Minister for ligestilling
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1.marts 2022
2022-1075
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 2 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Fatma Oktem (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Ifølge DR’s program Detektor er forældreparret bag borgerforsla-
get B 72 tilsyneladende dækket ind af reglerne om stedbarnsadop-
tion. Hvad er regeringens holdning til det (”Detektor: Partier støt-
ter borgerforslag om regnbuefamilier, uden at vide, hvad de egent-
lig støtter”, dr.dk, den 22. januar 2022)?”
Svar:
DR’s program Detektor viser, at der er et informationsbehov i for-
hold til de eksisterende regler og muligheder for familiedannelse i
LGBT+ familier, herunder mulighederne for stedbarnsadoption.
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 3 (B 72),
i forhold til de gældende regler om stedbarnsadoption.
I forbindelse med aftalen om udmøntningen af reserven til foran-
staltninger på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-
2025 fra den 19. november 2021 er der afsat midler til at styrke vej-
ledning og juridisk rådgivning til LGBT+ personer om familiedan-
nelse.
Der sker ved etablering af én samlet indgang for oplysning om gæl-
dende familieretlig og sundhedsretlig lovgivning i relation til fami-
liedannelse. Herudover er der afsat midler til, at LGBT+ Danmark
kan styrke det rådgivningstilbud, som foreningen allerede har til
LGBT+ personer, der søger juridisk rådgivning bl.a. om familie-
dannelse. Der er samlet afsat 3,6 mio. kr. til initiativet.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen