Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 10660
10. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (B 40), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra beskæfti-
gelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren oplyse, hvad den samlede økonomi i borgerforslaget er for stat,
virksomheder og borgere?”
Svar:
Der spørges til den samlede økonomi i borgerforslaget om øremærket orlov. I bor-
gerforslaget foreslås det, at
”EU-direktivet
implementeres på en sådan måde, at
barnets tid med sine primære omsorgs personer ikke afkortes, såfremt barnets
far/medmor ikke gør brug af retten til den ekstra orlov”.
Rettighederne til antallet af uger med ret til barselsdagpenge kan ikke gøres betin-
get af, hvorvidt fædrene gør brug af de 9 ugers øremærkede orlov eller ej. Det anta-
ges derfor, at alle familier med dagpengeret får ret til 9 ugers
ekstra
orlov med bar-
selsdagpenge. Det betyder, at en andel af familierne formentlig vil afvikle det
samme antal orlovsuger med barselsdagpenge, som de gør i dag, mens en andel af
familierne vil afvikle op til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge end de gør i
dag.
Det er vanskeligt at skønne over hvor stor en andel af familierne der vil gøre brug
af de 9 ugers ekstra orlov, men med udgangspunkt i de nordiske erfaringer, er der
en forventning om, at rigtig mange fædre vil holde de orlovsuger, der bliver øre-
mærket dem.
Der er derfor taget udgangspunkt i et scenarie, hvor alle familier med dagpengeret
får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der er derfor tale
om et makismalt skøn over forslagets økonomiske konsekvenser.
•
I 2018 blev der født cirka 61.200 børn. I cirka 51.800 af familierne havde mini-
mum én forælder dagpengeret.