Sundhedsudvalget 2021-22
B 34
Offentligt
2547289_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2135968
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 3. februar 2022 fra Dansk Industri og
Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 2.”
Svar:
Jeg er enig i, at det er afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne,
så mindreårige ikke har mulighed for at købe tobak, alkohol m.v. Regeringen vil der-
for også se nærmere på at styrke håndhævelsen af reglerne på området. Det er dog
sælgers forpligtigelse at sikre, at der ikke gennemføres salg til børn eller unge, som
ikke opfylder de relevante aldersgrænser for køb af disse produkter.
./.
I forhold til den elektroniske aldersverificering, som foreslås i beslutningsforslaget, er
der imidlertid en række forhold som gør, at den formentlig ikke får den tilsigtede ef-
fekt. Jeg kan i den forbindelse henvise til de omgåelsesmuligheder, som nævnes i mit
svar på SUU B 34 spm. 3.
Samtidig kan den foreslåede elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden
placeres i forhold til, hvor det lovgivningsmæssige ansvar er placeret. Erhvervsmini-
steriet vurderer, at ordningen vil kræve, at forretningerne videregiver betalingsoplys-
ninger til aldersverifikationssystemet samt til kundens pengeinstitut. Dette vil kræve
en ændring i lov om betalinger, såfremt der er tale om videregivelse af betalingsop-
lysninger fra forretningerne til aldersverifikationssystemet og pengeinstitutterne.
Ordningen vil derudover kræve, at der tilvejebringes en konkret hjemmel i relevant
lovgivning, der pålægger kortudstederne (pengeinstitutter mv.) at dele oplysninger
om kundens alder til hhv. systemet (Nets) og forretningen. På den måde vil byrden
forbundet med at overholde aldersbegrænsningerne blive rykket fra detailbranchen,
som tjener på salget, til pengeinstitutterne.
Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil således
være forholdsvis vidtgående
også i lyset af omgåelsesmulighederne, der fortsat vil
være med ordningen, jf. ovenstående.
Såfremt den forslåede elektroniske aldersverificering implementeres vil den endvi-
dere ikke sikre mod ubehagelige situationer for kassemedarbejderen. Dels fordi der
grundet omgåelsesmulighederne fortsat vil være behov for at spørge om billede-ID,
dels fordi en eventuel afvisning af kortet ved betalingen formentlig vil føre til vrede
fra kunder, selvom kassemedarbejderen blot udfører sit arbejde.
B 34 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/2-22 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, til sundhedsministeren
Jeg kan i øvrigt orientere om, at mit ministerium vil invitere relevante aktører på om-
rådet til et møde med henblik på at drøfte mulige modeller for alderskontrol.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
Side 2