B 48 Forslag til folketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger.

Udvalg: Indenrigs- og Boligudvalget
Samling: 2021-22
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-11-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 27-01-2022
Betænkning afgivet 02-06-2022
2. behandlet/forkastet 09-06-2022
Ministerområde:
Indenrigs- og Boligministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at borgere i en kommune skal kunne forlange en folkeafstemning, hvis flere kriterier er opfyldt. Det gælder i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning, og i sager, der vedrører et kommunalt anliggende, som ikke har været behandlet i byrådet eller af kommunalbestyrelsen. I alle tilfælde gælder det, at man som borger skal kunne indsamle underskrifter fra 10 pct. af borgere med stemmeret i kommunen inden for 12-18 måneder.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 19 (EL, DF, NB, FG og ALT), imod stemte 77 (S, V, SF, RV, KF, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.