B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil kommentere på den faglige kritik, der er blevet fremført i dagspressen via B.T., hvor flere fremtrædende specialister påpeger, at der efter deres vurdering vil være en stigende risiko for stormflod i København, såfremt Lynetteholmen gennemføres som planlagt, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

20. januar 2022

2021-3821

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 1. december 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Spørgsmål nr. 5:

Vil ministeren kommentere på den faglige kritik, der er blevet

fremført i dagspressen via BT, hvor flere fremtrædende specialister

påpeger, at der efter deres vurdering vil være en stigende risiko for

stormflod i København, såfremt Lynetteholmen gennemføres som

planlagt?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-

selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:

”Som det fremgår af Københavns Kommunes Stormflodsplan 2017,

skal København stormflodssikres både mod nord og syd. Med

stormflodsplanen har Københavns Kommune valgt en ydre sikring

af København, der kan beskytte havnen og de ydre kyster med

dæmninger, diger og porte på tværs af havnen ved Trekroner i det

nordlige indløb til København og lige syd for motorvejsbroen ved

Kalveboderne. Ligeledes vil lignende løsninger skulle etableres ved

Nordhavn, Svanemøllen samt på Amager.

Lynetteholm udgør ved færdig etablering af perimeteren i 2025 et

delelement af stormflodssikringen mod nord, idet man med halv-

øen undgår at skulle anlægge et højt dige fra Refshaleøen til Kron-

løbet, som Københavns Kommune anslår ville have kostet omkring

800 mio. kr. Da det ikke er muligt at anlægge hele den ydre sikring

på samme tid, vil der være tidsmæssige forskydninger ift., hvornår

de enkelte delementer er etableret. Frem til, at den samlede ydre

løsning er etableret, kan de enkelte delelementer i vandområdet

have individuelle påvirkninger af en eventuel stormflodssituation

Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og af baggrundsrap-

port om hydrologi s. 150, vil Lynetteholm bidrage til en marginal

B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil kommentere på den faglige kritik, der er blevet fremført i dagspressen via B.T., hvor flere fremtrædende specialister påpeger, at der efter deres vurdering vil være en stigende risiko for stormflod i København, såfremt Lynetteholmen gennemføres som planlagt, til transportministeren

Side 2/2

opstuvning af vand ved visse former for stormflod i havneløbet på

op til 2-2,5 cm, mens der langs Lynetteholms østlige perimeter i

Øresund vil ske en sænkning af den maksimale vandstand på op til

3 cm. Det ville i nogle tilfælde have kunne betyde en forskel under

en situation som ved stormen Bodil i 2013, hvor der blev målt op til

168 cm højvande. Men det afhænger af mange forhold såsom en

storms udvikling og tilhørende vindretninger og dermed også bøl-

gepåvirkning mv., som udfolder sig lidt anderledes med anlæg af

Lynetteholm.

Med Lynetteholm skal der ikke anlægges et højt dige fra Refshale-

øen til Kronløbet, der givetvis også ville have haft en marginal, lo-

kal påvirkning på vandstanden ved visse former for stormflod.

Det er pt. uklart, hvornår det samfundsøkonomisk giver mening at

anlægge den fulde stormflodssikring mod nord inklusive en dok-

port ved Lynetteholm. Fornyede klimaberegninger og besparelsen

på 800 mio. kr. har ført til, at Københavns Kommune i sin risiko-

styringsplan fra 2021 vil genberegne tidspunktet for stormflodssik-

ring mod nord som følge af en forventet bedre samfundsøkonomi i

en tidligere sikring.”

Det bemærkes, at besparelsen ved anlæg af Lynetteholm på ca. 800

mio. kr. betyder, at det bliver samfundsøkonomisk rentabelt at

bygge portløsningen i Kronløbet – og dermed den fulde storm-

flodssikring i nord – tidligere end ellers. Det skal i øvrigt bemær-

kes, at kystbeskyttelse er decentralt organiseret ved, at kystbeskyt-

telse i udgangspunktet er lodsejernes ansvar, mens kommunerne

har myndighedsansvaret. Det er Københavns Kommune, der er an-

svarlig myndighed for kystbeskyttelse af byen, og det er også kom-

munen, der vil kunne svare på konkrete spørgsmål om undersøgel-

ser og planer for kystbeskyttelse af byen.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht