Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 66
Offentligt
2556904_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1674
Doknr.
549420
Dato
07-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (B 66) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 4:
”Mener ministeren, at det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om
psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag?”
Svar:
Jeg har bedt Justitsministeriet om at bidrage til besvarelsen, idet straffeloven
hører til under Justitsministeriets ressort.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Det følger af straffelovens § 243, at den, som tilhører eller er nært
knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning
til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den
anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,
der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af
negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Om personkredsen fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at det
ved vurderingen af, om en person er nært knyttet til forurettedes
husstand, bl.a. vil kunne indgå, om gerningspersonen har eller tidligere
har haft folkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om
der er et afhængighedsforhold mellem gerningspersonen og forurettede,
om gerningspersonen og forurettede er beslægtede, samt om
gerningspersonen jævnligt kommer i forurettedes hjem. Det fremgår
desuden, at opregningen ikke er udtømmende, og at det i forhold til
psykisk vold, som også kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom
telefon, sms, gps-sporing, sociale medier mv., tillige være relevant at se
på, om gerningspersonen og forurettede jævnligt har kontakt via digitale
tjenester. Endelig fremgår det, at bestemmelsen finder anvendelse på
gerningspersoner, som tidligere har tilhørt eller været nært knyttet til
forurettedes husstand. Det vil omfatte gerningspersoner, som
tidligere har været del af husstanden eller i øvrigt har haft en sådan nær
tilknytning til husstanden, f.eks. en ekskæreste, som er flyttet fra
husstanden, eller et familiemedlem, som ikke længere jævnligt kommer i
forurettedes hjem.
1
 B 66 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag, til social- og ældreministeren
2556904_0002.png
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der
foreligger en vis forbindelse mellem den psykiske vold og
gerningspersonens tilknytning til husstanden. F.eks. vil krænkelser, som
begynder, mens forurettede og gerningspersonen bor sammen, og som
fortsætter, efter at gerningspersonen ikke længere er del af husstanden,
og krænkelser, som begynder i forbindelse med en ophævelse af
samlivet, have tilstrækkelig sammenhæng.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en adfærd,
som er foretaget ”gentagne gange over en periode”. Det betyder, at der
skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes
som et mønster, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 139 som fremsat, s.
10. Adfærden skal udgøre et handlingsmønster, som den forurettede er
underlagt, og vil ofte være præget af utryghed og frygt for, at vold,
seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Den
pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode.
Periodens længde afhænger af en samlet konkret vurdering. Heri indgår
bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er der
tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort
periode kunne medføre, at bestemmelsen finder anvendelse. Det
tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til forurettede børn og
unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan karakter, at de
– selv over en kort periode – er egnet til at skade barnets eller den
unges udvikling eller selvopfattelse.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter derudover, at forurettede
objektivt set udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller
krænkende adfærd”, og at adfærden er egnet til ”utilbørligt at styre den
anden”. Ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer
forurettede i at udfolde sig frit, herunder på grund af frygt for nye
krænkelser, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 139 som fremsat, s. 11.
Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær
sammenhæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange
over en periode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede.
Hvorvidt samværschikane i en familieretlig sag kan udgøre psykisk vold
efter straffelovens § 243, vil således bero på en konkret vurdering af
sagens samlede omstændigheder, herunder hvorvidt chikanen har den
fornødne karakter, intensitet og varighed og/eller udgør et led i en sådan
adfærd.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2