Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt
2516359_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministeren oplyse, om de seneste prognoser for havstigning og
ekstremt vejr påvirker aktuelle byudviklingsområder, hvad angår
kotehøjder for nybyggeri i forhold til aktuelle kotehøjder, og hvilke
mængder jord vil dette i givet fald lægge beslag på de næste 30 år?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”Det fremgår af retningslinjerne i Københavns Kommunes Kom-
muneplan 2019, at
”København skal sikres mod stormflod ved et
ydre sikringsanlæg, der skal planlægges som en samlet løsning,
som tager højde for behov for koordinering med nabokommuner.
Fastlæggelse af sikkerhedsniveauet for oversvømmelse fra havet
skal ske bl.a. med udgangspunkt i kommunens Stormflodsplan
2017 samt yderligere analyser. Valg af et sikkerhedsniveau for
hele byen skal danne grundlag for fastlæggelse af egentlige areal-
reservationer til anlæg og linjeføring for en ydre sikring. Det skal
generelt undersøges, om investeringer i stormflodssikring kan og
skal kobles med andre udviklings- og infrastrukturprojekter.”
I afsnittet ”Forebyggelse af skader ved oversvømmelse” står: ”I
planlægningen af de kystnære dele af kommunen skal der generelt
tages højde for en fremtidig havvandsstigning, med deraf følgende
oversvømmelsesrisiko, og for en stigende grundvandsstand. Beho-
vet for lokal terrænregulering og anden tilpasning skal vurderes
konkret.
B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm., om de seneste prognoser for havstigning og ekstremt vejr påvirker aktuelle byudviklingsområder, hvad angår kotehøjder for nybyggeri i forhold til aktuelle kotehøjder, og hvilke mængder jord dette i givet fald vil lægge beslag på de næste 30 år, til transportministeren
2516359_0002.png
Side 2/2
I de udpegede områder med oversvømmelsesrisiko som vist på
kortet (KP19 Retningslinjer, Klimatilpasning) skal lokalplaner
sikre, at byggeri med afværgeforanstaltninger som udgangspunkt
sikres til de angivne vandstandsniveauer i KP19’s retningslinjer.
Der skal tages højde for dynamisk udbredelse af oversvømmelse og
i bølgeudsatte områder om fornødent også for et tillæg til sikring
imod overskylning og lign.”
By & Havn er ikke bekendt med en nærmere opgørelse eller vurde-
ring af jordbehov i den forbindelse, da der, som det fremgår, vil
være tale om en konkret vurdering af behovet for lokal terrænregu-
lering og anden tilpasning. By & Havn bemærker endvidere, at der
de seneste år er genereret betydelige mængder overskudsjord fra
bl.a. byudvikling.
By & Havn bemærker, at Kommuneplan 19 blev vedtaget i 2020 og
således forud for FNs Klimapanels (IPCC) seneste delrapport fra
2021.”
Jeg vil i øvrig henvise til svar på spørgsmål 5 og 23 til B 25.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht