B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt

NOTAT

10. januar 2022

2021-3821

Opfølgning på besvarelse af TRU B 25 spørgs-

mål 1

Nedenfor er en gennemgang af de enkelte temaer, som STOP Ly-

netteholm har inddelt sit dokument i.

Tema 1 – Klimabelastning i forbindelse med projektet på

Lynetteholm

STOP Lynetteholm anfører bl.a., at

”Den samlede klimabelastning for Danmark er beregnet til 61 milli-

oner tons om året. Som følge af den bredt vedtagne Klimalov, skal

udledningen i 2030 være reduceret til 23 mio. tons om året. Men

det samlede Lynetteholm-projekt kommer til at medføre en vold-

som ekstra CO2 udledning. Selve anlægningen af øen kommer til at

udlede 350.000 tons CO2 – dertil kommer så de tilhørende projek-

ter: havnetunnelen, flytning af rensningsanlægget, etablering af in-

frastruktur (veje, metro, mm.).”

By & Havn bemærker hertil:

Lynetteholm er et stort anlægsprojekt, der til byggeri af ca. 7 km

dæmninger, et modtageanlæg og en adgangsvej involverer drift af

større entreprenørmateriel, lastbiler og skibe. I MKR for Lynette-

holm er det beregnet, at selve anlægsarbejdet on-site vil medføre

direkte CO2-emmissioner i størrelsesordenen 35.000 ton, hvilket

udgør ca. 0,1 pct. af den nationale udledning i 2018. Dertil kan læg-

ges yderligere indirekte emissioner som følge af produktion og

transport af byggematerialer og sten på i alt 40.720 tons CO2.

Ca. 113.292 tons CO2 kommer fra håndtering af jorden på nyttiggø-

relsesanlægget i driftsfasen med gravemaskiner og dumpere og ca.

54.250 tons CO2 kommer fra kørsel med overskudsjord til Lynette-

holm. By & Havn har forpligtet sig til at anvende BAT (Best Availa-

ble Technologies), hvorfor der er en forventning om, at den sam-

lede udledning sænkes fremadrettet, bl.a. som følge af overgang til

eldrevet transport.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 2/19

Dvs. i alt ca. 70 pct. af udledningen kommer fra driften af Lynette-

holm i en ca. 30 årig periode med modtagelse af overskudsjord fra

byggepladser i København og omegn. Håndtering af overskudsjor-

den og jordtransporten vil under alle omstændigheder skulle fo-

regå, da overskudsjorden skal placeres et sted. Da Lynetteholm lig-

ger centralt i forhold produktionen af overskudsjord, er det sand-

synligt, at CO2-udledningen vil være større, hvis jorden skal køres

andre steder hen.

Den samlede udledning af CO2 fra Lynetteholm i anlægs- og drifts-

fasen er jfr. ovenstående tal opgjort til 242.920 tons CO2, eller ca.

250.000 tons CO2 i afrundede tal. Vurderingen af CO2-udledning

er foretaget i MKR for Lynetteholm samt tilhørende baggrundsrap-

port om luft og klima, begge dateret november 2020.

350.000 tons CO2 er således ikke en korrekt angivelse for den to-

tale udledning, og fremgår ved en fejl i MKR for Lynetteholm i rap-

portens sammenfatninger. Det er selvfølgelig beklageligt og burde

have været rettet.

Tema 2 – Manglende VVM-undersøgelser for hele projek-

tet

STOP Lynetteholm anfører, at såfremt projektet Lynetteholm re-

aliseres (i sin fulde helhed) så vil det bl.a. indeholde disse delele-

menter. Kun punkt 1 og 2 er VVM-vurderet:

Diverse landanlæg etableres, og selve anlægget af øens pe-

rimeter med spunsvægge påbegyndes.

Opfyldning af Kongedybet med delvist forurenet jord.

Opgravning af 2,5 millioner m3 giftigt slam, som skal

”klappes” Køge Bugt.

Opgravning af et tilsvarende antal m3 sand fra Kriegers

Falk nord for Køge Bugt.

Havnetunnel og metroforbindelse til Lynetteholm, og for-

ventelig forlængelse af tunnel ned langs Amager Strand til

Øresundsmotorvejen (”Østlig Ringvej”).

Etablering af 35.000 boliger og 35.000 arbejdspladser.

Rensningsanlægget Lynetten forventes flyttet eller over-

dækket.

By & Havn bemærker hertil:

Det er ikke korrekt. Ud over anlæg af halvøen (1) og jordopfyldet

(2) er opgravning af 2,5 millioner m

havbundsmateriale(gytje) og

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 3/19

klapningen af dette (3) blevet miljøvurderet og udgør miljøkonse-

kvensrapporter, der ligger til grund for anlægsloven. Indvinding af

marint sand fra Kriegers Flak (4) er blevet miljøvurderet i en miljø-

konsekvensrapport, der indgår som bilag til ansøgning, som Miljø-

styrelsen har sendt i høring i perioden 20. september til 20. okto-

ber 2021.

Herudover bemærker Transportministeriet, for så vidt angår punk-

ter 5-7, at disse hverken var eller er en forudsætning for anlægget

af halvøen Lynetteholm. Lov om anlæg af Lynetteholm omhandler

dermed ikke disse punkter.

Der er netop foretaget miljøvurderinger af det konkrete projekt det

er at anlægge Lynetteholm, som skal være et jorddepot til den over-

skudsjord, som der skabes i København og omegn, og som vil indgå

i sikringen af København mod stormflod fra nord.

Det er korrekt, at de udførte miljøvurderinger ikke omfatter en

Østlig Ringvej, metroforbindelse eller byudvikling. Det skyldes, at

disse projekter ikke er nødvendige elementer for projektet om an-

læg af Lynetteholm, og at disse projekter hverken er

eksisterende

eller godkendte.

I øvrigt bemærkes det, at Udvalget for Andragender d. 21. septem-

ber 2021 orienterede sine medlemmer om EU-Kommissionens ud-

talelse på baggrund af udvalgets behandling af to klager over Ly-

netteholm.

Af EU-Kommissionens udtalelse fremgår det, at EU-Kommissio-

nen ikke kan identificere, at der skulle være sket en overtrædelse af

VVM-direktivet på baggrund af de oplysninger, som klager har gi-

vet i forbindelse med sin klage. I den forbindelse bemærker EU-

Kommissionen bl.a., at VVM-direktivet ikke indeholder et krav om,

at en miljøvurdering skal indeholde en samlet vurdering af fremti-

dige projekter, som endnu ikke er nærmere defineret.

II.

Der henvises til en artikel fra Politiken dateret d. 24. november

2021 omhandlende den grønbrogede tudse. STOP Lynetteholm har

indsat følgende citat:

”Den truede og beskyttede padde grønbroget tudse lever og yngler

lige i det område, hvor København Kommune og et flertal i Folke-

tinget vil bygge en kunstig halvø med plads til 35.000 indbyggere.

Det viser et nyt notat, som konsulentfirmaet Amphi Consult har la-

vet for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i København.

Den grønbrogede tudse er gået meget stærkt tilbage de seneste år,

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 4/19

og flere steder er den helt forsvundet. På Fyn og på Sjælland findes

den nu kun ganske få steder. Og en af de steder er altså det nord-

lige Amager. Den nye rapports konklusion er, at den truede padde

lever i de områder, som vil blive berørt af byggeriet, og den risike-

rer derfor at blive påvirket negativt af byggeriet. Arten er beskyttet

af EU-lovgivning og må derfor ikke fanges eller trues, og man må

ikke ødelægge dens levesteder. Tudsen er også kategoriseret som

"truet" på den danske rødliste”.

Svar:

Der kan henvises til transportministerens besvarelse af TRU alm.

del spørgsmål 86-90.

Tema 3 – Manglende demokrati og fratagelse af klageret-

ten

STOP Lynetteholm anfører bl.a., at transportministeren ikke skal

have tilsynet (jf. §5 i Lov om anlæg af Lynetteholm), så det bliver i

praksis By&Havn, som skal føre tilsyn med sig selv. Og den almin-

delig klageadgang er ophævet for syv love (jf. §6 i samme lov).

Begge dele følger af de to bekendtgørelser som Transportministe-

ren den 12. oktober 2021.

Svar:

Det er ikke korrekt, når STOP Lynetteholm skriver, at By & Havn

skal føre tilsyn med sig selv.

I medfør af anlægslovens § 20, stk. 2, og § 21 er der udstedt be-

kendtgørelse nr. 1974 af 26. oktober 2021 om tilsynet med gen-

nemførelsen af Lynetteholm.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsen finder an-

vendelse i det omfang, at regler er fraveget i medfør af § 5 i lov om

anlæg af Lynetteholm.

Kompetencen til at føre tilsynet er fordelt mellem Trafikstyrelsen,

Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen og Kø-

benhavns Kommune, jf. bekendtgørelsens § 2.

Vedrørende klageadgangen følger det af anlægslovens § 6, at trans-

portministeren for en begrænset periode kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsens, regionens eller en statslig myndigheds

afgørelser om gennemførelse af projektet nævnt i § 1, som træffes

efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 5/19

m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov

om råstoffer, lov om forurenet jord eller lov om bygningsfredning

og bevaring af bygninger og bymiljøer eller regler udstedt i medfør

af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

I forbindelse med udvalgets behandling af anlægsloven blev trans-

portministeren stillet et spørgsmål, hvor ministeren blev anmodet

om at redegøre for, hvad der ligger til grund for, at man med lov-

forslaget vil afskære klageadgange i anlægsfasen. I den forbindelse

kan der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til

loven, hvor ministeren svarede følgende:

”Først og fremmest er det ikke ualmindeligt, at administrative kla-

geadgange fraviges i anlægslove til store anlægsprojekter. For tidli-

gere eksempler kan jeg bl.a. henvise til lov om anlæg af en Nord-

havnstunnel, lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov

om anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum.

Baggrunden for at afskære administrative klageadgange er at sikre

projektets fremdrift, da en klage med opsættende virkning i for-

hold til de store anlægsprojekters komplekse tidsplaner indebærer

for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser. Hertil kommer

den mere principielle betragtning, at væsentlige spørgsmål vedrø-

rende projekter, der er vedtaget ved lov i Folketinget, bør behand-

les ved domstolene og ikke ved et administrativt klageorgan.

Afskæringen af administrativ klageadgang ændrer således ikke ved,

at der fortsat er mulighed for at gå til domstolene.

I forhold til Lynetteholm skal jeg særligt bemærke, at administra-

tive klageadgange alene vil blive afskåret i anlægsfasen, dvs. den

fase, hvor selve perimeteren m.v. anlægges i omkring 3�½ år. I den

efterfølgende driftsfase, hvor perimeteren fyldes op med over-

skudsjord i omkring 30 år, vil klageadgange være genindført. Der

henvises til lovforslagets § 6 og bemærkninger hertil.”

Med hjemmel i anlægslovens § 6 er udstedt bekendtgørelse nr.

1927 af 12. oktober 2021 om afskæring af klageadgange i forbin-

delse med anlæg af Lynetteholm. Det følger af bekendtgørelsens §

1, at bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med anlægs-

fasen af Lynetteholm, jf. § 1 i lov om anlæg af Lynetteholm.

I overensstemmelse med almindelig praksis blev et udkast til be-

kendtgørelse sendt i høring. På baggrund af høringen blev der ud-

arbejdet et høringsnotat.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 6/19

Vedlagt er en kopi af høringsnotatet.

Tema 4 – Påvirkningen af livet i Øresund

Det anføres:

”Desuden vil en opfyldning af Kongedybet – som er et af de to dy-

beste steder i Øresund - rykke ved saltbalancen i Øresund og der-

ved Østersøen. Øresund er mindst lige så vigtig for salttilførslen,

som Store Bælt og Lille Bælt tilsammen.”

Svar:

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til transportministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 12 stillet i forbindelse med behandlin-

gen af anlægsloven for Lynetteholm:

”Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,

som jeg kan henholde mig til:

”Flere høringssvar har påpeget, at etablering af Lynetteholm ikke

må påvirke vandgennemstrømningen og saltbalancen i Øresund.

By & Havn har i den sammenfattende redegørelse forholdt sig til

disse høringssvar.

I Østersøen tilstrømmer der ferskvand fra de omkringliggende lan-

des floder, og tilførslen med saltvand fra bl.a. Øresund har derfor

betydning for saltbalancen og den marine vegetation og fauna i

Østersøen.

Det er DHI’s vurdering, at Lynetteholms påvirkning på gennem-

strømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen

mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almin-

delige variation over årene. På længere sigt vil der heller ikke være

en mærkbar påvirkning af havmiljøet.

Dette kan perspektiveres af de forventede havspejlsstigninger. I

miljøkonsekvensrapporten angives, at vandgennemstrømningen af

Øresund blokeres med 0,23-0,25 pct, hvilket vil blive udlignet med

en havvandsstigning på 1,6 cm. For transporten af salt er blokerin-

gen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm.

De angivne estimater er udelukkende baseret på strømningen i

Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuværende estimat for

havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhævning, vil effek-

ten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttrans-

porten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 7/19

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømnin-

gen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for

udveksling af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end

Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et (Lillebælt,

Storebælt og Øresund), vil man finde at blokeringseffekten på ud-

vekslingen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre

havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten

må derfor forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6

år.

De angivne estimater er med til at tydeliggøre, at effekten af Ly-

netteholm er lille, set i forhold til de klimarelaterede effekter som

indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for Mid-

delgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende ef-

fekt for den reducerede gennemstrømning som følge af Lynette-

holm.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og

saltgennemstrømningen i Øresund, ikke forringer overfladevand-

områderne Nordlige Øresund, Køge Bugt og Østersøen 12 sm, da

der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske el-

ler kemiske tilstand.”

Jeg kan tilføje, at emnet blev grundigt belyst ved den tekniske gen-

nemgang den 25. maj 2021 af repræsentanter for DHI.”

By & Havn har oplyst, at svaret baserer sig på side 19 af 96 i sam-

menfattende redegørelse fra Trafikstyrelsen.

II.

Det anføres, at støjen om følge af spunsning og anlægget af Ly-

netteholm med jorddeponiet vil være ”meget problematisk” og

”medføre yderligere tilbagegang for torsken”.

By & Havn bemærker:

Det skal indledningsvist gentages, at der ikke skal deponeres ”del-

vist giftig jord” i Kongedybet. Lynetteholm etableres med en peri-

meter, inden for hvilken der kan opfyldes med ren og ikke-rens-

ningsegnet forurenet jord, ligesom det er tilfældet med Nordhavns-

opfyldningen. Det er miljøvurderet, at Lynetteholms opfyldning

med jord i Københavns Havn og det deraf udledte overskudsvand

til Københavns Havn og Øresund kun har en lille eller ubetydelig

påvirkning af vandkvaliteten.

Der henvises endvidere f.s.v.a torsken til svar på spm. nr. 131 i for-

bindelse med behandlingen af L220:

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 8/19

”Lynetteholm-projektets eventuelle påvirkning af torsken er vurde-

ret i både Miljøkonsekvensrapporten og i Temarapport for klap-

ning og ændringer af sejlrenden ifm. etablering af Lynetteholm.

Ift. Lynetteholm-projektets påvirkning af fisk, og herunder torsk, i

forbindelse med anlæg og drift af Lynetteholm er vurderet i Miljø-

konsekvensrapport for Lynetteholm, kapitel 18. Her konkluderes

det, at miljøpåvirkningen er ubetydelig.

Miljøpåvirkningen af fisk, og herunder torsk, fra klapning af hav-

bundsmateriale i Køge Bugt, er vurderet i Temarapport for klap-

ning og ændringer af sejlrenden ifm. etablering af Lynetteholm, ka-

pitel 8. Heri konkluderes det, at miljøpåvirkningen af torsk i for-

bindelse med klapning i Køge Bugt er lille.”

Der er i den Sammenfattende redegørelse, afsnit.3.10.2 om bilag

IV-arter, side 33 svaret følgende om påvirkningen af marsvin:

”Som beskrevet i baggrundsrapport for Marine pattedyr afsnit 3.4

forventes varigheden af støjende aktiviteter (spunsning) at være

halvandet år.

Støjpåvirkningen af marine pattedyr vurderes at være størst ved

etablering af den nordlige perimeter og den interne væg, der etab-

leres mellem fase 1 og fase 2. I alt forventes der at skulle ske spuns-

ning i halvandet år. Der etableres en midlertidig sand/raldæmning

langs den nordlige del af den østlige perimeter inden den nordlige

perimeter etableres. Denne raldæmning vurderes at skærme støjen

fra den nordlige perimeter. Der er således tale om en midlertidig og

kort påvirkning.”

Som beskrevet i baggrundsrapporten er varigheden af spunsarbej-

der halvandet år og området er vurderet at ikke have nogen særlig

betydning som yngle- eller raste-område eller for sæler og marsvin

generelt. Der er kun sporadiske observationer af sæler og der ikke

tale om et kerneområde for marsvin.”

I miljøkonsekvensrapporten er påvirkningen af marsvin fra anlæg

af Lynetteholm, herunder spunsning, vurderet som ubetydelig.

Tema 5 – Forurenet slam til Køge Bugt?

STOP Lynetteholm anvender i teksten begreber som ”forurenet

bundslam”. Det problematiseres, at der skal klappes materiale øst

for Køge Bugt, herunder angives, at materialet skulle kunne ende

på strandene.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 9/19

By & Havn bemærker:

Det er ikke korrekt. Klappladserne er placeret ca. 25 km øst for

Køge og spild af havbundsmateriale fra klapningen vil følge hoved-

strømmen der går nord-syd i den dybe del af Østersøen/sydlige del

af Øresund. Modelberegninger viser, at der kun vil spredes meget

små mængder havbundsmateriale til Køge Bugt og ikke til kysten.

B&H henviser til bidraget til ministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 113-116 om klapning og sedimentfaner fra MOF af 1. november

2021:

https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/MOF/dokumenter/Alm-

del_spoergsmaal?total-NumberOfRecords=262&pageNumber=6

Der henvises i kompendiet til, at der i beregningerne omkring

spredning af sediment fra klapningen er taget udgangspunkt i, at

op 45% af materialet kan lande ved siden af klappladserne. Som

det ses af nedenstående kort fra MKR om klapning s. 27, vil det i en

worstcase situation kun være i en meget begrænset afstand fra

klappladserne at der aflejres materiale og det i tykkelser på under

10 mm.

B&H henviser desuden til erfaringer fra tidligere klapninger i for-

bindelse med Nordhavnsudvidelsen og fra prøvegravninger i juli

2021, som sandsynliggør at det reelle spild vil være væsentligt min-

dre. Der er i 2011 - 2013 klappet havbundsmateriale fra Nord-

havnsudvidelsen på de to klappladser. Materialet fra Lynetteholm

må forventes at have nogenlunde samme egenskaber som materia-

let ved Nordhavnsudvidelsen. Det er efterfølgende blevet under-

søgt, hvor store mængder af klappet materiale fra Nordhavnsudvi-

delsen, som blev spredt uden for klappladserne - kun 20% spildes

uden for selve klappladserne. Det er væsentligt mindre end den be-

regnede spredning fra Lynetteholm (55 %).

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 10/19

Forklaringen er, at klapmaterialet vil have heterogene egenskaber,

som bevirker at en større mængde aflejres direkte ned på klapplad-

sen. Prøvegravninger foretaget efter lovens vedtagelse (juni 2021)

viser, at materialet er mere heterogent og klumpet end forudsat i

beregningerne. Der er derfor god grund til at forvente, at den mo-

delberegnede spredning på 55% uden for selve klappladserne er

overvurderet.

II.

STOP Lynetteholm anfører, at opgravning af sand fra Kriegers

Flak skulle ramme Køge Bugt. I den forbindelse anføres det i kom-

pendiet, at Kriegers Flak ligger nord for Køge Bugt.

Svar:

Det er ikke korrekt; Kriegers Flak ligger ca. 45 km sydøst for Køge

Bugts sydlige del, mellem Møn og Bornholm i Østersøen. Der er

ansøgt om tilladelse til indvinding af 4,5 mio. m3 marint fyldsand

fra Kriegers Flak til brug for anlæg af perimeteren på Lynetteholm.

Kriegers Flak er tidligere anvendt til råstofindvinding til anlægs-

projekter. Råstofindvindingen vurderes ikke at kunne påvirke de

Natura 2000 områder, der ligger tættere på Kriegers Flak end Køge

Bugt, jf. MKR miljøkonsekvensrapport for sandindvinding - res-

sourceområde Kriegers Flak Nord fra juni 2021.

III.

STOP Lynetteholm anfører, at materiale fra klapning kan ende

i de svenske Natura 2000 områder.

By & Havn bemærker:

Det er ikke korrekt, at der vil blive ført materiale til de nævnte

svenske områder. Der henvises her til besvarelsen af spørgsmål fra

kommunerne ved Køge Bugt i november 2021 om klapning. Besva-

relsen vedhæftes.

B&H bemærker endvidere, at B&H er i dialog med de svenske

myndigheder, som vil deltage i det kommende overvågningspro-

gram, som skal godkendes af Miljøstyrelsen.

IV.

STOP Lynetteholm anføres, at der vil ske udsivning fra ”giftigt

slam” fra deponeringen i Lynetteholm.

By & Havn bemærker:

By & Havn lægger her til grund, at der menes det eksisterende de-

poni for forurenet havnesediment Lynetten.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 11/19

Det havbundsmateriale, som overskrider øvre aktionsniveau i klap-

bekendtgørelsen, og som derfor ikke egner sig til klapning, vil blive

deponeret i det eksisterende deponi ved Lynetten, der har en miljø-

tilladelse til at modtage materialet. Miljøstyrelsen fører tilsyn med

anlægget, og der er vilkår om maksimalt indhold af forurenende

stoffer i det materiale depotet må modtage og i det overskudsvand

som lukkes ud.

Tema 6 – Eventuelt flytning af rensningsanlægget Lynet-

ten

STOP Lynetteholm anfører, at renseanlægget Lynetten skal flyttes,

hvis der skal bygges boliger på Refshaleøen og den nye halvø Ly-

netteholmen. Rensningsanlægget ejes af Biofos dvs. af 15 af kom-

munerne i Hovedstadsområdet.

Svar:

Følgende fremgår i principaftalen indgået i oktober 2018 mellem

staten og Københavns Kommune:

”Det skal undersøges, om BIOFOS A/S kan have interesse i en æn-

dret placering af Renseanlæg Lynetten. I så fald kan Lynettehol-

men I/S erhverve arealerne, som i dag anvendes til Renseanlæg Ly-

netten, såfremt dette kan ske på en for alle parter hensigtsmæssig

måde.

Parterne er enige om, at man vil arbejde for, at BIOFOS A/S har et

beslutningsgrundlag for på sigt at flytte Renseanlæg Lynetten. Til

det formål vil staten tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag.”

Det er altså ikke en forudsætning i principaftalen, at der skal ske en

flytning af rensningsanlægget.

Lov om anlæg af Lynetteholm regulerer på den baggrund ikke

spørgsmålet en eventuel flytning af rensningsanlægget i fremtiden.

Tema 7 – Lastbilstrafik gennem forstadskommunerne

STOP Lynetteholm anfører, at opfyldningen af halvøen Lynette-

holm vil kræve, at der hældes 2,6 millioner tons jord i Øresund år-

ligt i de kommende år, det kræver i alt 360 lastvognstog om dagen

(og det dobbelt antal kørsler tur/retur). Det er estimeret, at 30 % af

jorden skal hentes uden for Københavns og Frederiksberg Kommu-

ner.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 12/19

By & Havn bemærker:

Det er korrekt, at det forventes, at ca. 70% af jorden, der skal depo-

neres i Lynetteholm, vil komme fra Københavns og Frederiksberg

kommuner.

En anlæggelse af Holmene vil ikke i sig selv ændre ved denne for-

ventning men kan føre til, at der vil gå længere tid, før anlægget i

Lynetteholm er fyldt op. Lynetteholm er et modtageanlæg for over-

skudsjord, og vil blive fyldt op med den takt som jorden kommer

fra bygge- og anlægsprojekter i København og omegn. Jorden skal

under alle omstændigheder fragtes fra byggepladserne til et deponi

eller nyttiggørelsesanlæg, og når det som Lynetteholm er placeret

tæt på, hvor overskudsjorden produceres, skal lastbilerne transpor-

teres en kortere afstand, end hvis jord-modtagelsen lå placeret

uden for København.

Herudover kan Transportministeriet henvise til ministeriets notat

af 27. maj 2021 med titlen ”Jordmængder og demografisk udvik-

ling i Københavns Kommune”, som blev oversendt til Transportud-

valget i forbindelse med transportministerens besvarelse af spørgs-

mål nr. 167 stillet i forbindelse med udvalgets behandling af an-

lægsloven for Lynetteholm.

Det omtalte notat indeholdt Transportministeriets analyse af sam-

menhængen mellem jordmængder og den fremtidige demografiske

udvikling i Københavns Kommune. Analysen bekræfter størrelses-

ordenen af By & Havns estimat og viser, at estimatet bør betragtes

som værende konservativt. I hele hovedstadsområdet og Sjælland

ventes ligeledes væsentlig mere overskudsjord, end hvad der er be-

hov for i Lynetteholm, bl.a. på baggrund af boligudbygning i om-

egnskommunerne, der forventes at øges de kommende år.

Tema 8 – Prioritering af København i forhold til storm-

flodssikring

Det foreslås i kompendiet, at den jord, der produceres i København

anvendes til at bygge diger som kystsikring rundt om hovedstaden.

B&H bemærker:

Det er myndighederne, der beslutter, hvordan den øvrige kystsik-

ring af hovedstadsområdet skal ske. I det omfang, der skal bygges

diger i regionen, vil overskudsjord efter behørig myndighedsgod-

kendelse i forhold til overskudsjordens beskaffenhed kunne anven-

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 13/19

des. Anlægget af Lynetteholm udgør en del af kystsikringen af Kø-

benhavn og understøtter således den videre kystsikring. Det skal

endvidere bemærkes, at Lynetteholm som modtageanlæg drives på

markedsvilkår, og at der er frit valg for jordproducenterne, at vælge

et andet godkendt nyttiggørelses- eller deponeringsanlæg. Endvi-

dere er det fortrinsvist kun den rene jord, der anvendes til diger og

lignende, da den forurenede ikke-rensningsegnede jord kun må

placeres i et miljøgodkendt anlæg til jordmodtagelse, hvor der er

dokumentation og kontrol med miljøpåvirkningen.

Tema 9 – Jordtransport gennem København

STOP Lynetteholm anfører betragtninger om sliddet fra en lastbil

overfor fra en personbil og antallet af lastbiltransporter gennem

København.

By & Havn bemærker:

Det er korrekt, at der forventes ca. 350 lastbiler med jordtransport

gennem København, sådan som det også sker i dag. Det er også

korrekt at ruterne vil ændre sig, når Nordhavn er fyldt op og Ly-

netteholm begynder at modtage jord. B&H har ikke oplysninger

om sliddet på asfalten fra en lastbil sammenlignet med en person-

bil.

Der henvises endvidere til besvarelsen af TRU alm. del spørgsmål

nr. 496

”Generelt vil trafikken i København være upåvirket af flytningen af

jordtransporternes endemål. De eksisterende jordtransporter, der

kører til Nordhavn i dag, vil flyttes til Lynetteholm, så på det over-

ordnede vejnet et stykke væk fra Lynetteholm vil trafikbilledet

være det samme i dag.

Der er i det trafikale beregninger arbejdet med et influensvejnet

som rækker væsentligt ud over det nordøstlige Amager. Det frem-

går bl.a. af Miljøkonsekvensvurderingens figur 23-8, 23-9 og 23-

10.

Af en detailbeskrivelse af netto-trafikændringer for jordtransporter

udarbejdet af Rambøll i forbindelse med Miljøkonsekvensvurde-

ringen viser beregninger, at der på Knippelsbro kører 162 lastbiler

dagligt med jord til Nordhavn (2018-2019), mens der vil køre 184

lastbiler til Lynetteholm (fra 2023). På Knippelsbro viser trafiktæl-

linger fra 2019, at årsdøgntrafikken er 22.900 køretøjer, hvoraf

1.200 er tung trafik (lastbiler og busser).

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 14/19

På Langebro viser beregningerne, at der kører 14 lastbiler dagligt

med jord til Nordhavn (2018-2019), mens der vil køre 314 lastbiler

til Lynetteholm (fra 2023). Til sammenligning viser trafiktællinger

fra 2019, at årsdøgntrafikken på Langebro er 50.600 køretøjer,

hvoraf 1.800 er tung trafik (lastbiler og busser).

Lastbiler med jord til Lynetteholm udgør således en lille del af den

samlede trafik på de to broer. ”

Tema 10 – Støj fra etablering af halvøen og byggeriet på

Lynetteholm

STOP Lynetteholm anfører i kompendiet forskellige antagelser om

støj fra anlægsvirksomhed, der på efter anlægget af Lynetteholm

kan foregå i området, f.eks. ved byudvikling.

By & Havn bemærker:

B&H bemærker, at der ikke i MKR’en er taget stilling til en even-

tuel fremtidig byudvikling og opførelsen af bebyggelse, da det ikke

er en del af anlægsloven.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 147 i forbindelse med be-

handlingen af L220:

”Det følger af lovforslagets § 19, at Københavns Kommune fører til-

syn med overholdelsen af regler i lov om miljøbeskyttelse om støj,

vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af Ly-

netteholm perimeter på søterritoriet.

I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 19, står der bl.a., at:

”Det foreslås i § 19, at Københavns Kommune fører tilsyn med

overholdelsen af miljøbeskyttelseslovens regler for støj, vibratio-

ner, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af Lynetteholms

perimeter på søterritoriet. Anlæg af halvøen Lynetteholm vil utvivl-

som medføre bl.a. støjgener, som ikke er der i dag. Herunder vil en

del af arbejdet blive udført på søterritoriet i Københavns Havn i

forbindelse med etableringen af perimeteren. Men herudover vil

der bl.a. også være anlæg af modtageanlægget på Refshaleøen og

etablering af adgangsvejen fra Prøvestenen via Kraftværkshalv-

øen.

For at sikre klarhed over hvem der er tilsynsmyndighed for støj, vi-

brationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af perime-

teren på søterritoriet er det vurderet mest hensigtsmæssigt, at det

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 15/19

skrives ind i anlægsloven, at Københavns Kommune vil være til-

synsmyndighed for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse

med anlægget af perimeteren på søterritoriet.

Lovforslaget indeholder ikke nogen fravigelser af miljøbeskyttel-

seslovens regler for støj, vibrationer, støv og lugtgener i anlægsfa-

sen, hvorfor anlægsfasen af Lynetteholm skal overholde de almin-

delige regler i miljøbeskyttelsesloven. I forhold til støj vil det være

op til Københavns Kommune at vurdere om, og i så fald i hvilket

omfang, at anlægsdelen af projektet vil være omfattet af kommu-

nens lokale støjforskrift. Er det ikke tilfældet, vil støj skulle regule-

res i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens §

42.”

Om støjen fra det påtænke projekt har jeg indhentet en udtalelse

fra By & Havn, som bl.a. oplyser, at: ”Miljøkonsekvensrapporten

viser, at støjen fra anlægsaktiviteterne, med undtagelse af ramning

af spuns, vil ligge under 55 dB i de nærmeste omgivelser. Grænse-

værdien for anlægsstøj er 70 dB i henhold til kommunens for-

skrift. Der vil ikke blive nedbragt spuns og pæle i aften- og natperi-

oden. Nedbringning ved hjælp af ramning er den aktivitet der stø-

jer mest, og der er i støjberegningerne regnet på denne aktivitet

som worst case. Nedbringning af spunsprofiler foretages typisk ved

den mere støjsvage vibrering, hvorefter der efterfølgende kan skif-

tes til egentlig ramning for det nederste stykke, hvis jordmodstan-

den bliver for stor til vibrering. Lydniveauet for nedramning af

spuns kan sammenlignes med støjen fra andre byggepladser i Kø-

benhavn. Modsat dem, vil det støjende arbejde på Lynetteholm fo-

regå længere væk fra boliger. Hovedparten af nedramningen af

spuns vil ske i Kronløbet, hvor afstanden til beboelse på Margre-

theholm er 2,5 km og 1,5 km. til Sundmolen i Nordhavn. Arbejdet

vil foregå over en periode på ca. syv måneder.”

Af implementeringsredegørelsen fremgår det som en afværgefor-

anstaltning, at anlægsarbejdet vil blive gennemført med støjsvagt

materiel med udgangspunkt i BAT materiel (Best Available Tech-

niques). Ved opstart af anlægsarbejderne udarbejdes en støjhånd-

teringsplan, hvor der for de anvendte entreprenørmaskiner foreta-

ges beregning af støjpåvirkningen af naboer, ligesom der løbende

foretages støjmålinger som del af kontrolprogrammet.

Endelig skal det bemærkes, at med lovforslagets § 9 bemyndiges

transportministeren til at fastsætte regler om kompensation til be-

boere for gener og ulemper forbundet med gennemførelsen af pro-

jektet under særlige forhold, i lighed med den ordning der gælder

for metrobyggeri.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 16/19

Tema 10A – Besejlingsforholdene i Kronløbet

STOP Lynetteholm anfører en risiko for sværere sejladsforhold for

lystsejlads som følge af, at al trafik skal foregå gennem Kronløbet

og ude i Øresund øst for Kongedybet mellem Lynetteholm og Mid-

delgrunden.

By & Havn bemærker:

Ændrede strømforhold som følge af Lynetteholm fremgår bl.a. af

MKR for Lynetteholm afsnit 10.4.1 samt i By & Havns kommenta-

rer om ændrede strømforhold TRU nr. 24, vedr. borgerhenven-

delse fra Bent Andersen. Det fremgår heraf, at perioderne med me-

get stærk strøm typisk optræder i vinterhalvåret, hvor fritidssejlads

er mere begrænset. Varigheder med kraftig strøm er som forventet

forøget i området øst for Lynetteholm hvor strømningen fra Kon-

gedybet tvinges øst om Lynetteholm. Men ændringerne i overflade-

strømmen vurderes som beskedne i forhold til det strømnings-

klima fritidssejlere allerede i dag møder længere sydpå. I Kronløbet

vil strømmen blive mindsket i den ydre del af den tragtformet ind-

sejling, mens der vil ske svar øgning af strømmen i den indre del.

Fra besvarelsen af spørgsmål nr. 23 ved Folketingets behandling af

L 220: ”By & Havn har kommenteret muligheden for rekreativ sej-

lads mellem Lynetteholm og vindmøllerne og i Kongedybet i den

sammenfattende redegørelse dateret 14. maj 2021, afsnit 3.2.5.”.

I den sammenfattende redegørelse af 14. maj 2021 bemærkede By

& Havn under afsnit 3.2.5 følgende:

”Det er ikke en del af miljøkonsekvensrapporten at undersøge al-

ternativer til det areal, som Dansk Sejlunion påpeger, bliver an-

vendt til kapsejlads og andre rekreative aktiviteter for sejlerne. Det

er aftalt mellem By & Havn og Dansk Sejlunion, at parterne sam-

men ser på alternative placeringer for et sådan areal.

I forhold til rekreativ sejlads i Kongedybet, efter Lynetteholm er

etableret, er det By & Havns vurdering, at denne passage stadigvæk

vil være tilstrækkelig dyb for rekreativ sejlads, og at den er mere

sikker end før, fordi de store erhvervsskibe, der stikker dybere, skal

sejle øst om Middelgrunden via Hollænderdybet.”

Tema 11 – Trafikken i København

efter

en evt. etablering

af Lynetteholm

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 17/19

STOP Lynetteholm anfører, at fem af de ti gader og veje i Danmark,

hvor trafikken er langsomst i myldretiden, befinder sig i Køben-

havn. Endvidere anføres det, at det ikke vil blive bedre med en Øst-

lig Ringvej. I den forbindelse henvises der til en kronik fra Ingeniø-

ren d. 13. oktober 2021 med titlen ”Lynetteholm og Østlig Ringvej

bliver en trafikal katastrofe” samt et høringssvar fra NOAH.

Svar:

Lov om anlæg af Lynetteholm hjemler ikke etableringen af en Øst-

lig Ringvej.

I forbindelse med de miljøkonsekvensvurderinger der skal foreta-

ges i forbindelse med Østlig Ringvej, vil påvirkningen af trafikken

blive et vigtigt tema. Der vil her blive lejlighed til at have drøftelser

herom på et oplyst grundlag.

Tema 12 – Den mangelfulde stormflodssikring af Køben-

havn

efter

en evt. etablering af Lynetteholm

STOP Lynetteholm anfører bl.a., at et af argumenterne for at an-

lægge Lynetteholm er, at den kunstige halvø skal klimasikre Kø-

benhavn, så byen ikke bliver oversvømmet af en stormflod. Men

Lynetteholm vil i sig selv ikke sikre København. Dels fordi halvøen

formentligt ikke bliver høj nok, dels fordi en stormflodssikring vil

kræve en yderligere tilbygning i form af enten en sluse eller en dok-

port på tværs af den nordlige indsejling til Københavns Havn. Den

port vil givetvis koste omkring en milliard kroner, og indtil videre

indgår den slet ikke i beregningerne. Og dertil kommer, at projek-

tet på Lynetteholm ikke vil yde den tilstrækkelige klimasikring syd-

fra.

By & Havn bemærker:

Det er korrekt, at Lynetteholm udgør en del af stormflodssikringen

af København. Som der i kompendiet henvises til Københavns

Kommunes stormflodsplan, skal der sikres både mod nord og mod

syd. Og Lynetteholm udgør kun en del af stormflodssikring mod

nord. En stormflodssikring mod nord kræver, som det også korrekt

anføres, at der anlægges en dokport i Kronløbet m.v.

Et af formålene med Lynetteholm er, at den skal indgå som en del

af fremtidens stormflodssikring af København og sikre mod havs-

pejlsstigninger. Da der er store usikkerheder på hvor meget hav-

vandspejlet stiger efter år 2100, er Lynetteholm projekteret sådan,

at det er muligt senere at forhøje perimeteren.

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 18/19

Som det fremgår af Københavns Kommunes klimasikringsplan fra

2017, skal der sikres både mod nord og mod syd. Lynetteholm ud-

gør en del af stormflodssikring mod nord. Denne stormflodssikring

mod nord kræver, at der anlægges en dokport i Kronløbet og andre

tiltag langs Øresundskysten, som det fremgår af DHIs tekniske

baggrundsrapport om hydrauliske undersøgelser til VVM’en for

Lynetteholm i november 2020: ”En dokport eller sluse bliver nød-

vendig, når effekter af havspejlsstigning er slået så meget igennem

at risikoen af oversvømmelser i København ved stormflod, bliver

for stor. På baggrund af den forventede udvikling i middelvand-

standen (havspejlsstigning korrigeret for landhævning) kan det

blive relevant med en dokportløsning omkring år 2050”.

Som det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten og af baggrunds-

rapport om hydrologi vil Lynetteholm bidrage til en mindre op-

stuvning af vand ved visse former for stormflod i havneløbet på op

til 2 cm, mens der langs Lynetteholms østlige perimeter vil ske en

svag sænkning af den maksimale vandstand. Det ville i nogle til-

fælde kunne have betydet en forskel i 2013, hvor der blev målt op

til 168 cm højvande. Men det afhænger af mange forhold herunder

bølgepåvirkning m.v., som ville have udfoldet sig anderledes med

en etablering af Lynetteholm.

Lynetteholm etableres, før det er vurderet nødvendigt i forhold til

klimasikring, som vurderet i kommunens risikostyringsplan vedta-

get af Borgerrepræsentationen den 14. oktober 2021. Det sker bl.a.

for at komme af kunne deponere overskudsjord fra byens byggerier

af boliger, infrastruktur, herunder skybrudsledninger m.v. Det har

sammen med fornyede klimaberegninger ført til, at kommunen i

sin risikostyrings-plan fra 2021 vil genberegne tidspunktet for

stormflodssikring mod nord som følge af en forventet bedre øko-

nomi i stormflodssikringen mod nord.

Som det anføres i risikostyringsplanen side 28 om Målsætning 2:

”At der igangsættes en konkretisering af sikring mod stormfloder

fra nord. Stormflodsplan for København anbefaler, at sikring mod

stormfloder fra syd etableres nu, hvorimod sikringer mod storm-

floder fra nord, set ud fra et samfundsøkonomisk udgangspunkt,

kan vente et par årtier endnu. Efter vedtagelsen af anlægslov for

Lynetteholm, der trådte i kraft den 1. juli 2021, kan anlæggelsen af

Københavns nye bydel ændre på de samfundsøkonomiske bereg-

ninger, som ligger til grund for fastsættelse af optimalt anlægstids-

punkt for en sikring i nord. Årsagen er, at Lynetteholm kommer til

at udgøre en del af den samlede sikring mod stormfloder fra nord,

og derfor vil en stormflodssikring mod stormfloder fra nord poten-

B 25 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-21 fra STOP Lynetteholm vedr. Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 19/19

tielt blive billigere end hidtil antaget. Det betyder, at anlæg af Ly-

netteholm potentielt kan bevirke en fremrykning af det anbefalede

anlægstidspunkt for en sikring i nord. Det kan derfor være aktuelt

på nuværende tidspunkt at igangsætte en konkretisering af sikring

mod stormfloder fra nord.”

Lynetteholm bidrager til stormflodssikring så snart de ydre dæm-

ninger er etableret d.v.s. i 2025.

Tema 13 – Hvem skal betale ekstraregningen for det sam-

lede projekt på Lynetteholm?

STOP Lynetteholm anfører, at da det samlede projekt med Lynette-

holm, Havnetunnel og metro blev lanceret, blev det oplyst, at det

kunne hvile i sig selv økonomisk bl.a. ved grundsalg, når halvøen

står færdig om cirka 30 år. Da det er anslået, at det vil koste mere

end 80 (og nogle siger 100) milliarder, så er der meget som tyder

på, at det slet ikke kan lade sig gøre inden for den anslåede ramme.

Svar:

Lov om anlæg af Lynetteholm omhandler anlægget af selve halvøen

Lynetteholm, hvilket er et projekt, som finansieres via betalingen

for aflevering af overskudsjord.

Loven omhandler altså ikke anlægget af en Østlig Ringvej, metro

eller byudvikling. Projekter der på nuværende tidspunkt ikke er

truffet nogen beslutninger om, hvorvidt de skal gennemføres eller

ej.