Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt
2516413_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 51:
Vil ministeren oplyse, hvilke erfaringer og tendenser der er med at
oparbejde affaldsjord som nye byggematerialer til erstatning for
sand mm fra f.eks. grusgrave? Har regeringen eller myndigheder
en politik om, at affaldsjord i stadig højere grad skal oparbejdes
som råvarer til byggeriet, og hvad kan regeringen oplyse om erfa-
ringerne hermed i EU? Forventer ministeren, at en udvikling med
øget brug af affaldsjord, som grundlag for råvarer i byggeriet, vil
påvirke behovet for deponering af affaldsjord de kommende 30 år?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet et bidrag fra Miljømi-
nisteriet, som jeg kan henholde mig til:
”Jord, der er blevet til affald, skal håndteres efter affaldsbekendt-
gørelsen, hvoraf det fremgår, at affaldet skal håndteres i overens-
stemmelse med følgende affaldshierarki:
1) Forberedelse med henblik på genbrug.
2) Genanvendelse.
3) Anden endelig materialenyttiggørelse.
4) Bortskaffelse.
Anden endelig materialenyttiggørelse defineres i affaldsbekendtgø-
relsen som
”Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de opera-
tioner, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, energi-
udnyttes ved forbrænding eller forbehandles”.
Der er tale om an-
den endelig materialenyttiggørelse, når et materiale bruges til et
andet slutformål, end det oprindeligt blev fremstillet til. Når affald
 B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvilke erfaringer og tendenser der er med at oparbejde affaldsjord som nye byggematerialer til erstatning for sand m.m. fra f.eks. grusgrave, til transportministeren
2516413_0002.png
Side 2/2
bruges til anden endelig materialenyttiggørelse, skal affaldet reelt
gøre nytte. Det vil sige, at man ikke kan bygge en støjvold højere
end nødvendigt og fastslå, at affaldet dermed er nyttiggjort.
Som udgangspunkt kræver det en godkendelse, jf. miljøbeskyttel-
seslovens kapitel 5, eller en konkret tilladelse, jf. miljøbeskyttelses-
lovens § 19 at anvende bygge- og anlægsaffald (herunder jord) som
erstatning for andre materialer. Der er tilfælde, hvor der ikke stilles
krav om tilladelse. Det gælder eksempelvis nyttiggørelse af uforu-
renet jord til anlæg af veje, pladser eller støjvolde. Disse tilfælde vil
være reguleret efter restproduktbekendtgørelsen.
Miljøministeren har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som
oplyser, at Restproduktbekendtgørelsen fastsætter reglerne om an-
vendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald
til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforure-
net bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden
af affald, der skal deponeres eller forbrændes, og på at reducere rå-
stofforbruget. Jord, der er omfattet af restproduktbekendtgørelsen,
kan uden tilladelse anvendes til de formål, som er angivet i be-
kendtgørelsen. For at kunne nyttiggøre jord, som ikke er omfattet
af restproduktbekendtgørelsen, skal der til miljømyndigheden an-
søges om en § 19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Jf. affaldsstatistikken blev 69 pct. af det anmeldte forurenede jord
og 91 pct. af det anmeldte uforurenede jord i 2019 sendt til anden
endelig materialenyttiggørelse, hvor det erstattede primære råstof-
fer. Det bemærkes, at en del af den jord, forurenet som uforurenet,
der før 2018 er indberettet som deponeret, i virkeligheden er blevet
opbevaret midlertidigt for til sidst at blive nyttiggjort. Miljøstyrel-
sen har efterfølgende gjort indberetterne opmærksomme på dette
og fået omregistreret større mængder, således at tallene for 2018
og 2019 i højere grad afspejler den faktiske affaldsbehandling af
jorden.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht