Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren oplyse, hvad de centrale forskelle er rent teknisk
mellem at gennemføre den stormflodsplan, som Københavns Kom-
mune vedtog i 2017 hvad angår stormflodssikring mod nord, sam-
menlignet med Lynetteholmprojektet, og hvori består de væsent-
ligste forskelle i mulige effekter på havmiljøet og på slamflytning?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”Der er ikke gennemført en nærmere projektering eller miljøvurde-
ring af en løsning, der alene består af en dæmning og porte, som
beskrevet i Københavns stormflodsplan fra 2017. En dæmningsløs-
ningen i forbindelse med stormflodsplanen fra 2017 er også be-
skrevet kombineret med et jordopfyld ved Trekroner.
I notatet ”Opdateret overslag for sikring af København mod storm-
flod”, april 2017 (version 6) udarbejdet af COWI for Københavns
Kommune, som var et bilag til Stormflodsplanen i 2017, er der op-
stillet et foreløbigt anlægsoverslag for en dæmning på 1,25 km ud-
for Trekroner med en kronehøjde på 6 meter til ca. 800 mi0. kr.
På daværende tidspunkt var der betydelig usikkerhed om de geo-
tekniske forhold. Det fremgår bl.a., at ”det er usikkert, hvad aflej-
ringerne oven på kalken består af. Længere mod nord ved Kryds-
togsterminalen er der tykke lag af gytje. Hvis dette også er tilfældet
her, vil det kræve udskiftning eller forstærkning af havbunden før,
der kan foretages direkte fundering af dæmningen.”