B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
B 72
Offentligt

Ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget

Folketinget

1. juni 2022

2022-1075

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Ligestillingsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet mig føl-

gende spørgsmål 25 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 25:

”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende kommercielt sur-

rogati i de øvrige nordiske lande, herunder hvilken beskyttelse der

er mod økonomisk udnyttelse af den fødende, regler for barnets

rettigheder, hvis de ikkefødende forældre fortryder, ved fødselsska-

der psykisk og fysisk samt barnets ret til at søge tilbage og kende

eget ophav?”

Svar:

Som det fremgår af det foreløbige svar af 30. marts 2022 har So-

cial- og Ældreministeriet oplyst, at det er nødvendigt at indhente

bidrag fra de nordiske lande til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let.

Social- og Ældreministeriet har indhentet nedenstående bidrag om

de nordiske landes regulering af surrogataftaler:

”Svensk ret

Det svenske Justitiedepartementet har oplyst følgende:

”Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gen-

nemføre surrogataftaler med sundhedsvæsenets hjælp. Efter

svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men afta-

lerne er ikke bindende og har således ikke retsvirkninger. Det er

ikke forbudt at annoncere efter surrogatmødre eller på anden

måde formidle kontakt mellem barnløse og surrogatmødre.

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 2/7

Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets

retlige mor, mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de al-

mindelige regler om faderskab.

Efter svensk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud,

hvilket betyder, at en adoption ikke må meddeles, hvis nogen

har givet eller lovet betaling eller aftalt betaling til barnets un-

derhold. Det har været diskuteret, om forbuddet mod betaling

ville udgøre en hindring for adoption ved surrogataftaler. En

statslig undersøgelse fra 2016 undersøgte disse sager. Da der

ikke efter svensk lovgivning kræves samtykke fra surrogatmoren

for, at den, der er gift med faderen, kan adoptere barnet, ville

det ifølge undersøgelsen i den situation ofte være vanskeligt at

påstå, at der er sket betaling for adoptionen. Ifølge undersøgel-

sen kunne betalingen til surrogatmoren derfor ikke anses for at

være betaling for en adoption, der senere gennemføres i Sverige.

Der er dog både eksempler på svenske domme, hvor forbuddet

mod betaling har været og ikke har været en hindring for adop-

tion ved surrogataftaler. Det har ikke været prøvet af Højesteret

i Sverige.

Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samboende med barnets

retlige far, kan der søges om stedbarnsadoption, også selvom

surrogatmoren har modtaget vederlag. Der er ikke gennem reg-

ler eller praksis opstillet begrænsninger vedrørende vederlagets

størrelse. Stedbarnsadoption kan søges umiddelbart efter, at fa-

derskabet er fastslået. Som det fremgår er der dog også eksem-

pler på, at betalingsforbuddet har været en hindring for adop-

tion ved surrogataftaler.

De gældende svenske regler giver således mulighed for, at det

retlige forældreskab til et barn, der er resultatet af en surrogat-

aftale, kan fastsættes i forlængelse af barnets fødsel ved en sted-

barnsadoption i overensstemmelse med de tiltænkte forældres

og surrogatmorens intentioner.

Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige

regler om adoption, hvorefter der altid skal foretages en konkret

vurdering, og barnets bedste altid er afgørende. Der gælder i

den forbindelse ikke særlige krav eller begrænsninger i forhold

til den surrogataftale, som barnet er kommet til verden på bag-

grund af. Det tillægges således ikke betydning, om aftalen inde-

holder punkter fx om barnets rettigheder, herunder muligheden

for at søge tilbage til sit ophav, om de

ikkefødende forældres

mulighed for at fortryde og om betydningen af at barnet ved

fødslen er fysisk eller mentalt skadet. Endvidere tillægges det

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 3/7

ikke betydning, om der forud for surrogataftalens indgåelse er

stillet særlige krav til surrogatmorens økonomiske og sociale si-

tuation, eller om aftalen indeholder punkter om beskyttelsen af

surrogatmoren.

Disse forhold vil dog efter omstændighederne

kunne påvirke udfaldet af vurderingen af, om adoption kan

meddeles. Disse spørgsmål er dog ikke prøvet af Højesteret i

Sverige.

Ved en afgørelse om stedbarnsadoption foretages der således en

vurdering af, om adoptionen vil være bedst for barnet. I den for-

bindelse vurderes det, om barnet lever i en stabil familierelation

med den tiltænkte forælder, og om barnet har behov for trygge

retlige rammer til den tiltænkte forælder. Hvis der er tale om et

lille barn, og der derfor ikke har været et langt samliv mellem

barnet og den tiltænkte forælder, vurderes det, om den tiltænkte

forælder har et reelt ønske om at opfostre barnet, og om barnet

har behov for, at den tiltænkte forælder også er retlig forælder.”

Norsk ret

Det norske Barne- og familiedepartementet har oplyst følgende:

”Surrogatmoderskab er ikke tilladt i Norge, og der er ingen sær-

lige regler for etablering eller overførsel af forældreskab i til-

fælde af en surrogataftale. Det betyder, at de almindelige regler

for faderskab og moderskab gælder. Selvom surrogataftaler ikke

er tilladt i Norge, er det ikke forbudt at indgå aftaler om surro-

gatmoderskab. Aftalerne er dog ikke bindende, og har ingen

retsvirkninger. Bioteknologiloven (lov om human medicinsk an-

vendelse af bioteknologi mv.) giver ikke mulighed for at tilbyde

assisteret befrugtning (insemination eller prøverørsbefrugtning)

ved surrogatmoderskab.

Et befrugtet æg kan kun indsættes i livmoderen på den kvinde,

der skal være barnets mor, jf. § 2-15, 1. led. Der er også betingel-

ser for, hvornår man kan udføre insemination, og forudsætnin-

gen er, at det er kvinden, der modtager assisteret befrugtning,

der skal være barnets mor. Den, der overtræder loven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven, kan straffes med bøder eller fæng-

sel indtil 3 måneder. Det samme gælder den, der medvirker til

en sådan overtrædelse. Strafansvar gælder dog ikke for private,

der ansøger om eller benytter tilbud, der er i strid med loven,

herunder surrogatmoderskab. Privatpersoner, der i Norge for-

midler eller tilbyder ydelser til andre, som ikke er tilladt efter

loven, kan dog efter omstændighederne være omfattet af straffe-

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 4/7

bestemmelsen, herunder ansvar for medvirken. Det samme gæl-

der virksomheder, foreninger eller organisationer, der medvir-

ker til overtrædelse af loven, typisk gennem formidlingsvirk-

somhed.

I perioden fra 8. marts 2013 til 31. december 2015 gjaldt en

midlertidig lov om surrogatmoderskab i Norge (lov af 8. marts

2013 nr. 9 om overførsel af forældreskab for børn i Norge født af

surrogatmor i udlandet mv.). Efter den midlertidige lov kunne

ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til barnets

far ansøge om at få forældremyndigheden overført til sig selv fra

surrogatmoren. En forudsætning for en sådan overdragelse var,

at både barnets far og ansøger var part i surrogataftalen, og at

surrogatmoderen gav samtykke til overdragelsen, hvis hun

havde del i forældremyndigheden. Formålet med den midlerti-

dige lov var at gøre det lettere for børn at have en juridisk til-

knytning til begge sine omsorgspersoner. Siden loven blev op-

hævet i 2015, er der ikke stillet forslag for Stortinget om lovgiv-

ning om surrogatmoderskab.

Efter norsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets

retlige mor, mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de al-

mindelige regler om faderskab.

Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets

retlige far, kan der søges om stedbarnsadoption, selvom surro-

gatmoderen har modtaget vederlag. Der er ikke gennem regler

eller praksis opstillet begrænsninger vedrørende vederlagets

størrelse.

Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige

regler om adoption. Udgangspunktet for stedbarnsadoption er,

at den, der søger om at adoptere ægtefællens barn, skal have op-

fostret barnet i mindst 5 år og ønske at opfostre barnet yderli-

gere. Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres undtagelse

til kravet om længden af opfostring. Undtagelse fra kravet om

længden af opfostring er relevant, hvis barnet har behov for to

retlige forældre. Vurderingen må her tage udgangspunkt i bar-

nets bedste. Ved vurderingen er barnets holdning central, men

også forældrenes synspunkter vægtes. Barnets tilknytning til

ansøgeren, barnets kontakt med den forælder, det søges adopte-

ret fra, eventuelle konflikter mellem de oprindelige forældre og

varigheden af forholdet mellem ansøgeren og barnets forælder,

behov for juridisk tilknytning til ansøgeren, familietilknytnin-

gen, som vil bortfalde ved eventuel adoption, hensynet til even-

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 5/7

tuelle søskende, som ansøgeren samtidig skal adoptere, er rele-

vante forhold. I praksis lægges der stor vægt på, om barnet er

blevet til ved surrogatmoderskab. Dette skyldes, at det udtryk-

keligt fremgår af lovforarbejderne, at brugen af surrogatmoder-

skab kan indikere, at der skal gøres undtagelse fra kravet om

mindst 5 års opfostring. De her nævnte forhold har derfor min-

dre vægt i sager om stedbarnsadoption ved surrogatmoderskab

end i almindelige sager om stedbarnsadoption.

Med hensyn til selve surrogataftalen gennemgår man denne for

at sikre, at der ikke er noget, der tyder på, at surrogatmoderen

har handlet under tvang. Det kontrolleres også, om ansøgeren

er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet er planlagt i fælles-

skab. Aftalen skal indsendes i original eller bekræftet kopi.”

Finsk ret

Det finske Justitsministerium har oplyst følgende:

”Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver

ikke mulighed for at gennemføre surrogataftaler med fertilitets-

klinikkers hjælp. Efter finsk ret er det forbudt at tilbyde fertili-

tetsbehandling med henblik på at muliggøre surrogataftaler.

Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter sur-

rogatmødre eller på anden måde formidle kontakt mellem barn-

løse og surrogatmødre.

Efter finsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets

juridiske mor, mens faderskabet til barnet fastlægges efter de

almindelige regler om faderskab.

Det følger af den finske lov om moderskab, at en udenlandsk af-

gørelse, der fastslår en person som mor til et barn i stedet for

den fødende kvinde, kun anerkendes i Finland, hvis afgørelsen

er truffet i den stat, hvor kvinden, der anses for at være mor har

sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for barnets fødsel.

Hun skal desuden have opholdt sig samme sted uden afbrydelse

i mindst et år før barnets fødsel. En sådan afgørelse anerkendes

også i Finland, hvis afgørelsen anerkendes i den stat, hvor kvin-

den, der anses for barnets mor, har sit sædvanlige opholdssted i

den stat på tidspunktet for barnets fødsel, og hvor hun har haft

ophold uden afbrydelse i mindst et år før barnets fødsel.

Formålet hermed er, at den tiltænkte forælder har haft tilstræk-

kelig tilknytning til den stat, hvor afgørelsen er truffet, og på

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 6/7

denne måde forhindres omgåelse af det finske forbud mod sur-

rogatmoderskab.

I nogle tilfælde vil denne retstilstand kunne medføre, at et etab-

leret forhold mellem en tiltænkt mor og et barn ikke kan aner-

kendes, selvom det ville være til barnets bedste. Forholdet vil i

stedet kunne fastslås ved en adoption.

Efter finsk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvil-

ket betyder, at en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har

givet eller lovet betaling for adoptionen.

Der er dog nogle få domme fra finske distriktsdomstole, hvor en

stedbarnsadoption er blevet tilladt (når en tiltænkt forælder er

gift med barnets retlige far), selvom det har været kendt, at bar-

net er blevet født på grundlag af en international surrogataftale,

hvor surrogatmoren har modtaget betaling. Disse domstole har

begrundet afgørelserne med hensynet til barnets bedste. Hver

sag er blevet bedømt konkret og individuelt. Der er ingen præ-

cedens for denne praksis ved Højesteret i Finland.”

Islandsk ret

Det islandske Justitsministerium har oplyst følgende:

”I Island er surrogasi defineret i lov om kunstig befrugtning og

brug af menneskelige kønsceller og embryoer til stamcelleforsk-

ning nr. 55/1996, som en kunstig befrugtning udført på en

kvinde, der har til hensigt at bære et barn for en anden kvinde,

og som før graviditeten har accepteret at give afkald på barnet

umiddelbart efter fødslen. Lovgivningen hører under Sundheds-

ministeriet i Island. Af lovens § 5 fremgår det, at surrogatmo-

derskab ikke er tilladt. En surrogataftale, som er indgået i Is-

land om surrogatmoderskab, vil formodentlig blive betragtet

som ugyldig, og det vil derfor ikke være muligt at støtte ret på

dens indhold. En surrogataftale kan derfor ikke tilsidesætte de

grundlæggende principper, der gælder om moderskab og fader-

skab og retsvirkningerne, der følger heraf. En kvinde, der føder

et barn, kan derimod med faderens samtykke bortadoptere sit

barn eller overlade forældremyndigheden til en anden. I begge

tilfælde skal myndighederne dog sikre, at det vil være til barnets

bedste. Der gives således ikke adoptionstilladelse, medmindre

det efter en undersøgelse foretaget af det relevante børnebeskyt-

telsesudvalg af spørgsmålet om det kommende adoptivbarn og

dem, der anmoder om adoption, godtgøres, at adoption er til

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om reglerne om kommercielt surrogati i de øvrige nordiske lande, til ministeren for ligestilling

Side 7/7

barnets bedste. En aftale om overdragelse af forældremyndighe-

den til tredjemand træder i kraft ved bekræftelse fra distrikts-

kommissæren efter at have modtaget indstilling fra børne-

værnsudvalget.

Der er ikke nylige lovændringer i Island vedrørende surrogat-

moderskab. I oktober 2015 blev et lovforslag, der havde til for-

mål at tillade surrogataftaler til altruistiske formål, forelagt det

islandske parlament af sundhedsministeren. Lovforslaget blev

førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, hvor der ikke

blev afgivet udtalelse om lovforslaget, som derfor ikke blev an-

denbehandlet. Lovforslaget er ikke blevet forelagt parlamentet

igen.

I Island har der været tilfælde, hvor børn er født i udlandet af

surrogatmødre og bragt til Island. Disse situationer er blevet be-

handlet fra sag til sag. Hvis det fastslås, at den islandske ægte-

mand faktisk er den biologiske far til et barn, er det muligt at

anerkende faderskabet, men hvis surrogatmoderen er gift, be-

tragtes hendes mand som faderen. Surrogatmoderen anses altid

for at være mor til barnet, og derfor er den eneste mulighed for

den islandske hustru (kvinde) at adoptere barnet.”

Med

venlig

hilsen

Trine Bramsen