Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2136680
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10. februar 2022 fra Dansk Industri og
Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 8.”
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på SUU B 34
–
spm. 7.
Hvad angår salgsaldersgrænserne kan jeg bemærke, at regeringen har lanceret Sund-
hedsreformen, hvor vi lægger op til at indføre en ensartet 18 års aldersgrænse for
salg af al alkohol.
I forhold til de sundhedsfaglige aspekter i henvendelsen har mit ministerium indhen-
tet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Viden
om alkohols skadelig virkning på hjernens udvikling blandt unge er øget de se-
neste år. Den videnskabelige evidens peger på en større forsigtighed i forhold til ind-
tag af alkohol, og der er blandt andet kommet øget viden om alkohols kræftfremkal-
dende egenskaber og skadelige effekter på hjernen
–
særligt for unge. Unge er gene-
relt mere risikovillige end voksne, hvilket øger sandsynligheden for skader og ulykker
–
særligt i kombination med indtag af alkohol.
Hjernen er ikke færdigudviklet før 25-års alderen. Indtag af alkohol i ungdommen - og
i særdeleshed rusdrikning - er associeret med ændringer i den grå og hvide substans i
hjernen, og kan påvirke modningen og udviklingen af hjernen samt forårsage ændrin-
ger i hjernens struktur og funktion. Der er desuden fundet sammenhæng mellem et
højt alkoholforbrug som ung og negative uddannelsesmæssige konsekvenser, såsom
frafald og lavere karaktergennemsnit.
På baggrund af den øgede evidens har Sundhedsstyrelsen også opdateret og skærpet
deres udmeldinger om indtag af alkohol. Blandt andet frarådes det nu, at børn og
unge under 18 år drikker alkohol.
En tidlig alkoholdebut eller højt alkoholforbrug i ungdommen kan være forbundet
med en øget risiko for at udvikle et problematisk forbrug af alkohol som voksen.
1
En standard genstand er i Danmark sat til at indeholde 12 gram ren alkohol, uanset
om genstanden består af øl, vin eller stærkere spiritus som fx vodka, rom eller lig-
./.
1
Vidensråd for forebyggelse ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” 2019.