Erhvervsudvalget 2021-22
B 61
Offentligt
2536027_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 2 ad B 61 stillet af udvalget den 1. februar
2022 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
Er der også gassælgere, som presser og vildleder forbrugerne, så op-
stramninger af reglerne også er påkrævede mht. gassalg?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra For-
brugerombudsmanden, der har oplyst, at der siden 2020 blot er modtaget
én klage over en gassælgers vildledende telefonsalg.
Endvidere har jeg indhentet svar fra klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, som oplyser følgende:
”Gasmarkedet er væsentligt mindre end elmarkedet, og der er kun om-
kring 10-12 aktive gasleverandører på det danske detailmarked for gas.
Gasforbruget og antallet af gaskunder er i øvrigt faldende.
Energistyrelsen har kontaktet Forsyningstilsynet for at få belyst spørgs-
målet. Forsyningstilsynet har ikke de seneste år haft sager vedrørende
decideret forbrugervildledning på gasområdet. Energistyrelsen har desu-
den af egen drift lavet en stikprøveundersøgelse af de seneste års offent-
liggjorte afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet, som behandler
civilretlige klager fra forbrugere mod energivirksomheder. Denne under-
søgelse viser, at der er meget få sager på gasområdet, og af de undersøgte
sager har ingen vedrørt vildledende handlinger fra gasleverandørerne. En
statistik på ankenævnets hjemmeside viser eksempelvis, at nævnet har
afsluttet 95 sager inden for de første 5 måneder af 2021, og heraf var kun
6 inden for gas.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at reguleringen af forbrugerrettigheder på gasom-
rådet i høj grad er parallel med elområdet, dvs. at der er tale om sektor-
specifikke regler om forbrugerbeskyttelse, der fastsætter en række grund-
læggende forbrugerrettigheder. Disse rettigheder implementerer bl.a. reg-
ler i det europæiske gasdirektiv, som er ved at blive revideret som en del
af en ny ”brint og gaspakke” fra EU. Et element i denne revision er øget
forbrugerbeskyttelse”.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 61 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm., om der også på andre forsyningsområder, f.eks. for gasselskaber, er tilsvarende udfordringer, som dem, der beskrives i beslutningsforslaget om elselskaber, til erhvervsministeren
Hertil kan det i øvrigt bemærkes, at den generelle og tværgående lovgiv-
ning om forbrugerbeskyttelse i form af markedsføringsloven og forbru-
geraftaleloven også dækker gasmarkedet. Markedsføringsloven indehol-
der bl.a. regler, som beskytter
forbrugerne mod ”vildledende handlinger”
eller ”aggressiv handelspraksis” fra erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende
omfatter også gasleverandører.
Samlet set er der noget ikke noget, som tyder på, at forbrugere oplever
udfordringer med telefonsalg inden for gas i samme omfang, som det vi
ser i elbranchen, hvorfor opstramninger af reglerne ikke vurderes nød-
vendige på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2