B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

NOTAT

Emne:

Spørgsmål som opfølgning på mødet den 12. oktober 2021

om klapning

Opfølgende spørgsmål.

4. november 2021

S-20210622-0838

D-20211018-156553

By & Havn har den 15. oktober modtaget en række spørgsmål fra Ellen Hvidt

Thelle, teknisk direktør i Stevns kommune, på vegne af de borgmestre, som deltog

i mødet den 12. oktober mellem transportministeren og KKR Sjælland om klapning.

Besvarelse

Spørgsmål om projektet som opfølgning på mødet:

Spørgsmål 1)

Kan I sende:

- oplægget (slides) fra mødet i tirsdags

- de supplerende redegørelser, som I henviste til på mødet?

- den (kommende) 3rd opinion vedr. saltpåvirkningen, som udarbejdes på svensk

foranledning?

Svar 1.

Oplægget vedhæftes fremsendelsesmailen til TRM.

De supplerende redegørelser kan hentes på følgende link:

https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Miljoevurdering/Lister/VVM-liste?project=Lynette-

holm

under følgende temaer:



Høring af supplerende MKR for Lynetteholm med frist 2. maj 2021, bl.a.

om vandkvalitet, Danmarks havstrategi og Øresund Nord og Køge Bugt.

Temarapport om klapning og uddybning af sejlrende med bilagsrapport i

høring til 17. februar 2021

Miljøkonsekvensrapport om anlæg af Lynetteholm med tilhørende bag-

grundsrapporter m.v. fra november 2020 i høring til 25. januar 2021

Dokumenterne er for omfangsrige til at fremsende pr. mail, hvorfor linket ovenfor

anbefales.

Når rapporten fra det hollandske firma, Deltares, om modelberegningerne i miljø-

konsekvensrapporten (VVM’en for Lynetteholm) foreligger, vil den blive fremsendt

til mødedeltagerne.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 2

Spørgsmål 2)

Kan I forklare, hvor mange prøver der bliver taget, mens opgravningen foregår, så

man er sikker på, at der ikke klappes sediment, som overskrider aktionsværdierne?

Svar 2.

Der bliver ikke taget nye prøver af selve materialet der graves op, da By & Havn al-

lerede har foretaget miljøboringer i havbunden til brug for miljøkonsekvensvurderin-

gerne. Til gengæld vil selve klapningen blive kontrolleret og overvåget, så det sik-

res at de foretagne miljøvurderinger overholdes.

I miljøkonsekvensrapport for uddybning af sejlrende og klapning i Køge Bugt, de-

cember 2020, fremgår af afsnit 3.4, at der er foretaget 39 prøveboringer langs Ly-

netteholms Perimeter og yderligere 11 prøveboringer i ”Svælget” syd for Middel-

grunden, hvor der skal foretages uddybning af sejlrende. På baggrund af disse

prøver, er der skabt et grundigt kendskab til forureningsindholdet i havbundsmateri-

alet og hvorhenne forureningen er placeret. Afhængig af forureningsniveau bliver

materialet klassificeret som værende under nedre aktionsniveau, mellem nedre og

øvre aktionsniveau og over øvre aktionsniveau. Materialer over øvre aktionsniveau

bliver deponeret og ikke klappet.

Herudover har By & Havn udført prøvegravninger i sommeren 2021 på fem repræ-

sentative steder langs Lynetteholms perimeter som viser, at havbundsmaterialet er

mere sammenhængende og klumpet end forudsat i spredningsberegningerne i mil-

jøkonsekvensrapporten, hvilket vil medføre en endnu mindre spredning af tungme-

taller og forurenende stoffer, da materialet vil synke hurtigere til havbunden.

For materialerne til klapning gælder det, at indholdet af miljøfremmede stoffer lig-

ger under det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter for havmiljøet. For

hovedparten af materialerne er indholdet af miljøfremmede stoffer under bag-

grundsniveauet for havområdet, hvilket fremgår af miljøkonsekvensrapporten og

Implementeringsredegørelsen side 81.

For at sikre, at klapningen af havbundsmateriale holder sig inden for miljøkonse-

kvensrapporten har myndighederne fastlagt vilkår i Implementeringsredegørelse

(vilkår 5.3.1 – 5.3.5). By & Havn skal således overvåge og kontrollere miljøpåvirk-

ningen før, under og efter klapningen i forhold til vandkvalitet, sediment, bund-

fauna, og at der ikke sker påvirkning af Natura 2000-områder i dansk og svensk

farvand.

By & Havn er ved at færdiggøre et omfattende overvågnings- og kontrolprogram i

overensstemmelse med vilkårene 5.3.1 - 5.3.5, der skal godkendes af Miljøstyrel-

sen. Overvågningsprogrammet vil bl.a. bestå af en kombination af målestationer på

havbunden, skibe der pejler sedimentspredningen og et avanceret prognosesy-

stem, så der ikke klappes, når strømforholdene er ugunstige.

Spørgsmål 3)

Hvilke andre alternativer til klapning har I undersøgt?

Spørgsmål 4).

I har i oplægget på mødet lagt vægt på, at en komprimering af materialet ville for-

dyre projektet markant. Hvor meget ville projektet blive fordyret, og hvor længe vil

anlægsperioden forlænget ved en komprimering af materialet?

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 3

Spørgsmål 5)

Har I overvejet at deponere en større del klapmaterialerne på land, hvor det er let-

tere at holde styr på de miljøfarlige stoffer?

Spørgsmål 6)

Har I overvejet at indbygge klapmaterialerne i et område af Lynetteholms areal, så-

ledes at man holder forureningen hvor den i forvejen er?

Svar 3, 4, 5 og 6.

Da der er en nær sammenhæng mellem de fire spørgsmål, besvares de samlet.

Hovedparten af gytjen, der skal klappes i Østersøen ved Køge Bugt, kommer fra

en bundudskiftning i forbindelse med etableringen af Lynetteholms perimeter, da

gytjen ikke har en tilstrækkelig geoteknisk stabilitet. Det havbundsmateriale (gytje),

som skal klappes er således et blødt organisk materiale med forholdsvist stort

vandindhold og er på grund af denne konsistens uegnet som opfyldsmateriale.

Fremgangsmåden med bundudskiftning er almindeligt anvendt, og blev også brugt,

da Nordhavn blev udvidet i 2010-2013, hvor der blev klappet på de samme plad-

ser, som der aktuelt er givet miljøtilladelse til i forbindelse med anlægsloven.

Det er netop erfaringerne fra Nordhavnsudvidelsen, der har været medvirkende til

valget af de to klappladser til brug for Lynetteholm. Valget af klappladserne er be-

grundet i, at de sammenlignet med andre mulige klappladser, a) er placeret tæt på

København, b) er placeret langt fra land, og c) har tilstrækkelig kapacitet til mæng-

derne fra Lynetteholm. Endelig viser miljøkonsekvensvurderingerne, at der ikke er

væsentlige miljøpåvirkninger som følge af klapning på pladserne.

By & Havn er efter aftale med Transportministeriet i gang med en redegørelse for

alternativer til de valgte klappladser. De foreløbige undersøgelser viser dog, at der

ikke findes alternative klappladser, som er tættere på København, tilstrækkeligt

langt fra kysten og med den nødvendige kapacitet. Se også svar på spørgsmål 7.

Alternativet til en bundudskiftning kunne være at udføre en vertikal dræning og-

komprimering af gytjen, inden perimeteren etableres.

En vertikal dræning og komprimering med henblik på at kunne etablere perimeter-

konstruktionen ovenpå gytjen er blevet undersøgt, men er af flere årsager vurderet

til ikke at være en attraktiv teknisk og miljømæssig mulighed. Dræningen kræver et

net af tætsiddende vertikale drænrør for effektivt at kunne lede det bortpressede

vand bort. Komprimeringen af gytjelaget foretages ved at tilføre ekstra mængder

sand og sten ovenpå for at sikre tilstrækkelig sammentrykning af gytjelaget. Når

sammentrykningen eller komprimeringen af gytjen er afsluttet efter en tidsperiode,

der skal måles i måneder og år, kan de overskydende sand- og stenmaterialer fjer-

nes, og den permanente stendæmning kan nu endelig opbygges. Udførelsesperio-

den vokse relativt meget sammenlignet med den forventede afslutning af såvel

fase 1 som fase 2 i 2025, og ibrugtagningen af nyttiggørelsesanlægget må tilsva-

rende udsættes.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Det er vurderingen, at der skal anvendes op mod 5 mio. m

sand eller 10 mio. tons

til det komprimerende sandtæppe. Sandet skal indvindes på havbunden fra et god-

kendt indvindingsområde på havet og sejles til Lynetteholm. Denne løsning ville

derfor medføre et meget større behov for materialeindvinding end hvis gytjen klap-

pes. Udførelsesmetoden bliver med det store materialeforbrug ressource- og om-

kostningstung.

Derudover vil placering af gytje i Lynetteholm uden en færdig perimeter, som er det

som udløser behovet for fjernelse af gytjen, indebære en miljømæssig risiko for

spredning af sediment tæt på ålegræshabitater mv., som vokser på lavt vand.

Fordi gytjen er uegnet som materiale til nyttiggørelse og fordi gytje skal opgraves

før Lynetteholm kan etableres, kan gytje ikke deponeres i Lynetteholm, men skal i

stedet klappes på en eksisterende klapplads efter en konkret miljøgodkendelse,

som er indeholdt i anlægsloven.

Den del af gytjen, som er forurenet, og som kan klassificeres som over øvre akti-

onsniveau, deponeres i det eksisterende Lynettedepot på Refshaleøen. Kapacite-

ten i Lynettedepotet vil herefter være opbrugt.

By & Havn har undersøgt, om det er muligt at deponere den rene og lettere forure-

net del gytjen i depot på land. Det viser sig, at der i Danmark kun er ét depot, som

kan modtage store mængder lettere forurenet havbundsmateriale fra Lynetteholm.

Det er et depot i Nordjylland, hvor det er muligt at deponere forurenet havbunds-

materiale fra andre vandområder. Området er beliggende ved Limfjorden, meget

langt fra Lynetteholms projektområde.

Deponering her vil således betyde, at materialet skal sejles ca. 250 km fra opgrav-

nings- til deponeringsstedet. Hvis det antages at der benyttes pramme med kapaci-

tet på ca. 1000 m3 pr. pram vil dette betyde, at der skal sejles ca. 100 ture af

500km (frem og tilbage) for hver 100.000 m3 som skal deponeres. Ved en anta-

gelse om, at prammene sejler ca. 6 knob vil det tage omkring 1 døgn at sejle mate-

rialet fra opgravningsområdet til deponiet (og ligeledes 1 døgn at sejle retur til op-

gravningsområdet). På baggrund af ovenstående vurderes det, at en deponering af

forurenet havbundsmateriale i Nordjylland vil resultere i en væsentlig forøget CO₂

belastning og ligeledes vil have stor indflydelse på projektets tidsplan og økonomi.

Side 4

Spørgsmål 7)

Hvorfor kan slammet ikke håndteres i eller tættere på København, så dem der har

glæde af projektet også i højere grad håndterer de negative konsekvenser af pro-

jektet?

Svar 7.

Udover svarene på spørgsmål 3 – 6 kan følgende tilføjes. Det forurenede materiale

fra de øvre lag af gytjen deponeres i umiddelbar tilknytning til Lynetteholm i det ek-

sisterende depot til forurenet materiale. Den øvrige del af det afgravede havbunds-

materiale (gytje), holder sig inden for miljømyndighedernes grænseværdier, og vil

kun ved en omkostningstung og længerevarende proces kunne nyttiggøres på

land, jfr svarene oven for på spørgsmål 3 - 6. By & Havn har ikke kendskab til klap-

pladser tættere på København med tilstrækkelig kapacitet og i tilstrækkelig afstand

fra kysten. Se kort fra Miljøstyrelsens hjemmeside nedenfor.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 5

Spørgsmål 8)

Kan KKR Sjælland få adgang til undersøgelserne og deres resultater?

Svar 8.

Miljøkonsekvensrapporterne med baggrundsrapporter, som udgør undersøgel-

serne, ligger tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside, se ovenfor under

spørgsmål 1.

Spørgsmål 9)

Kan I forklare, hvad de afhjælpende handlinger er, hvis miljøtilstanden forringes ud

over den påvirkning, der er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen?

Svar 9.

Se svar på spørgsmål 2, ift. vilkår 5.3.1 – 5.3.5 og By & Havns overvågningspro-

gram.

By & Havn skal således udføre undersøgelser før, under og efter klapningen, som

dokumenterer, at klapningens eventuelle påvirkninger af miljøtilstanden ikke forrin-

ges eller skades ud over den påvirkning, der er beskrevet i miljøkonsekvensvurde-

ringen. Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for klapningen, skal godkende

overvågningsprogrammet og påvirkningen af miljøtilstanden. Hvis tilsynsmyndighe-

den vurderer, at de gældende vilkår overskrides, kan klapningen stoppes.

Nye metoder til klapning eller ændrede vilkår, skal godkendes af tilsynsmyndighe-

den. Hvis der er tale om større ændringer skal det godkendes af Trafikstyrelsen

som en projektændring i henhold til anlægslovens §4.

Spørgsmål 10)

Hvilke undersøgelser har og vil I gennemføre, inden klapningen går i gang (jf. im-

plementeringsredegørelsens vilkår 5.3.3 og 5.3.5)?

Svar 10.

Se svar på spørgsmål 2 og 9.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 6

Spørgsmål 11)

Mht. miljøundersøgelser, som I skal foretage for at lade udarbejde et forslag til mil-

jøundersøgelser, som dokumenterer miljøpåvirkningen ved klapning i forhold til

omgivelserne og i forhold til de Natura 2000-områder.

- Kan I oplyse,

hvordan

I vil gennemføre disse undersøgelser inden klapningen går

i gang?

- Hvilke undersøgelser vil I lave, mens klapningen pågår?

- Sikres det, jf. vilkår 5.3.5, at transekterne strækker sig helt fra klappladserne til

Natura 2000 områderne i Køge Bugt og i givet fald hvordan?

Svar 11.

By & Havn er ved at færdiggøre et omfattende overvågnings- og kontrolprogram i

overensstemmelse med vilkårene 5.3.1 - 5.3.5, der skal godkendes af Miljøstyrel-

sen. Overvågningsprogrammet planlægges at bestå bl.a. følgende elementer:



Gennemsejling af undersøgelsesområdet langs tre transekter med video-

optagelser for at give et samlet billede af havbundens udseende og be-

skaffenhed.



Udlægning af moniteringsstationer på havbunden til måling af bundfauna,

sedimentkemi og sedimentkoncentration. Moniteringsstationer placeres,

så de kan registre påvirkningen inden for klapområdet, mod svensk far-

vand og mod Køge Bugt.



Der tages videooptagelser og miljøprøver før og efter hver gravesæson.



Indledende transektmålinger af sedimentspredningen fra skibe, for at regi-

strere og forstå spredning under forskellige strømforhold.



Et avanceret prognosesystem, der på baggrund af forventede klapmæng-

der, målinger af den faktiske spredning og strømforhold, kan forudsige,

hvornår strømforhold er ugunstige, og klapning skal undgås.

Den endelige udstrækning af overvågningsområde, placering af målestationer mv.

vil blive fastlagt i dialog med tilsynsmyndighederne.

Spørgsmål omkring næringsstoffer og klapningen

Spørgsmål 12)

Er det korrekt forstået, at vilkår 6.1 i Implementeringsredegørelsen kun gælder for

den del af klapningen der foregår i perioden efter 31. december 2022?

Svar 12.

Ja, det er korrekt forstået.

Miljøministeriet har med vilkår 6.1 vurderet, at udledningerne af næringsstoffer til

vandområderne frem til 31. december 2022 kan rummes inden for rammerne af

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

Det fremgår af bemærkningerne til Forslag til Lov om Lynetteholm fremsat 28. april,

s. 49 at, merbelastningen fra Lynetteholm modsvares af tiltag i Københavns Kom-

mune:

”Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet re-

duktioner/bortfald af retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og

aktiviteter i kommunen, som samlet set mere end kompenserer for den merudled-

ning, som Lynetteholmen vil medfører”.

By & Havn forventer, at Vandområdeplan 2022-2027 bliver vedtaget i løbet af

2022, hvorefter det er muligt for By & Havn at vurdere Lynetteholms udledning af

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

næringsstoffer i forhold til påvirkning af den økologiske tilstand og miljømålet for

kystvandende, herunder Køge Bugt.

Den samlede udledning af næringsstoffer fra klapningen vil ikke udledes på samme

tid, men fordele sig over forventeligt 3 gravesæsoner, vinterhalvåret 2021-2022,

2022-2023 og 2023-2024. Udledningen fra første gravesæson er således blevet

vurderet at kunne rummes inden for den gældende vandområdeplan 2015-2021.

Side 7

Spørgsmål 13)

Hvis det er rigtigt forstået, hvordan opfyldes miljøkonsekvensrapportens forudsæt-

ning om, at merudledning af kvælstof til Køge Bugt skal kompenseres af reduce-

rende udledninger?

Svar 13.

Når vandområdeplan 2022-2027 er vedtaget, kan By & Havn og tilsynsmyndighe-

den vurdere, hvorvidt der skal foretages foranstaltninger, så den økologiske tilstand

og miljømål for kystområderne ikke forringes i overensstemmelse med vilkår 6.1.

Spørgsmål 14)

I miljøkonsekvensrapport fra d. 31. marts 2021 står der, at klapningen ikke vil

være til hinder for opfyldelsen og bevarelsen af målet om god økologisk og kemisk

tilstand – under forudsætning af at en merudledning af kvælstof til Køge Bugt kom-

penseres af reducerende udledninger som følge af København Kommunes spilde-

vandsplan.

Af Forståelsespapiret (mellem Transportministeriet, Københavns Kommune, 13

omegnskommuner og Frederiksberg Kommune) fremgår det, at ”Kompensation for

merudledning fra Lynetteholm er afstemt mellem Københavns Kommune, By &

Havn samt miljømyndighederne indtil udgangen af 2022.”

Kan I oplyse, hvordan man har ”afstemt” sig ud af en merudledning på samlet set

2.100 tons total-N (kvælstof) og 900 tons total-P (fosfor) til Østersøen og til hoved-

vandopland Køge Bugt?

Svar 14.

Jf. svar på spørgsmål 12. Bemærk dog at det kun er den del af næringsstofferne,

som overføres til vandfasen, som kategoriseres som merudledning, d.v.s. 21,3 ton

N og 0,9 ton P. Disse tal skal ses i relation til den samlede udledning i Køge Bugt

af kvælstof på 1.300 tons pr. år jfr. Vandområdeplan 2015-21 for Sjælland.

Spørgsmål 15)

I miljøkonsekvensrapporten henvises til en artikel fra 1981 – og ud fra denne doku-

mentation skønnes at max 1% af næringsstofferne overføres til vandfasen. En au-

stralsk artikel fra 2017 viser, at 0,6-5,3% af næringsstofferne overføres til vandfa-

sen. Når man skal klappe så store mængder sediment med samlet set et temmelig

stort indhold af kvælstof og fosfor, er det bekymrende, at der henvises til en 40 år

gammel artikel. Kan I fremsende dokumentation for, at kun 1 procent af nærings-

stofferne frigøres til vandfasen i Køge Bugt?

Lægges tallene i miljøkonsekvensrapporten til grund, så vil klapningen tilføre ho-

vedvandopland Køge Bugt og Østersøen ca. 21,3 ton N og 0,9 ton P i vandfasen.

Svar 15.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

By & Havns rådgivere Rambøll samt Miljøstyrelsen har vurderet, at angivelsen af

mængden af nærringstoffer, der frigives til vandsøjlen, er retvisende.

Side 8

Spørgsmål 16)

I implementeringsredegørelsen er der omfattende vilkår forbundet med udledning

af forventeligt 7,4 tons N og 1,3 tons P til hovedvandopland Øresund i 2023 – og

naturligvis krav om at denne udledning skal kompenseres af andre reducerende til-

tag.

Spørgsmål 17)

Kan I svare på, hvordan der i forbindelse med klapningen kan udledes ca. 21,3 ton

N og ca. 0,9 ton P til hovedvandopland Køge Bugt og Østersøen uden kompense-

rende tiltag, når dette netop er en forudsætning for konklusionerne i miljøkonse-

kvensrapporten?

Københavns Kommune udleder jo primært til hovedvandopland Øresund, og derfor

er det særlig interessant at få belyst, hvordan de reducerende tiltag i København

Kommunes spildevandsplan reducerer udledningen til hovedvandopland Køge

Bugt.

Svar 17.

Københavns Kommune har lavet eller vil lave en række tiltag, som bl.a. påvirker

udledningen fra Harrestrup Å, som har sit udløb i Kalveboderne og dermed også til

Køge Bugt (ved sydgående strøm). Derfor medfører kommunens indsats også en

reduceret kvælstofbelastning i Køge Bugt – og derfor er der sammenhæng mellem

merudledningen fra klapning og den reducerede udledning fra bl.a. de store spilde-

vandsanlæg i København. Miljøministeriet har med vilkår 6.1 vurderet, at påvirknin-

gen kan rummes inden for den gældende vandområdeplan 2015-2021, og at By &

Havn skal lave en plan for den kommende vandområdeplan 2022-2027, når den er

kendt.