B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

NOTAT

13. oktober 2021

2021-1108

Høringsnotat til udkast til bekendtgørelse om

afskæring af klageadgange i forbindelse med

anlæg af Lynetteholm

Transportministeriet sendte d. 8. september 2021 et udkast til be-

kendtgørelse om afskæring af klageadgange i forbindelse med an-

læg af Lynetteholm i offentlig høring. Fristen for høringssvar var d.

29. september 2021.

Nedenfor gennemgås de væsentligste bemærkninger til bekendtgø-

relsen. Der er ikke tale om en komplet gennemgang af samtlige til-

kendegivelser i de modtagne høringssvar, hvorfor der for det fulde

overblik henvises til selve høringssvarene.

I forbindelse med høringen har Transportministeriet modtaget hø-

ringssvar fra bl.a. følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening, DMI, Forbrugerrådet Tænk,

Erhvervsministeriet, FDM, Indenrigs- og Boligministe-

riet, Københavns Politi og Rigsrevisionen

har ikke haft be-

mærkninger til høringen.

Københavns Kommune

bemærker bl.a., at det vil være hen-

sigtsmæssigt, hvis der er en angivelse af, at bekendtgørelsen gælder

for en begrænset periode. Herudover spørger kommunen ind til,

hvad der skal forstås med henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen.

S/K Lynetten

stiller ligeledes spørgsmålstegn ved bekendtgørel-

sens tidsmæssige rækkevidde.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægslovens § 6 si-

ger, at transportministeren for en begrænset periode kan fast-

sætte regler, som afskærer klageadgangene inden for de love, som

er oplistet i bestemmelsen.

I forarbejderne til § 6 står der bl.a. følgende til bestemmelsen:

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 2/14

”Selve projektet er opdelt i en anlægsfase og en driftsfase. I den

forbindelse omfatter anlægsfasen konstruktionen af halvøens af-

grænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtageanlæg for

nyttiggørelse af overskudsjord. Anlægsfasen forventes færdig-

gjort 2025. Driftsfasen omfatter modtagelse af ren og forurenet

jord og opfyldning i Lynetteholm. Driftsfasen forventes at have en

varighed på ca. 30 år.

Afskæringen af klageadgange i medfør af den foreslåede § 6 ved-

rører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder m.v.

til brug for selve projektet. Når projektet er afsluttet, vil den be-

kendtgørelse, hvorefter transportministeren har afskåret klage-

adgange blive ophævet igen. Det er hensigten, at klageadgangene

efter de nævnte love vil blive afskåret frem til den samlede peri-

meter til Lynetteholmen, dvs. både fase 1 og 2-etableringerne,

samt anlæg af adgangsveje, dæmninger m.v., er færdige. Det be-

tyder på de foreliggende forudsætninger og tidsplaner, at klage-

adgangene genetableres ultimo 2024, evt. primo 2025. Forsinkes

projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene tilsvarende.”

Transportministeriet vurderer ikke, at det er nødvendigt at skrive

direkte ind i bekendtgørelsen, at den gælder for en begrænset pe-

riode, da det netop fremgår af § 1, at bekendtgørelsen finder an-

vendelse i forbindelse med anlægsfasen af Lynetteholm, som

netop er en begrænset periode, som forventeligt ophører ultimo

2024 eller primo 2025.

Københavns Kommune

spørger ind til, om bekendtgørelsen

skal forstås sådan, at afgørelser truffet i driftsperioden kan påkla-

ges.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af be-

kendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsen finder anvendelse i an-

lægsfasen med anlæg af Lynetteholm. Herefter ophæves bekendt-

gørelsen. Afgørelser der måtte blive truffet i driftsfasen af projek-

tet vil derfor ikke være omfattet af afskæringen af klageadgange,

og vil derfor skulle følge de almindelige klageregler.

WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfrednings-

forening i København, Klimabevægelsen og Hans Schjær-

Jacobsen

sætter alle spørgsmålstegn ved, om bekendtgørelsen er i

overensstemmelse med Århus-konventionen, herunder bemærkes

det bl.a., at det er problematisk, hvis afskæringen af klageadgangen

etablerer en ressourcemæssig barriere for borgerne i relation til en

retlig prøvelse. Der henvises i den forbindelse til Århus-konventio-

nens artikel 9, stk. 4, hvoraf det følger, at der er en pligt til at stille

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 3/14

tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive forelø-

bige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige

og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Transportministeriet bemærker, at det følger af Århus-konventio-

nens artikel 9, stk. 2, at:

”Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgiv-

ning, at medlemmer af den berørte offentlighed

a) som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt,

b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som

hævder, at en rettighed er krænket,

har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret

uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og pro-

cessuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse

(19), der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er

hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor, af

andre relevante bestemmelser i denne konvention.

Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en

rettighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national

ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offent-

lighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse inden for ram-

merne af denne konvention. Med henblik herpå skal den interesse,

som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder

de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at

være tilstrækkelig i relation til formålet med litra a) ovenfor. Så-

danne organisationer skal også anses for at have rettigheder, der

kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor.

Bestemmelserne i dette stk. 2 udelukker ikke muligheden for fore-

løbig prøvelse ved en administrativ myndighed og påvirker ikke

krav om udtømning af administrative klagemuligheder forinden

sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant

krav måtte eksistere efter national ret.”

Endvidere følger det af Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, at:

”I tillæg til og med forbehold for stk. 1, skal procedurerne, der er

fastsat i stk. 1, 2 og 3 ovenfor stille tilstrækkelige og effektive rets-

midler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette fin-

des passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og

ikke uoverkommeligt dyre. Afgørelser efter denne artikel skal

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 4/14

være skriftlige eller registreres på skrift. Domstolsafgørelser, og

når det er muligt, andre organers afgørelser, skal være offentligt

tilgængelige.”

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen ef-

ter transportministeriet vurdering er i overensstemmelse med År-

hus-konventionen.

Det følger altså af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, at der

skal være adgang til ved en domstol og/eller ved et uafhængigt

organ at få prøves en sag. Bekendtgørelsen vil medføre, at adgan-

gen til at påklage afgørelser administrativt inden for visse lovgiv-

ninger vil blive afskåret i en periode. Det ændrer imidlertid ikke

ved, at der fortsat vil være mulighed for at prøve afgørelser ved

domstolene, og dermed også er i overensstemmelse med konventi-

onen.

Af mere principielle betragtninger vurderer Transportministeriet

derfor også, at Århus-konventionen ikke forbyder lovgivers mu-

lighed for i en anlægslov at vedtage, at prøvelser af lovens lov-

medholdelighed skal prøves af den dømmende magt og ikke ved et

administrativt klageorgan.

Endvidere indeholder anlægsloven i § 24, stk. 2, en hjemmel til, at

retten ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af loven, skal

påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt dyre

for de berørte parter.

WWF Verdensnaturfonden

bemærker bl.a., at begrænsningen

af klageadgange i forbindelse med større anlægsprojekter ikke bør

finde sted, medmindre der er tvingende samfundsmæssige årsager

til det. WWF Verdensnaturfonden finder det ikke godtgjort, at der

skulle være nogen særlig tvingende grund.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet forstår

på WWF Verdensnaturfonden, at der skal være skal være tvin-

gende samfundsmæssige årsager for at afskæringen af klagead-

gange kan legitimeres.

Transportministeriet er ikke enig i den præmis. Således ændrer

bekendtgørelsen ikke ved, at der fortsat vil være mulighed for at

prøve afgørelser ved domstolene, hvilket ministeriet vurderer er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelse til at

overholde Århus-konventionen. En konvention som ikke ses at

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 5/14

forbyde lovgivers mulighed for i en anlægslov at vedtage, at prø-

velser af lovens lovmedholdelighed skal prøves af den dømmende

magt og ikke ved et administrativt klageorgan.

Det følger af forarbejderne til anlægslovens § 6, som giver trans-

portministeren hjemmel til at afskære klageadgangene, at:

”En afskæring af klageadgangen skal bl.a. sikre fremdriften i pro-

jektet, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerhe-

der for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse. Afgørelserne

kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de alminde-

lige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. lovforslagets §

24.”

Hertil bemærker Transportministeriet, at Lynetteholm skal være

med til at løse det aktuelle problem, der er i København med at

udpege et sted, hvor overskudsjord kan placeres. En forsinkelse af

projektet på grund af en klage med opsættende virkning vil såle-

des have betydelige konsekvenser, da der ikke er et alternativ i kø-

benhavnsområdet, hvor overskudsjorden kan placeres. I så fald

vil alternativet hertil formentlig være, at jorden vil skulle køres

længere for at komme af med den med de afledte konsekvenser,

som længere kørsel med lastbil resulterer i forhold til udledning af

CO2. Herudover er det også vigtigt at holde sig for øje, at Lynette-

holm skal være med til at indgå i klimasikringen af København

mod stormflod fra nord.

Danmarks Naturfredningsforening i København

bemærker

bl.a., at afskæring af klageadgang er uhensigtsmæssig, da Lynette-

holm som projekt langt fra har fundet sin endelige udformning.

Man må derfor forudse en række større og mindre justeringer,

hvoraf nogle ikke vil være omfattet af de allerede foretagne miljø-

vurderinger. Der vil derfor være behov for at inddrage offentlighe-

den aktivt i beslutning om disse justeringer for at sikre projektet

den bedst mulige kvalitet og demokratiske legitimitet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af anlægs-

lovens § 3, at projektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for

rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning er

på miljøet samt implementeringsredegørelsen, jf. dog § 4.

Af § 4, stk. 1, følger det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal

anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til

skade for miljøet, til Trafikstyrelsen. Ændringer eller udvidelser

af projektet, som kan være til skade for miljøet, kræver en tilla-

delse fra Trafikstyrelsen, jf. stk. 2.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 6/14

I medfør af § 4, stk. 3, afgør Trafikstyrelsen på grundlag af an-

meldelsen og efter høring af relevante myndigheder, om der skal

udarbejdes en supplerende miljøvurdering.

Den foreslåede bekendtgørelse ændrer ikke reglerne i anlægslo-

ven om projektændringer.

Christianshavns Lokaludvalg

bemærker bl.a., at det er lokal-

udvalgets forståelse, at formålet med bekendtgørelsen er at afskære

muligheden for klager, hvad angår eventuelle andre supplerende

tilladelser, der ikke er omfattet af loven, og som måtte blive nød-

vendige i anlægsfasen af arbejdet med Lynetteholm. Herudover til-

kendegiver lokaludvalget, at uanset den foreslåede bekendtgørelse

kun vil omfatte supplerende og måske få forhold, der ligger uden

for lovens rammer, ønsker udvalget at tage klart afstand fra udste-

delsen af bekendtgørelsen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Transportministe-

riet kan bekræfte, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse i det

omfang, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil skulle indhente

en tilladelse eller dispensation efter lovene oplistet i bekendtgørel-

sen, vil afgørelser truffet af myndigheden ikke kunne påklages til

anden administrativ myndighed.

Transportministeriet tager Christianshavns Lokaludvalgs mod-

stand af bekendtgørelsen til efterretning.

Gentofte Kommune

bemærker bl.a., at kommunen endnu en

gang skal gøre indsigelse imod tilsidesættelsen af vigtige retssik-

kerhedsgarantier og imod statens ensidige fokus på at sikre frem-

drift af projektet. Kommunen gør gældende, at det svækker offent-

lighedens tillid til de offentlige myndigheder, at de statslige myn-

digheder og Folketinget i praksis fjerner muligheden for at føre

kontrol med de trufne afgørelser i forbindelse med et projekt af så

stor samfundsmæssig betydning.

Klimabevægelsen

bemærker bl.a., at bekendtgørelsen eksempel-

vis vil medføre, at viser det sig, at projektet retsstridigt skader

Østersøens havvegetation, så kan bemærkningerne til loven og be-

kendtgørelserne vanskeligt forstås anderledes, end at fremdriften

desuagtet skal søges sikret via afskæringen af klageadgangen. Sig-

tet fremstår således at være en af-effektivisering af de almindelige

retsmidler til sikring af overholdelsen af miljølovgivningen, som el-

lers normalt er til rådighed for borgerne.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 7/14

Endvidere bemærkes det, at det må sikres, at Civilstyrelsens be-

handling af sager om fri proces i relation til Lynetteholm skal prio-

riteres.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Klimabevægelsens

læsning af bekendtgørelsen ikke er korrekt. Klimabevægelsens ek-

sempel vedrørende skader af Østersøens havvegetation afspejler

ikke bekendtgørelsens indhold.

Det er først og fremmest vigtigt at holde sig for øje, at bekendtgø-

relsen vil finde anvendelse i det omfang, at Udviklingsselskabet

By & Havn I/S vil skulle indhente en tilladelse eller dispensation

efter lovene oplistet i bekendtgørelsen, vil afgørelser truffet af

myndigheden ikke kunne påklages til anden administrativ myn-

dighed.

Forud for vedtagelsen af anlægsloven havde Udviklingsselskabet

By & Havn I/S foretaget miljøvurderinger af projektets påvirk-

ninger. Endvidere er der udarbejdet en implementeringsredegø-

relse, som også indeholder diverse vilkår, som By & Havn vil

skulle overholde i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af anlægs-

lovens § 3, at projektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for

rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning er

på miljøet samt implementeringsredegørelsen, jf. dog § 4. Det be-

tyder altså, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S i forbindelse

med projektets gennemførelse skal sikre, at det sker i overens-

stemmelse med bl.a. de udførte miljøvurderinger.

For så vidt angår spørgsmålet om Civilstyrelsens behandling af

sager om fri proces, bemærkes det for en god ordens skyld, at Ci-

vilstyrelsen ikke hører til under Transportministeriets ressort.

Anlægsloven for Lynetteholm indeholder ikke hjemmel til at regu-

lere Civilstyrelsens behandling af ansøgninger om fri proces.

KKR Sjælland

bemærker bl.a., at kommunerne i KKR Sjælland

finder det problematisk, at den administrative klageadgang er af-

skåret i anlægsfasen. Det giver en særdeles lukket og centralt styret

proces, hvor borgere, interesseorganisationer og nabokommuner

kan afskæres for indflydelse på projektets gennemførsel. Kommu-

nerne opfordrer kraftigt til, at den administrative prøvelsesadgang

genindsættes, så projektet bliver underlagt en grundigere prøvelse.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 8/14

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen vil

medføre, at afgørelser truffet efter byggeloven, lov om naturbe-

skyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov

om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet

jord eller lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer eller regler udstedt i medfør af disse love ikke kan på-

klages til anden administrativ myndighed.

Det er selve afgørelsen, som ikke vil kunne påklages. Der ændres

ikke ved, at de almindelige sagsbehandlingsregler stadigvæk vil

skulle følges i forbindelse med behandlingen af en sag, herunder

eksempelvis forvaltningslovens regler om partshøring. Der vil så-

ledes fortsat være mulighed for at give en udtalelse til en sag i det

omfang, at man er omfattet af reglerne om partshøring.

Endelig bemærker Transportministeriet, at der fortsat vil være

mulighed for at prøve en afgørelse ved domstolene. Dog følger det

af anlægslovens § 24, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelse

skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er med-

delt adressaten eller offentligheden.

Foreningen Bevar naturen i Solrød

bemærker bl.a., at det

ikke er rimeligt, at et projekt som Lynetteholm ikke kan tåle forsin-

kelser. Hensynet til natur, miljø og de almindelige klageadgange

må vægtes højere end en eventuel forsinkelse af et projekt, der alli-

gevel tager adskillige årtier.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at projektet er opdelt i

en anlægsfase og en driftsfase. I den forbindelse omfatter anlægs-

fasen konstruktionen af halvøens afgrænsning (perimeter) med

ny adgangsvej og modtageanlæg for nyttiggørelse af overskuds-

jord. Anlægsfasen forventes færdiggjort 2025. Driftsfasen omfat-

ter modtagelse af ren og forurenet jord og opfyldning i Lynette-

holm. Driftsfasen forventes at have en varighed på ca. 30 år.

Bekendtgørelsen vil kun gælde i anlægsfasen, som forventeligt er

overstået omkring 2025. Herefter vil bekendtgørelsen blive ophæ-

vet.

S/K Lynetten

bemærker bl.a., at klageadgangen bortfalder fordi

tidsmæssige interesser eksempelvis forsinkelser er medtaget. Det

betyder, at det er et økonomisk incitament, som stopper klagead-

gangen. I anden lovgivning ses en praksis, som omhandler, at der

ikke må tages økonomiske incitamenter ind i behandlingen af en

sag. Bekendtgørelsen tilsidesætter dette og en væsentlig præcedens

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 9/14

i dansk retspraksis. Der kan således være tale om en udvidet for-

tolkning af gældende praksis på området omkring lovgivning, be-

kendtgørelser mv. i en negativ bemærkning. Yderligere udstedes

bekendtgørelsen som en ramme til et lokalt privat firma, hvorfor

der ikke er tale om store statslige forhold, som vedrører generel in-

frastruktur.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen har

hjemmel i anlægslovens § 6, som giver transportministeren hjem-

mel til at afskære klageadgangene for de oplistede love. Det er

altså med hjemmel i den af Folketinget vedtagne lov, at bekendt-

gørelsen foreslås.

Der er tidligere praksis for, at klageadgangen er afskåret i an-

lægslove på Transportministeriets område. Der kan i den forbin-

delse henvises til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel, lov om an-

læg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af et nyt Sta-

tens Naturhistoriske Museum.

Endelig bemærkes det i forhold kommentaren om, at bekendtgø-

relsen rammer et lokalt privat firma, hvorfor der ikke er tale om

store statslige forhold, som vedrører generel infrastruktur, at

Transportministeriet formoder, at der menes Udviklingsselskabet

By & Havn I/S.

Det bemærkes hertil, at selskabet er oprettet i medfør af lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvor

ejerfordelingen er, at Københavns Kommune ejer 95 procent og

staten 5 procent. Det er korrekt, at selskabet skal drives på forret-

ningsmæssigt grundlag, jf. § 15, stk. 4, men samtidig følger det

også af § 22, at offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om

Folketingets Ombudsmand gælder for Udviklingsselskabet By &

Havn I/S. Så selvom det er oprettet som et selskab, er det fortsat

underlagt de samme grundlæggende regler som en offentlig myn-

dighed og kan derfor ikke siges blot at være et lokalt privat firma.

Selskabet udfører netop med hjemmel i anlægsloven en opgave,

som har statslig interesse, som det er at etablere Lynetteholm,

som bl.a. vil skulle være med til at stormflodssikre København fra

nord.

Østerbro Havnekomité

bemærker bl.a., at de ikke ser nogen be-

grundelse for, at Transportministeriet udnytter den meget vidtgå-

ende bemyndigelse i loven til at afskære klageadgangen.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 10/14

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af forar-

bejderne til anlægslovens § 6, som giver transportministeren

hjemmel til at afskære klageadgangene, at:

”En afskæring af klageadgangen skal bl.a. sikre fremdriften i pro-

jektet, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerhe-

der for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse. Afgørelserne

kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de alminde-

lige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. lovforslagets §

24.”

Bevar Margretheholms Havn

bemærker bl.a., at bekendtgørel-

sen vil medføre, at den ekspropriationsbeslutning som projektet

medfører ikke vil kunne påklages administrativt.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at anlægslovens § 14,

stk. 1, hjemler, at der ved ekspropriation kan erhvervs de arealer

og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af

projektet. Af stk. 2 fremgår det, at ekspropriation sker efter reg-

lerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Det er på den baggrund ikke er korrekt, at bekendtgørelsen vil

medføre, at der afskæres en administrative klageadgang i forbin-

delse med udførelsen af ekspropriationer i medfør af udførelsen af

projektet.

Baggrunden herfor er, at det følger af § 2 i udkastet til bekendtgø-

relsen, at det er afgørelser truffet efter byggeloven, lov om natur-

beskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse,

lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forure-

net jord eller lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger

og bymiljøer eller regler udstedt i medfør af disse love, som ikke

kan påklages.

Ekspropriationerne på baggrund af anlæg af Lynetteholm sker

med hjemmel i anlægslovens § 14.

Københavns Motorbådsklub

bemærker bl.a., at bekendtgørel-

sen betyder, at bygherre kan 1) ændre projektet til, således at det

fremstår væsentligt ændret i forhold til det allerede offentligt pub-

licerede projekt, og som vedtagelsen af anlægsloven i Folketinget er

baseret på, så projektet har væsentlig permanent negativ irreversi-

bel indflydelse på omgivelserne, 2) forurene uhindret og 3) gøre

permanent skade på områder og infrastruktur i direkte modstrid

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 11/14

med almenvellet alene for at gennemføre en vilkårlig del af projek-

tet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er korrekt,

at bekendtgørelsen giver mulighed for at projektet ændres i for-

hold til det projekt, som Folketinget vedtog. Bekendtgørelsen gi-

ver heller ikke hjemmel til, at der uhindret kan forurene eller gøre

permanent skade. Således følger det af anlægslovens § 3, at pro-

jektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de ud-

førte vurderinger af projektets indvirkning er på miljøet samt im-

plementeringsredegørelsen, jf. dog § 4.

Af § 4, stk. 1, følger det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal

anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til

skade for miljøet, til Trafikstyrelsen. Ændringer eller udvidelser

af projektet, som kan være til skade for miljøet, kræver en tilla-

delse fra Trafikstyrelsen, jf. stk. 2.

I medfør af § 4, stk. 3, afgør Trafikstyrelsen på grundlag af an-

meldelsen og efter høring af relevante myndigheder, om der skal

udarbejdes en supplerende miljøvurdering.

Den foreslåede bekendtgørelse regulerer ikke reglerne i anlægslo-

ven om projektændringer.

Foreningen Stop Lynetteholm

bemærker bl.a., at der med be-

kendtgørelsen sker en utidig mørklægning af beslutninger og kon-

centration af magt hos myndighederne og hos By & Havn, som er

ude af trit med de danske traditioner for demokratisk kontrol og

åbenhed i forvaltningen. Det foreslås, at involverede myndigheder

og By & Havn pålægges en øget forpligtelse til løbende at informere

offentligheden og henviser til miljøoplysningslovens § 5, stk. 2.

Endvidere foreslås det, at det skrives ind i bekendtgørelsen, at det

er en rettighed at få fri proces, hvis borgergrupper ønsker at rejse

en sag.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen ikke

omhandler reglerne om aktindsigt i medfør af lov om aktindsigt i

miljøoplysninger.

Forslagene om at pålægge involverede myndigheder og By &

Havn en øget forpligtelse til løbende at informere offentligheden i

medfør af miljøoplysningslovens § 5, stk. 2, samt retten til fri pro-

ces, ligger ud over, hvad Folketinget har bemyndiget transport-

ministeren i anlægsloven til Lynetteholm. Det er der dermed ikke

hjemmel til, og kan derfor ikke imødekommes.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 12/14

Marianne lunddal Nielsen, Karina Bache, Morten Mae-

gaard Nielsen, Ellen Eichhorn, Frank Stigborg, Lonni

Schneider, Liv Groth Rasmussen, Anette Waaben, Emil

Ankerstjerne, Henriette Wolstrup Andersen, Frank Stig-

borg, Mikkel Larsen, Christian Ketelsen, Katrine Kjers-

gaard, Charlotte Winkler, Søs Brink, Johnny Studsgaard,

Finn Ankerstjerne, Liv Groth Rasmussen, Sofie Posselt,

Tanya Rydell, Michael Hansen, Morten Kraul, Thomas

Bech Madsen, Esse, Tomastyv, Esben Hansen, Karina Ba-

che, Frederik Bundgaard, Bo Sprehn, Lena Olsen, Karina

Bush, Jes Aare Jensen, Finn Larsen, Astrid Munch, Ellen

Odsbjerg, Eva Larsen, Charlotte Green, Jørgen Hilm,

Maiken Hallingskov, Lene Pia Hansen, Martin Kjær

Lange, Julie Christensen, Mikkel Willum, Michael Lunøe,

Jonas Petersen, Peter Ausum, Simon Shan Man Ng,

Tessa Kvist Hansen, Christina Juhlin, Agnete Braad, Hen-

rik Rosenkilde, Glenn Vandkrog, Per Olsen, Dorte

Sparre, Henning Nielsen, Susanne Munch, Ulrikke Ba-

stian, Henrik Rosenkilde, Camilla Isberg, Olga Bastian,

Hans Kurt Pedersen, Kim Kær Nielsen, Philip Barfred,

Rikke Steenberg, Maria Holm, Morgan Bancroft, Kaj

Bruun Mortensen, Vibe Stenholt Andersson, Enel og

Sebbe Selvig, Freia Cecilie Krog, Line Borring, Susanne

Korsholm, Ester Fröhlich, Nikolaj Kristensen, Hartvig

Andersen, Katja Lassen, Lis Brandtberg, Cæcilie Æren-

lund, Lea Hartig, Anja Wybrandt, Ghita Friis, Nina

Højsteen, Durita Nattestad, Heine Grønbæk, Mette Sat-

trup, Grethe Pedersen

bemærker bl.a., at der siden forslaget

om projektet i 2017 har været en mangel på borgerinddragelse, og

kræver inddragelse i beslutningsprocessen, samt processen har væ-

ret udemokratisk. Det bemærkes endvidere, at det er problema-

tisk, at høringer angående projektet har ligget mellem to kommu-

nalvalg, hvilket har medført, at borgerne ikke har haft en chance til

at vise sin utilfredshed med projektet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bemærkningerne sy-

nes at vedrøre den bagvedliggende proces forud for vedtagelsen

af anlægsloven for Lynetteholm. Det ligger derfor også uden for

høringen over bekendtgørelsen. Imidlertid finder Transportmini-

steriet anledning til at gå i rette med påstandene.

Således er Transportministeriet ikke er enig i præmissen om, at

projektet har lidt af en mangel på borgerinddragelse. Først og

fremmest bemærkes det, at der har været kendskab til den over-

ordnede vision om Lynetteholm siden den daværende regering

indgik en aftale med Københavns Kommune tilbage i oktober

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 13/14

2018. I overensstemmelse med reglerne for miljøkonsekvensvur-

deringer havde Miljøstyrelsen i perioden d. 11. oktober – 8. no-

vember 2019 første offentlighedsfase – den såkaldte idéfase –

over projektet i offentlig høring. I den forbindelse modtog Miljø-

styrelsen 195 høringssvar fra borgere, foreninger, virksomheder

og myndigheder.

Miljøkonsekvensvurderingerne har endvidere ultimo 2020 til

primo 2021 vært i offentlig høring i 8 uger, hvilket resulterede i

ca. 870 høringssvar.

Under den offentlige høring afholdt Udviklingsselskabet By &

Havn I/S d. 5. januar 2021 et virtuelt borgermøde over miljøkon-

sekvensvurderingerne, hvor udviklingsselskabet orienterede om

rapporten samt besvarede spørgsmål fra deltagere på mødet.

Transportministeriet sendte et udkast til forslag til lov om anlæg

af Lynetteholm i offentlig høring i perioden 15. januar – 14. fe-

bruar 2021.

Der har på den baggrund været flere lejligheder til at få informa-

tion og gøre sin stemme gældende.

Søren Kelstrup

bemærker, at bemærker, at afskæringen af klage-

adgange er problematisk, fordi man som borger kan frygte, at lang-

sigtede klimahensyn tilsidesættes for at give plads til at opnå politi-

ske målsætninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er vigtigt at

holde sig for øje, at Lynetteholm skal være med til at indgå i kli-

masikringen af København mod stormflod fra nord, og dermed

være et aktiv i sikringen af København imod klimaforandrin-

gerne.

Herudover bemærkes det, at der forud for vedtagelsen af anlægs-

loven for Lynetteholm er foretaget miljøkonsekvensvurderinger af

projektets påvirkninger.

Bekendtgørelsen ændrer ikke ved, at det fortsat følger af anlægs-

lovens § 3, at projektet skal gennemføres inden for rammerne af

de udførte vurderinger af projektets indvirkning er på miljøet

samt implementeringsredegørelsen.

Simon Elkjær Petersen

bemærker, at det er vigtigt at tage i be-

tragtning, at mange ikke har kendskab til Lynetteholm, og dermed

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 14/14

heller ikke er klar over konsekvenserne deraf på nuværende tids-

punkt. De oplever først generne senere i processen, netop derfor er

det vigtigt at bibeholde klageadgangen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen ud-

stedes med hjemmel i anlægsloven for Lynetteholm. En anlægslov

hvor der også forud er blevet foretaget miljøvurderinger af på-

virkningerne af projektet. Fælles for miljøvurderingerne og an-

lægsloven er, at der har været en offentlig høring af begge. Der er

derfor åbenhed omkring projektet.

Marianne Stigborg

bemærker bl.a., at det er et problem, at bor-

gerne henvises til den langt dyrere domstolsprøvelse.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at følger dog af den

bagvedliggende anlægslovs § 24, stk. 2, at der ved søgsmål om

miljøforhold, der er omfattet af loven, skal retten påse, at omkost-

ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte

parter.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i År-

hus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være

uoverkommeligt dyre.