B 48 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12/5-22 vedr. borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
B 48
Offentligt

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsens

talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

B 48 samrådsspørgsmål A (lukket samråd)

12. maj 2022 kl. 10.15-11.15

Indenrigs- og Boligudvalget

Ca. 10 min. [120 ord = ca. 1 min.] (Maksimal

varighed for samrådstaler er 10 minutter)

”Samrådsspørgsmål

Vil ministeren være med til at undersøge, om der kan findes no-

gen fælles kriterier, der kan fremme fordele og begrænse ulem-

per i forbindelse med indførelse af bindende kommunale afstem-

ninger, hvor vælgerne er initiativtagere?”

Det talte ord gælder

B 48 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12/5-22 vedr. borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger, til indenrigs- og boligministeren

[Indledning]

•

Ved førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 48

om borgeres adgang til at forlange bindende kommu-

nale folkeafstemninger var der i folketingssalen en god

debat om rammerne for vores lokale demokrati.

•

Debatten vedrørte fordele og ulemper ved at ind-

skrænke det repræsentative demokrati til fordel for et

mere direkte demokrati, hvor et antal borgere i kommu-

nen kan beslutte, at der skal afholdes en bindende fol-

keafstemning om en sag eller et kommunalt anliggende

i kommunen.

•

Et flertal i folketingssalen støttede op om

målet

bag be-

slutningsforslaget

–

nemlig ønsket om at inddrage bor-

gerne bedre i lokalpolitik og dermed øge deres politiske

engagement.

•

Når der alligevel ikke var flertal for beslutningsforsla-

get, skyldtes det, at de fleste partier har en række prin-

cipielle betænkeligheder ved

midlet.

Betænkeligheder

som regeringen deler, og som den daværende indenrigs-

og boligminister også gav udtryk for under førstebe-

handlingen.

[Betænkeligheder ved beslutningsforslaget]

•

Inden jeg kommer til besvarelsen af selve samråds-

spørgsmålet, vil jeg derfor gerne lige benytte lejligheden

til at kridte banen op og gentage et par af grundene til,

at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

•

Kommunalbestyrelserne har allerede i dag mulighed for

at lægge et spørgsmål, som de ønsker borgernes stilling-

tagen til, ud til en bindende eller vejledende kommunal

folkeafstemning. Det mener jeg er et fint supplement til

det repræsentative demokrati.

•

Når det er sagt, er jeg derimod betænkelig ved, at et

mindretal af kommunens borgere skal kunne forlange

en bindende kommunal folkeafstemning.

•

Min betænkelighed er mere principiel og skyldes især,

at et sådant element af direkte demokrati kan få ganske

vidtrækkende konsekvenser for det repræsentative de-

mokrati i Danmark.

•

Borgerdrevne folkeafstemninger vil helt grundlæggende

gribe ind i kommunalbestyrelsernes mulighed for at

træffe langsigtede og nødvendige, men vanskelige poli-

tiske og økonomiske beslutninger og prioriteringer.

•

Min forgænger nævnte under førstebehandlingen af be-

slutningsforslaget eksemplet med, at kommunalbesty-

relsen beslutter at lukke en skole for at frigive økonomi-

ske ressourcer til ældreplejen, hvorefter ressource-

stærke forældre gennem en folkeafstemning hindrer

kommunalbestyrelsens beslutning på bekostning af

kommunens mere ressourcesvage ældre borgere.

•

Eksemplet, der formentlig er meget realistisk, illustre-

rer desværre i en nøddeskal, at forslaget kan give anled-

ning til politiske balanceproblemer i forholdet mellem

ressourcestærke og ressourcesvage borgere. Eller sagt

med andre ord: Det kan risikere at udfordre sammen-

hængskraften på tværs af ressourcestærke og ressource-

svage grupper i vores velfærdssamfund.

•

Det er bare ét eksempel.

•

Jeg mener også, at der er en reel risiko for, at borger-

drevne folkeafstemninger til en vis grad kan bremse en

nødvendig udvikling i kommunerne, fordi kommunal-

bestyrelsen hindres i at træffe nogle af de beslutninger,

som er helt afgørende på den lange bane, men som ikke

nødvendigvis har opbakning på kort sigt.

•

Endelig mener jeg, at det er vigtigt at huske, at vi har en

meget høj valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med

andre lande.

•

Det skal vi ikke sætte over styr ved at gøre folkeafstem-

ninger til noget dagligdags eller måske ligefrem trivielt.

•

Vi må ikke risikere, at vælgerne bliver kaldt til stemme-

urnerne så ofte

–

og for at stemme om mere eller min-

dre betydningsfulde anliggender

–

at de mister interes-

sen og måske bliver væk fra andre valghandlinger, der i

endnu højere grad betyder noget.

•

Det er vores demokrati for vigtigt til.

[Forslag om bred analyse af borgerdrevne folkeafstem-

ninger, hvori en afdækning af samrådsspørgsmålet ind-

går]

•

Med det sagt, er mit svar på samrådsspørgsmålet kort

sagt et

”ja”.

•

Jeg vil gerne være med til at undersøge, om der kan fin-

des nogle fælles kriterier, der kan fremme fordele og be-

grænse ulemper i forbindelse med indførelse af bin-

dende kommunale folkeafstemninger, hvor vælgerne er

initiativtagere.

•

Mit forslag er, at jeg snarest muligt får sat et analysear-

bejde i gang om borgerdrevne lokale folkeafstemninger.

•

Med udgangspunkt i de betænkeligheder ved sådanne

folkeafstemninger, som et bredt flertal gav udtryk for

under førstebehandlingen af beslutningsforslaget, fore-

slår jeg, at analysen skal omfatte en afdækning af for-

dele og ulemper ved borgerdrevne lokale folkeafstem-

ninger.

•

Og så vil det jo være oplagt, at analysen i forlængelse

heraf skal søge at afdække, om der er nogle kriterier,

der kan fremme fordele og begrænse ulemper i forbin-

delse med indførelse af borgerdrevne afstemninger, så-

dan som samrådsspørgsmålet lægger op til.

•

Desuden tilkendegav min forgænger under førstebe-

handlingen af beslutningsforslaget på forslag fra hr.

Alex Ahrendtsen, at han gerne vil være med til at igang-

sætte en analyse af borgerdrevne lokale folkeafstemnin-

ger baseret på udenlandske erfaringer.

•

Det var der i den efterfølgende debat bred opbakning til

blandt partierne.

•

Analysen vil derfor også skulle omfatte udenlandske er-

faringer med borgerdrevne lokale folkeafstemninger.

•

Det vil være oplagt at inddrage erfaringer fra bl.a.

Schweiz og Slesvig-Holsten, som var i fokus under før-

stebehandlingen af beslutningsforslaget.

•

Også Sverige og Bayern skulle have nogle erfaringer

med lokale folkeafstemninger, som kan være værd at

inddrage.

•

Og der kan naturligvis også være andre.

•

Jeg ser også gerne, at analysen beskæftiger sig med

spørgsmålet om, hvad det rent faktisk vil koste at af-

holde sådanne folkeafstemninger.

•

Det er ikke kun af interesse for den enkelte kommune,

men også for hele Danmark.

•

Det samme gælder spørgsmålet om, hvad brugen af så-

danne lokale folkeafstemninger kan betyde for valgdel-

tagelsen - også i forhold til andre valghandlinger.

•

Det kan vi forhåbentlig også få belyst

–

for eksempel

med udgangspunkt i udenlandske erfaringer.

•

Sidst, men ikke mindst, ser jeg også gerne, at analysen

søger at afdække, om og i hvilken grad der er en efter-

spørgsel efter borgerdrevne lokale folkeafstemninger

ude i kommunerne

–

det gælder både blandt de folke-

valgte og blandt borgerne.

•

Jeg er meget optaget af, at vi får udarbejdet en så grun-

dig og brugbar analyse som muligt med fokus på de bor-

gerdrevne folkeafstemninger.

•

Men jeg er åben over for, at analysen også kan beskæf-

tige sig med borgerforslag på kommunalt niveau, som jo

er beslægtet med de borgerdrevne folkeafstemninger,

og som vi kender her fra Folketinget.

[Forslag om at VIVE udarbejder analysen samt videre

proces]

•

For at få lavet et forskningsbaseret analysearbejde af en

høj faglig kvalitet

–

og også for at få skabt noget politisk

armslængde til de faglige vurderinger

–

vil jeg foreslå,

at mit ministerium får VIVE til at udarbejde analysen

om borgerdrevne lokale folkeafstemninger.

•

VIVE er umiddelbart indstillet på det og har de rigtige

faglige forudsætninger for at lave analysen.

•

Vi har ikke sådanne forskningsmæssige kompetencer i

ministeriet. Og som sagt kan der også være en pointe i

at sikre noget armslængde.

•

Hvis der er opbakning til at sætte VIVE til at lave analy-

sen, vil jeg foreslå, at mit ministerium beder VIVE om

at lave et oplæg til en analyse blandt andet med ud-

gangspunkt i de drøftelser, vi har her i dag.

•

Oplægget vil jeg herefter kunne sende til indenrigsord-

førerne, så I får lejlighed til at komme med bemærknin-

ger hertil.

•

Jeg håber, at der er opbakning til mit forslag, og jeg ser

frem til jeres bemærkninger og input til analysen.

[Afslutning]

•

På lidt længere sigt ser jeg frem til at blive klogere på

både erfaringer og fordele og ulemper ved borgerdrevne

lokale folkeafstemninger.

•

Og når vi så har et godt og solidt fagligt grundlag at stå

på, må vi jo tage den videre politiske diskussion om for-

slaget derfra.

•

Tak for ordet.