Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren oplyse, om der i Lynetteholmens beregningsgrund-
lag er indregnet kompensation til beboere, der grundet øget lastbil-
kørsel af jord mm. vil opleve store støjgener i forbindelse med at bo
i deres bolig?
Svar:
Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at anlægget af
Lynetteholm ikke i sig selv genererer mere jord eller transport af
jord. Forskellen som etableringen af Lynetteholm medfører er,
hvorhen overskudsjorden skal køres. Indtil videre har det været til
modtageanlægget i Nordhavn, som imidlertid er næsten fyldt op.
Med anlægget af Lynetteholm vil jorden i fremtiden skulle køres til
Refshaleøen.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”I den periode, hvor Lynetteholm modtager jord (driftsfasen) vil
der opstå trafikstøj fra jordtransporter på de vejstrækninger, hvor
der vil være en stigning i antal lastbiler. Ved en fremskrivning af
trafikmængder til år 2035 og en opgørelse af trafikmængden, der
knyttes til jordtransport, er det beregnet, at påvirkningen fra pro-
jektet kan bidrage med omkring 2 dB på vejstrækningerne: Prøve-
stensbroen, Refshalevej ved modtageanlægget, Uplandsgade,
Vermlandsgade Vest og Ved Stadsgraven. Med etablering af ny ad-
gangsvej, vil påvirkningen på flere veje være omkring 1-2 dB, som
er en netop hørbar til meget lille ændring af trafikstøjen. Det er i
MKR for Lynetteholm vurderet, at denne påvirkning ikke er væ-
sentligt.