B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad den samlede økonomi i borgerforslaget er for stat, virksomheder og borgere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 40
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 10660

10. december 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. november 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 (B 40), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra beskæfti-

gelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 1:

”Vil

ministeren oplyse, hvad den samlede økonomi i borgerforslaget er for stat,

virksomheder og borgere?”

Svar:

Der spørges til den samlede økonomi i borgerforslaget om øremærket orlov. I bor-

gerforslaget foreslås det, at

”EU-direktivet

implementeres på en sådan måde, at

barnets tid med sine primære omsorgs personer ikke afkortes, såfremt barnets

far/medmor ikke gør brug af retten til den ekstra orlov”.

Rettighederne til antallet af uger med ret til barselsdagpenge kan ikke gøres betin-

get af, hvorvidt fædrene gør brug af de 9 ugers øremærkede orlov eller ej. Det anta-

ges derfor, at alle familier med dagpengeret får ret til 9 ugers

ekstra

orlov med bar-

selsdagpenge. Det betyder, at en andel af familierne formentlig vil afvikle det

samme antal orlovsuger med barselsdagpenge, som de gør i dag, mens en andel af

familierne vil afvikle op til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge end de gør i

dag.

Det er vanskeligt at skønne over hvor stor en andel af familierne der vil gøre brug

af de 9 ugers ekstra orlov, men med udgangspunkt i de nordiske erfaringer, er der

en forventning om, at rigtig mange fædre vil holde de orlovsuger, der bliver øre-

mærket dem.

Der er derfor taget udgangspunkt i et scenarie, hvor alle familier med dagpengeret

får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der er derfor tale

om et makismalt skøn over forslagets økonomiske konsekvenser.

•

I 2018 blev der født cirka 61.200 børn. I cirka 51.800 af familierne havde mini-

mum én forælder dagpengeret.

B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad den samlede økonomi i borgerforslaget er for stat, virksomheder og borgere, til beskæftigelsesministeren

•

Hvis

alle

de 51.800 familier afvikler 9 ugers

ekstra

orlov med barselsdag-

penge, vil det medføre offentlige merudgifter på op til ca. 2,6 mia. kr. årligt va-

rigt. Det dækker dels over merudgifter til barselsdagpenge på 2,2 mia. og la-

vere indtægt fra skat og tilbageløb på 360 mio. kr.

Hvis de 9 ugers ekstra orlov fordeles 50/50 mellem mødre og fædre vil forsla-

get reducere arbejdsudbuddet med 8.600 fuldtidspersoner årligt.

I Aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettighe-

der mellem forældre og øremærket forældreorlov af 26 oktober 2021 er det forud-

sat, at øremærkningen medfører betydelige merudgifter for virksomhederne. Det

skyldes, at fædrene typisk vil afholde orloven sidst i barnets orlovsperiode. I denne

periode vil langt størstedelen af kvinderne ikke har lønret, mens langt størstedelen

af fædrene har lønret. Forskydningen af 9 ugers orlov fra mødre til fædre medfører

derfor gennemsnitlige øgede lønudgifter for arbejdsgiverne. Desuden medfører øre-

mærkningen

–

i gennemsnit - en øget hustandsindkomst for familierne.

For langt de fleste virksomheder vil borgerforslaget om

forlængelse

af den samlede

orlovsperiode med 9 uger ekstra ikke medføre yderligere merudgifter end beskrevet

ovenfor. Det skyldes, at der ikke forventes at være lønret, men alene barselsdag-

pengeret forbundet med disse uger. For familierne vil forlængelse af den samlede

orlovsperiode med 9 uger derfor også betyde en gennemsnitlig lavere hustandind-

komst, fordi familierne i gennemsnit vil afvikle op til 9 ugers ekstra orlov med bar-

selsdagpenge uden løn fra arbejdsgiver.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Fungerende beskæftigelsesminister og minister for ligestilling