B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om der i Lynetteholmens beregningsgrundlag er indregnet øget slid på vejnettet i København grundet den øgede transport i forbindelse med lastbilkørsel af jord m.m. ved opførslen af Lynetteholmen, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

Pia Lindgren

Fra:

Emne:

TMFKP Sekretariat

Svar på spørgsmål stillet af MB Gorm Gunnarsen (Ø) om lastbilkørsel til projektet Lynetteholm

den 24. november 2021, eDoc nr. 2021-0378475

Høj

Prioritet:

Fra: TMFKP PARC Rådhuspost

Sendt: 9. december 2021 15:57

Til: Gorm Gunnarsen (Borgerrepræsentationen)

Emne: Svar på spørgsmål stillet af MB Gorm Gunnarsen (Ø) om lastbilkørsel til projektet Lynetteholm den 24.

november 2021, eDoc nr. 2021‐0378475

Prioritet: Høj

Kære Gorm Gunnarsen, MB

På vegne af vicedirektør Karsten Biering Nielsen, Plan, Analyse, Ressourcer og CO2‐reduktion, fremsendes svar på

dine spørgsmål af 24 november 2021 vedrørende lastbilkørsel til projektet Lynetteholm.

Med venlig hilsen

Erik Schunck

Fuldmægtig

PARC Sekretariat

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion

B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om der i Lynetteholmens beregningsgrundlag er indregnet øget slid på vejnettet i København grundet den øgede transport i forbindelse med lastbilkørsel af jord m.m. ved opførslen af Lynetteholmen, til transportministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

TMF Klima (3195)

Svar vedrørende lastbilkørsel til projektet Lynetteholm

Gorm Anker Gunnarsen (Ø) har den 24. november 2021 stillet følgende

spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Spørgsmål

1. Hvor meget forventes det, at de lastbiler, som skal køre jord til

projektet på Lynetteholm, vil slide på de københavnske veje? Herunder

hvor meget lastbilerne

–

inkl. vejstøv fra slid på asfalt, på dæk og på

vejstriber

–

vil forurene både til atmosfæren - herunder i form af CO2 -

og potentielt i Københavns Havn og i Øresund?

2. Hvad vil meget dette ekstra slid på vejene koste de københavnske

skatteydere årligt over de næste cirka 30 år?

3. Hvordan stemmer den øgede forurening fra lastbilerne overens med

de målsætninger for hhv. luft og vandet i havnen, som Københavns

Kommune har?

4. Og sidst men ikke mindst vil jeg meget gerne vide, om der er lavet

beregninger på

–

og i givet fald hvor meget

–

disse lastbilkørsler vil

bidrage til de luftvejslidelser og den overdødelighed, der i forvejen er

blandt københavnerne? I opgørelsen bør også indgå belastning fra støj.

Spørgsmålene er suppleret med følgende:

”Henvendelsen

er baseret på en kritik af mangler ved miljø-

undersøgelser og inddrager ekspert-udsagn, som jeg ønsker inddraget

i besvarelsen”.

Svar

Kære Gorm Anker Gunnarsen

Jeg vil gerne starte med at beklage forsinkelsen af besvarelsen.

Besvarelsen på de fire spørgsmål kommer her:

Inden vedtagelsen af anlægsloven for anlæg af Lynetteholm

gennemførte Trafikstyrelsen en Miljøkonsekvensvurdering af anlæg af

Lynetteholm. Her blev det vurderet, at da antallet af jordtransporter

forventes at være uændret i forhold til i dag:

”

De beregnede stigninger i

tung trafik omkring Lynetteholm udgør den samme trafik, som i dag

kører til Nordhavn. Flytning af destinationen fra Nordhavn til

Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-

reduktion

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

09-12-2021

Sagsnummer i F2

2021 - 8924

Dokumentnummer i F2

664585

Sagsnummer i eDoc

2021-0378475

Lynetteholm vil derfor give en aflastning af flere vejstrækninger

omkring Nordhavn, af samme størrelsesorden, som merbelastningen

ved Lynetteholm.”

Da omfanget af trafik forventes at være uændret, må det antages, at der

helt overordnet set ikke vil ske væsentlige ændringer i sliddet på

vejnettet, inkl. vejstøv fra slid på asfalt, dæk og vejstriber.

I baggrundsrapport

”Lynetteholm, Luft og klima”

til Miljøkonsekvens

rapporten for anlæg af Lynetteholm fremgår s. 34-35, at CO2-

udledningen for jordtilkørsel ligger i intervallet mellem 1.625 tons/år og

1.768 tons/år, afhængig af kørselsscenarie. Med det generelt skærpede

fokus på at mindske CO2 udledningen samt ny lovgivning i EU, hvad

angår krav til maksimal udledning af CO2 fra nye lastbiler, forventes

fremtidens lastbiler at blive ændrede, med henblik på at mindske

udledningen af CO2.

Lokalt set vil den øgede mængde lastbiler medføre en større belastning

med NOx. Vejdirektoratet gennemførte i 2015 undersøgelser af

luftkvaliteten langs statsveje, der viste, at der var enkelte steder langs

statsvejene, hvor grænseværdien for NO2 var overskredet, blandt andet

langs Motorring 3 omkring København. Undersøgelsen viste også, at

der kun var meget små ændringer af luftkvaliteten ved afstande over 50

meter og der var ingen overskridelser af partikelkoncentrationen ved

boliger langs statsvejene. Der kører i størrelsesordenen 100.000 biler i

alt (let og tung trafik) pr. døgn på Motorring 3. Beregninger for en

motorvej med lidt lavere trafikniveau end Motorring 3 (ca. 30.000 biler i

alt/døgn) viser koncentration af NO2, der svarer til mellem ca. 1/4 - 1/3

af grænseværdien. På baggrund af disse undersøgelser og prognosen

for jordtransporter samt de gode muligheder for effektiv fortynding af

udledningerne i det relativt åbne område, er det vurderet (s. 35-36) i

baggrundsrapport

”Lynetteholm, Luft og klima”

til

Miljøkonsekvensrapporten for anlæg af Lynetteholm, at den forøgede

påvirkning af den lokale luftkvalitet i driftsfasen generelt vil være lille.

Forvaltningen har i dag ikke en præcis viden om hvilken forurening af

overfladevand, herunder havnen og Øresund, der stammer fra

lastbilkørsel og jordtransporter. Dog vil vejvandet på langt de fleste dele

af det eksisterende vejnet blive ført til fælleskloak og derfor blive renset

på renseanlæggene. Da jordtransporterne primært kører på de større

veje, vil langt det meste vejvand blive ført til renseanlæg. Helt ude på

Nordhavn kører lastbilerne på veje, som leder ud i havnen via By &

Havns gamle regnvandsledninger, men forureningsniveauet er ikke

undersøgt. Alle belægninger på det kommende modtageområde, og

eventuelt karteringsområde og på vaskepladsen, vil blive forsynet med

tæt belægning og opsamling af overfladevand. Derudover skal den

kommende nye adgangsvej langs Prøvestenen have en

udledningstilladelse, hvor man forholder sig til målsætningerne for

vandmiljøet.

Jorden, der forventes at blive håndteret på Lynetteholm, er jord der skal

bortskaffes fra bygge- og anlægsprojekter. Nordhavn er blevet fyldt op

på samme måde. I hovedstadsområdet er der gennem en del år

produceret 2-3 mio. tons ren og ikke rensningsegnet forurenet jord

årligt i forbindelse med anlægsarbejder. Københavns Kommune har

pligt til at anvise en bortskaffelsesmulighed for jord, der opgraves i

kommunen. Kapaciteten for modtagelse af jord i Nordhavn er opbrugt.

Miljøstyrelsen har givet en godkendelse til midlertidig opfyld i af jord

Nordhavn indtil nyttiggørelsesanlægget Lynetteholmen kan tages i

brug.

Langt det meste af den deponerede jord i Nordhavn kommer fra

Frederiksberg og Københavns Kommune, og hvis denne jord ikke skal

afleveres på Lynetteholm fremover, vil den skulle transporteres gennem

og ud af byen til et egnet deponi. Det vil betyde øget kørsel med

lastbiler og dermed yderligere slid på veje samt en øget udledning af

. Det vil fremover være andre dele af vejnettet i Københavns

Kommune, der bliver belastet, men samlet set forventer Teknik- og

Miljøforvaltningen ikke at luftforureningen og sliddet på vejene ændres

i forhold til i dag. Jordtransporterne forventes derfor heller ikke at

medføre en ændret påvirkning af vandet i Københavns Havn eller

Øresund.

Da antallet af lastbiler forventes at være det samme som i dag, vurderer

Teknik- og Miljøforvaltningen, at sliddet på vejene principielt vil svare til

det slid, der er i dag, men sliddet vil ske på andre dele af vejnettet.

Lastbilkørsel slider meget på vejene, så det vil kræve større vedligehold

på den del af vejnettet, der fremover bliver belastet. Sliddet på vejene

på Nordøstamager vil øges, mens sliddet på veje på Østerbro og

Nordhavn vil mindskes og her vil udgifterne også mindskes.

Som omtalt i svar på spørgsmål 1 og 2 forventes der ikke at være tale om

en øget forurening. Forureningen fra jordtransporterne vil fortsætte

som i dag, men de vil belaste andre dele af byen. Forurenet vejvand fra

lastbiltransport langs den nye adgangsvej bliver håndteret i de

udledningstilladelser, kommunen skal meddele, hvor man forholder sig

til målsætningerne for vandmiljøet.

I Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 fremgår det, at

håndteringen af overskudsjord i et projekt så vidt muligt skal ske i en

helhedsorienteret og bæredygtig proces. Overskudsjord skal så vidt

muligt håndteres lokalt, så kostbar og miljøbelastende flytning undgås,

fx gennem nyttiggørelse i klimasikring, støjafskærmning, erstatning for

råstoffer, rekreative landskaber mv.

Jf. svaret på spørgsmål 1 vurderes det i Miljøkonsekvensrapporten for

anlæg af Lynetteholm, at omfanget af jordtransporterne vil være

nogenlunde uændret og udledningen af NOx og partikler vurderes at

ligge under grænseværdierne. Der er ikke lavet beregninger på, om

jordtransporterne vil bidrage til luftvejslidelser og en øget dødelighed

blandt københavnere.

I principaftalen mellem kommunen og staten Lynetteholmen fra 2018

indgår også en aftale om at etablere en østlig ringvej, der vil lede en del

af biltrafikken

–

især den gennemkørende trafik, udenom centrum og

hermed formodentligt nedsætte luftforureningen i Indre By mv.

Svaret er offentligt tilgængeligt på kk.dk/artikel/spørgsmål-til-teknik-

og-miljøudvalget.

Karsten Bierring Nielsen

vicedirektør