B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om ministeren er enig i den socialdemokratiske ordførers fremstilling under førstebehandlingen og enig i, at metroen ved en fremtidig Bodilstorm, f.eks. i 2025, som nævnt af ordføreren, vil være bedre beskyttet med Lynetteholmen end uden, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

20. januar 2022

2021-3821

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 24:

Under 1. behandlingen af forslaget fremførte den socialdemokrati-

ske ordfører som kommentar til en eventuel udsættelse af etable-

ringen af Lynetteholmen, og under henvisning til Bodilstormen i

2013, at ”den københavnske metro var 2 centimeters vandstand fra

at blive oversvømmet. Hvis der indtræffer en sådan stormflod,

mens vi sidder her og snakker i Folketinget, så vil det få katastro-

fale konsekvenser for vores hovedstad.” Er ministeren enig med

ordførerens fremstilling og enig i, at metroen ved en fremtidig Bo-

dilstorm – f.eks. i 2025 som nævnt af ordføreren – vil være bedre

beskyttet med Lynetteholmen end uden? Og kan ministeren be-

kræfte, at DHI i deres rapport om Lynetteholms effekt på vand-

standen tværtimod peger på, at der sker en opstemning som for-

øger vandstanden yderligere?

Svar:

Der fremgår følgende af Københavns Kommunes Stormflodsplan

2017:

”Man kan stormflodssikre København ved hjælp af en indre eller

en ydre løsning.

ydre

løsning kan beskytte havnen og de ydre kyster med dæm-

ninger, diger og porte på tværs af havnen ved Trekroner i det nord-

lige indløb til København og lige syd for motorvejsbroen ved Kalve-

boderne. Ligeledes vil lignende løsninger skulle etableres ved

Nordhavn, Svanemøllen samt Amagers østkyst.

indre

løsning kan beskytte havnen med sikring langs alle kaj-

kanterne i Københavns indre havn samt ved Nordhavn, Svanemøl-

len og Amagers østkyst. Den største forskel fra den ydre sikring er

etableringen af 56 km forhøjede kanter og diger langs havnen. Den

indre løsning vil i betydelige omfang føre til højere kajanlæg med

forringede byrum og adgang til vandet.

B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om ministeren er enig i den socialdemokratiske ordførers fremstilling under førstebehandlingen og enig i, at metroen ved en fremtidig Bodilstorm, f.eks. i 2025, som nævnt af ordføreren, vil være bedre beskyttet med Lynetteholmen end uden, til transportministeren

Side 2/2

Det vurderes, at den ydre løsning med dæmninger, diger og porte

samlet set er den bedste løsning af de to. Grunden til det er, at den

ydre løsning vurderes at være mere fleksibel ift. den fremtidige by-

udvikling og havvandsstigning, have lavere anlægsomkostninger,

kortere anlægstid og give færrest indgreb i byen og havnen. Ligele-

des vurderes det, at det giver mulighed for at benytte den eksiste-

rende havnefront rekreativt.”

Metroselskabet, Sund & Bælt og andre infrastrukturselskaber har i

praksis en nultolerance for, at deres anlæg bliver oversvømmet.

Det er godt, for vi kan ikke risikere, at metroen, Øresundstunnelen

eller andre vitale anlæg bliver oversvømmet, ødelagt og skal være

lukket i årevis med store økonomiske konsekvenser og praktiske

problemer for befolkningen og erhvervslivet til følge. Hvis der ikke

etableres en ydre løsning, må det derfor forventes, at disse selska-

ber vil investere i individuelle løsninger, der beskytter deres egne

aktiver. Disse individuelle løsninger vil imidlertid kun i begrænset

omfang bidrage til en samlet stormflodssikring af København.

Jeg vil i øvrigt henvise til svar på spørgsmål 5 og 23 til B 25.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht