægtet indsigt i relevant information om et lovforslag på ministerens område vedrørende tildeling af dansk statsborgerskab, og stiller i den forbindelse det spørgsmål: Hvordan kan det være i strid med hensigten i grundloven, at ministeren nægter at oversende sager til udvalget, hvis et medlem af udvalget ønsker at se en bestemt type sager? Sagt med andre ord ønsker Konservative via udvalget at give afslag på statsborgerskab til ansøgere, som ellers opfylder betingelserne i henhold til indfødsretsaftalen og cirkulæret.

Forespørgslen lægger sig op ad Konservatives beslutningsforslag B 41 om oversendelse af sagsakter vedrørende aktuelle ansøgere om dansk indfødsret til Indfødsretsudvalget. Det beslutningsforslag, skal jeg lige nævne, er trukket tilbage. Konservative ønsker med andre ord, at ministeren skal oversende sagsakter om ansøgere, hvis et medlem af Indfødsretsudvalget beder om det. Hensigten er, at ellers godkendte ansøgere bliver givet et afslag.

Konservative anfører, at Folketinget ikke på et oplyst grundlag kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, hvis udlændinge- og integrationsministeren nægter Folketingets Indfødsretsudvalg adgang til relevante oplysninger om personer på lovforslaget. Konservative ønsker således, at også personer, som ifølge indfødsretsaftalen har krav på statsborgerskab og er godkendt i Indfødsretskontoret, vil skulle risikere at få deres sager i Indfødsretsudvalget. Det betyder, at godkendte statsborgerskabsansøgere kan risikere at få et afslag i udvalget.

Det synspunkt er jo helt logisk ud fra gavebetragtningssynspunktet, som der er flere partier der er tilhængere af. Men Radikale Venstre støtter ikke Konservatives præmis. Konservatives holdning er logisk, i forhold til at flertallet i Folketinget betragter statsborgerskab som en gaveuddeling og ikke ønsker at fastsætte en lov med objektive kriterier, bortset fra visse erklæringsordninger for nordiske statsborgere m.v. Men Radikale Venstre tager altså afstand fra gavegivningssynspunktet. Radikale Venstre mener ikke, at Folketinget kan give afslag til ansøgere, som i øvrigt kan godkendes i henhold til aftaler og cirkulærer.

En imødekommelse af Konservatives ønske om implicit at udvide udvalgets beføjelser indebærer, at dansk politik bevæger sig endnu længere væk fra en retsstat og retskrav efter objektive kriterier. Radikale Venstre har altså det standpunkt, at vi under alle omstændigheder er imod politikerudvalget, hvor der ikke foregår en retlig subsumption, og derfor også er imod en udvidelse af udvalgets beføjelser. Vi ønsker en udvidelse af erklæringsordningerne i henhold til love; vi ønsker, at f.eks. alle handicapsager udelukkende bliver sagsbehandlet af embedsmænd, sådan at handicapkonventionen kan blive fulgt.

Så på denne baggrund skal Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at behandlingen af sager i Indfødsretsudvalget udgør en udfordring for retssikkerheden, da et politisk udvalg ikke vurderer sager ud fra objektive kriterier eller saglig sagsbehandling.

Dermed er det Folketingets opfattelse, at dispensation i statsborgerskabssager er underlagt politiske mavefornemmelser uafhængigt af de af Folketingets flertal fastsatte kriterier i Indfødsretsaftalen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i den videre forhandling. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil holde fast i den del, som jo egentlig er det, debatten her handler om, og det er ikke spørgsmålet om at oversende enkeltsager, men at ministeren skal svare på helt almindelige, overordnede spørgsmål fra udvalget.

Jeg har jo sendt en række overordnede spørgsmål over til ministeren, som han simpelt hen bare nægter at svare på. Det er jo en fuldstændig grundlæggende del af vores arbejde her i Folketinget, at når vi som udvalgsmedlemmer stiller ministeren et spørgsmål, uagtet hvilket ressortområde det er, så skal ministeren svare, men det er ministeren simpelt hen holdt op med at gøre.

Hvis man går tilbage, kan man se, at fru Sofie Carsten Nielsen, altså ordførerens egen partiformand, for et par år siden stillede spørgsmål til den dengang blå udlændingeminister, som ministeren selvfølgelig svarede på. Så hvorfor er det, at Radikale Venstre lige pludselig synes, at udlændingeministeren ikke skal svare på spørgsmål fra f.eks. os Konservative?

Ordføreren.

Vi i Radikale betragter det som et problem, at man udvider udvalgets beføjelser, så Radikales holdning i den her problemstilling skal forstås i den kontekst, at vi både er imod, at man regulerer indfødsretsområdet efter en aftale – vi mener, at der skal være lovbestemte kriterier – og at vi samtidig godt kan se, at når man nu har besluttet sig for at have et aftalegrundlag i stedet for en lovgivning, og man har besluttet sig for, at sager skal behandles i udvalget, selv om Radikale jo bliver ved med at sige, at det er et kæmpe problem, at man har en usaglig sagsbehandling i et politikerudvalg, og man dermed har sagt ja til en ikkelovreguleret, men aftalebaseret tilgang, så ender det jo logisk set selvfølgelig også med – og det har hr. Marcus Knuth jo også ret i – at man som regering sætter sig imellem to stole. Der er i hvert fald en logisk brist her – det er jeg helt enig i.

Hr. Marcus Knuth.

Med al respekt, så var det et meget langt svar på et spørgsmål, som jeg ikke stillede. Jeg stillede spørgsmålet: Hvordan kan det være, at Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre godt kunne få svar på spørgsmål, hun stillede, da vi havde en blå udlændingeminister, mens jeg nu, hvor vi har en rød udlændingeminister, når jeg stiller fuldstændig konstruktive og gode spørgsmål, bare får at vide, at det får jeg ikke noget svar på? Hvordan kan ordføreren synes, at det er fair?

Ordføreren.

Hr. Marcus Knuth har jo fuldstændig ret i, at når vi ulykkeligvis er endt i en situation, hvor vi har sager, der bliver behandlet i et politikerudvalg, hvor man måske siger ja eller nej helt tilfældigt, så bliver man som minister også nødt til at tage den logiske konsekvens, at man så svarer på de spørgsmål, der bliver stillet.

Tak. Så er det hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det var bare til det med, at det, der foregik i Indfødsretsudvalget, var usagligt. Betyder det i forhold til de sager – det kan jeg jo godt sige uden at røbe for meget – Radikale Venstre tit bringer op, at det så er usaglige kriterier, når man bringer dem op i udvalget, eller er det vi andres stemmeafgivning, som er usaglig? Eller er det en unfair behandling, man får?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Ja, det betyder det rent faktisk. Nej, jeg hentyder jo selvfølgelig til, at vi i Radikale Venstre har den opfattelse, at det, når man, som der er nogle partier der har oplyst, stemmer efter, hvilken religion folk har, er usagligt. Det er ganske rigtigt forstået, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Nu har jeg forstået, at der er nogle partier herinde, som agerer usagligt i udvalget, og ikke regeringen og ikke Radikale Venstre? Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er rigtigt forstået, at jeg jo ikke som medlem af udvalget kan fortælle, hvad der foregår, i og med at det er et fortroligt udvalg, men jeg kan jo i hvert fald henvise til, at man som medlem selv kan fortælle, hvordan man stemmer, og hvorfor man stemmer, og hvilken begrundelse man har for at stemme. Og når det lige netop er sådan, at man som parti går ud og fortæller, at man stemmer efter religion, så kan jeg selvfølgelig referere til det, og det er det, jeg gør lige netop nu her, hvor jeg anfører, at Radikale Venstre mener, at det, at man stemmer efter, hvilken religion ansøgerne har, er usagligt.

Tak for det. Så er det fru Marie Krarup.

Betyder det så, at Radikale Venstre vil have ændret grundlovens bestemmelse om, at Folketingets medlemmer alene er bundet af deres samvittighed? Betyder det, at Radikale Venstre vil have lavet et cirkulære for, hvordan de enkelte folketingsmedlemmer skal stemme i hver enkelt sag, så vi kan få fjernet det der ubehagelige, ustyrlige demokrati, hvor folk bare lader sig styre af deres egen samvittighed og deres egen vilje?

Ordføreren.

Vi har jo grundlovens § 44, som siger, at indfødsret kun kan gives ved lov, og vi har grundlovens § 43, som siger, at skat kun kan pålægges ved lov. Og det er ganske rigtigt, som fru Marie Krarup der nævner, at vi fra Radikale Venstres side ikke ønsker, at man eksempelvis i et lukket udvalg giver et fradrag, og at man som medlem af udvalget kan stemme for, hvem der kan få et skattefradrag. Det ønsker vi ikke og tilsvarende med hensyn til Indfødsretsudvalget. Det er Radikale Venstres holdning, at vi heller ikke ønsker et udvalg, hvor man bag lukkede døre stemmer for, hvem der kan få et statsborgerskab, og at medlemmerne i udvalget, hvis de f.eks. har en holdning til, at de vil stemme mod alle, der hedder Kurt, så kan stemme imod det. Det mener vi ikke er ønskværdigt fra Radikale Venstres side.

Fru Marie Krarup.

Men vil det så også sige, at vi, når Radikale Venstre dømmer religion ude som politisk spørgsmål, sådan set heller ikke kan diskutere, om Danmark skal være et kristent land, som det f.eks. står i grundloven, eller om Danmark skal være et islamisk land, eller om vi skal have fri ved kristne højtider eller ved islamiske højtider eller ved buddhistiske højtider? Altså, Radikale Venstre dømmer simpelt hen bare et stort område ude som noget, som vi ikke må tale om, eller skal det bare reguleres via et cirkulære skrevet af Radikale Venstre?

Jeg synes, at et demokrati, hvor man kan diskutere og stemme om forskellige sager, som vi har i et folkestyre, er rigtig, rigtig godt. Jeg vil nødig have det erstattet af et radikalt cirkulære.

Ordføreren.

Man kan sige det på den måde, at der, hvis man f.eks. giver et skattefradrag, vil være nogle momenter, der er anført i loven til, hvornår det er, man f.eks. kan få et fradrag for befordring. Kan man det, når man skal køre fra A til B, eller kræver det rent faktisk, at man kører fra sin bopæl og til sin arbejdsplads? Det er et objektivt kriterie, som er fastsat i lovgivningen, og der kan man så ikke sige, at dem, der hedder Kurt, i øvrigt ikke kan få et befordringsfradrag.

Tilsvarende er det Radikale Venstres holdning med hensyn til indfødsret, at vi overhovedet ikke mener, at religion skal have en afgørende betydning, når det er sådan, at man vurderer et statsborgerskab.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Ja, jeg tænkte, at jeg lige var nødt til at rejse mig op. Altså, står den radikale ordfører helt reelt set og sammenligner et skattefradrag for befordring til og fra arbejde med det danske statsborgerskab? Gør den radikale ordfører helt seriøst det lige nu?

Ordføreren.

Ja, det gør jeg rent faktisk, i og med at grundlovens § 43 og § 44 simpelt hen er skruet sammen på samme vis, altså at grundlovens bestemmelse omkring skat er skruet sammen på samme vis som grundlovens bestemmelse omkring indfødsret. Og de to bestemmelser er skruet sammen på den her helt specielle måde, fordi bagtanken har været, at man ikke ønsker, at kongen giver statsborgerskab til sine venner eller nægter statsborgerskab til sine fjender. Og det er helt parallelt på skatteområdet, at man fra grundlovgivernes side ikke har ønsket, at man giver fradrag til dem, man kan lide, og pålægger skat til dem, man ikke kan lide.

Fru Mette Thiesen.

Nu står der også i grundloven – jeg mener, at det er i § 56 – at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres egen overbevisning. Og det fineste, man overhovedet kan give, når man sidder herinde i Folketinget og repræsenterer danskerne, er jo det danske statsborgerskab. Når man får det, bliver man en del af det nationale fællesskab og har også en masse rettigheder i den henseende. Så jeg spørger lige den radikale ordfører en gang til: Mener den radikale ordfører helt seriøst, at det er fuldstændig det samme og en til en sammenligneligt med, at man får et befordringsfradrag, når man kører til og fra arbejde?

Ordføreren.

Det kan godt være, at fru Mette Thiesen ikke synes, at det med skatteområdet er særlig vigtigt, men man kan sige, at økonomi jo helt bestemt er en grundpille i vores samfund. Tingene hænger sammen, og det er jo også derfor, at økonomisk kriminalitet bliver straffet så hårdt, som det gør. Det er, fordi der simpelt hen er nogle grundpiller i et samfund, der skal fungere.

Når jeg sammenholder skat og indfødsret, er det simpelt hen, fordi de to områder er reguleret på samme vis i grundloven. Så det er et rent juridisk spørgsmål.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, som er fru Jette Gottlieb.

Tak. Da vores ordfører på området, hr. Peder Hvelplund, ikke er til stede, vil jeg på hans vegne fremføre Enhedslistens synspunkter. Vi er jo fuldstændig klar over, at vi har meget forskellige holdninger til det her spørgsmål, men alligevel er det lidt en gåde, hvordan De Konservative kan have en så sammensat opfattelse af, hvad lov og orden betyder.

Det er lidt en gåde, at man som konservativ ikke mener, at indfødsretsområdet skal være omfattet af en helt reel retssikkerhed. Begrebet om lov- og orden, som De Konservative ofte påkalder sig, er vel kendetegnet ved forudsigelighed for borgeren, altså at man kan regne med, at dem, der administrerer reglerne, følger de samme principper, som man blevet oplyst om, at afgørelser ikke er tilfældige, at reglerne ikke ændres med tilbagevirkende kraft, og at man ikke bliver diskrimineret på baggrund af, hvor man er født. Men for De Konservative er lov og orden åbenbart nærmest det modsatte. For De Konservative er indfødsretsaftaler ikke bindende. De stemmer, ud fra hvad de synes. De føler ikke, at lov og orden er, at de regler, man har skrevet under på at ville følge, rent faktisk skal følges. De mener ikke, at lov og orden er, at en ansøger om indfødsret, der lever op til samtlige betingelser for indfødsret, også skal have det. For De Konservative betyder lov og orden åbenbart i denne sammenhæng, at vigtige beslutninger skal træffes ud fra ganske få personers mavefornemmelse. Det er lidt svært at forstå.

Engang havde vi få mennesker i landet, der ikke var statsborgere. Det var altså sådan, at næsten alle, der boede i landet, var med til at forme det og kunne have de samme rettigheder i fællesskab. I dag er næsten hver tiende voksne ikke stemmeberettiget til Folketinget. Vi ser eksempler på mennesker, der er født i Danmark, og hvis forældre også er født i Danmark, men som altså som tredje generation fortsat ikke får mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. Det er mennesker, som er danske, som er født og opvokset her, som kun taler dansk, som ikke kender andre kulturer, men som De Konservative ønsker at udelukke fra det her samfund.

På et samråd tilbage i oktober sagde hr. Marcus Knuth, at han mente, at den måde, vi tildeler indfødsret på ved såkaldte bunkebryllupper hvert halve år, strider mod grundloven. Det synspunkt deler vi ikke, men vi vil gerne være med til at tænke kreativt. Lad os overveje at tage os selv, Folketinget, ud af ligningen. Lad Folketinget nøjes med at opstille de krav og kriterier, der skal leves op til for at opnå indfødsret – selvfølgelig med respekt for de internationale aftaler, som vi har skrevet under på. Og så må det være op til en offentlig myndighed at træffe afgørelserne om dette i praksis med alle forvaltningslovens principper bag sig. Det er en anden måde at efterleve princippet om lov og orden på, og måske er det en nok så retssikker måde at gøre det på.

Så vil jeg sige, at Enhedslisten tilslutter sig det forslag til vedtagelse, som blev læst op af De Radikale, og jeg skal hilse fra SF og sige, at de støtter det samme.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først til hr. Marcus Knuth.

Tak. Den her debat handler jo helt grundlæggende om, at ministeren ikke vil svare på nogle af de spørgsmål, som vi sender over fra udvalget. Et af de spørgsmål, som jeg har stillet ministeren, er, om der er nogle personer på det her lovforslag med navne, der lige om lidt får dansk statsborgerskab, der tidligere har været eller kunne have været til fare for rigets sikkerhed. Det vil ministeren ikke svare mig på.

Mener ordføreren, at det er et relevant spørgsmål for os i Folketinget at vide, når det sådan, at vi skal lovgive om dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Ja, det er et relevant spørgsmål, og jeg synes, man skal spørge ministeren om, hvorfor han ikke vil svare.

Hr. Marcus Knuth.

Tak, det var da det mest fornuftige svar, jeg har fået i lang tid fra Enhedslisten. Tak for det, for jeg kan jo gå ind og kigge, og tidligere har Enhedslisten jo selv stillet en lang række spørgsmål til skiftende ministre. Fru Johanne Schmidt Nielsen har, og hr. Peder Hvelplund har, og de har jo altid fået svar fra ministeren. Så hvis jeg må spørge lidt mere overordnet:

Bakker Enhedslisten op om, at ministeren skal svare på de spørgsmål, der kommer fra udvalget, medmindre der er en eller anden helt, helt særlig grund til ikke at gøre det?

Ordføreren.

Ja, og jeg kan jo svare, at lige præcis det »medmindre« er afgørende for, hvordan det i praksis bliver, og det der »medmindre« betyder jo, at vi ikke kan vide, om det er relevant at begrunde. Det kan kun ministeren. Det er derfor, man skal spørge ministeren.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det er altid sådan lidt spøjst at høre både Enhedslisten og Radikale anføre det her med, at det jo tilsyneladende efter deres mening ikke skal være Folketinget, som det står i grundloven, der beslutter, hvem der skal have dansk statsborgerskab, og vi er altså ret lempelige i Danmark. Man kan sagtens stramme markant mere op i vores optik.

Men jeg er bare nødt til at sige, at der altså er andre lande, som har nogenlunde den samme tilgang til det her med, at det faktisk er en individuel vurdering, om man giver et statsborgerskab. Og nu er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance her ikke, så derfor vil jeg fremføre noget, som han fremførte, og som jeg i hvert fald morede mig meget over på det tidspunkt, altså at man faktisk i Schweiz sagde nej til en hollandsk veganer til at blive statsborger, simpelt hen fordi hun var for irriterende. Så der er altså andre lande, som fastholder, ligesom i øvrigt Danmark, at det selvfølgelig skal være individuelt vurderet og ikke bare gives over til embedsmænd. Så det er bare lige sådan for at oplyse ordføreren fra Enhedslisten om, at det altså er ganske normalt, at man holder fast i det, og at det ville være en katastrofal glidebane, hvis man gjorde det, som Enhedslisten fremfører.

Ordføreren.

Jeg ville bare sige, at jeg nu gav et eksempel på, at man kunne tænke på en anden måde. For det var jo ikke et spørgsmål om at overlade det til embedsmænd. Det var et spørgsmål om at lade alle de overordnede politiske principper, alle måderne at gøre tingene på, formulere i folketingssammenhæng, men så overlade det til nogle retssikre embedsmænd at sikre, at det blev udført på den måde.

Fru Mette Thiesen.

Ja, det ville så i givet fald være et grundlovsbrud i den henseende. Det er så det ene. For det er jo – hvad skal man sige – Folketinget, der tildeler de her statsborgerskaber. Det er jo os, der sidder ud fra vores egen overbevisning og stemmer ja eller nej, og det er jo sådan set også derfor, vi i Nye Borgerlige gerne vil have det delt endnu mere op, sådan at man netop på enkeltniveau kan stemme om, om det er nogen, man vil give statsborgerskab eller ej.

Så det er egentlig bare for at sige til Enhedslistens ordfører, at det bestemt ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis man gjorde det på den her måde, og at det ville være en katastrofal glidebane, som ville forårsage en massiv mængde tildelinger af statsborgerskaber, og vi skal tværtimod den helt anden vej. Jeg er ikke bekymret for alle dem, som Enhedslistens ordfører nævner, som ikke har statsborgerskaber i dag. Jeg er meget mere bekymret for alle dem, som i årevis har fået tildelt statsborgerskaber, og som aldrig nogen sinde burde have haft det.

Ordføreren.

Nu fremlagde jeg det jo som et tankespind, og det ville indebære – det er fuldstændig korrekt – en grundlovsændring. Men det ville jo have en meget indholdsmæssig begrundelse, hvis man gjorde det. Det kommer aldrig til at ske, fordi der heldigvis kræves ret meget for at ændre vores grundlov.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så er vi nået til ordføreren for Nye Borgerlige. Værsgo, fru Mette Thiesen.

Det er fuldstændig korrekt, som ordføreren for Det Konservative Folkeparti anførte heroppefra, at det, vi drøfter i dag, sådan helt grundlæggende er, at man, når man sidder i Indfødsretsudvalget, skal have ret til og mulighed for både selvfølgelig at få svar på sine spørgsmål, men også at få oversendt konkrete sager. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at tale lidt ind i, hvordan man tildeler statsborgerskaber i dag, og hvordan det i hvert fald set med vores øjne ville være optimalt at tildele statsborgerskaber.

For i dag er det jo sådan, at man laver et cirkulære, og alle dem, der opfylder de her kriterier, kan bare de facto få et dansk statsborgerskab. Det er altså mange tusind mennesker hvert halve år, også rigtig mange, som på ingen måde er til gavn for Danmark, og som man ikke burde tildele statsborgerskab. I Nye Borgerlige vil vi en helt anden vej. Vi vil gerne have, at man først sikrer, at de, som kommer fra de muslimske lande, hvor man ved, at de og deres efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, som udgangspunkt fra start af fuldstændig skal udelukkes fra at få dansk statsborgerskab. De, som så kommer igennem cirkulærets nåleøje, altså ud over dem, som bliver pillet af fra start af, skal så til en individuel samtale, selvfølgelig med de bedst kvalificerede, dem, som vil være bedst til gavn for Danmark allerøverst i bunken.

Det vil give et fuldstændig naturligt loft, for det vil være fuldstændig umuligt for Indfødsretsudvalget at holde de her individuelle konkrete samtaler med mere end måske et par hundrede om året, og derfor vil man helt naturligt udelukkende kunne tildele statsborgerskaber til ganske, ganske få. Og det vil være nogle, som man har haft en individuel vurdering af. Og vi så meget gerne, at man også hernede i Folketingssalen kunne stemme om de enkelte, simpelt hen en individuel behandling. Og jeg er sådan set også enig i det, som ordføreren for Det Konservative Folkeparti sagde til at starte med, nemlig at det har været intentionen i grundloven, altså det her med, at man faktisk sidder herinde i Folketinget og tager det ret alvorligt, når man tildeler det allerallerfineste, man overhovedet kan give som dansk nation, nemlig det danske statsborgerskab med alle de rettigheder, som følger med det.

For når man tildeler statsborgerskab, skal man også vide, at det statsborgerskab desværre i dag er meget svært at tage fra folk igen. Og i Nye Borgerlige ønskede vi jo helt klart og tydeligt, at man selvfølgelig, når man tildeler et statsborgerskab, betinger det af, at vedkommende, der får statsborgerskabet, ikke begår grov kriminalitet. Så skal det selvfølgelig fratages igen, hvis man bliver idømt en frihedsstraf. Men sådan er det desværre ikke i dag, og det kæmper vi så videre for at få indført.

Men helt grundlæggende set skal man selvfølgelig som medlem af Folketinget og Indfødsretsudvalget kunne modtage informationer om alle dem, som står på de her lovforslag. Og jeg vil overhovedet ikke være bekymret for at skulle til at pille folk af lovforslaget, tværtimod. Det ville være det fuldstændig rigtige at gå ind og kigge på, hvem der er til gavn for Danmark, og hvem der ikke er det. Så vi støtter det forslag til vedtagelse, som tidligere er blevet læst op af forslagsstilleren, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Mette Thiesen. Da der ikke er flere ordførere til stede i salen, er det udlændinge- og integrationsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for diskussionen. Jeg synes måske ikke, at der er kommet så mange nye standpunkter frem, men vi har da lige fået testet argumenterne af mod hinanden. Sidste år meddelte Folketinget indfødsret til omkring 5.000 personer, lige knap, på de lovforslag, der behandles her i Folketingssalen. Da man i 1850 i den her bygning, i hvert fald i den bygning, der lå her, traf lignende beslutning, drejede det sig om ti mennesker. Det er jo et udtryk for, at der er sket noget i Danmark, ligesom der er sket noget i mange andre europæiske lande. Det er et udtryk for, at der bor markant flere mennesker i vores land, som er indvandret hertil, og som har fået børn. Vi har i det hele taget de sidste fire og fem årtier været i en periode i danmarkshistorien, hvor der har været markant mere indvandring og faktisk også udvandring fra Danmark. Danmark er i det hele taget et land, som mange både indvandrer til og udvandrer fra.

Nogle af dem, der indvandrer hertil, beslutter sig for at blive her. De får en permanent opholdstilladelse og ønsker måske at søge statsborgerskab. Det er der mange flere, der gør nu, end der var for 30, 40 og 50 år siden. Jeg synes faktisk også, at det ligger i forlængelse af de forventninger, vi har til folk, der kommer til vores land, nemlig at man bliver integreret; at man lærer sproget; at man sætter sig ind i kulturen; at man har en interesse for det land, man er flyttet til; at man tilslutter sig de værdier, herunder særlig demokrati og ligestilling, som det her samfund bygger på. Og dermed mener jeg også, det er helt naturligt, at en stor del af dem på et tidspunkt får lyst til at søge statsborgerskab i vores land.

Vores opgave ligger her i Folketinget inden for rammerne af den § 44 i grundloven, vi har, og som er særlig. Jeg ved ikke, om den er unik, men den er i hvert fald særlig. Der er vores opgave her i Folketinget at finde en model for, hvordan vi sikrer, at Danmark som et åbent land i en tid, hvor der er migration både ind og ud af landet, er i stand til at tildele statsborgerskab på en måde, hvor det ikke er noget, man trækker i en automat, men hvor der bliver stillet krav; hvor vi har nogle forventninger om, at man tilslutter sig samfundets værdier; og at man har bakket op omkring og bidraget til samfundet på den ene side, og at vi på den anden side også – synes jeg i hvert fald – har en model, hvor der er et rimeligt niveau af retfærdighed og uvilkårlighed i den måde, det tildeles på.

Jeg synes, at den model, Folketinget efterhånden har udviklet og forfinet igennem nogle år, er rimelig fornuftig, altså at et flertal af partier, eller i hvert fald nogle partier, der repræsenterer et flertal i Folketinget, sætter sig sammen, fastlægger nogle objektive betingelser, som folk kan leve op til, og som man på forhånd som borger i det her land kan orientere sig i. Og så kan folk søge, og hvis ellers de lever op til de betingelser, kan de være ret sikre på, at så ender deres navn også på et lovforslag, der bliver tredjebehandlet her i Folketingssalen, fordi et flertal i Folketinget på forhånd har opsat de betingelser. Det er med det lille forbehold, at der jo en gang imellem er nogle, der bliver pillet af, efter der har været en henvendelse fra Politiets Efterretningstjeneste. Men med det lille forbehold ved folk, at hvis ellers de lever op til de objektive betingelser, så kan de forvente at blive danske statsborgere.

Men i og med at der ikke kan foretages et skøn i ministeriet på grund af den grundlovsbestemmelse, vi har, hvor det kun er politikere, der kan tildele statsborgerskab, så er der som på alle andre områder, hvor der forvaltes, behov for, at der kan foretages skøn et andet sted. Det skøn foretages så i Folketingets Indfødsretsudvalg, forinden at lovforslaget fremsættes. Det kan f.eks. være en person, som på grund af sygdom ikke er i stand til at leve op til nogle af de betingelser, der er stillet, og så kan udvalget forholde sig til det.

Det, som De Konservative forfølger med det her forslag og flere andre politiske initiativer, er en anden model. Jeg synes så, at det er en dårligere model, men det er også en model, der kan rummes inden for rammerne af grundloven. Men det er en anden model, nemlig at selv om nogle lever op til de objektive betingelser, der er stillet, så skal der fortsat foretages en sagsbehandling, en politisk sagsbehandling i Folketingets Indfødsretsudvalg. Og så skal nogle pilles af loven, selv om de opfylder alle betingelserne.

Det er jeg imod. Og de spørgsmål, som De Konservative har stillet, og som jeg lige tog med herop på talerstolen, er jo ikke bare faktuelle spørgsmål til noget på loven, sådan som fru Sofie Carsten Nielsen og fru Stine Brix og andre folketingsmedlemmer tidligere har stillet. Det er jo f.eks. spørgsmålet nr. 175:

»Vil ministeren fremsende alle sager vedrørende ansøgere, hvor ansøger har gæld til det offentlige (..), og hvor ansøgeren forventes optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som fremsættes i oktober 2021? Af sagerne skal det gerne fremgå, hvilken og hvor meget udestående gæld, hver ansøger har – også hvad eventuelle bøder har været for. Sagerne bedes fremsendt i en form og med et indhold med bilag svarende til det, som udvalget kender fra resuméerne vedrørende dispensationssagerne.«

Det er noget andet. Vi har jo forholdt os politisk til, hvilken type af gæld til det offentlige, der skal betyde, at man ikke kan få statsborgerskab. Der har man udmærkede bestemmelser. Hvis man f.eks. har kontrolafgifter til trafikselskaber på mere end 3.000 kr.; hvis man mangler daginstitutionsbetaling; hvis man har tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik; hvis man har skatter og øvrige afgifter – der har vi lavet en lang liste. Og Indfødsretskontoret sagsbehandler selvfølgelig i forlængelse af de politiske beslutninger, vi har truffet. Det, som De Konservative beder om her, er, at selv om folk lever op til alle betingelserne, vil man gerne have oversendt alle sagerne enkeltvis. Der er nogle sådan administrative og økonomiske udfordringer med det, for det er et fuldstændig andet administrativt setup, som ville kræve en millionsaltvandsindsprøjtning til Indfødsretskontoret for at kunne forvalte på den måde. Noget helt andet er, om vi synes, det er rimeligt, at der for folk, der har levet op til nogle objektive betingelser, oven i det også skal ligge endnu en politisk sagsbehandling. Det synes jeg er forkert og urimeligt og i strid med den måde, vi har behandlet indfødsretsansøgninger på i årtier i Danmark. Jeg synes ikke, at vi skal gå den vej.

Hvis man synes, at man skal gå den vej, skal man jo forfølge det politisk, og så skal der et fuldstændig andet setup til. Det er så legitimt nok. Det tror jeg bare ville være dårligt, tungt bureaukratisk, og det vil betyde meget mere vilkårlighed i tildelingen af statsborgerskab. Det er jeg ikke tilhænger af.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Men helt ærligt, hr. minister! Ministeren står og siger i ramme alvor, at de spørgsmål, som fru Stine Brix og fru Sofie Carsten Nielsen m.fl. har stillet, var nogle gode spørgsmål, nogle, der godt kan svares på, men når jeg stiller et spørgsmål, er det et dårligt spørgsmål, og det skal man ikke svare på. Ministeren bør da svare på alle spørgsmål. Så siger ministeren, at ministeren ikke vil svare på de her spørgsmål om, hvem der har gæld til det offentlige. Jeg synes, det er særdeles relevant at vide, om nogle af dem, vi giver dansk pas lige om lidt, har omfattende gæld til det offentlige.

Jeg ved godt, at vi har sat nogle nye barrierer op, men det er jo ikke perfekte barrierer, så når nu det er sådan, at ministeren gerne vil sende en oversigt over over kriminalitet, hvorfor vil ministeren så ikke gøre det, når det drejer sig om gæld. Lad mig præcisere spørgsmålet: I forbindelse med den oversigt, ministeren har oversendt, over, hvem der har begået kriminalitet, hvilke typer kriminalitet, hvilke domme der er tale om, vil jeg så få et positivt svar fra ministeren, hvis jeg på samme måde stiller spørgsmålet om gæld?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det jo ikke er sådan, at jeg ikke svarer på spørgsmål. Det spørgsmål, nr. 175, jeg læste op før, er besvaret den 24. september. Alle spørgsmål besvares jo, men måske ikke med det indhold, spørgeren ønsker, men alle spørgsmål besvares. Men det er ikke sådan, at jeg kommer til at oversende tusindvis af sager med folks personlige forhold til Folketingets Indfødsretsudvalg, efter de har levet op til samtlige de objektive betingelser, der er. Det mener jeg virkelig er den forkerte vej at gå.

Jeg synes også, det er helt urimeligt at sammenligne det krav, som Det Konservative Folkeparti stiller her, med det, som Enhedslisten eller andre partier har stillet tidligere, for det er jo nogle spørgsmål, man stiller til et lovforslag, som selvfølgelig besvares, det er jo ikke et krav om, at der skal oversendes flere tusinde sager på folk, der allerede lever op til betingelserne. Det, som De Konservative forfølger her, er en fuldstændig anden model for meddelelse af indfødsret, og der synes jeg, man må være åben og sige, at oven i den almindelige sagsbehandling på baggrund af det cirkulære, som er et udtryk for en politisk forhandling, ønsker man også en politisk stillingtagen til hver enkelt sag. Det synes jeg ikke er den rigtige vej at gå.

Hr. Marcus Knuth.

De spørgsmål, jeg stiller, har jo meget, meget høj relevans i forhold til at se, om den nye aftale om indfødsret, som vi har lavet, rent faktisk lever op til de forventninger, vi har i indledningen, bl.a. med kriminalitet og gæld osv. Jeg har ikke fået noget svar på, hvem der har udestående gæld til det offentlige, så nu spørger jeg igen ministeren: Hvis jeg stiller spørgsmålet og beder om at få svaret i samme format som det, ministeren har svaret på i forhold til kriminalitet, hvor man kan se navne, man kan se, hvilke forseelser folk har fået bøder for, og man kan se, hvilke bøder de har fået, vil jeg så få det oversendt?

Ministeren.

Jeg er for det første i tvivl om, om det overhovedet er praktisk muligt at indhente de informationer, for de informationer, som ministeriet indhenter i forbindelse med sagsbehandling, er de informationer, der er relevante for at kunne træffe en afgørelse, og derfor indhenter man informationer om bestemte gældstyper, nemlig dem, vi har forholdt os til. Der bliver ikke indhentet informationer, som ministeriet ikke skal bruge til noget. Så alene af den årsag tror jeg ikke, man ville kunne oversende de informationer, som ikke er relevante for kontoret at have i forbindelse med sagsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Så har hr. Marcus Knuth som ordfører for forespørgerne bedt om at få lov at runde debatten af.

Tak, formand. Jeg skal gøre det her kort. Jeg vil bare takke mine gode fæller fra blå blok for et rigtig godt samarbejde. Det, jeg jo er så glad for her, er, at vi er enige om processen. Så kan det godt være, at vi, hvis det kommer til enkeltsagsbehandlingen om, hvem der skal have statsborgerskab, ser forskelligt på det, men processen er jeg oprigtigt glad for at vi ser ens på. Jeg har svært ved at finde ord for det, men jeg synes virkelig bare, at det klinger så hult, når ministeren står og siger, at de spørgsmål, som folk fra røde partier stiller, er i orden, men at de spørgsmål, som vi stiller, ikke er i orden, selv ikke når jeg prøver at komme ministeren i møde ved at spørge, om vi så ikke kan få det oversendt i et mere simpelt format.

Jeg kan huske, at Socialdemokratiet gik til valg på, at de ville være ligesom spillet Scrabble: man ville lave udlændingepolitik med de blå, og man ville lave skattepolitik med de røde. Men det her er da i hvert fald et strålende eksempel på, at regeringen ikke laver udlændingepolitik med de blå, men at de gør det med de røde partier. Så den dag der igen skulle komme en blå regering – jeg håber, at det kommer på et tidspunkt – kan vi da glæde os over, at der i hvert fald kommer en helt ny retning i en meget, meget vigtig del af udlændingepolitikken, nemlig hvem der har ret til dansk statsborgerskab. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Jeg har bare et kort spørgsmål til hr. Marcus Knuth: Kan ordføreren ikke bekræfte, at vi lige har lavet en aftale med Konservative, Venstre og Liberal Alliance, en ret bred aftale, om noget af det allervigtigste, nemlig at få statsborgerskab? Altså, jeg er faktisk ked af ordførerens fremstilling – jeg synes faktisk, vi har et udmærket samarbejde, både med Venstre og Konservative. Så kan vi have nogle uenigheder, men jeg synes faktisk, der er et godt samarbejde, også i udvalget, med ordførerens parti.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er enig i, at vi har lavet en rigtig god aftale, men som jeg har sagt igen og igen: Aftalen er jo ikke perfekt, og når vi kan se, at der er nogle af dem, der nu står på lovforslaget, der har begået omfattende og gentagen kriminalitet, er det netop et tegn på, at den her aftale selvfølgelig skal justeres hen ad vejen, ikke mindst med muligheden for, at vi i fortrolighed i udvalget kan stemme om nogle af de allermest grelle sager.

Så jo, vi har lavet en god aftale, men siden da er vi godt nok gået hver vores vej, og det gode samarbejde i udvalget, som spørgeren taler om, er i hvert fald ikke et, jeg kan genkende.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Ordføreren brugte billedet med Scrabble, og at nu laver man lidt mere politik med de røde, men altså, kan ordføreren ikke bekræfte, at når vi snakker udlændingepolitik, bliver langt det meste egentlig lavet hen over midten, hvor ordførerens parti også er med? Og nu snakker vi ikke kun om den her aftale, men det gælder langt de fleste aftaler, der bliver lavet på udlændingeområdet. Så kan vi have nogle uenigheder om noget konkret, men meget af den udlændingepolitik, der bliver ført, er Det Konservative Folkeparti i forhold til det, jeg kan se, også enig i.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gentage, at det er en god aftale, men når der står i aftalen, at det ikke skal være en ret at have dansk statsborgerskab, og når der står i aftalen, at man ikke skal have dansk statsborgerskab, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, vil jeg sige, at de to grundprincipper går ministeren og Socialdemokratiet jo direkte imod her ved at sige, at hvis man lever op til cirkulæret, kan man have begået nok så meget kriminalitet under fængselsniveau, men stadig væk få et dansk pas. Så det strider imod den del. Derudover gør man det jo, når man siger, at vi ikke kan diskutere så meget som en eneste sag i udvalget, til en ret at få dansk statsborgerskab, bare man lever op til cirkulæret.

Så jeg er desværre ikke enig med spørgeren.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Marcus Knuth.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 9. december 2021.