Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2022
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAAR
Sagsnr.: 2117709
Dok. nr.: 2185891
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1
om B 35 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren med henvisning til 1. behandling oplyse, om adgangen til anden enty-
dig identifikation på den person, som har foretaget et opslag, kommer til at gælde
bagudrettet i forhold til bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunktet, således at også
tidligere opslag i patientjournaler kan blive omfatte af disse regler?”
Svar:
Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 200 af 7. februar 2022 (”logningsbekendtgørel-
sen”), at regionsrådet er forpligtet til
senest den 1. marts 2024
at sikre, at en patient,
der er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en over-
skuelig og letforståelig oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på
den, der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, behandlings-
sted, hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3. Regionsrå-
det forpligtes ikke til at vise logopslag foretaget fra før den 1. marts 2024.
Det følger af § 3, stk. 1, i ”logningsbekendtgørelsen”,
at regionsrådet i særlige tilfælde
kan beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn får ad-
gang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget
et opslag.
Regionsrådet vil dermed blive forpligtet til at vise logoplysninger på samme tidspunkt
(senest den 1. marts 2024), som det bliver muligt for regionsrådet at anvende anden
entydig identifikation end det fulde navn på den person, som har foretaget opslaget i
logvisningen.
Det vil i praksis betyde, at regionsrådet ikke vil blive forpligtet til at vise logopslag fra
de regionale patientjournalsystemer, uden at regionerne samtidig har mulighed for at
beslutte, om en medarbejder bør fremgå af loggen med anden entydig identifikation
end det fulde navn.
Der er således ikke behov for at bagudrette løsningen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Trine Aagren Rasmussen