Ligestillingsudvalget 2021-22
B 72
Offentligt
2536231_0001.png
Minister for ligestilling
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1.marts 2022
2022-1075
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 8 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Fatma Oktem (V).
Spørgsmål nr. 8:
”Er det regeringens holdning, at man bør ændre i betegnelserne for
personer, der stedbarnsadopterer, således at en medfar i forbin-
delse med adoptionen ikke registreres som ”andet” men i stedet
f.eks. som ”medfar”?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra social- og
ældreministeren, der har ressortansvaret for adoptionslovgivnin-
gen og børneloven. Social- og Ældreministeriet har oplyst føl-
gende:
”En indførelse af begrebet ”medfar” som en juridisk betegnelse af
en forælder på linje med medmor forudsætter etableringen af et
retligt forældreskab på anden måde end ved adoption. Det bemær-
kes herved, at personer, der bliver forældre gennem adoption, i
lovgivningen defineres som ”adoptanter” uanset hvilken form for
adoption, der er tale om, og uanset køn.
I den udstrækning det fremsatte beslutningsforslag B 72 måtte
blive imødekommet ved en registrering af forældreskabet hos den
tiltænkte forælder ved et barns fødsel, vil det være en naturlig kon-
sekvens at indføre begrebet ”medfar” som juridisk definition i bør-
neloven.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen